Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - afskedigelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 19-46914

En webudvikler blev afskediget med henvisning til manglende resultater inden for sit område.

Webudvikleren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hans religion eller tro.

Webudvikleren oplyste blandt andet for nævnet, at han i forbindelse med bøn blev spurgt, om han ikke ville bede i et lukket lokale.

I forbindelse med frokost på arbejdspladsen blev han desuden spurgt om, hvorfor han ikke spiser svinekød.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hans religion eller tro havde en betydning for, at han blev afskediget.

Webudvikleren fik derfor ikke medhold i klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion i forbindelse med afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Sagsfremstilling

Klager blev med virkning fra den 1. maj 2019 ansat hos den indklagede virksomhed som webudvikler.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at de første tre måneder af ansættelsen blev betragtet som prøvetid.

I den sidste periode af klagers ansættelse hos indklagede løste klager opgaver inden for frontend udvikling.

Indklagede har oplyst, at dette skyldtes manglende opgaver inden for klagers felt.

Klager blev den 4. juli 2019 afskediget til fratræden den 18. juli 2019.

Begrundelsen for afskedigelsen var i afskedigelsesbrevet anført som manglende resultater inden for klagers område.

Indklagede søgte både på tidspunktet for ansættelsen og afskedigelsen af klager en frontend udvikler.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. september 2019.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 100.000 kr. svarende til tre måneders løn.

I klagers bemærkninger af 14. februar 2020 ændrede klager påstanden til betaling af en godtgørelse på 258.000 kr., svarende til seks måneders løn.

Klager har fremlagt et screenshot fra LinkedIn, hvor en Client Director hos indklagede har delt et stillingsopslag opslået af indklagede.

Det fremgår af stillingsopslaget, at indklagede søger en frontend udvikler.

Klager har desuden fremlagt en række anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af religion og tro.

Under ansættelsen hos indklagede havde klager et godt forhold til sine kolleger og til sin chef.

Klager passede sit arbejde godt, og klagers chef gav kun udtryk for stor tilfredshed med klager i den tid, han var ansat.

¬¬Under klagers ansættelse holdt han Ramadan.

Han tog ikke del i firmafester eller fredagsbar, hvor der blev indtaget alkohol.

Derudover bad klager én af de fem bønner på kontoret mellem klokken 15 og 17 uden at forstyrre eller genere nogen.

Klagers chef og kolleger havde ikke noget problem med det.

¬¬Klager føler alligevel, at han blev diskrimineret.

Klager søger en forklaring på, at han blev afskediget.

I forbindelse med bøn blev klager spurgt, om han ikke ville bede i et lukket lokale i stedet for i et glasbur med henvisning til, at han så ville kunne bede uforstyrret.

Klager gav udtryk for, at det ikke var et problem for ham, og at det ikke generede ham, at nogen kiggede ind.

Indklagede insisterede herefter flere gange.

Dette gav ikke mening for klager, da han ikke generede eller forstyrrede nogen.

Det føltes som om, at klager skulle gemmes væk, når han bad, og det var tilsyneladende ikke noget, man var vant til hos indklagede.

Islam var åbenbart noget, der skulle gemmes væk.

Klager tænker, at indklagede måske havde et problem med, hvis en kunde kom på besøg og så ham bede.

Klager opbevarede i starten af ansættelsen sit bedetæppe i sin taske.

Da klager begyndte at føle sig mere tryg på arbejdspladsen, foldede han bedetæppet sammen på sit arbejdsbord.

Dette faldt ikke i god jord og udløste en chok reaktion.

Klager blev spurgt, om det var et rigtigt bedetæppe og hvornår det lå på hans bord.

I forbindelse med frokost blev klager spurgt hvorfor han ikke spiser svinekød, da indklagede tidligere havde haft en muslimsk kollega, der spiste mere svinekød end ”danskere”.

Dette skete ved flere lejligheder.

Klager hæfter sig ved en ubehagelig oplevelse, der fandt sted, da han fortalte sin chef, at han ikke kunne tage del i firmafester og fredagsbar på grund af alkohol.

Klager fortalte dog, at han gerne ville socialisere med sine kolleger i andre sammenhænge.

Chefen blev meget skuffet og lod til at tage det personligt.

Han kiggede på klager, som om der var noget galt med klager, sænkede skulderen og sukkede.

Efter denne snak blev der ikke ytret mange ord mellem klager og chefen.

Under Ramadan blev klager frosset helt ud.

Direktøren og chefen talte slet ikke til klager længere.

Når klager mødte ind og sagde godmorgen, blev der ikke svaret.

Mod slutningen af ansættelsesforløbet var der kun én kollega, der ville snakke med klager.

Ved at beskrive ovenstående episoder forsøger klager at forklare, at det er disse episoder, der omhandler klagers tro og praktisering af den, der gradvist førte til, at han blev udelukket fra fællesskabet, samt at det var direktøren og chefen, som satte dagsordenen og førte an.

Kollegagerne fulgte trop, fordi de ikke gad være uvenner med chefen.

Da klager udholdt og udviste tålmodighed, førte det til sidst til en total udelukkelse igennem afskedigelse på baggrund af en dårlig undskyldning.

Indklagede anfører, at klager på hvilket som helst tidspunkt kunne have talt med sin leder eller partnerne om, at han følte sig forskelsbehandlet.

Det er svært, når man som ny mand prøver at passe ind og fastholde sit job i de tre første måneder, hvor man er på prøvetid.

Man håber at problemerne forsvinder, og at det kun er sådan i starten, da skal afprøve hinandens grænser og lære hinanden at kende.

For klager er forskelsbehandling normalt noget, som man normalt snakker med tæt ven om.

Desværre nåede klager ikke på mindre end tre måneders ansættelse at opbygge sådan et forhold til sine kolleger.

Det er desuden svært for klager at snakke om forskelsbehandling med mennesker, der bevidst udsætter ham for forskelsbehandling.

Det er også svært at have en saglig dialog med mennesker, der ignorerer og ekskluderer én fra fællesskabet.

Når man er midt i kampens hede og skal passe et job fra 9 til 17 og familie og børn, er det svært at have tid og rum til at reflektere over tingene.

Det er naturligt, at der dukker flere detaljer op om forløbet som tiden går og man afsætter tid til at tænke over tingene.

Klager var glad for at have et fagligt udfordrende job og var ked af at miste sit job, fordi det ikke er rart at være arbejdsløs på dagpenge og se frem til at trækkes gennem dagpengesystemet.

Dette betyder ikke, at klager var glad for forskelsbehandlingen på arbejdspladsen.

Klager har ikke noget udestående med sine gamle kolleger.

Klagers problem er med den direkte leder og partnerne under ansættelsesforløbet.

Indklagede oplyser, at de har spurgt rundt blandt klagers tidligere kolleger, og at ingen anede, at klager følte sig forskelsbehandlet.

Det er en svær situation at sætte sine medarbejdere i, da medarbejderne har stor interessere i at beholde deres job.

At sige noget som ikke stemmer overens med deres leders gengivelse af begivenhederne, sætter deres ansættelsesforhold i fare.

Det er lederens opgave at passe på sine medarbejdere på arbejdspladsen, og sørge for at medarbejderne trives samt komme problemerne til livs.

Når lederen selv fører an i forskelsbehandlingen og diskrimination af en medarbejder, svigter lederen groft sit ansvar som leder.

Indklagede skærer alle muslimer over i en kam.

Der er stor forskel på muslimer.

Der er to retninger, og inden for de retninger er der mere end 90 grene.

Der er praktiserende muslimer på forskellige niveauer.

Jeg synes ikke, at det passer til en leder at generalisere om muslimer eller andre trosretninger.

I tiden op til afskedigelsen havde klager travlt med at løse frontend opgaver.

Når indklagede satte klager til at løse frontend opgaver, var det fordi, indklagede vidste, at klager har frontend færdigheder, som gør, at han kunne løse de pågældende opgaver fornuftigt og varetage kundens interesser på den bedst mulige måde.

Allerede før klager blev ansat hos indklagede søgte indklagede en frontend udvikler, som skulle kunne arbejde med samme type arbejdsopgaver, som klager løste på tilfredsstillende vis de sidste tre måneder af sin ansættelse.

Her var klager inde over mindst seks forskellige løsninger for seks forskellige kunder i forretningen.

Indklagede har tilsyneladende opgaver inden for klagers felt, når de aktivt søger en frontend udvikler med klagers kompetencer.

Et par af klagers kolleger blev overrasket over afskedigelsen, da de vidste, hvor travlt klager havde haft inden afskedigelsen.

Det er ikke korrekt, at jobbet som frontend udvikler er et andet fagligt IT-område.

Klager har arbejdet med frontend siden 2010.

Til ansættelsessamtalen gav klager udtryk for, at han havde lyst til at arbejde med både backend og frontend, hvilket indklagede var indforstået med og glade for, da indklagede kunne se, at klager havde stærke kompetencer indenfor frontend- og backendudvikling.

Det er ikke usædvanligt, at webbureauer nedskriver timer til kunden.

Klager havde en god dialog med indklagedes kunder både i forhold til projektstyringssystem og telefonisk.

De var tilfredse med den support, de fik og kvaliteten af løsningerne.

Det er modstridende, at indklagede fortæller, at der har været tilfredshed med klager, men at de måtte afskedige ham på grund af manglende opgaver, når der faktisk var rigeligt med opgaver.

Det er desuden modstridende, at indklagede antyder, at klager ikke var god nok, da indklagede oplyste i forbindelse med afskedigelsen, at klager havde leveret varen fagligt, og at der ikke var utilfredshed med det, klager havde leveret.

Indklagede påstår frifindelse.

Afskedigelsen drejede sig kun om manglende opgaver inden for klagers område.

Indklagede har gennem årene haft medarbejdere af forskellige køn, med anden etnisk oprindelse og med forskellig politisk og seksuel orientering.

Indklagede har ingen problemer hermed, men mener tværtimod, at det styrker virksomheden, når medarbejderne udgør en mangfoldig del af samfundet.

Indklagede har haft flere muslimer ansat.

Indklagede kunne på ingen måde forestille sig at diskriminere medarbejdere på basis af religion eller noget som helst andet.

Klager skriver da også i klagen, at han havde et godt forhold til sine kolleger og chef, og at hverken kolleger eller chef havde problemer med, at han foretog bønner dagligt.

Klager blev ansat som webudvikler, men med fokus på både web- og backend udvikling.

Efter et par måneder fandt indklagede desværre ud af, at de ikke havde nok opgaver, der passede til klagers kompetencer.

Af denne årsag kunne indklagede ikke lykkes med, at få klager til at fungere som en lønsom og produktiv medarbejder.

Derfor blev klager opsagt inden for prøvetiden,

Grundet manglende opgaver inden for klagers felt, prøvede indklagede i sidste periode af ansættelsen at give klager opgaver inden for frontend udvikling.

Indklagede var glade for klager og var kede af, at alternativet var at afskedige ham.

Dette var dog ikke den bedste oplevelse, og indklagede måtte nedskrive klagers timer over for kunden.

Indklagede er dybt rystede over at læse alle klagers påstande.

Ikke en eneste gang i løbet af sin ansættelse, har klager nævnt noget som helst, der tilnærmelsesvis indikerede, han gik med ærgerlige tanker om religiøs forskelsbehandling eller lignende.

Indklagede har spurgt rundt blandt dem som arbejdede sammen med klager, såvel som hos indklagedes direktør og partnere.

Ingen har haft nogen som helst idé om dette, og ingen kan genkende de påstande, som klager kommer med.

Indklagede er meget kede af, at klager åbenbart har gået med ærgerlige tanker, under noget der må ligne hele ansættelsesforholdet.

Han kunne på et hvilket som helst tidspunkt havde snakket med sin chef, direktør, en af partnerne, eller en kollega.

Til selve afskedigelsessamtalen nævnte klager over for sin chef, at han var glad for sin ansættelse hos indklagede, og var ked af det måtte stoppe.

Vi havde ingen forståelse af andet, før vi nu læser klagers bemærkninger.

Klager nævner i den første del af sine bemærkninger, at han havde et godt forhold til alle, samt at der intet problem var med, at han dagligt gik ind i et mødelokale for at bede.

Dette er korrekt.

Indklagede havde absolut intet problem hermed.

¬I klagers senere bemærkninger er historien ændret til, at klager blev forskelsbehandlet på mange fronter fra kolleger og chef.

Samtidig var det pludseligt også et problem, at han dagligt skulle bede.

Indklagede undrer sig over, at klagers historie pludselig ændrede sig så drastisk.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev pr. 1. maj 2019 ansat som webudvikler hos den indklagede virksomhed.

Den 4. juli 2019 blev klager afskediget med henvisning til manglende resultater inden for sit område.

Indklagede søgte både på tidspunktet for ansættelsen og afskedigelsen af klager en frontend udvikler.

Klager har for nævnet blandt andet oplyst, at han under ansættelsen hos indklagede blev spurgt til, hvorfor han ikke spiste svinekød, om han ønskede at bede i et lukket rum, og hvorfor hans bedetæppe lå på hans bord.

Klager har desuden oplyst, at han var kompetent til at varetage opgaven som frontend udvikler hos indklagede.

Nævnet vurderer imidlertid, at der hverken i klagers nævnte oplysninger eller i sagens oplysninger i øvrigt er påvist forhold, som tyder på, at hans religion eller tro havde hel eller delvis betydning for, at han blev afskediget.

Den omstændighed, at klager eventuelt har haft en anderledes subjektiv opfattelse af situationerne end indklagede, kan ikke føre til nogen anden vurdering.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<19-46914>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde