Legislator Case Law & Legislation
W20210933325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0588

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2021 9333 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0588

KEN#LOKDOK23 2021 9333 Valid

TV 2 Nord får ikke kritik for manglende forelæggelse

I en artikel bragt i november 2020 omtalte TV 2 Nord, at en række coronavirus-forskere i Danmark har modtaget hadefulde beskeder eller ubehagelige mails.

I forbindelse med omtalen gengav TV 2 Nord et uddrag af en unavngiven persons mail til en af forskerne.

Ophavspersonen til mailen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 Nord havde betegnet hans mail som en ”trusselsmail”, at mailen ikke blev gengivet i sin fulde længde, samt over manglende forelæggelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet ”trusselsmail” klart fremstod som TV 2 Nords vurdering på baggrund af de faktiske omstændigheder, og at det ikke var muligt at identificere klager ud fra indholdet i artiklen.

KEN#LOKDOK23 2021 9333 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Corona-eksperter modtager hadefulde beskeder og trusler ”, som blev bragt den 16. november 2020 på TV 2 Nords netavis tv2nord.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev forelagt ham inden offentliggørelsen, og at TV 2 Nord har udeladt væsentlige oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

TV 2 Nord bragte den 16. november 2020 artiklen ” Corona-eksperter modtager hadefulde beskeder og trusler ” på TV 2 Nords netavis tv2nord.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Flere forskere, der har deltaget i debatten om coronavirus, har modtaget ubehagelige og truende mails, og nogle er endt hos politiet.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”I slutningen af oktober modtog professor i eksperimentel virologi, [Professor A] en mail fra en person, der havde set ham i tv.

Mails har han seneste 10 måneder fået massevis af – men den her var alligevel anderledes.

Ifølge ham var det en reel trussel

- Vi glemmer dig ikke, når regningen skal gøres op.

Så får alle, hvad de har fortjent, stod der blandt andet.

Mailen var velformuleret.

Og tonen kontant og hård.

- Mailen virker meget velovervejet, og derfor kan man få det indtryk, at det er en person, som i hvert fald har evnerne til at gennemføre et eller andet, hvis han ønsker det.

Og det er selvfølgelig det, der gør mig urolig, siger [Professor A].

Pædofile falske jøde

[Professor A] er langt fra den eneste, der har oplevet at få hadefulde beskeder eller ubehagelige mails.

TV 2 har været i kontakt med ti af de mest anvendte og citerede coronavirus-forskere i Danmark, og alle har oplevet det.

Samtidig har en række af dem modtaget, hvad de opfatter som regulære trusler.

- Jeg har oplevet alt lige fra det helt absurde med dem, der taler om 5G-fare og så videre til meget nedladende bemærkninger om, at jeg er en pædofil falsk jøde - til folk, der decideret har haft en eller anden form for trussel, siger [Professor A].

Han meldte henvendelsen om en regning, der skulle gøres op, til politiet som en trussel.

Det er han ikke den eneste, der har gjort.

[…]

Professor overvejer sin ytringsfrihed

- Du kan ved fortsat landsskadelig virke snart finde dig selv efterlyst for medvirken til høj- og landsforræderi.

Sådan lød det i en mail til [Professor B], der er professor i immunologi ved [Universitet A].

Han meldte truslen til politiet og husker stadig den følelse, den efterlod hos ham

- Det giver alligevel et gib i en, når sådan nogle mails tikker ind.

Det er ubehageligt, og det sætter tankerne i gang, siger han.

[Professor B] har fået flere ubehagelige mails, hvor han bliver kaldt ”nar” eller beskyldes for terrorisme, men det er de henvendelser, der indeholder trusler, der er de værste.

- Når jeg får sådan nogle mails, så lukker jeg ned.

Så går jeg lige en dag eller to og tænker over, hvad er det egentlig jeg har gang i her.

Skal jeg overhovedet bruge min tid på det her, siger han.

Samme følelse kender professor i infektionssygdomme ved [Regionen], [Professor C], der også flere gange har modtaget beskeder, som han oplever som værende truende.

Han sender dem videre til sin arbejdsgiver, der vurderer, hvorvidt de ønsker et politimæssigt efterspil.

Har trukket sig helt fra den offentlige debat

Meldingen blandt de forskere, som TV 2 har været i kontakt med er, at de fleste foreløbig fortsat stiller op til interviews.

Blandt de mange mails og beskeder på de sociale medier er nemlig også rosende beskeder og henvendelser fra folk, der ønsker forskernes hjælp til at forstå, den aktuelle situation som coronavirussen har bragt danskerne i.

Men for én forsker, har de ubehagelige og truende beskeder overskygget de andre.

Det er blevet for meget.

Forskeren fortæller, at vedkommende nu i en periode har trukket sig fra den offentlige debat på grund af de truende henvendelser.

Af samme årsag ønsker den pågældende ikke sit navn frem her.

Ekspert: Problem at forskere ikke tør stille op

Hvis forskere bliver truet for at ytre sig i debatten, kan det udgøre en stor risiko for samfundet.

Særligt i en situation, hvor både politikere og borgere er afhængige af eksperternes vurderinger på komplicerede områder - såsom den bedst mulige håndtering af pandemien.

Det mener [Professor D], der er professor i kommunikation og psykologi ved [Universitet B].

- Eksperterne hjælper både borgere og politikere med at træffe de rigtige valg, siger han og fortsætter

- Vi taber alle sammen på det (truslerne, red.).

Samfundet taber på det.

Forklaringen på trusselsmailene skal findes i, at eksperterne generelt set udtaler sig om emner som nedlukning, restriktioner og andet, der indskærper befolkningens hverdag.

Og det er forhold, der påvirker os alle, lyder det fra [Professor D].

- Nogle går måske med en frygt for deres arbejde og indkomst og evne til at fortsætte den hverdag, de har.

Alle er meget berørte.

Netop de her ting påvirker os rigtig meget og får folk til tasterne for at skrive grove og krænkende udsagn.

Uafhængige eksperter er vigtige

Både [Professor C], [Professor A] og [Professor B] stiller fortsat op til interviews.

De tre professorer føler sig alle forpligtede til at stille til rådighed for offentligheden.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at udover at myndighederne fortæller, hvad der skal ske, at befolkningen også oplever uafhængige eksperters udlægning af, hvad der sker, siger [Professor C].

Han tilføjer, at der heldigvis også ofte tikker rosende mails ind i hans indbakke.

[Professor B] har haft tidspunkter, umiddelbart efter han har modtaget ubehagelige beskeder, hvor han har trukket sig et par dage.

Men han vender altid tilbage til den samme konklusion: At han har pligt til at bruge sin ytringsfrihed.

- Jeg mener, at jeg kan bidrage i den her debat og informere folk, så jeg plejer jo at vende tilbage og svare på spørgsmål fra journalisterne, men det er da noget, der giver stof til eftertanke, siger han.

Der er ikke rejst tiltale i nogen af de sager om trusler, som TV 2 er bekendt med, men det kan ifølge Rigsadvokaten være en skærpende omstændighed, hvis personer, der deltager i den offentlige debat, udsættes for trusler.

”

[Klager] har klaget til TV 2 Nord, som har afvist klagen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. november 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, forelæggelse mv.

[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev forelagt ham inden offentliggørelsen.

[Klager] har henvist til, at TV 2 Nord har betegnet hans mail som en ”trusselsmail”, som er lodret forkert og injurierende.

TV 2 Nord har derudover anvendt ordet ”trusler” i artiklens overskrift, som er uden dækning.

[Klager] har bemærket, at TV 2 Nord i artiklen har afsluttet med at oplyse, at politiet ikke foretager sig noget, fordi de omtalte skrivelser i strid med TV 2 Nords tilkendegivelser netop ikke udgør trusler.

Tværtimod er de fleste og i hvert fald alle [Klager]s mails et forsøg på at genskabe det demokrati og den retsstat som TV 2, DR og øvrige ”landsskadelige og religiøst besatte medier” snart har formået at køre helt i sænk med deres løgne, propaganda, støj og ligegyldigheder på bekostning af rigtige nyheder og alvorlige emner, som de bevidst fortier for personlig og global religiøs vindings skyld.

[Klager] har endvidere anført, at TV 2 Nord har klippet i hans mail for at skabe en ensidig historie og fremstillet ham som en slags ekstremist med de omtalte forskere i offerrollen, uden at have linket til hans hjemmeside [Hjemmesiden].

TV 2 Nord har bedrevet direkte grundlovsstridig censur og forbryder sig dagligt mod grundlovens § 77.

[Klager] har henvist til følgende afsnit i den påklagede artikel

”- Du kan ved fortsat landsskadelig virke snart finde dig selv efterlyst for medvirken til høj- og landsforræderi.

Sådan lød det i en mail til [Professor B], der er professor i immunologi ved [Universitet A].

”

Genmæle

[Klager] har anført, at TV 2 Nord har afvist hans anmodning om genmæle.

2.2 TV 2 Nords synspunkter

Korrekt information, forelæggelse mv.

TV 2 Nord har afvist at have handlet i strid med god presseskik.

TV 2 Nord har ikke yderligere kommentarer, således at klagen kan behandles og afgøres på det foreliggende grundlag i forhold til TV 2 Nord.

Genmæle

TV2 Nord har afvist, at der er grundlag for genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af grundloven, eller hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det bemærkes endvidere, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da [Klager] ikke har fremsendt et konkret forslag til TV 2 Nord, som mediet har afvist af bringe.

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse mv.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev forelagt ham inden offentliggørelsen.

[Klager] har desuden klaget over, at TV 2 Nord har klippet i hans mail for at skabe en ensidig historie og fremstillet ham som en slags ekstremist med de omtalte forskere i offerrollen, uden at have linket til hans hjemmeside [Hjemmesiden].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”I slutningen af oktober modtog professor i eksperimentel virologi, [Professor A] en mail fra en person, der havde set ham i tv.

Mails har han seneste 10 måneder fået massevis af – men den her var alligevel anderledes.

Ifølge ham var det en reel trussel

- Vi glemmer dig ikke, når regningen skal gøres op.

Så får alle, hvad de har fortjent, stod der blandt andet.

Mailen var velformuleret.

Og tonen kontant og hård.

- Mailen virker meget velovervejet, og derfor kan man få det indtryk, at det er en person, som i hvert fald har evnerne til at gennemføre et eller andet, hvis han ønsker det.

Og det er selvfølgelig det, der gør mig urolig, siger [Professor A].

Pædofile falske jøde

[Professor A] er langt fra den eneste, der har oplevet at få hadefulde beskeder eller ubehagelige mails.

TV 2 har været i kontakt med ti af de mest anvendte og citerede coronavirus-forskere i Danmark, og alle har oplevet det.

Samtidig har en række af dem modtaget, hvad de opfatter som regulære trusler.

- Jeg har oplevet alt lige fra det helt absurde med dem, der taler om 5G-fare og så videre til meget nedladende bemærkninger om, at jeg er en pædofil falsk jøde - til folk, der decideret har haft en eller anden form for trussel, siger [Professor A].

Han meldte henvendelsen om en regning, der skulle gøres op, til politiet som en trussel.

Det er han ikke den eneste, der har gjort.

[…]

Professor overvejer sin ytringsfrihed

- Du kan ved fortsat landsskadelig virke snart finde dig selv efterlyst for medvirken til høj- og landsforræderi.

Sådan lød det i en mail til [Professor B], der er professor i immunologi ved [Universitet A].

Han meldte truslen til politiet og husker stadig den følelse, den efterlod hos ham

- Det giver alligevel et gib i en, når sådan nogle mails tikker ind.

Det er ubehageligt, og det sætter tankerne i gang, siger han.

[Professor B] har fået flere ubehagelige mails, hvor han bliver kaldt ”nar” eller beskyldes for terrorisme, men det er de henvendelser, der indeholder trusler, der er de værste.

- Når jeg får sådan nogle mails, så lukker jeg ned.

Så går jeg lige en dag eller to og tænker over, hvad er det egentlig jeg har gang i her.

Skal jeg overhovedet bruge min tid på det her, siger han.

Samme følelse kender professor i infektionssygdomme ved [Regionen], [Professor C], der også flere gange har modtaget beskeder, som han oplever som værende truende.

Han sender dem videre til sin arbejdsgiver, der vurderer, hvorvidt de ønsker et politimæssigt efterspil.

Har trukket sig helt fra den offentlige debat

Meldingen blandt de forskere, som TV 2 har været i kontakt med er, at de fleste foreløbig fortsat stiller op til interviews.

Blandt de mange mails og beskeder på de sociale medier er nemlig også rosende beskeder og henvendelser fra folk, der ønsker forskernes hjælp til at forstå, den aktuelle situation som coronavirussen har bragt danskerne i.

Men for én forsker, har de ubehagelige og truende beskeder overskygget de andre.

Det er blevet for meget.

Forskeren fortæller, at vedkommende nu i en periode har trukket sig fra den offentlige debat på grund af de truende henvendelser.

Af samme årsag ønsker den pågældende ikke sit navn frem her.

[…]

Der er ikke rejst tiltale i nogen af de sager om trusler, som TV 2 er bekendt med, men det kan ifølge Rigsadvokaten være en skærpende omstændighed, hvis personer, der deltager i den offentlige debat, udsættes for trusler.

”

[Klager] har henvist til, at TV 2 Nord har betegnet hans mail som en ”trusselsmail”, som er ukorrekt, og at TV 2 Nord har anvendt ordet ”trusler” i artiklens overskrift, som er uden dækning.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] i artiklen er omtalt som en af de personer, der har sendt mails til [Professor B], professor i immunologi ved [Universitet A].

Pressenævnet finder, at udsagnet ”trusselsmail” klart fremstår som TV 2 Nords vurdering på baggrund af de faktiske omstændigheder, herunder oplysningen fra [Professor B] om, at han har anmeldt truslen i [Klager]s mail til politiet.

Nævnet finder endvidere, at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”trusler”, som henviser til, at en række coronavirus-forskere har modtaget hadefulde beskeder eller ubehagelige mails, som de har opfattet som regulære trusler, har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

Nævnet bemærker, at det fremgår af artiklen, at der ikke er rejst tiltale i nogen af de i artiklen omtalte sager om trusler.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af TV 2 Nord for at bringe udsagnet eller for overskriftens formulering.

Nævnet finder videre, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at den omtalte mail ikke er gengivet i sin fulde længde, og at TV 2 Nord ikke har linket til [Klager]s hjemmeside [Hjemmesiden].

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] har begået strafbare forhold, herunder fremsat trusler mod en anden person, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

TV 2 Nord nævner imidlertid ikke [Klager]s navn i artiklen, og det er i øvrigt ikke muligt at identificere ham ud fra indholdet i artiklen.

Nævnet finder således ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 Nords manglende forelæggelse.

Afgjort den 11. maj 2021

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →