Offererstatningslovens § 1

Offererstatningslovens § 1 – direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 20-520-06395

Ansøger var gæst på en restaurant, da ukendte gerningsmænd skød mod restaurantens vinduesparti.

En anden forurettet på restauranten blev ramt af skud, mens ansøger selv ikke blev ramt.

Spørgsmålet var derfor, om ansøger var omfattet af offererstatningsloven.

Nævnet besluttede at give afslag på ansøgers ansøgning om erstatning, idet ansøger ikke kunne anses som sekundær skadelidt.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger befandt sig i bunden af restauranten langt fra vinduespartiet, hvor der ligeledes var en stor betonpæl mellem ansøgers plads og vinduespartiet.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at ansøger lå under et bord, hvor hun var beskyttet af nogle stole, hvorfor hun hverken kunne se eller høre skadevolder.

Ansøger havde derfor ikke været så tæt på begivenhedens centrum, at forholdet var omfattet af offererstatningslovens § 1.