Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - sundhed - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - sundhed - ej medhold

J.nr. 20-13761

En kommende far klagede over, at han ikke modtog orienteringer m.v. under sin hustrus graviditetsforløb.

Regionen oplyste, at den gravide kvinde efter sundhedsloven blev anset som patient.

En patient har ret til fortrolighed.

Nævnet vurderede, at regionens praksis, hvorefter udgangspunktet var, at ingen pårørende til en patient orienteres om patientens helbredsoplysninger, var en tilsyneladende kønsneutral praksis.

I den konkrete situation modtog den gravide kvinde også et brev, hvoraf hun blev henvist til at læse mere om sine patientrettigheder, herunder om afgivelse af samtykke til deling af helbredsoplysninger.

I den konkrete situation var den kommende far derfor ikke blevet udsat for en ringere behandling i ligestillingslovens forstand på grund af sit køn.

Den kommende far fik ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udsendelse af oplysninger om graviditetsforløb.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at klager ikke modtog orienteringer m.v. fra regionen under sin hustrus graviditetsforløb.

Sagsfremstilling

Den 10. marts 2020 modtog Ligebehandlingsnævnet en klage, hvori det var anført, at klager som kommende far ikke modtog orienteringer eller lignende vedrørende hans hustrus graviditetsforløb.

Den indklagede region sendte orienteringer, indkaldelser m.v. til den kommende mor.

Klager har ikke i klagen fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager har oplyst, at han i forbindelse med det første graviditetsbesøg hos egen læge blev registreret med cpr.nr. som far til hans og hans hustrus kommende barn.

Den indklagede region har oplyst, at regionen ifølge sundhedslovens (Lbk.

nr. 903 af 26/08/2019) § 61, stk. 1 er forpligtet til at yde vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge samt yde vejledning om svangerskabshygiejne til kvinder ved graviditet.

Følgende fremgår således af sundhedslovens § 61 at

” § 61.

Regionsrådet yder hos en læge vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning om svangerskabshygiejne til gravide.

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af forebyggende helbredsundersøgelser efter stk. 1.

”

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 295 af 20. april 2009, at kvinder har ret til indtil fem forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge i forbindelse med svangerskab og fødsel.

Ifølge den indklagede region blev graviditetsundersøgelser, herunder scanninger, anset som behandling af den gravide kvinde.

Den gravide kvinde anses dermed som patient efter sundhedslovens § 5, der havde følgende ordlyd

” § 5.

Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.

”

Som følge af sundhedslovens § 15 var det alene patienten og ingen andre, der kan samtykke til behandling.

Bestemmelsen har følgende ordlyd

” § 15.

Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

Stk. 2.

Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.

Stk. 3.

Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.

Stk. 4.

Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

Stk. 5.

Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold.

”

Den indklagede region har videre oplyst, at den gravide kvinde som patient havde ret til fortrolighed efter sundhedslovens § 40.

Oplysninger, herunder om graviditeten, måtte således ikke videregives til ægtefællen eller partneren uden patientens samtykke efter sundhedslovens § 43, stk. 1.

Den gravide kvinde blev orienteret herom ved et brev fra regionen.

Bestemmelsen har følgende ordlyd

” § 43.

Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2.

Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre,

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver,

4) videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan og er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering eller

5) videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus.

Stk. 3.

Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 4.

Såfremt der manuelt videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

”

Parternes bemærkninger

Klager ønsker, at kommende fædre for fremtiden bliver orienteret om graviditetsforløbet på e-boks på samme måde som de kommende mødre.

Klagen vedrører mangelfuld information, kommunikation og transparens fra den indklagede region i forbindelse med klagers hustrus graviditet.

På trods af oplysning hos egen læge om, at klager er far til barnet modtog klager ikke ét brev om graviditetsforløbet i sin e-boks.

Klagers hustru modtog alt kommunikation vedrørende graviditetsforløbet, hvorfor klager ikke blev orienteret om kommende scanninger m.v. eller resultatet heraf.

Klagers hustru blev ikke forelagt muligheden for at give samtykke, så klager kunne blive orienteret om graviditetsforløbet.

Det af indklagede omtalte brev henviser til en hjemmeside, hvor man slutteligt kommer ind på generelle retningslinjer og fortrolighedsprincipper på sundhedsområdet, herunder om tavshedspligt og videregivelse af sundhedsoplysninger.

Der var ikke nævnt noget om graviditet, og der fandtes ikke en vejledning til, hvordan man afgav sit samtykke.

Samtykket kunne i øvrigt kun afgives som et ”alt eller intet” samtykke, der ikke specifikt blev konkretiseret til graviditet.

Lovgivningen forhindrede ikke regionen i at oplyse den gravide om muligheden for at dele graviditetsrelaterede informationer med faren.

Indklagede gør gældende, at det følger af sundhedslovgivningen, at regionen ikke uden den gravide kvindes samtykke kunne give helbredsoplysninger om hende til andre.

Tilbud om helbredsundersøgelser i forbindelse med graviditet følger af sundhedsloven.

Tilbuddene var derfor rettet mod den kvinde, der var gravid.

Scanningerne var en del af de graviditetsundersøgelser, som den gravide kvinde blev tilbudt.

En ægtefælle eller partner til en gravid kvinde måtte ikke blive orienteret om graviditetsundersøgelser uden kvindens samtykke.

På den indklagede regions hjemmeside fremgik der oplysninger om patienternes rettigheder.

Den gravide kvinde modtog et brev i forbindelse med graviditeten, hvori det fremgik, at hun kunne læse om sine rettigheder via et link.

Her fremgik det, at helbredsoplysninger kunne videregives ved indgivelse af et skriftligt samtykke.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den indklagede region sendte ikke orienteringer m.v. til den kommende far om graviditetsforløbet.

Den indklagede region har oplyst, at den gravide kvinde efter sundhedsloven skal anses som patient.

En patient har ret til fortrolighed.

Regionen kan derfor alene sende helbredsoplysninger til ægtefællen eller partneren, hvis der foreligger et samtykke fra den gravide kvinde.

Nævnet vurderer, at indklagedes praksis, hvorefter udgangspunktet er, at ingen pårørende til en patient orienteres om patientens helbredsoplysninger, er en tilsyneladende kønsneutral praksis.

Kun kvinder kan blive gravide.

Det er derfor kvinden, der i relation til graviditetsundersøgelser anses som patient.

I den konkrete situation modtog den gravide kvinde også et brev, hvoraf hun blev henvist til at læse mere om sine patientrettigheder, herunder om afgivelse af samtykke.

Nævnet vurderer samlet, at klager ikke i den konkrete situation på grund af sit køn blev udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<20-13761>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde