Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sundhed - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sundhed - medhold

J.nr. 21-6350

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af udgifter til psykologbehandling med den begrundelse, at kvindens behandlingsbehov var opstået i forbindelse med en graviditet.

Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede udgifter til behandling i forbindelse med gener relateret til graviditet.

Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn.

Det indklagede forsikringsselskab havde udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000, hvorfor nævnet ikke fandt grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse.

Nævnet lagde ved vurdering heraf vægt på, at klager ikke havde fremlagt fornøden dokumentation, fx i form af en lægerklæring for de følger, som afslaget indebar for hende.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab meddelte klager afslag på dækning af udgifter til psykologbehandling med den begrundelse, at behandlingsbehovet var opstået i forbindelse med graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at det indklagede forsikringsselskab meddelte klager afslag på dækning af udgifter til psykologbehandling med den begrundelse, at behandlingsbehovet var opstået i forbindelse med graviditet.

Sagsfremstilling

I juni 2019 var klager via sin arbejdsplads omfattet af en sundhedsforsikring hos det indklagede forsikringsselskab.

Klager, der var gravid, aborterede den 15. juni 2019.

Klager søgte i den forbindelse om dækning af udgifter til psykolog via sin sundhedsforsikring hos det indklagede forsikringsselskab.

Den 16. juni 2019 meddelte det indklagede forsikringsselskab klager telefonisk afslag på dækning af udgifter til psykolog med henvisning til, at sundhedsforsikringen ikke dækkede skader relateret til graviditet.

Klager har oplyst, at hun i eftersommeren 2019 blev sygemeldt fra sit arbejde på grund af sorgen over at have aborteret.

Klager tog i den forbindelse kontakt til en psykoterapeut og en akupunktør.

Klager har desuden oplyst, at hun i november 2020 hørte om forsikringsselskabers graviditetsdiskrimination i medierne, hvorefter hun kontaktede det indklagede forsikringsselskab.

Indklagede oplyste i første omgang klager, at udgifter til psykoterapeut som følge af den mistede graviditet ikke var omfattet af forsikringsbetingelserne.

Det indklagede forsikringsselskab kontaktede dog efterfølgende klager med orientering om, at det tidligere meddelte var forkert.

Indklagede dækkede i den forbindelse de udgifter, som klager havde afholdt til psykoterapeut og akupunktør plus morarente, i alt 14.574,53 kr. Indklagede udbetalte desuden en godtgørelse til klager på.

5.000 kr. for den ulovlige forskelsbehandling.

Indklagede har for nævnet oplyst, at de har ændret praksis pr. 12. oktober 2020, og at henvendelser modtaget fra og med denne dato er håndteret i overensstemmelse med lovgivningen på området.

Indklagede har desuden opdateret deres hjemmeside med en forklaring og en vejledning til kunderne om, hvad de skal gøre, hvis de mener, de ikke er blevet behandlet korrekt.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. februar 2021.

Klager har i klagen nedlagt påstand om betaling af en godtgørelse på yderligere 10.000 kr.

Klager har fremlagt en udtalelse fra en psykoterapeut, der er udarbejdet den 3. april 2021.

Det fremgår af udtalelsen

” Udtalelse

[Klager] kontaktede mig første gang i november 2019 i forbindelsen med at hun og partneren var i fertilitetsbehandling.

Hun var tydeligt psykisk belastet og i alarmberedskab.

At være i længerevarende fertilitetsbehandling er en stor belastning i sig selv for den enkelte, for parforholdet og mange oplever sig i krise når de kontakter mig.

Det blev hurtigt tydeligt, at [Klager] havde en ubearbejdet traumehistorie med sig efter tabet af en graviditet i juni 2019, hvori hun stod meget alene.

Da [Klager] kontaktede mig, havde hun genoptaget fertilitetsbehandlingen og var tydeligt reaktiveret ift.

traumehistorien omkring den spontane abort og de omstændigheder der var omkring tabssituationen.

Hendes nervesystem var på overarbejde med sympatisk overaktivering, et tiltagende angstniveau og kritiske tanker, som hun rettede både indad og udad.

Hun var temmelig belastet.

En ubearbejdet chokreaktion kan ligge i dvale, men ligger lige nede under overfladen for at blusse op igen i en situation, der ligner den chokudløsende bare en smule.

Set ud fra en klinisk vinkel, var det derfor indlysende at [Klager] retraumatiseredes da hun genoptog fertilitetsbehandlingen i efteråret 2019.

Det er absolut ikke ualmindeligt at en spontan abort kan være traumatisk i sig selv.

Folk der søger fertilitetsbehandling har oftest barslet med et ønskebarn i en årrække forud for behandlingen og er på den baggrund ofte psykisk nedbrudt af det livsvilkår det er at være ufrivilligt barnløs samt tab af normalitet, som det afstedkommer.

Derfor rammer en spontan abort ofte meget voldsommere.

Det var også tilfældet for [Klager].

Det autonome nervesystem har en stor betydning for vores evne til at håndtere ekstreme hændelser imens det traumatiserende foregår og hvis ikke personen efterfølgende kan tilbageregulere sig, kan denne eftervirkning blive kronisk og give mentale forstyrrelser som ukontrolerbare flashbacks af den chokudløsende hændelse, undvigelsesadfærd og latent højt alarmberedskab, som kan udfolde sig på forskellig vis;

bl.a. ved manglende restitutionsevne, forstyrret søvn, hormonel ubalance, irrationel adfærd, relationel overforsimpling, hukommelsestab, depression, angstlidelser og psykosomatiske lidelser…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det følger af § 7, nr. 2, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at

der ikke må ske forskelsbehandling på grund af køn, hverken direkte

eller indirekte, især for så vidt angår betingelserne for adgang til

ordningerne.

Efter lovens § 3 a, stk. 1, nr. 3, omfatter forskelsbehandling enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under fravær i 14 ugers barselsorlov efter fødslen.

Indklagede har udsat klager for ulovlig direkte forskelsbehandling på grund af køn ved at undtage udgifter til psykologbehandling fra forsikringsdækning i forbindelse med klagers tab af graviditet.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet måtte nå frem til, at der foreligger

ulovlig forskelsbehandling på grund af køn, gøres det endvidere

gældende, at klager er berettiget til godtgørelse efter § 11 i lov om

ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede

sikringsordninger.

Det følger af § 11, stk. 1, at personer, hvis rettigheder er krænkede ved

overtrædelse af §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse.

Bestemmelsen i § 11 gennemfører artikel 18 i direktiv 2006/54.

Direktivets artikel 18 understreger, at der skal være tale om en reel og

effektiv erstatning eller godtgørelse (…) for tab og skader, der er påført

en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således

at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab,

den pågældende har lidt.

Som anført af Højesteret i U.

2015.1H, skal der ved fastsættelsen af godtgørelse i sager om forskelsbehandling lægges vægt på overtrædelsens grovhed, herunder baggrunden for overtrædelsen og den krænkelse der er påført den enkelte.

Godtgørelsen bør i nærværende sag fastsættes til 15.000 kr.

Eftersom indklagede allerede har udbetalt 5.000 kr. i godtgørelse, er

der dermed tale om yderligere 10.000 kr.

Indklagede har et skærpet ansvar som et professionelt forsikringsselskab.

Den fejlagtige afvisning udgør en grov krænkelse.

Der er tale om ulige parter.

Klager er en borger og

indklagede er et stort forsikringsselskab med erfaring og viden på

forsikringsområdet.

Krænkelsen er brud på en særlov, der er gældende på netop dette forsikringsforhold, og således en lov som indklagede uden tvivl har haft kendskab til.

Uligevægten mellem parterne understreger også krænkelsens grovhed, idet en borger ikke har viden eller bør have viden om den pågældendes rettigheder efter loven til forskel fra et stort forsikringsselskab som indklagede.

Klager havde svære sorg-relaterede problemer efter den tabte graviditet, og idet indklagede afviste at forsikringsdække udgifter til psykologbehandling, fik klager ikke den nødvendige og tilstrækkelige støtte og behandling på det retmæssige tidspunkt.

Dette har haft store konsekvenser for klager, som har lidt en langvarig psykisk påvirkning.

Hvis indklagede havde forsikringsdækket, så havde klager formodentlig været hurtigere i behandling og i et mere sammenhængende forløb, som kunne have forebygget, at klagers sygdomsperiode nu er blevet forlænget.

Godtgørelsesniveauet bør have en vis størrelse for at sikre den præventive virkning som forudsat i det underliggende direktiv og i forarbejderne til § 11 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.

Indklagede er et større forsikringsselskab, og det må lægges til grund, at beløbet skal have en vis størrelse for at have denne virkning

Godtgørelsesniveauet bør tage højde for, at det må lægges til grund, at en del forsikringstagere har afholdt sig fra at gøre brug af sundhedsydelser, fordi de ikke kunne få udgifterne dækket, ligesom nogle forsikringstagere ikke vil henvende sig med krav om erstatning og godtgørelse, selvom de har haft udgifter til sundhedsydelser.

Det er væsentligt, at godtgørelsesniveauet har en vis størrelse, så det i praksis ikke kan betale sig for indklagede at have sådanne ulovlige forsikringsbetingelser.

Indklagede beklager, at klagers anmeldelse ikke blev håndteret i overensstemmelse med lovgivningen på området.

Indklagede er opmærksom på, at formuleringen i de daværende forsikringsbetingelser ikke var i overensstemmelse med reglerne omkring ligebehandling.

Indklagede har sendt breve til de kunder, som kan være blevet forskelsbehandlet i forbindelse med graviditet.

Brevet blev sendt til klager den 16. november 2020.

I brevet oplyste indklagede, hvordan klager kunne rette sit krav om kompensation til indklagede.

Klager kontaktede indklagede for at gøre opmærksom på sit krav kort efter, at indklagede havde ændret praksis.

I første omgang blev klager kompenseret for de udgifter, hun havde afholdt i forbindelse med behandling.

Efterfølgende besluttede indklagede at kompensere alle, der var blevet diskrimineret med yderligere 5.000 kr.

Beløbet på 5.000 kr. er kompensation for de gener, de ramte kunder måtte have oplevet som følge af forskelsbehandlingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Ankenævnet for Forsikring er et privat klagenævn.

Ligebehandlingsnævnet er derfor ikke afskåret fra at behandle klagen.

Det ændrer ikke herved, at Ankenævnet for Forsikring er godkendt af Erhvervsministeren til at behandle forsikringsklager.

Det følger af § 1, stk. 4, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at der ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager var omfattet af en sundhedsforsikring hos det indklagede forsikringsselskab via sit arbejde.

Nævnet vurderer herefter, at sagen skal behandles efter reglerne i ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det indklagede forsikringsselskab afslog den 16. juni 2019 telefonisk klagers anmodning om dækning af udgifter til psykologbehandling.

Forsikringsselskabet henviste ved afslaget til, at skader i forbindelse med graviditet ikke var dækket af klagers sundhedsforsikring.

Nævnet vurderer, at indklagedes praksis var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at klager ved afslaget blev udsat for ringere behandling på grund af sit køn.

Forsikringsselskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i klagen.

Nævnet har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at tilkende yderligere godtgørelse end den, som indklagede allerede har betalt klager.

Der er herved lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt fornøden dokumentation, fx i form af en lægeerklæring for de følger, som afslaget på forsikringsdækning indebar for hende.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

•

§ 3 a, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling