Erstatningsansvarsloven § 26
Statutory Text (2 Articles)
Erstatningsansvarsloven § 26 – godtgørelse for tort, nævnets j.
nr. 18-520-03288
Ansøger, der var en 15 år gammel dreng, blev udsat for grov vold, ulovlig tvang, afpresning og trusler af i alt 8 personer.
Ansøger blev slået og sparket mange gange i hovedet og på kroppen, fik tildelt peberspray i ansigtet, blev stukket med en kæp samt fik hældt urin og cola ud over sig.
Ansøger blev herudover udsat for afpresning samt truet med at blive stukket ned eller slået ihjel, hvis han anmeldte forholdene til politiet.
Til slut blev ansøger tvunget til at forlade stedet uden tøj på.
Ansøger havde søgt 15.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.
Nævnet fandt, at volden var udøvet under sådanne særligt krænkende, ydmygende eller hånende omstændigheder, at den var egnet til at krænke ansøgers selv- og æresfølelse.
Nævnet tilkendte herefter ansøger 15.000 kr. i godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.