Legislator Case Law & Legislation
W20210971325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0704

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2021 9713 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0704

KEN#LOKDOK23 2021 9713 Valid

Afvisning af klage over Frihedens Stemme på grund af fristoverskridelse

En person klagede over en artikel bragt af Frihedens Stemme.

Klagen var indbragt for Pressenævnet efter udløbet af 12-ugers klagefristen.

Klagen blev derfor afvist uden nærmere behandling.

KEN#LOKDOK23 2021 9713 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Nogle må godt være nationalister ”, som blev bragt den 10. juni 2021 af Frihedens Stemme på netavisen tv.frihedensstemme.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 15. september 2021.

Sagsfremstilling

Den påklagede artikel indeholder omtale af skribentens synspunkt om, at det blandt andet er hyklerisk, at [Klager] mener, at Skotland skal være forbeholdt skotter, mens Danmark ikke skal være forbeholdt danskere.

Til artiklen er indsat et skræmprint af [Klager]s opslag på Twitter, ligesom der er indsat et skærmprint af [Klager]s profilbeskrivelse på Twitter.

[Klager] har til støtte for klagen anført, at Frihedens Stemme har forsøgt at hænge ham ud og tillægge ham motiver, som der ikke er grundlag for.

[Klager] har endvidere anført, at Frihedens Stemme har omtalt ham som ”islamofil” uden at have indhentet tilladelse fra ham.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen vedrører en artikel bragt af Frihedens Stemme den 10. juni 2021.

En klage over overtrædelse af god presseskik kan indgives til mediet eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger fra offentliggørelsen.

Fristen for at klage til Pressenævnet over mediets afgørelse er 12 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

[Klager] har først klaget til Pressenævnet den 15. september 2021, og klagen er således indgivet efter 12-ugers klagefristens udløb.

Klagen afvises herefter som for sen, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Afgjort den 20. september 2021

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →