Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0693

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0693

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

DR bragte i juni 2021 en udsendelse som en del af en serie om danske mordsager.

Den påklagede udsendelse omhandler mordet på Kaj Munk under 2. verdenskrig.

En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at der var tale om en fejlfremstilling af Kaj Munk.

Selv om personen, der klagede, blandt andet som forfatter til flere bøger om Kaj Munk har en stor viden om ham, afviste Pressenævnet at behandle klagen, da personen ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ” Jagten på nazi-morderne ”, der blev bragt af DR den 28. juni 2021 på DR1, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagsfremstilling

Den påklagede udsendelse ” Jagten på nazi-morderne ” varer ca. 44 minutter og er fortsat tilgængelig på dr.dk med følgende programomtale

”En vintermorgen i 1944 bliver liget af digteren og præsten Kaj Munk fundet i en grøftekant.

Mordet udløser enorm vrede i det besatte Danmark, og Kaj Munk bliver et symbol på modstandskampen.

Men hvem myrdede egentlig Kaj Munk?

Og hvordan efterforsker man et mord, når de skyldige kontrollerer politiet?

Efterforskningslederen må gå under jorden, og først efter krigen kan han genoptage sagen, som har tråde til både de øverste ledere i Nazityskland og USA's efterretningstjeneste.

”

I udsendelsen medvirker blandt andre professor [Professoren].

[Klager] har oplyst, at han er forfatter til bøgerne ” [Bogtitel 1] ” og ” [Bogtitel 2] ” og har i den forbindelse vedlagt udsagn fra en række boganmeldelser.

Af Kristelig Dagblads anmeldelse fremgår for eksempel

”[Klager]s store bog om Kaj Munk finder den røde tråd i digterens liv… Svært er det at forestille sig, at hans dybe og detaljerede indsigt i digterens liv og virke overgås af nogen anden.

”

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at de ansvarlige ikke vil lade seerne vide, at Kaj Munk blev fejlfremstillet i udsendelsen.

[Klager] har til DR henvist til, at [Professoren]s udtalelse om, at Kaj Munk handlede ”stik i mod firepartiregeringen” er ukorrekt, idet Kaj Munk var kongetro.

[Klager] har som dokumentation henvist til sin artikel om Munk og Scavenius på www.munkiana.dk nr. 67.

[Klager] har endvidere henvist til, at det er fejlagtigt, at Kaj Munk har udtalt ”lær at slå tyskere ihjel i Jesu navn”, idet ”tyskere” ikke fremgik af det oprindelige udsagn.

[Klager] har som dokumentation vedlagt universitetslektor [Universitetslektoren]s hilsen til pressesekretær [Pressesekretæren] ved den tyske ambassade i 1998.

[Klager] har oplyst, at [Pressesekretæren]s morfar var med i 20. juli 1944-attentatet mod Hitler, og han blev straffet med hængning efter det fejlslagne attentat.

[Klager] har anført, at idet han er ”Kaj Munk-kender, som næppe overgås af nogen anden”, har han retlig interesse i, at den ansvarlige redaktion bør rette en fejlagtig fremstilling af Kaj Munk.

DR har den 20. august 2021 afvist [Klager]s klage.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen angår DRs udsendelse ” Jagten på nazi-morderne ” med omtale af digteren og præsten Kaj Munk.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke selv omtalt eller afbildet i udsendelsen.

Selv om emnet for udsendelsen er mordet på Kaj Munk, og [Klager] blandt andet som forfatter til flere bøger om Kaj Munk har en stor viden om ham, har han ikke en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til ham.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 27. august 2021