Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 20-48234

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et hændelsesforløb forud for et møde i en forældreansvarssag i Familieretshuset.

Manden gjorde blandt andet gældende, at mødelederne ved Familieretshuset udtalte, at ”fædre er jo ikke så vigtige”, at de var ligeglade, og at de ikke gad at høre på ham.

Familieretshuset bestred klagers udlægning af, hvad der blev sagt forud for mødet hos Familieretshuset.

Herefter var der for nævnet betydelig tvivl om hændelsesforløbet forud for mødet hos Familieretshuset, herunder om mødelederne hos Familieretshuset udtalte som forklaret af manden.

En afklaring af, om manden forud for mødet hos Familieretshuset blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, forudsætter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et hændelsesforløb forud for et møde i en forældreansvarssag i Familieretshuset.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager skulle efter det oplyste deltage i et møde hos Familieretshuset den 2. november 2020 i en forældreansvarssag.

Klager anmodede om, at mødet blev afholdt med forældrene hver for sig.

Efter det oplyste ønskede klager ikke at deltage i et nyt møde under de forhold, som Familieretshuset kunne tilbyde.

Familieretshuset henviste herefter klager til, at han kunne komme med skriftlige bemærkninger til sagen.

Familieretshuset har fremlagt kopi af brev af 2. november 2020, som blev sendt til klager.

Af brevet fremgår

”Kære [klager]

Familieretshuset har modtaget dine henvendelser, hvor du klager over det møde, der skulle have været gennemført med dig og den anden forælder den 7. oktober 2020.

Vi har tidligere – den 7. oktober 2020 – sendt en besked til dig i E-boks om muligheden for at blive ringet op af undertegnede og du har i den besked også modtaget en vejledning om retten til repræsentation og bisidder.

Vi har i anledning af din klage drøftet sagen og mødet med mødelederne, [jurist] og [børnesagkyndig].

Vi kan oplyse, at mødelederne har en helt anden opfattelse end dig i forhold til hændelsesforløbet under mødet og at de på det kraftigste afviser, at de skulle have været opført sig på en måde, der er i strid med Familieretshusets værdier om at møde familier kompetent og respektfuldt samt med åbenhed og ordentlighed.

Vi kan forstå, at du har en oplevelse af, at vi ikke har levet op til disse ambitioner i forbindelse med mødet, hvilket bestemt er beklageligt, men vi må igen understrege, at mødelederne har en helt anden opfattelse end dig ligesom at personalet i ekspeditionen, som vi også har talt med, ikke deler din opfattelse af deres adfærd.

Herudover har vi noteret os, at du har et ønske om, at sagen ”overføres til andet personale” og at ”sagen ikke behandles på nogen møde før begge parter har belyst sagen”.

Endvidere har du foreslået, at ”sagen oversendes til retten uden moderens samtale”.

Vi kan forstå på mødelederne, at de netop tilbød dig at afholde separate møder, således at de på dagen holdt et møde med dig uden den anden forælders deltagelse, men at du afslog dette.

Dette fremgår også af notatet fra mødet.

Desværre er Familieretshusets ventetid på møder i §7-sager på nuværende tidspunkt således at et nyt møde med dig, først vil kunne afvikle primo 2021, hvilket vi kan forstå, at mødelederne også forsøgte at vejlede dig om.

Som sagen foreligger på nuværende tidspunkt vurderer vi ikke, at et møde med dig er nødvendigt og du har i stedet mulighed for at indsende dine skriftlige bemærkninger til sagen, således at vi får sagen belyst fra dit perspektiv.

Du kan i øvrigt læse mere om, hvordan vi vil behandle sagen i den plan, vi har sendt til dig den 7. oktober 2020.

I forhold til dit ønske om, at ”sagen overføres til andet personale” kan vi oplyse, at Familieretshuset imødekommer ansøgninger om skifte af sagsbehandler, når der foreligger særlige omstændigheder og /eller sagens fortsatte behandling vil blive forsinket eller unødigt besværliggjort, hvis ikke en anden sagsbehandler overtager denne.

Ved vurderingen heraf lægger vi særlig vægt på, om der ved den hidtidige behandling af sagen er sket væsentlige fejl eller om andre forhold medfører, at et skifte af sagsbehandler er relevant, rimeligt eller afgørende for sagens fortsatte behandling.

I vurderingen lægger vi også vægt på, at et sagsbehandlerskifte kan være ressourcemæssigt belastende for Familieretshuset.

Efter vores opfattelse har [jurist] og [børnesagkyndig]s håndtering af sagen, herunder mødet den 7. oktober 2020, ikke været kritisabel og der er ikke forhold i selve sagsbehandlingen, som efter vores opfattelse kan føre til skift af sagsbehandlere.

Vi har desuden noteret os, at du i din klage skriver, at [jurist] er ”fjernet fra en sag med anden forældre grundet psykisk vold (begået af juristen imod mig)”.

Dette kan vi ikke genkende.

De ovenfor nævnte medarbejdere er derfor fortsat det tværfaglige team, der behandler sagen, herunder har til opgave at vurdere, hvornår sagen er tilstrækkeligt oplyst og hvornår der ikke er grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde.

Herefter vil de indbringe sagen for familieretten, der træffer den endelige afgørelse i sagen.

I forhold til dit ønske om, at sagen indbringes for familieretten uden at vi sender notatet fra mødet den 7. oktober 2020 kan jeg oplyse, at det følger af § 42, stk. 2 i lov om Familieretshuset, at Familieretshuset skal sende sagens akter til familieretten og at det er uddybet i afsnit 5.4.2. i vejledningen om Familieretshuset (vejledning nr. 9404 af 26/06/2020), at der ved sagens akter forstås de akter, der i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen er relevante for familierettens behandling af sagen.

Denne vurdering foretages af det tværfaglige team i Familieretshuset og det er sædvanlig praksis, at notater fra mødet med forældre sendes til familieretten.

Herudover kan vi oplyse, at det ikke er muligt at klage til familieretten over Familieretshusets sagsbehandling i sager om samvær, forældremyndighed og bopæl.

Som led i behandlingen af en klage over en afgørelse kan familieretten dog tage stilling til sagsbehandlingsspørgsmål af betydning for den afgørelse i klagesagen, som familieretten skal træffe.

Der kan henvises til Familieretshuslovens § 39, stk. 1, og § 47, stk. 1.

Familieretshuset er organisatorisk placeret under Social- og Indenrigsministeriet, der har det overordnede budget- og personalemæssige ansvar for Familieretshuset.

Ministeriet kan som overordnet ansættelsesmyndighed for Familieretshusets personale tage stilling til klager over Familieretshusets personales adfærd efter, at Familieretshuset har taget stilling til en klage.

Ministeriet har således kompetence til at behandle spørgsmål om, hvorvidt personalet har anvendt upassende sprogbrug, har optrådt uhøfligt eller i øvrigt optrådt på en måde, som ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Endelig kan vi oplyse, at hvis du føler, at du er blevet forskelsbehandlet pga.

dit køn, har du mulighed for at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Hvis du har spørgsmål til dette brev, er du velkommen til at kontakte Familieretshusets borgerinformation og bede om at blive omstillet til [funktionsleder].

Med venlig hilsen

[Kontorchef]

og

[Funktionsleder]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. november 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Efter modtagelse af Familieretshusets bemærkninger til klagen har klager, uanset nævnets anmodning herom, ikke fremsat yderligere bemærkninger til sagen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, og at Familieretshuset ikke behandler begge køn ensartet.

Klager ankom til et møde angående samvær hos Familieretshuset.

Da modparten havde en advokat, anmodede klager om, at mødet blev afholdt med forældrene hver for sig.

Juristen hos Familieretshuset blev aggressiv og udbrød, at de ikke gad at høre på klager.

Juristen sagde også, at klager skulle være heldig, hvis han kunne få lov til at få et møde om tre måneder.

Derudover oplyste juristen, at samværssagen ville blive behandlet i mellemtiden uden mulighed for partshøring.

Klager bad om, at lederen i Familieretshuset skulle deltage i mødet.

En medarbejder gik ud af mødelokalet, men kom tilbage efter kort tid med udsagn om, at ”de er da så ligeglade”.

Den børnesagkyndige begyndte at grine og sagde: ”fædre er jo ikke så vigtige”.

Klager spurgte, hvad de mente hermed, men blev herefter truet med, at der ville blive hentet en vagt, for at få klager fjernet fra stedet, som ”den taber han er”.

Klager forklarede, at han nok skulle forlade lokalet frivilligt.

Klager gik herefter ud i forhallen for at spørge personalet, om han kunne komme i kontakt med en leder.

Juristen hos Familieretshuset fulgte efter klager og afbrød ham, mens han talte med medarbejderen i forhallen.

Områdechefen i Familieretshuset skrev til klager, at Familieretshuset vurderede, at det ikke var nødvendigt at afholde et møde med klager, som sagen forelå på daværende tidspunkt.

Klager blev endvidere henvist til muligheden for at komme med skriftlige bemærkninger.

Klager måtte ikke få at vide, hvilke informationer, Familieretshuset ønskede.

Indklagede kan ikke genkende at skulle have udtalt, at de ”faktisk ikke gider høre på ham”, at Familieretshuset skulle være ligeglade, eller at ”fædre er jo ikke så vigtige”.

De pågældende mødeledere har en anden opfattelse end klager i forhold til, hvad der blev sagt og gjort under mødet i Familieretshuset.

Der henvises til Familieretshusets brev af 2. november 2020 til klager.

Familieretshuset bad den 7. oktober 2020 om klagers bemærkninger til samværssagen.

Den 3. november 2020 vejledte Familieretshuset klager om, hvilke oplysninger, der kan være relevante for Familieretshusets behandling af sagen.

Klager blev indkaldt til møde i Familieretshuset.

Klager ønskede ikke at deltage i et nyt møde under de forhold, som Familieretshuset tilbød ham.

Familieretshuset anså det herefter ikke for nødvendigt at tilbyde klager et nyt møde, idet han i stedet havde mulighed for at indsende skriftlige bemærkninger til sagen.

Skriftlige bemærkninger indgår på lige fod med de oplysninger, som Familieretshuset noterede under mødet med den anden forælder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager skulle efter det oplyste deltage i et møde hos Familieretshuset vedrørende samvær den 2. november 2020.

Klager har oplyst, at mødelederne ved Familieretshuset udtalte, at ”fædre er jo ikke så vigtige”, at de var ligeglade, og at de ikke gad at høre på ham.

Familieretshuset har bestridt klagers udlægning af, hvad der blev sagt forud for mødet hos Familieretshuset.

Klager har ikke kommenteret Familieretshuset bemærkninger til hændelsesforløbet, trods nævnets opfordring hertil.

Der er herefter for nævnet betydelig tvivl om hændelsesforløbet forud for mødet hos Familieretshuset den 2. november 2020, herunder om mødelederne hos Familieretshuset har udtalt som forklaret af klager.

En afklaring af, om klager forud for mødet hos Familieretshuset den 2. november 2020 blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, forudsætter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde