Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - stillingsopslag - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - stillingsopslag - ej medhold

J.nr. 20-6503

En mand klagede over, at en organisation i et stillingsopslag stillede krav om, at en medarbejder til socialt arbejde skulle være medlem af den danske folkekirke, og at medarbejderen skulle kunne arbejde ud fra organisationens kristne menneskesyn.

Manden var efter det oplyste ikke selv medlem af den danske folkekirke og havde ikke søgt den opslåede stilling.

Forbuddet mod ved annoncering at forskelsbehandle på grund af religion eller tro gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden.

Nævnet vurderede, at den opslåede stilling indebar arbejde, som ligger inden for organisationens kerneområde, og at kravet om medlemskab af den danske folkekirke i forhold til denne stilling ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at indklagede i en stillingsannonce stillede krav om, at en medarbejder til socialt arbejde skulle være medlem af den danske folkekirke og kunne arbejde ud fra indklagedes kristne menneskesyn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede stillede krav om, at en medarbejder til socialt arbejde skulle være medlem af den danske folkekirke og kunne arbejde ud fra indklagedes kristne menneskesyn.

Sagsfremstilling

Med ansøgningsfrist den 9. februar 2020 annoncerede den indklagede organisation i januar 2020 efter en medarbejder til socialt arbejde i A by.

Af stillingsopslaget fremgår blandt andet

”Vi søger en medarbejder til arbejds- og udredningstilbud af kontanthjælpsmodtagere i vores tilbud [dagtilbud X].

Arbejdstilbuddet er et samarbejde mellem [organisationen] og Jobcenter [A by].

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Stedet fungerer som genbrugsforretning, hvor fastansatte brugere og frivillige arbejder tæt sammen.

Siden 2012 har der været åbnet op for, at borgere kan komme i arbejds- og udredningsforløb, der er berammet til 3 måneder med mulig for forlængelse.

Målet er, at den enkelte borger kommer tættere arbejdsmarkedet.

Tilbuddet er pt.

Normeret til 10 -14 borgere inden for målgruppen.

Der er to ansatte til at rådgive, vejlede og guide de enkelte borgere, til at komme tættere på et ordinært arbejde.

Derudover er der 45 frivillige tilknyttet [dagtilbud X].

Ud over det daglige arbejde i [dagtilbud X], vil der være enkelte vagter i varmestuen, samt hver tredje søndag.

…

Vi foretrækker en person med en bred erfaring inden for det sociale og gerne diakonale område.

Vi forventer, at du

…

Den indklagede organisation har ifølge fremlagte grundregler som målsætning at yde hjælp til nødstedte mennesker.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. februar 2020.

Klager har ikke søgt den opslåede stilling.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager ønsker at få belyst, om det er i strid med lovgivningen at forfordele ansøgere med en bestemt trosretning.

Indklagede har angivet, at de forventer af deres ansøgere, at de skal være medlem af den danske folkekirke.

Klager er ikke medlem af den danske folkekirke.

Klager har i øvrigt alle kvalifikationer, som indklagede søgte efter.

Jobbet var meget relevant for klager både i forhold til timeantal, beliggenhed og målgruppe, men han blev valgt fra, fordi han ikke betaler kirkeskat.

Det er han ærgerlig over.

Klager vil helst have mulighed for at søge stillingen, men hvis det ikke bliver en mulighed, ønsker han en passende godtgørelse.

Indklagede påstår principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

I januar 2020 søgte indklagede en medarbejder til socialt arbejde i A by.

Indklagede søgte en medarbejder til arbejds- og udredningstilbud af kontanthjælpsmodtagere i dagtilbud X.

Dagtilbud X er et dagtilbud fra indklagede, der virker som genbrugsbutik, og som drives af kontanthjælpsmodtagere, brugere fra organisationens varmestue, ansatte fra den indklagede organisation og frivillige.

Som en del af dagtilbud X er det muligt for borgere at komme i målrettede forløb, hvilket sker i overensstemmelse med den indklagede organisations værdier og grundregler.

Ud over at udføre arbejde i dagtilbud X indeholdt stillingen tillige faste vagter i indklagedes varmestue hver tredje søndag og derudover efter behov.

Indklagede forventede i den forbindelse, at der ville være flere månedlige vagter i varmestuen.

Af kravene til stillingen fremgik foruden en række kvalifikationsmæssige krav, at en kandidat skulle være medlem af den danske folkekirke og i stand til at arbejde ud fra den indklagede organisations kristne menneskesyn.

Det blev ligeledes fremhævet, at indklagede foretrak en person med bred erfaring inden for det sociale og gerne diakonale område.

Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 3, at nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klageren ikke har retlig interesse i sagen.

Retlig interesse forudsætter, at klager har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Det er fast praksis ved nævnet, at det ikke er tilstrækkeligt til at statuere retlig interesse, at en klager havde tænkt sig at søge en stilling, hvis dette ikke skete.

Indklagede har henvist til blandt andet Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 28. juni 2019 i sagsnr.

18-61717, nævnets afgørelse af 30. marts 2017 i sagsnr.

2016-6810-58138 og nævnets afgørelse af 29. maj 2017 i sagsnr.

2017-6810-13313.

Til støtte for den principale påstand om afvisning gør indklagede gældende, at der skal ske afvisning af sagen, idet klager ikke har retlig interesse i sagens behandling.

Klager søgte ikke den opslåede stilling, og i overensstemmelse med fast praksis ved nævnet, bør der derfor ske afvisning af sagen.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder som er egnet til at fastslå, at han i øvrigt skulle have retlig interesse i sagens behandling.

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro ikke gælder for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden, jf. forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 1.

Indklagedes målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker.

Denne målsætning søger indklagede blandt andet nået gennem gudstjeneste, sjælesorg og forkyndelse.

Derudover er indklagedes kerneopgave at udøve folkekirkeligt, diakonalt arbejde med udgangspunkt i det kristne evangelium.

Det fremgår af organisationens grundregler.

Det følger endvidere af den indklagede organisations grundregler, at indklagede søger sine medarbejdere blandt medlemmer af den danske folkekirke, såfremt dette er af betydning for indklagedes virksomhed.

Som udgangspunkt forventer den indklagede organisation medlemskab af den danske folkekirke i stillinger, hvis arbejde er relateret til de mennesker, der opsøger indklagedes diakonale, sociale arbejde.

Dette sker navnlig ved besøg i indklagedes varmestuer, stofindtagelsesrum og øvrige brugertilbud, hvor indklagede yder vejledning og udredning.

Indklagede kræver således ikke medlemskab af den danske folkekirke til alle stillinger.

Arbejdet i den opslåede stilling indebar arbejde i dagtilbud X og i varmestuen.

Disse opgaver indebærer i væsentlig omfang direkte brugerkontakt og deltagelse i brugeraktiviteter.

Brugerkontakten understøttes blandt andet af oplysningerne i stillingsopslaget, hvoraf det fremgår, at indklagede forventede, at ansøgeren havde en socialfaglig uddannelse eller erfaring i at arbejde med misbrugere, at ansøgeren skulle være i stand til at håndtere konflikter og bevare roen i kaotiske situationer, møde brugere i øjenhøjde og var robust med personligt overskud.

Sidstnævnte er ofte en væsentlig kvalifikation for arbejdet med brugerkontakt hos indklagede, da brugere ofte har forskellige baggrunde og misbrugsproblemer.

Da arbejdet i henhold til den opslåede stilling indebar arbejde, der ligger inden for indklagedes kerneområde, og da medarbejderen skulle have direkte kontakt med brugerne, var det vigtigt for at fremme indklagedes grundregler og udtrykte formål, at den ansatte var medlem af den danske folkekirke.

Det er vigtigt for brugerne at vide, hvad indklagede står for, og hvilken grundlæggende tros- og livsforståelse de møder, når de opsøger indklagedes tilbud.

Indklagede foretager ved hvert enkelt stillingsopslag og/eller ved hver besættelse af en stilling en konkret vurdering af behovet for medlemskab af den danske folkekirke.

For nærværende stillingsopslag blev det skønnet, at brugerkontakten var så væsentlig, at der blev stillet krav om medlemskab af folkekirken.

Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse gør indklagede gældende, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven at stille krav om medlemskab af den danske folkekirke i relation til den opslåede stilling, idet udredningsarbejdet i dagtilbud X og arbejdet i varmestuen indebærer arbejde, der ligger inden for indklagedes kerneområde.

Ved tidligere afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet (herunder sagsnr.

2500250-10 af 18. maj 2011 og sagsnr.

7100132-12 af 8. februar 2012) blev det slået fast, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven at stille krav om tilhørsforhold til en bestemt religion, når stillingen drejede sig om den pågældende organisations kerneopgave.

Det blev ligeledes fastslået ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 27. juni 2018 i sagsnr.

18-1734, at indklagede var berettiget til at stille krav om medlemskab af den danske folkekirke til arbejde, som foregik i indklagedes varmestue og stofindtagelsesrum, idet dette arbejde lå inden for organisationens kerneområde.

Under henvisning til at opgavernes karakter i væsentligt omfang indebar direkte brugerkontakt, som ligger inden for indklagedes kerneområde, var indklagede berettiget til at stille krav om medlemskab af den danske folkekirke til stillingen, hvorfor der skal ske frifindelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

Indklagede annoncerede efter en medarbejder til socialt arbejde, der skulle være medlem af den danske folkekirke.

Klager, der ikke er medlem af den danske folkekirke, afholdt sig efter det oplyste fra at søge stillingen hos den indklagede organisation på baggrund af indholdet af stillingsopslaget.

Klager har oplyst, at han i øvrigt var i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer, ligesom timeantal, beliggenhed og målgruppe passede til ham.

På baggrund af disse oplysninger vurderer nævnet, at klager har retlig interesse i spørgsmålet om, hvorvidt annonceringen var i strid med forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud.

Nævnet kan derfor behandle klagen.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Det fremgår også af forskelsbehandlingsloven, at det ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person med en bestemt religion eller tro.

Dette forbud gælder ikke, hvis en arbejdsgiver i henhold til forskelsbehandlingslovens undtagelsesbestemmelser kan foretrække lønmodtagere med et bestemt kendetegn.

Forbuddet mod ved annoncering at forskelsbehandle på grund af religion eller tro gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden.

Indklagede har oplyst, at deres målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker, og at en af deres kerneopgaver er at udøve folkekirkeligt, diakonalt arbejde med udgangspunkt i det kristne evangelium.

Arbejdet i den opslåede stilling indebar arbejde i dagtilbud og i varmestuen.

Disse opgaver indebærer i væsentlig omfang direkte brugerkontakt og deltagelse i brugeraktiviteter.

Nævnet vurderer, at den opslåede stilling indebærer arbejde, som ligger inden for den indklagede organisations kerneområde, og at kravet om medlemskab af den danske folkekirke i forhold til denne stilling ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<20-6503>

-

har en socialfaglig uddannelse og/eller erfaring i at arbejde med misbrugere

-

er medlem af folkekirken og kan arbejde ud fra [organisationen]s menneskesyn”.

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 5, om annoncering

-

§ 6, stk. 1, om undtagelser

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde