Offererstatningslovens § 1

Offererstatningslovens § 1 – nævnets stillingtagen til, om skaden skyldes en overtrædelse af straffeloven, nævnets j.nr. 18-520-01980

Ansøger var på arbejde som portør på et sygehus, hvor hun blev tilkaldt til en stue, hvor skadevolder var indlagt som patient.

Da ansøger ankom til stuen, var flere af ansøgers kolleger i gang med at fastholde skadevolder.

Skadevolders adfærd var aggressiv, hvorfor ansøger forsøgte at fastholde skadevolders ben.

Skadevolder vred sig herefter fri af ansøgers greb og ramte i denne forbindelse ansøger i nakken med sin fod.

Hændelsen blev anmeldt til politiet, og efter afhøring af skadevolder og vidner opgav anklagemyndigheden sigtelsen, idet man ikke forventede, at en domstol ville finde skadevolder skyldig i vold.

Politiet lagde herved vægt på blandt andet, at det ikke med sikkerhed kunne lægges til grund, at skadevolder sparkede ansøger med vilje, da han forsøgte at komme fri.

Nævnet meddelte afslag på erstatning, idet der var tale om en fastholdelsessituation.

Nævnet fandt, at det ikke med sikkerhed kunne fastslås, at der var tale om forsæt til vold.

Det var derfor ikke godtgjort, at der var begået en straffelovsovertrædelse.

Nævnet vurderede i denne forbindelse, at politiets vurdering af forsættet ikke var oplagt forkert, og at der derfor ikke var grundlag for at afvige fra politiets vurdering vedrørende skadevolders forsæt.