Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 19-62214

En mand rettede henvendelse til et supermarkeds kundeservice og fik afslag på at medbringe sin psykiatriske servicehund i supermarkedet.

Nævnet vurderede, at manden havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han ved afslaget blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Supermarkedet havde en praksis om ikke at tillade hunde inden for i sine butikker, men tillod, at førerhunde og servicehunde kunne komme med inden for så længe det skete på en måde, så fødevaresikkerheden og -hygiejnen i butikken kunne opretholdes.

Medarbejderen, som manden talte med, var af den opfattelse, at hunden, der var under træning, ikke var en egentlig servicehund.

Supermarkedet har som arbejdsgiver et ansvar for at sørge for tilstrækkelig instruktion af sit personale, herunder i relation til håndhævelse af dets praksis om, at førerhunde og servicehunde kunne tillades inden for i butikken.

Supermarkedet havde herefter ikke godtgjort, at den forskelsbehandling, som manden var udsat for, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ved telefonisk henvendelse fik afslag på at medbringe sin servicehund i et supermarked.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund i det indklagede supermarked.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han er ejer af en psykiatrisk servicehund igennem en forening, som har til formål at træne psykiatriske servicehunde.

Klagers 1-årige hund er under træning, da servicehundene igennem foreningen tidligst kan certificeres som 2-årige.

Klager har oplyst, at han den 18. december 2019 rettede telefonisk henvendelse til det indklagede supermarkeds kundeservice.

Klager har oplyst, at han informerede en kundeservicemedarbejder hos indklagede om, at hans servicehund stadig er under træning, hvorefter han fik at vide, at han ikke måtte medbringe sin hund, da den var under træning.

Klager har oplyst, at kundeservicemedarbejderen sagde, at det var indklagedes egen beslutning, om de ville lade en servicehund komme ind i butikken, og at de på hovedkontoret havde bestemt sig for, at en

servicehund under træning ikke måtte medbringes.

Indklagede har oplyst, at de har foretaget undersøgelser af sagen, men at det imidlertid ikke har været muligt for dem at fremskaffe information om telefonsamtalen af 18. december 2019.

Klager har ifølge fremlagt erklæring af 22. oktober 2013, udarbejdet af en speciallæge i psykiatri, diagnoserne aspergers syndrom og ADHD.

Af erklæringen fremgår blandt andet

”15-årig dreng henvist under udredningsretten fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling [by] på mistanke om gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

…

Samlet set findes det, at han ud fra klinisk anamnese og SRS opfylder kriterierne for Aspergers Syndrom.

Samtidig er han, som også beskrevet i akterne tidligere, klart så motorisk urolig og så distraheret, at han selvom [Test of Variables of Attention] falder indenfor aldersnormen opfattes som havende en comorbid ADHD tilstand.

Sidstnævnte kan formentlig være årsag til en hel del af hans impulsive adfærd med vanskelig håndtering af konflikter.

Generelt anbefales at [klager] mødes med kompenserende pædagogik svarende til begge diagnoser, med primært hensyntagen til hans Aspergers Syndrom hvor der er behov for struktur og gennemskuelighed og gentagelser.

…

Der anbefales for hans ADHD medicinsk behandling.

”

Klager har fremlagt ID-kort til hans psykiatriske servicehund.

Klager har ligeledes fremlagt ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationers Brugerservice.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. december 2019.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager har under sagens behandling oplyst, at han den 24. marts 2020 endnu engang kontaktede indklagedes kundeservice, og spurgte om, hvorvidt han måtte medbringe sin servicehund.

Klager har oplyst, at en kundeservicemedarbejder svarede, at det måtte han gerne, hvis hunden var certificeret.

Klager har oplyst, at han hertil svarede, at det var servicehunden endnu ikke, og at medarbejderen herefter oplyste ham, at så måtte han ikke medbringe hunden.

Klager har oplyst, at han bad medarbejderen om at få svaret på skrift til brug for behandling i Ligebehandlingsnævnet, hvorefter medarbejderen henviste ham til, at han måtte udfylde deres kontaktformular.

Indklagede har oplyst, at de den 24. marts 2020 havde en henvendelse med et spørgsmål om en servicehund.

Indklagede har oplyst, at de ikke noterer oplysninger om kunders navne, men at de formoder, at det er klagers henvendelse, da de ikke ellers har modtaget lignende forespørgsler den dag.

Indklagede har oplyst, at kundeservicemedarbejderen om opkaldet har noteret, at en kunde ville vide, om han måtte tage sin ikke godkendte servicehund med i butikken.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

At servicehundene først kan certificeres som 2-årige eller derover betyder ikke, at klagers hund ikke er arbejdsdygtig som 1-årig.

Klagers hund må gerne arbejde, da klager og andre personer med servicehunde er afhængige af deres hunde.

Hundene må således bruges, når de er klar.

At medarbejderen hos indklagede sagde, at det var deres beslutning, om de ville lade en servicehund komme ind i butikken, er meget frækt.

Hjælpemidler, som kommunen yder støtte til efter serviceloven til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Sådanne hjælpemidler må ikke afvises.

Før personer må nærme sig fødevareforretninger med servicehunde, skal en træner sige god for det, og hunden skal være renlig.

Hvis klager ikke havde fortalt indklagede, at det var en servicehund under træning, så ville de ikke vide det, da servicehunden arbejder fuldstændig som den skal.

Klager og andre personer med servicehunde er meget opmærksomme på deres hunde, og hvad de gør.

Derfor sker det ikke, at hundene kontaminerer en vare.

En servicehund kan i øvrigt ikke trænes uden at lade den opleve arbejdsmiljøet præcis som enhver anden profession.

Indklagede får det til at lyde som om, at en servicehund under træning er at sammenligne med en familiehund.

Dette er dybt grotesk, da disse hunde allerede fra en tidlig alder bliver trænet til at klare jobbet.

At blive nægtet adgang ved at sige, at klagers hund ikke er en servicehund, fordi den ikke er en certificeret servicehund,

er yderst diskriminerende.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 49-18 fastslået, at en servicehund under træning er en servicehund, da den allerede der yder sin fører et kæmpe arbejde.

Servicehundene bliver trænet i hundeforretninger allerede fra starten af træningen.

Klagers hund er snart halvvejs i sin træning og kan udføre jobbet til perfektion.

Klagers hund har fået lov til at komme i fødevareforretninger siden den var seks måneder gammel, da niveauet er ekstremt højt.

Klagers hund er en specialtrænet hund og under træning.

Indklagede bør slet ikke forholde sig hertil.

Indklagede bør kun forholde sig til, om klager har gyldig legitimation på sin servicehund, hvilket han har.

Klager er dybt frustreret, da han ikke føler, at indklagede ved telefonsamtalen af 18. december 2019 gav ham en saglig begrundelse for afvisningen af hans servicehund.

Kundeservicemedarbejderen oplyste alene, at grunden til at en servicehund under træning ikke måtte medbringes var, at de havde bestemt sig for dette hos hovedkontoret.

Kundeservicemedarbejderen var meget nedladende og blev provokeret af, at klager ringede og stillede spørgsmål om deres holdning til

servicehunde og diskrimination af klager som handicappet.

Indklagede har anført, at de ikke kan fremskaffe information om telefonsamtalen af 18. december 2019, hvilket er mærkeligt, da klager netop gav dem tilladelse til at optage telefonsamtalen.

Klager har tidligere haft en lignende episode i indklagedes butik i by A med sin gamle servicehund.

Klager føler sig diskrimineret over, at indklagede kommenterer på fødevaresikkerhed og -hygiejne.

Indklagede havde ikke sat sig ind i servicehunde, da de gav klager afslag på at medbringe sin servicehund.

Klager har forhørt sig med andre personer med servicehunde.

At man ikke må medbringe servicehunde der er under træning, er den generelle holdning man møder i indklagedes butikker.

Der er således den samme holdning man møder i deres butikker såvel som ved kontakt til deres kundeservice.

Indklagedes håndtering af sagen er under al kritik.

Sagen er opstået på

baggrund af, at klager ville handle i deres butik med hans hjælpemiddel, og var så høflig at ringe og snakke med deres kundeservice først for at undgå problemer.

Klager ønsker med klagen, at indklagede og andre forretninger bliver vist, at det ikke er i orden at afvise servicehunde.

En afvisning er heller ikke i orden på grund af hundens alder, størrelse eller race, da hunden uanset hvad er et hjælpemiddel.

En servicehund er et hjælpemiddel, og skal tages ligeså seriøst som en kørestol eller lignende.

Der er en grund til, at man har en servicehund, og dette bør tages meget seriøst.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling.

Indklagede ønsker at drive sine butikker med kunden i fokus.

Hvis en kunde, på grund af eventuelle særlige behov, har brug for at tage en fører- eller servicehund med i deres butik, så vil de naturligvis give kunden lov hertil, så længe det sker på en måde, så de kan opretholde fødevaresikkerheden og -hygiejnen i butikken.

Hvis der ikke er tale om en fører- eller servicehund, vil udgangspunktet derfor være, at kunden må lade hunden vente udenfor.

En håndtering af en kunde, som beskrevet af klager vedrørende telefonsamtalen af 18. december 2019, er således ikke i overensstemmelse med indklagedes interne politikker herom.

Indklagedes kundeservicesystem er opbygget sådan, at alle telefoniske henvendelser, som er afsluttet efter telefonsamtalen er slut, slettes efter 30 dage.

Indklagede kan derfor ikke fremskaffe information om henvendelsen af 18. december 2019.

Klager har oplyst, at han tidligere har haft en lignende episode i indklagedes butik i by A.

Efter klagers oplysning herom har indklagede haft kontakt til denne butik.

Personalet i butikken kan godt huske, at der har været en forespørgsel om at medbringe en hund i butikken, hvorefter personalet henviste kunden til kundeservice.

Personalet har oplyst, at kunden ikke havde en hund med, hvorfor kunden ikke blev afvist i butikken.

Om opkaldet til indklagedes kundeservice den 24. marts 2020 har medarbejderen noteret, at ”kunden ville vide, om han må tage sin ikke godkendte servicehund med i butikken”.

Den pågældende kundeservicemedarbejder forstod spørgsmålet således, at der ikke var tale om en egentlig servicehund, og hun svarede derfor nej til spørgsmålet.

Svaret der blev givet ved telefonsamtalen af 24. marts 2020 var derfor i overensstemmelse med indklagedes politik på området.

Indklagede er ked af, at der er sket en misforståelse.

Indklagede ønsker ikke, at nogen føler sig forskelsbehandlet, og undskylder derfor over for klager.

Indklagede mener dog ikke, at der er sket en egentlig forskelsbehandling, men at hele situationen er en misforståelse fra begge sider.

På baggrund af klagen har indklagede dog for en god ordens skyld udsendt en meddelelse til alle butikker for at gøre opmærksom på sine retningslinjer på området.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af den fremlagte speciallægeerklæring, at klager har diagnoserne aspergers syndrom og ADHD, og at han som følge af sin ADHD har impulsiv adfærd og vanskeligt ved at håndtere konflikter.

Det fremgår videre heraf, at klager som følge af hans aspergers syndrom har behov for struktur, gennemskuelighed og gentagelser.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har oplyst, at han ved blandt andet telefonopkald af 18. december 2019 og 24. marts 2020 til indklagedes kundeservice fik afslag på at medbringe sin servicehund under træning.

Nævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at indklagede har en praksis om ikke at tillade hunde inden for i sine butikker, men at indklagede dog tillader, at førerhunde og servicehunde, der hjælper personer med handicap, kan komme med inden for i butikkerne så længe det sker på en måde, så indklagede kan opretholde fødevaresikkerheden og -hygiejnen i butikken.

Det fremgår af indklagedes oplysninger til nævnet, at kundeservicemedarbejderen som klager talte med ved telefonsamtale af 24. marts 2020 ikke var af den opfattelse, at klagers hund der var under træning var en egentlig servicehund, og at medarbejderen derfor gav klager afslag på at medbringe hunden.

Efter det af indklagede oplyste er en afvisning af en servicehund i strid med indklagedes egne retningslinjer.

Indklagede har oplyst, at der er sket en misforståelse, og at de har udsendt en meddelelse til alle butikker for at gøre opmærksom på deres retningslinjer på området.

Nævnet vurderer på denne baggrund, at indklagedes praksis, der tilsyneladende er neutral, af kundeservicemedarbejderen, som klager talte med den 24. marts 2020, blev håndhævet på en sådan måde, at klager, der har behov for sin servicehund, blev stillet ringere end andre på grund af sit handicap.

Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afslaget på at tage sin servicehund med inden for i butikken blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Baggrunden for indklagedes telefoniske oplysning til klager om, at han ikke måtte medbringe sin servicehund under træning inden for i butikken, var at kundeservicemedarbejderen i det indklagede supermarked ikke var af den opfattelse, at der var tale om en egentlig servicehund.

Indklagede har oplyst, at de ikke tillader hunde der ikke er førerhunde eller servicehunde af hensyn til fødevaresikkerheden og –hygiejnen.

Indklagede har som arbejdsgiver et ansvar for at sørge for tilstrækkelig instruktion af sit personale, herunder i relation til håndhævelse af supermarkedets praksis om, at førerhunde og servicehunde, der hjælper personer med handicap, kan tillades inden for i butikken.

Indklagede har herefter ikke godtgjort, at den forskelsbehandling, som klager var udsat for ved det telefoniske afslag på, at han kunne tage sin servicehund med inden for i butikken, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får derfor medhold i, at det indklagede supermarked handlede i strid med handicapdiskriminationsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

<19-62214>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1-2, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

-

§ 10, om delt bevisbyrde

-

§ 11, om godtgørelse