Offererstatningslovens § 11 c

Offererstatningslovens § 11 c – straffesagen afsluttet, nævnets j.

nr. 20-520-07661

Ansøger blev den 16-11-2019 udsat for et overfald af fem skadevoldere.

Ved byretten blev tre af skadevolderne dømt for overtrædelse af straffelovens § 244, én skadevolder blev dømt efter straffelovens § 245, stk. 1 og én skadevolder blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Den femte og sidstnævnte skadevolder, som blev dømt for den groveste vold, ankede som den eneste af skadevolderne dommen til landsretten.

Erstatningsnævnet modtog herefter ansøgning om erstatning fra ansøgeren, inden der forelå endelig dom fra landsretten vedrørende den femte skadevolder.

Nævnet besluttede i medfør af offererstatningslovens § 11 c, stk. 1, ikke at behandle ansøgningen, idet straffesagen mod alle skadevolderne ikke var afgjort ved endelig dom.

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at den femte skadevolder, som havde anket byrettens dom med påstand om frifindelse, i byretten var fundet skyldig i den groveste vold mod ansøger i form af spark med sikkerhedssko, som efter byrettens dom havde påført ansøger alvorlige skader.

Under hensyntagen til, at de øvrige skadevoldere, som ikke havde anket byrettens dom, ikke var fundet skyldige i at have udøvet grov vold mod ansøger, fandt nævnet, at der ikke forelå særlige forhold i ansøgers sag, der kunne begrunde, at nævnet kunne behandle sagen, uanset at straffesagen ikke var afsluttet ved endelig dom for alle de tiltaltes vedkommende jf. offererstatningslovens § 11 c, stk. 2.