Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0615

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0615

Ude og Hjemme får kritik for manglende forelæggelse (Dissens)

I en artikel bragt i februar 2021 omtalte Ude og Hjemme en kvindes oplevelse af at have levet i et voldeligt parforhold med sin nu afdøde ekskæreste.

Det fremgik blandt andet af artiklen, at kvinden blev udsat for fysisk og psykisk vold.

Faren til den omtalte afdøde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Ude og Hjemme ikke havde udvist størst muligt hensyn til ham og hans afdøde søn.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der var krænkende for den afdøde, og udtalte kritik af Ude Hjemme for den manglende forelæggelse.

Et mindretal fandt, at afdøde var anonymiseret i tilstrækkelig grad for en videre kreds og fandt ikke grundlag for at kritisere Ude og Hjemme.

Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Jeg var plaget af skyldfølelse ”, som blev bragt af Ude og Hjemme henholdsvis den 3. februar 2021 og den 6. februar 2021 i den trykte udgave og på netavisen udeoghjemme.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Ude og Hjemme ikke har udvist størst muligt hensyn til ham og hans afdøde søn.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Ude og Hjemme bragte den 3. februar 2021 artiklen ” Jeg var plaget af skyldfølelse ” i den trykte udgave af Ude og Hjemme i sektion 1, side 18-20.

Artiklen har følgende underrubrik

”I halvandet år var [Ekskæresten] udsat for vold i sit parforhold.

Da hun fandt modet til at slå op, tog han sit liv og efterlod [Ekskæresten] med skyldfølelse og en masse spørgsmål.

”

Af artiklen fremgår følgende

”På billederne ligner de et par, der nyder deres første ferie sammen.

Smilene er store, og blikkene forelskede.

Men for [Ekskæresten] er feriebillederne også en smertelig påmindelse om, at det var på denne ferie, at hendes kæreste slog hende for første gang.

Vi kalder ham [Afdøde], han hedder i virkeligheden noget andet.

– Vi havde været på diskotek, og da vi kom hjem, beskyldte han mig for at have været sammen med en anden fyr på diskoteket.

Han var rasende og gav mig et slag i nyrerne.

Jeg var ked af det, men bortforklarede det med, at vi begge var berusede, fortæller 28-årige [Ekskæresten].

Hun bor i [Bynavn A] sammen med sin fireårige datter [Barnet] og er kontorelev i et VVS-firma.

Foran hende ligger en fotobog med billeder fra hendes forhold til [Afdøde].

Et forhold, der varede halvandet år og var præget af fysisk og psykisk vold.

Stort forbrug af hash og alkohol

[Ekskæresten] mødte [Afdøde] på nettet i efteråret 2017.

Hun var egentlig ikke på udkig efter en kæreste, da hun lige var gået fra sin datters far, men der var noget ved [Afdøde], som tiltrak hende.

– Han var flot og charmerende.

Jeg blev helt tryllebundet af ham, for han var god til at sige søde ting og give mig den opmærksomhed, som jeg havde savnet i mit tidligere forhold.

Han var også en ’lidt farlig’ type og kom fra et helt andet miljø end mig, siger [Ekskæresten].

[Afdøde] arbejdede langt væk, alligevel parret blev hurtigt kærester.

I begyndelsen var alt perfekt, selv om hun opdagede, at han havde et stort forbrug af hash og alkohol.

– I maj 2018 tog vi på vores første ferie sammen, og her blev jeg for alvor klar over, hvor meget han drak.

Det skulle have været vores livs ferie, men det blev det ikke, siger hun trist.

Kontrollerende og jaloux

Dagen efter den første voldsepisode undskyldte [Afdøde] og lovede, at det aldrig skulle ske igen, og [Ekskæresten] valgte at tro på ham.

Dagen efter hjemkomsten til Danmark var hun på skadestuen med en brækket lillefinger.

Officielt, fordi hun var faldet end ad trappen, uofficielt var det et skænderi, der havde udviklet sig.

– Jeg fortalte det ikke til nogen, for man beskytter jo den, man har kær, og jeg var meget forelsket i ham.

Jeg undskyldte det med, at han havde været fuld, og så håbede jeg, at det ikke ville ske igen.

Men det skete igen og igen.

Når [Afdøde] blev beruset, blev han ofte kontrollerende og jaloux.

– Han kaldte mig de mest modbydelige ting som ’billige luder’.

Bagefter undskyldte han, og alt blev rosenrødt.

Han fik mig til at føle mig som noget helt særligt, fordi han var god til at sige de rigtige ord.

Jeg fortalte ikke andre om volden, for jeg ville ikke have, at de skulle synes dårligt om ham, og jeg håbede jo, at det ville blive bedre, siger [Ekskæresten].

Sød ved min datter

I november 2018 flyttede [Afdøde] ind hos [Ekskæresten].

Hun havde store forventninger og troede, at det ville blive vendepunktet.

[Afdøde] var god ved hendes datter [Barnet], og i børneugerne var han den sødeste kæreste, men i de uger, hvor [Barnet] var hos sin far, ændrede billede sig.

– Der var en episode, hvor han smadrede hele lejligheden og tog kvælertag på mig, før jeg flygtede.

Næste dag ryddede han op, købte nye ting, og jeg troede på igen på, at alting nu ville blive godt.

Vi talte aldrig om det, ligesom vi heller ikke talte om alle de andre episoder.

Samtidig var jeg flov over, at jeg fandt mig i hans opførsel, fortæller [Ekskæresten].

Levede i frygt

Hun flygtede over til sin storesøster, der boede ved siden af.

Hun bekræfter hændelsen over for Ude og Hjemme, og hun så også den smadrede lejlighed.

– Jeg sagde til [Ekskæresten], at hun skulle gå fra ham, men hun kunne ikke finde ud af at afslutte det.

Jeg kunne se, at hun ikke havde det godt.

Hun var så tynd, og hun tabte håret.

Hun holdt sig meget for sig selv og så ikke længere sine venner, fortæller søsteren, der ikke ønsker sit navn i denne artikel.

Billederne i [Ekskæresten]s fotobog viser, hvordan hun bliver tyndere, og smilet når ikke længere øjnene.

Hun forsøgte flere gange at afslutte forholdet, men endte altid med at tage kæresten tilbage.

– Min ekskæreste gav mig følelsen af, at hvis han ikke skulle have mig, så var der ingen andre, der skulle, og det gjorde mig bange, siger hun.

Gjorde det forbi

Gennem vinteren eskalerede konflikterne, og [Ekskæresten] havde på fornemmelsen af, at [Afdøde]s misbrug voksede.

I marts 2019 gjorde hun forholdet forbi.

Dagen efter fandt hun ham død i kælderen.

Han havde taget sit eget liv.

Han havde efterladt [Ekskæresten] en æske med et par øreringe og et brev, hvori han skrev, at han ville flytte sine ting samt, at han elskede hende og var ked af det.

– Jeg ved ikke, om det var et afskedsbrev, eller han skrev det, fordi vi ikke længere skulle være kærester, siger [Ekskæresten] stille.

Hun var plaget af skyldfølelse.

Burde hun have forudset [Afdøde]s død?

Kunne hun have forhindret det?

– Tog han sit liv på grund af mig eller på grund af sit liv?

Havde hans misbrug udløst en psykose?

Hans død har givet mig så mange spørgsmål, men ingen svar.

Jeg var helt ødelagt efter hans selvmord, for jeg holdt jo også af ham.

Var først sygemeldt

Selv om hun netop havde gjort det forbi, var hun helt slået ud af hans død.

Hun kunne ikke holde ud at være i lejligheden, og tre uger senere flyttede hun til en ny.

De første tre måneder var hun sygemeldt, men derpå kastede hun sig over arbejdet og arbejdede 60-70 timer om ugen for at slippe for at være alene med sine tanker.

– Jeg udviklede en angst for lukkede rum og fik i en periode sove-og angstdæmpende medicin, men jeg stoppede med medicinen, fordi jeg ikke ønskede, at min ekskæreste fortsat skulle have så meget magt over mig, fortæller hun.

Samtidig skulle hun også hjælpe sin lille datter gennem sorgen, for [Barnet] var rigtig glad for [Afdøde].

– Jeg fortalte hende, at han var i himlen, og hver aften vinkede vi til ham fra vinduet, siger hun.

Vil videre i livet

Det er snart to år siden, at [Afdøde] tog sit liv.

[Ekskæresten] går stadig til psykolog og taler med en præst, mens hun forsøger at komme videre i sit liv.

Hun har stadig dage, hvor hun bliver overvældet af skyldfølelse.

– Det er hårdt, selv om jeg godt ved godt, at det ikke er min skyld, for man kan ikke styre, om et andet menneske vælger at tage sit eget liv, påpeger hun.

Hun har fået en ny kæreste, men tiden med [Afdøde] kaster skygger ind over det nye forhold.

– Det har været svært at gå ind i et nyt forhold, når det gamle fylder så meget.

Jeg kopierer min ekskærestes væremåde og kan være kontrollerende og humørsvingende i mit nye forhold.

Min kæreste er blød og omsorgsfuld og har ikke fortjent, at jeg er blevet ødelagt af mit tidligere forhold.

Jeg forsøger at forklare ham, at sådan er jeg ikke, men jeg kopierer en anden, sige hun.

De sidste billeder i [Ekskæresten]s fotobog viser den blomsterudsmykket kiste i kirken.

[Ekskæresten] lukker albummet og lægger det væk.

– Jeg kan faktisk ikke rigtig holde ud og kigge på billederne.

Jeg har det svært med, at jeg blev ved med at ødelægge mig selv i det forhold, og der skulle et selvmord til, før det stoppede.

– [Afdøde] var ikke et dårligt menneske, og det er jeg heller ikke.

To gode mennesker kan godt have et dårligt forhold.

Men man skal ikke finde sig i vold.

Jeg er glad for, at jeg i dag er kommet videre, selv om jeg ville ønske, at vores forhold var endt anderledes.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”HVIS DU TÆNKER PÅ SELVMORD” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Kontakt Psykiatrifondens telefonrådgivning

39 25 25 25.

Information og hjælp

– Personligt og anonymt.

Mandag til fredag kl.

11-23.

Lørdag, søndag og helligdage kl.

11-19.

”

Til artiklen er endvidere indsat tre billeder af [Ekskæresten].

Ude og Hjemme bragte den 6. februar 2021 samme artikel på Ude og Hjemmes netavis udeoghjemme.dk.

Artiklen indeholder ikke en faktaboks om Psykiatrifondens telefonrådgivning, ligesom artiklen alene indeholder et enkelt billede af [Ekskæresten].

Artiklens øvrige indhold er enslydende med indholdet af artiklen bragt i den trykte udgave af Ude og Hjemme.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. februar 2021.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retlig interesse

[Klager] har anført, at han har retlig interesse i sagen, idet han varetager sin afdødes søns, samt hans afdøde søns datters retlige interesser.

[Klager] har oplyst, at artiklen omhandler [Ekskæresten]s beskrivelse af at være udsat for vold i sit parforhold gennem halvandet år, hvorefter hun slår op, og ”voldsmanden” begår selvmord.

Artiklen omhandler [Klager]s afdøde søn, der begik selvmord den 3. marts 2019 i det kælderrum under [Ekskæresten]s lejlighed, som [Ekskæresten] havde tvunget ham ned i.

I artiklen har Ude og Hjemme ladet [Ekskæresten] fremstille [Klager]s afdøde søn som et ”voldsmonster”, der skulle have udsat hende for vold over en længere periode.

Artiklen beskriver ”levende”, hvorledes [Klager]s afdøde søn skulle have brækket [Ekskæresten]s fingre og drevet hende ud i spiseforstyrrelser, smadret hendes lejlighed og begået adskillige voldelige handlinger over for hende.

Ude og Hjemme har ladet [Ekskæresten] beskrive [Klager]s afdøde søn som ”en farlig type”, som kom fra ”et helt andet miljø”, end [Ekskæresten] kom fra.

I måden, hvorpå dette er beskrevet, er det tydeligt, at Ude og Hjemme har ønsket at påpege, at [Klager]s afdøde søn skulle komme fra ”et dårligt miljø”.

Artiklen beskriver endvidere, hvorledes [Klager]s afdøde søn skulle have smadret [Ekskæresten]s lejlighed, taget kvælertag på hende og have truet hende med, at ingen andre end ham skulle have hende.

I artiklen beskrives det også, at [Klager]s afdøde søn havde et misbrug, der var voksende.

Herefter beskriver journalisten, hvorledes konflikterne eskalerede, og at [Ekskæresten] i marts 2019 gjorde forholdet forbi.

Dagen efter fandt [Ekskæresten] [Klager]s afdøde søn død i kælderen, hvor han havde begået selvmord.

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som er skadelige, krænkende og virker agtelsesforringende, og som Ude og Hjemme ikke har forelagt for ham forud for offentliggørelsen.

[Klager] har endvidere anført, at Ude og Hjemme ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for de oplysninger, som [Ekskæresten] er fremkommet med, og som er farvet er personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Ude og Hjemme har ikke foretaget en grundig research og efterprøvet oplysningerne, således at sagen/artiklen er blevet belyst fra alle sider.

Ude og Hjemme har udelukkende belyst sagen fra [Ekskæresten]s side.

[Klager] har hertil bemærket, at det virker som om, at Ude og Hjemme har valgt at ”ride på MeToo-bølgen” og ”trenden” med voldelige og sexistiske mænd, udelukkende fordi at Ude og Hjemme ved, at dette sælger blade.

Ude og Hjemme har alene fået bekræftet de faktuelle oplysninger af [Ekskæresten], hendes søster og andre personer på ”hendes side”.

[Klager] ved med sikkerhed, at ingen på hans ”søns side” er blevet spurgt, hverken hans venner, brødre, mor eller ham selv.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at hans afdøde søns bror, som arbejdede tæt sammen med afdøde, er i besiddelse af dokumentation for, at [Ekskæresten] har en historie med lystløgne og bedrag.

Ude og Hjemme har ikke taget sig den ulejlighed at tale med hans afdøde søns arbejdsgivere – disse har kunnet fortælle om, hvorledes [Ekskæresten] er mødt frem på hans afdøde søns arbejdsplads, råbt og skreget, slået hans søn og smadret forskellige ting i en sådan grad, at arbejdsgiveren gav hans søn ”det gode råd” at flytte fra [Ekskæresten] hurtigst muligt.

Dette forsøgte hans søn flere gange, men hver eneste gang fik [Ekskæresten] held med at ”tvinge” hans søn tilbage ved hjælp af falske historier om, at hun var i fare, og at hans søn skulle komme og passe på hende.

[Klager] har oplyst, at hans afdøde søns side af historien handler om en ung mand, der flere gange forsøgte at forlade [Ekskæresten], men hvor [Ekskæresten] med løgne og trusler tvang ham tilbage i et forhold, der ikke var sundt for ham.

[Ekskæresten] mødte truende op på hans søns arbejdspladser i [Landet] og i [Bynavn B], slog på ham og smadrede ting for øjnene af andre ansatte og hans chef.

[Ekskæresten] har ganske belejligt slettet alt indhold på afdødes telefon i dagene efter hans dødsfald, således at hendes truende beskeder til ham nu er borte.

[Ekskæresten] truede ham ned i kælderrummet, og disse trusler udmøntede sig til sidst i, at han tog sit eget liv.

[Ekskæresten] og [Klager] sad i dagene efter hans søns død i samme kælderrum, hvor hun med tårer i øjnene fortalte ham, at hun var ked af, at hun havde truet hans søn.

Ude og Hjemme har i svaret til Pressenævnet anført, at Ude og Hjemme har fået sagen fuldt belyst, og at Ude og Hjemme i forbindelse med tilblivelsen af den omtalte artikel har været i kontakt med øvrige kilder end [Ekskæresten].

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at det må stå klart for Pressenævnet, at dette forsøg på at overbevise nævnet bør afvises klart og tydeligt.

Ude og Hjemme har endvidere i svaret til Pressenævnet anført, at Ude og Hjemme har fået forelagt dokumentation fra hospitalet.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at han på ingen måde vil afvise dette.

[Klager] stiller sig dog undrende over for, at Ude og Hjemme ud fra denne dokumentation kan konkludere, at der har været tale om vold mod [Ekskæresten].

Skaderne kommer fra et fald og ikke fra vold, hvilket tydeliggøres af, at der heller ikke foreligger nogen anmeldelse til politiet i sagen.

Når det anføres af Ude og Hjemme, at der er udvist den nødvendige kritik over for [Ekskæresten]s udlægning af sine oplevelser, har [Klager] stillet sig meget skeptisk over for dette.

Det er vel vanskeligt at udvise den nødvendige kritik, når man ikke har forsøgt at stille kritiske spørgsmål til udlægningen og afprøve en udlægning med modsatte part.

Såfremt Ude og Hjemme havde brugt bare en smule tid på helt almindelig research af de afgivne oplysninger, havde både journalist [Journalisten] samt chefredaktør [Chefredaktøren] indset, at de havde fået fat i en psykisk syg kvinde med et usmageligt behov for opmærksomhed så stort, at hun nu også lystigt kommenterer på Ude og Hjemmes Facebook-side, og så ville de have undladt at bringe artiklen til skade for hans afdøde søns renommé.

Såfremt Ude og Hjemme havde lavet deres arbejde godt nok og i overensstemmelse med god presseskik, så havde hans søns brødre, hans forældre og ikke mindst hans datter undgået en artikel med falske oplysninger, der nu er ”banket i granit” på tryk og til diskussion på de sociale medier for resten af livet – udelukkende baseret på falske oplysninger.

[Klager] har videre anført, at Ude og Hjemme ikke tydeligt har gjort det klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

[Klager] har som eksempel herpå henvist til underrubrikkens formulering

”I halvandet år var [Ekskæresten] udsat for vold i sit parforhold.

Da hun fandt modet til at slå op, tog han sit liv og efterlod [Ekskæresten] med skyldfølelse og en masse spørgsmål.

”

Underrubrikkens formulering efterlader læseren med en fornemmelse af, at Ude og Hjemme konkluderer, at således var de faktiske omstændigheder.

Omtale af selvmord

[Klager] har anført, at Ude og Hjemme har omtalt hans søns selvmord, selv om det ikke har nogen almen interesse.

[Klager] har bemærket, at Ude og Hjemme endvidere har valgt at omtale selvmordet med ukorrekte oplysninger.

Privatlivets fred og hensyn til pårørende

[Klager] har anført, at Ude og Hjemme ikke har foretaget en tilstrækkelig anonymisering af hans afdøde søn.

[Klager] har henvist til, at Ude og Hjemme har anonymiseret hans afdøde søn med navnet ”[Afdøde]” og har hertil bemærket, at det er usmageligt.

Det er efter [Klager]s opfattelse en omgåelse af reglen om at anonymisere, at Ude og Hjemme har anonymiseret hans afdøde søn med navnet ”[Afdøde]” samtidig med, at der vises store billeder af [Ekskæresten] og en temmelig nøjagtig tidsangivelse af flere situationer blandt andet hans søns selvmord.

Det står således klart for temmelig mange mennesker, hvem artiklen drejer sig om.

Læserne kan endvidere blot slå [Ekskæresten] op på de sociale medier og søge i hendes historik, hvor de vil finde opslag fra de af Ude og Hjemme angivne tidsperioder, hvor [Ekskæresten] flere gange med tekst og billeder erklærer sin kærlighed til hans afdøde søn.

[Ekskæresten] bor ikke langt fra, hvor hans afdøde søns datter bor.

Alle i området er klar over, hvem der er blevet ”anonymiseret” i artiklen, hvorfor hans søns datter fremadrettet vil være belastet væsentligt af denne artikel i Ude og Hjemme.

[Klager] har endvidere anført, at Ude og Hjemme ikke har draget omsorg for at vise størst muligt hensyn til hans afdøde søn, samt hans afdøde søns nulevende datter, brødre og forældre.

Det er uomtvisteligt, at medier ifølge de vejledende regler for god presseskik skal udvise størst muligt hensyn til ofre for forbrydelse og ulykker samt pårørende til de implicerede.

Ude og Hjemme har i svaret til Pressenævnet anført, at artiklen er blevet skabt ud fra et ønske om at behandle vigtige samfundsmæssige emner.

[Klager] har i den forbindelse anført, at et medies ønske om at behandle vigtige samfundsmæssige emner ikke bør tilsidesætte presseetiske regler på en måde, så de kommer den anden part til skade.

Når den anden part så endvidere er en person, der ikke har mulighed for at forsvare sig, og som har en lille datter på 8 år, så bør medier udvise øget konduite.

Dette har Ude og Hjemme groft tilsidesat i artiklen.

Mediets handlemåde

[Klager] har anført, at det er uetisk og umoralsk, at chefredaktør [Chefredaktøren] i sin egenskab som chefredaktør har tilladt sig at opfordre ham til forsoning med [Ekskæresten], der har bragt hans søn i en situation, hvor han ikke fandt anden udvej end at begå selvmord.

Hvis det er god dømmekraft hos en chefredaktør, fortæller det alt om, hvilken form for journalistik, man kan forvente sig fra det medie, han er ansvarlig for.

Forsoning kommer aldrig på tale, og [Klager] beder bare om at kunne få lov til at sørge i fred over hans søns tragiske skæbne.

Genmæle

[Klager] har anført, at artiklen indeholder oplysninger af faktisk karakter, som er forkerte og indebærer en klar risiko for, at hans afdøde søns renommé samt hans afdøde søns datter lider skade.

2.2 Ude og Hjemmes synspunkter

Retlig interesse

Ude og Hjemme har bemærket, at [Klager] hverken direkte eller indirekte er omtalt i den påklagede artikel, samt at alle oplysninger om [Klager]s afdøde familiemedlem er blevet anonymiseret.

Det er således Ude og Hjemmes opfattelse, at [Klager] ikke har tilstrækkelig retlig interesse i at indgive klage til Pressenævnet.

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

Ude og Hjemme har anført, at Ude og Hjemme til fulde har overholdt sine forpligtelser til at bringe korrekt information, ligesom Ude og Hjemme har udvist den nødvendige kritik over for [Ekskæresten]s udlægning af sine oplevelser.

Hertil kommer, at artiklens klare omdrejningspunkt er [Ekskæresten]s subjektive oplevelse af hendes forhold med afdøde, hvorfor artiklen tydeligt indeholder en klar skillelinje mellem, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er meningstilkendegivelser.

Ude og Hjemme har oplyst, at den påklagede artikel er blevet skabt ud fra et ønske om at behandle vigtige samfundsmæssige emner som ”vold i forhold” og ”psykiske lidelser”.

Ude og Hjemme har i forbindelse med tilblivelsen af den påklagede artikel været i kontakt med øvrige kilder end [Ekskæresten], ligesom Ude og Hjemme er blevet forelagt dokumentation fra hospitalet, som har behandlet [Ekskæresten]s skader.

Ude og Hjemme har afvist, at den bragte historie indeholder skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger, som skulle have været forelagt for den afdødes pårørende.

Omtale af selvmord

Ude og Hjemme har afvist, at artiklen indeholder oplysninger i strid med de presseetiske reglers punkt B.

2.

Privatlivets fred og hensyn til pårørende

Ude og Hjemme har anført, at Ude og Hjemme med ønsket om at udvise videst muligt hensyn til afdøde og dennes pårørende valgte at anonymisere afdøde i den bragte historie.

Ude og Hjemme har i den forbindelse understreget, at det absolut beror på et rent tilfælde, at den bragte historie anonymiserer afdøde med samme navn som [Klager].

Mediets handlemåde

Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunktet.

Genmæle

Ude og Hjemme har afvist, at [Klager] er berettiget til genmæle.

Ude og Hjemme har henvist til, at al omtale af afdøde er blevet anonymiseret, hvorfor Ude og Hjemme har afvist, at den bragte historie skulle være egnet til at påføre nogen økonomisk skade eller anden skade af betydning.

Hertil kommer, at Ude og Hjemme har fastholdt, at den bragte artikel kun indeholder faktuelt korrekte oplysninger.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarsloven § 43, stk. 1, at Pressenævnet træffer afgørelser i sager om, ”hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der i strid med god presseskik, jf. § 34”.

Da Ude og Hjemmes private besked til [Klager] med opfordring til forsoning med [Ekskæresten] ikke kan anses for at være udbredt til offentligheden, har nævnet ikke kompetence til at behandle klagepunktet.

Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da [Klager] ikke har fremsendt et konkret forslag til Ude og Hjemme, som mediet har afvist af bringe.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår artiklens omtale af en afdød person.

[Klager] er far til afdøde.

[Klager] er ikke selv nævnt i artiklen, men han er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at dette gælder, uanset om afdøde er nævnt ved navns nævnelse eller ej.

Nævnet bemærker endvidere, at [Klager] ikke har dokumenteret at have den fornødne fuldmagt til at indgive klage på vegne af hans afdøde søns datter, brødre og mor.

Sagen realitetsbehandles herefter i relation til artiklens omtale af [Klager]s afdøde søn.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som er skadelige, krænkende og virker agtelsesforringende, og som Ude og Hjemme ikke har forelagt for ham forud for offentliggørelsen.

[Klager] har endvidere klaget over, at Ude og Hjemme ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for de oplysninger, som [Ekskæresten] er fremkommet med, og som er farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

3 og A.

5.

Af artiklen fremgår følgende

”På billederne ligner de et par, der nyder deres første ferie sammen.

Smilene er store, og blikkene forelskede.

Men for [Ekskæresten] er feriebillederne også en smertelig påmindelse om, at det var på denne ferie, at hendes kæreste slog hende for første gang.

Vi kalder ham [Afdøde], han hedder i virkeligheden noget andet.

– Vi havde været på diskotek, og da vi kom hjem, beskyldte han mig for at have været sammen med en anden fyr på diskoteket.

Han var rasende og gav mig et slag i nyrerne.

Jeg var ked af det, men bortforklarede det med, at vi begge var berusede, fortæller 28-årige [Ekskæresten].

Hun bor i [Bynavn A] sammen med sin fireårige datter [Barnet] og er kontorelev i et VVS-firma.

Foran hende ligger en fotobog med billeder fra hendes forhold til [Afdøde].

Et forhold, der varede halvandet år og var præget af fysisk og psykisk vold.

Stort forbrug af hash og alkohol

[Ekskæresten] mødte [Afdøde] på nettet i efteråret 2017.

Hun var egentlig ikke på udkig efter en kæreste, da hun lige var gået fra sin datters far, men der var noget ved [Afdøde], som tiltrak hende.

– Han var flot og charmerende.

Jeg blev helt tryllebundet af ham, for han var god til at sige søde ting og give mig den opmærksomhed, som jeg havde savnet i mit tidligere forhold.

Han var også en ’lidt farlig’ type og kom fra et helt andet miljø end mig, siger [Ekskæresten].

[Afdøde] arbejdede langt væk, alligevel parret blev hurtigt kærester.

I begyndelsen var alt perfekt, selv om hun opdagede, at han havde et stort forbrug af hash og alkohol.

– I maj 2018 tog vi på vores første ferie sammen, og her blev jeg for alvor klar over, hvor meget han drak.

Det skulle have været vores livs ferie, men det blev det ikke, siger hun trist.

Kontrollerende og jaloux

Dagen efter den første voldsepisode undskyldte [Afdøde] og lovede, at det aldrig skulle ske igen, og [Ekskæresten] valgte at tro på ham.

Dagen efter hjemkomsten til Danmark var hun på skadestuen med en brækket lillefinger.

Officielt, fordi hun var faldet end ad trappen, uofficielt var det et skænderi, der havde udviklet sig.

– Jeg fortalte det ikke til nogen, for man beskytter jo den, man har kær, og jeg var meget forelsket i ham.

Jeg undskyldte det med, at han havde været fuld, og så håbede jeg, at det ikke ville ske igen.

Men det skete igen og igen.

Når [Afdøde] blev beruset, blev han ofte kontrollerende og jaloux.

– Han kaldte mig de mest modbydelige ting som ’billige luder’.

Bagefter undskyldte han, og alt blev rosenrødt.

Han fik mig til at føle mig som noget helt særligt, fordi han var god til at sige de rigtige ord.

Jeg fortalte ikke andre om volden, for jeg ville ikke have, at de skulle synes dårligt om ham, og jeg håbede jo, at det ville blive bedre, siger [Ekskæresten].

Sød ved min datter

I november 2018 flyttede [Afdøde] ind hos [Ekskæresten].

Hun havde store forventninger og troede, at det ville blive vendepunktet.

[Afdøde] var god ved hendes datter [Barnet], og i børneugerne var han den sødeste kæreste, men i de uger, hvor [Barnet] var hos sin far, ændrede billede sig.

– Der var en episode, hvor han smadrede hele lejligheden og tog kvælertag på mig, før jeg flygtede.

Næste dag ryddede han op, købte nye ting, og jeg troede på igen på, at alting nu ville blive godt.

Vi talte aldrig om det, ligesom vi heller ikke talte om alle de andre episoder.

Samtidig var jeg flov over, at jeg fandt mig i hans opførsel, fortæller [Ekskæresten].

Levede i frygt

Hun flygtede over til sin storesøster, der boede ved siden af.

Hun bekræfter hændelsen over for Ude og Hjemme, og hun så også den smadrede lejlighed.

– Jeg sagde til [Ekskæresten], at hun skulle gå fra ham, men hun kunne ikke finde ud af at afslutte det.

Jeg kunne se, at hun ikke havde det godt.

Hun var så tynd, og hun tabte håret.

Hun holdt sig meget for sig selv og så ikke længere sine venner, fortæller søsteren, der ikke ønsker sit navn i denne artikel.

Billederne i [Ekskæresten]s fotobog viser, hvordan hun bliver tyndere, og smilet når ikke længere øjnene.

Hun forsøgte flere gange at afslutte forholdet, men endte altid med at tage kæresten tilbage.

– Min ekskæreste gav mig følelsen af, at hvis han ikke skulle have mig, så var der ingen andre, der skulle, og det gjorde mig bange, siger hun.

Gjorde det forbi

Gennem vinteren eskalerede konflikterne, og [Ekskæresten] havde på fornemmelsen af, at [Afdøde]s misbrug voksede.

I marts 2019 gjorde hun forholdet forbi.

Dagen efter fandt hun ham død i kælderen.

Han havde taget sit eget liv.

Han havde efterladt [Ekskæresten] en æske med et par øreringe og et brev, hvori han skrev, at han ville flytte sine ting samt, at han elskede hende og var ked af det.

– Jeg ved ikke, om det var et afskedsbrev, eller han skrev det, fordi vi ikke længere skulle være kærester, siger [Ekskæresten] stille.

Hun var plaget af skyldfølelse.

Burde hun have forudset [Afdøde]s død?

Kunne hun have forhindret det?

– Tog han sit liv på grund af mig eller på grund af sit liv?

Havde hans misbrug udløst en psykose?

Hans død har givet mig så mange spørgsmål, men ingen svar.

Jeg var helt ødelagt efter hans selvmord, for jeg holdt jo også af ham.

Var først sygemeldt

Selv om hun netop havde gjort det forbi, var hun helt slået ud af hans død.

Hun kunne ikke holde ud at være i lejligheden, og tre uger senere flyttede hun til en ny.

De første tre måneder var hun sygemeldt, men derpå kastede hun sig over arbejdet og arbejdede 60-70 timer om ugen for at slippe for at være alene med sine tanker.

– Jeg udviklede en angst for lukkede rum og fik i en periode sove-og angstdæmpende medicin, men jeg stoppede med medicinen, fordi jeg ikke ønskede, at min ekskæreste fortsat skulle have så meget magt over mig, fortæller hun.

Samtidig skulle hun også hjælpe sin lille datter gennem sorgen, for [Barnet] var rigtig glad for [Afdøde].

– Jeg fortalte hende, at han var i himlen, og hver aften vinkede vi til ham fra vinduet, siger hun.

Vil videre i livet

Det er snart to år siden, at [Afdøde] tog sit liv.

[Ekskæresten] går stadig til psykolog og taler med en præst, mens hun forsøger at komme videre i sit liv.

Hun har stadig dage, hvor hun bliver overvældet af skyldfølelse.

– Det er hårdt, selv om jeg godt ved godt, at det ikke er min skyld, for man kan ikke styre, om et andet menneske vælger at tage sit eget liv, påpeger hun.

Hun har fået en ny kæreste, men tiden med [Afdøde] kaster skygger ind over det nye forhold.

– Det har været svært at gå ind i et nyt forhold, når det gamle fylder så meget.

Jeg kopierer min ekskærestes væremåde og kan være kontrollerende og humørsvingende i mit nye forhold.

Min kæreste er blød og omsorgsfuld og har ikke fortjent, at jeg er blevet ødelagt af mit tidligere forhold.

Jeg forsøger at forklare ham, at sådan er jeg ikke, men jeg kopierer en anden, sige hun.

De sidste billeder i [Ekskæresten]s fotobog viser den blomsterudsmykket kiste i kirken.

[Ekskæresten] lukker albummet og lægger det væk.

– Jeg kan faktisk ikke rigtig holde ud og kigge på billederne.

Jeg har det svært med, at jeg blev ved med at ødelægge mig selv i det forhold, og der skulle et selvmord til, før det stoppede.

– [Afdøde] var ikke et dårligt menneske, og det er jeg heller ikke.

To gode mennesker kan godt have et dårligt forhold.

Men man skal ikke finde sig i vold.

Jeg er glad for, at jeg i dag er kommet videre, selv om jeg ville ønske, at vores forhold var endt anderledes.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager]s afdøde søn i artiklen er omtalt som ”[Afdøde]”.

Tre medlemmer – formand Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen og John Meinert Jacobsen – udtaler

I forhold til Ude og Hjemmes kildevalg har [Ekskæresten] efter vores opfattelse udtalt sig kritisk om sit forhold til sin afdøde ekskæreste, herunder afdødes adfærd over for hende.

Vi finder, at dette gav Ude og Hjemme anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da kilden kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilden er, at kilden er kritisk over for afdøde, og at kildens udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Vi finder dog samtidig, at oplysningerne om, at afdøde udøvede fysisk og psykisk vold over for sin ekskæreste, at han var kontrollerede og jaloux, at han havde et stort forbrug af hash og alkohol, og at han havde et voksende misbrug, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for afdøde.

Oplysningerne burde derfor efter vores opfattelse have været forelagt en nærtstående forud for artiklens offentliggørelse, således at denne havde haft mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

Dette gælder særligt i denne situation, hvor kilden kunne være farvet af personlig interesse.

Vi udtaler kritik af Ude og Hjemme for den manglende forelæggelse.

Et medlem – Lene Sarup – udtaler

[Ekskæresten] har som udgangspunkt retten til sin personlige historie, som hun efter min opfattelse fremstiller nuanceret og uden skadevoldende hensigt.

Jeg finder, at hendes nu afdøde kæreste er anonymiseret i tilstrækkelig grad for en videre kreds, hvorfor der ikke er grundlag for at udtale kritik af Ude og Hjemme for manglende forelæggelse.

Der afsiges kendelse efter flertallet.

Nævnet udtaler herefter kritik af Ude og Hjemme for den manglende forelæggelse.

Omtale af selvmord

[Klager] har klaget over, at Ude og Hjemme har omtalt hans søns selvmord, selv om det ikke har nogen almen interesse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at selvmord eller selvmordsforsøg ikke bør omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig, jf. punkt B.

2.

Pressenævnet finder generelt, at efterladte efter selvmords udfordringer med skyldfølelse har klar almen interesse.

Pressenævnet finder, at omtalen af [Klager]s søns selvmord, herunder oplysningerne om, at ”han tog sit eget liv” og ”hun [fandt] ham død i kælderen”, ikke kan anses for en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at artiklen ikke indeholder detaljerede eller tekniske beskrivelser af den anvendte selvmordsmetode, og at artiklens omdrejningspunkt er [Ekskæresten]s skyldfølelse i forbindelse med fundet af afdøde.

Nævnet finder videre for læserens forståelse af situationen det berettiget at omtale selvmordet.

Nævnet bemærker, at Ude og Hjemme i forbindelse med omtalen i den trykte udgave har angivet oplysninger om, hvor man som selvmordstruet kan søge hjælp.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at omtalen ikke har været så skånsom som mulig.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Privatlivets fred og hensyn til pårørende

[Klager] har klaget over, at Ude og Hjemme ikke har foretaget en tilstrækkelig anonymisering af hans afdøde søn.

[Klager] har henvist til, at Ude og Hjemme har anonymiseret hans afdøde søn med navnet ”[Afdøde]” og har hertil bemærket, at det er usmageligt.

[Klager] har desuden klaget over, at Ude og Hjemme ikke har draget omsorg for at vise størst muligt hensyn til ham og hans afdøde søn.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn.

Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede, jf. punkt B.

1 og B.

3.

Pressenævnet finder generelt, at omtale af sager om partnervold har offentlig interesse.

Nævnet har forståelse for, at artiklen indeholder formuleringer, der af [Klager] må opfattes som krænkende.

Nævnet finder, at Ude og Hjemmes anvendelse af navnet ”[Afdøde]” og de angivne tidsperioder i artiklen ikke – for en bredere kreds – kan tjene til identificering af afdøde.

Oplysningerne i artiklen kan således ikke tjene til identificering, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at afdøde var den omtalte ekskæreste.

Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis afdøde var anonymiseret med et andet navn end ”[Afdøde]”, som har sammenfald med hans far [Klager]s fornavn, men finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at Ude og Hjemme ikke har udvist tilstrækkelig hensyn til ham og hans afdøde søn.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ude og Hjemme at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ude og Hjemme

[underrubrik]

Ude og Hjemme får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

I en artikel bragt i februar 2021 omtalte Ude og Hjemme en kvindes oplevelse af at have levet i et voldeligt parforhold med sin nu afdøde ekskæreste.

Det fremgik blandt andet af artiklen, at kvinden blev udsat for fysisk og psykisk vold.

Faren til den omtalte afdøde har klaget til Pressenævnet blandt andet over, at Ude og Hjemme ikke havde givet ham mulighed for at forholde sig til de skadelige og krænkende oplysninger om hans afdøde søn, som fremgik af artiklen.

Pressenævnet kritiserer Ude og Hjemme for den manglende forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i papirudgivelsen

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet i mediets rettelsesspalte.

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

Offentliggørelse på netavisen

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 17. august 2021