Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - religion og tro - retlig interesse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - religion og tro - retlig interesse - ej medhold

J.nr. 20-54307

En mand fra Afghanistan klagede over et spørgsmål stillet af Indfødsretsudvalget om udarbejdelse af et ændringsforslag til lov nr. 73 af 30. oktober 2020 om indfødsrets meddelelse.

Manden blev tildelt dansk indfødsret ved lov nr. 2188 af 29. december 2020.

Indfødsretsudvalgets spørgsmål af 24. november 2020 om udarbejdelse af et ændringsforslag til forslaget til lov nr. 73 af 30. oktober 2020 og ændringsforslaget stillet den 14. december 2020 havde derfor ikke konkret og aktuel betydning for meddelelsen af indfødsret til manden.

Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund, at manden ikke havde retlig interesse i sagen.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med spørgsmål om ændringsforslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager, der er fra Afghanistan, klager over et spørgsmål stillet af Indfødsretsudvalget den 24. november 2020 om udarbejdelse af et ændringsforslag til forslag til lov nr. 73 af 30. oktober 2020 om indfødsrets meddelelse.

Spørgsmålet fra Indfødsretsudvalget, der er stillet efter ønske fra Marie Krarup (DF), har følgende ordlyd

”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer ,at personer med nationalitet i følgende lande udgår af lovforslaget;

Afghanistan, Albanien, Algeriet, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Brunei, Burkina Faso, Comorerne, Djibouti, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Gambia, Guinea, Indonesien, Irak, Iran, Jordan, Kasakhstan, Kirgisistan, Kosovo, Kuwait, Libanon, Libyen, Malaysia,

Maldiverne, Mali, Marokko, Mauretanien, Niger, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien, Senegal, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Syrien, Tadsjikistan, Tchad, Tunesien, Turkmenistan, Tyrkiet, Usbekistan og Yemen.

De nævnte lande er lande, som det uafhængige og velanskrevne Pew Research Center opererer med som værende muslimske.

Dansk Folkeparti ønsker ikke at give statsborgerskab til muslimer, hvorfor personer fra lande, hvor over halvdelen af befolkningen bekender sig til islam jf. Pew Research Center, ønskes udtaget af lovforslaget.

”

Udlændinge- og Integrationsministeren besvarede Indfødsretsudvalgets spørgsmål ved brev af 26. november 2020.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. december 2020.

Den 14. december 2020 stillede Marie Karup (DF) et ændringsforslag til 2. behandling af lovforslaget.

Klager blev tildelt dansk indfødsret ved lov nr. 2188 af 29. december 2020 om indfødsrets meddelelse.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han vil bekæmpe racediskrimination, idet der er mange eksempler på, at etniske minoriteter omtales stereotypt.

Danmark har tilsluttet sig flere konventioner, der forpligter Danmark til at bekæmpe racediskrimination f.eks. FN’s Konvention om Afskaffe af Alle Former for Racediskrimination.

Alle borgere i lovforslaget L73 om indfødsrets meddelelse har opfyldt samtlige betingelser for at blive tildelt dansk indfødsret.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af en person, der har retlig interesse i sagen.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage fra den eller dem, som har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller

undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig

forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat

for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en

sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Klager blev tildelt dansk indfødsret ved lov nr. 2188 af 29. december 2020.

Indfødsretsudvalgets spørgsmål af 24. november 2020 om udarbejdelse af et ændringsforslag til forslaget til lov nr. 73 af 30. oktober 2020 og ændringsforslaget stillet den 14. december 2020 har derfor ikke konkret og aktuelt haft betydning for meddelelsen af indfødsret til klager.

Ligebehandlingsnævnet vurderer på denne baggrund, at klager ikke har retlig interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan af den grund ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<20-54307>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4 om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling