Offererstatningslovens § 1

Offererstatningslovens § 1 – nævnets stillingtagen til, om skaden skyldes en overtrædelse af straffeloven, nævnets j.nr. 18-520-01499

Ansøgeren havde en fortid med skadevolderen, der tidligere var dømt for vold og trusler mod ansøgeren.

Nævnet tilkendte dengang ansøgeren en godtgørelse for svie og smerte.

Et år efter blev ansøgeren på ny udsat for trusler på livet, vold, voldtægt samt reelt en frihedsberøvelse fra samme skadevolder.

Politiet valgte i den forbindelse at opgive sigtelsen mod skadevolderen med den begrundelse, at der forelå modstridende forklaringer mellem ansøgeren og skadevolderen, at der ingen vidner var til hændelsen, og at der ikke forelå andre omstændigheder, herunder tekniske erklæringer, der støttede den ene forklaring frem for den anden.

(Afgørelsen blev ikke påklaget til statsadvokaten.)

På baggrund af ansøgerens troværdige forklaringer og betjentenes og retsmedicinerens beskrivelse af hendes tilstand og adfærd umiddelbart efter hændelsen som anført i sagens rapporter og den retsmedicinske undersøgelse fandt nævnet det godtgjort, at ansøgeren havde været udsat for trusler på livet, vold, voldtægt og reelt en frihedsberøvelse.

Politiets afgørelse kunne herefter i dette helt konkrete tilfælde ikke føre til et andet resultat.

Nævnet fandt således, at offererstatningslovens § 1 var opfyldt (med ukendt skadevolder).