Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - ansættelse - ej medhold

J.nr. 19-34291

En tandlægeklinik søgte ved et stillingsopslag tandplejere til en nystartet klinik.

En kvinde søgte ved mail stillingen.

Kvinden vedlagde sit CV, hvoraf det fremgik, at hun havde taget sin bachelorgrad i tandpleje i Norge, og at hun havde erhvervserfaring fra Norge.

Kvinden vedlagde desuden et billede.

Kvinden, som er bulgarsk, oplyste for nævnet, at hun har et ikke-vestligt udseende.

Tandlægeklinikken afviste kvinden med henvisning til, at klinikken ikke havde ressourcerne til at give kvinden den oplæring, hun måtte behøve, idet kvinden ikke havde arbejdet i Danmark før.

Nævnet vurderede, at klinikkens kriterie om, at kandidaten skulle have erhvervserfaring fra Danmark, ikke stillede personer af en bestemt national og/eller etnisk oprindelse ringere i lovens forstand.

Nævnet vurderede desuden, at der ikke var fremlagt oplysninger, der tydede på, at kvindens nationale og/eller etniske oprindelse havde betydning for afslaget på ansættelse.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med afslag på ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse hos den indklagede tandklinik.

Sagsfremstilling

Indklagede, som er en tandlægeklinik, søgte ved stillingsopslag af 25. juni 2019 tandplejere til en nystartet klinik i A-by.

Det fremgår blandt andet af stillingsopslaget

”… SOM TANDPLEJER HOS OS FORVENTER VI AT DU

Har faglig integritet

Er omsorgsfuld og empatisk

Er omstillingsparat og villig til at udvikle dig og lære nyt

Arbejder med stor ydmyghed - over for både patienter og kollegaer

Ønsker at være en del af et team, der forsøger at skabe Danmarks bedste klinik

OM TANDPLEJER HOS OS FÅR DU

Muligheden for at være en del af en stor dejlig klinik, mere eller mindre alt i nyt udstyr, og stor patienttilgang

Stor faglig sparring og faglige udfordringer

En sjov og spændende hverdag

Søde og dygtige kolleger

God frokostordning og sociale arrangementer

Trivsel med ledelse og kollegaer

Jobbet er 37 timer og vi er meget interesserede i at lave et skema, der passer for dig!

Vi gør alt hvad vi kan for, at du som ny medarbejder får en god start og har derfor udviklet et introforløb, som sikre de bedste arbejdsbetingelser fra starten…”

Klager, som er bulgarsk, ansøgte ved mail af 7. juli 2019 stillingen.

Hun vedlagde en ansøgning med billede og CV.

Det fremgår af klagers CV, at hendes modersmål er bulgarsk, og at hun er flydende i norsk og engelsk.

Det fremgår desuden, at hun har taget sin bachelorgrad i tandpleje i Norge, og at hun har erhvervserfaring fra Norge.

Klager har for nævnet oplyst, at hun har et ikke-vestligt udseende.

Den 8. juli 2019 afviste indklagede klagers ansøgning med følgende begrundelse

”Hej [Klager]

Mange tak for din tid og ansøgning - jeg sætter stor pris på du har tænkt på os som en mulig arbejdsplads!

Jeg har nu haft tid til at læse din ansøgning i gennem og jeg kan i denne omgang desværre ikke tilbyde dig en samtale.

Grunden til dette er at jeg desværre ikke har ressourcerne som det ser ud lige nu til at give dig den oplæring du måtte behøve da du ikke har arbejdet i Danmark før…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. juli 2019.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Klager har fremlagt udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Indklagede har fremlagt CV på den tandplejer, som de valgte at ansætte i anledning af stillingsopslaget.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse.

Indklagede har indirekte afvist klager, fordi hun ikke er dansk statsborger.

Der er derfor tale om diskrimination på baggrund af national oprindelse.

Klagers ansøgning blev afvist fordi klager er bulgarsk og blandt andet har et ikke-vestligt udseende.

Det fremgår ikke af stillingsopslaget, at man ikke må være ny i Danmark, herunder af anden nationalitet.

Derimod anfører indklagede, at de har et introforløb for nye medarbejdere.

¬Det hænger ikke sammen med, at indklagede i afvisningen af klagers ansøgning skriver, at de ikke har ressourcer til at oplære hende, fordi hun ikke har arbejdet i Danmark før.

Indklagede har ikke dokumenteret, at afslaget på klagers ansøgning skyldes forholdene på klinikken og ikke klagers nationalitet.

Klager har fem års praktisk erfaring fra Norge, hvor retningslinjerne i al væsentlighed er identiske med de danske.

Klager fik arbejde som tandplejer hos en anden dansk klinik den 1. oktober 2019, og det er hendes erfaring, at retningslinjer, systemer og praksis tilnærmelsesvis er identisk med de norske.

¬

Klager har uden problem kunne læse op på de danske retningslinjer, før hun begyndte at arbejde.

Hun havde på forhånd selv sat sig ind i de danske retningslinjer og fundet, at de i hovedsagen var lig med de norske.

Det er altså ikke så omfattende og anderledes, som indklagede forsøger at give et indtryk af.

Retningslinjer m.v. er desuden noget som alle nye tandplejere skal læse op på, da det ikke er noget, der undervises i på studiet i Danmark.

Der kommer endvidere løbende nye retningslinjer m.v., som både nye og erfarne tandplejere må læse op på.

Fx kommer der en ny bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæger og tandplejere i 2020.

Klager har ikke brug for væsentlig mere oplæring end andre tandplejere.

De praktiske ting på klinikken vil være nye for alle nye medarbejdere, hvorfor alle nye vil have et par spørgsmål.

De norske klinikker, som klager har erfaring fra, er på et højere niveau end de fleste danske klinikker.

Hvis klager i sin ansøgning havde henvist til love osv., ville dette have skræmt de fleste arbejdsgivere væk.

Dette forventes heller ikke af de danske studerende, hvorfor der igen er tale om forskelsbehandling.

Klager har på indklagedes hjemmeside observeret, at der ikke findes nogen tandlæger eller tandplejere på klinikken med et ikke-vestligt udseende eller nationalitet.

Klager søgte i april 2019 en stilling hos en af indklagedes etablerede klinikker.

Her fik klager også afslag på ansættelse.

Klager anmodede om en begrundelse for afslaget.

Den 16. april 2019 svarede indklagede blandt andet

”[…] Men den største faktor er at jeg på nuværende tidspunkt ikke har mulighed og ressourcer for at ansætte en medarbejder der ikke har arbejdet med vores systemer og måder at gøre tingene på i Danmark […].

”

Det er derfor ikke holdbart, når indklagede argumentere med, at der var tale om en nyåbnet klinik.

Indklagede ansatte en nyuddannet tandplejer, der kun havde begrænset erfaring fra praktikforløb i forbindelse med uddannelsen.

Denne erfaring kan på ingen måde sammenlignes med erfaring fra en stilling som praktiserende tandplejer.

Det er yderst begrænset, hvad en praktikant får lov til at udføre af behandlinger.

Klager oplyste i sin ansøgning, at hun havde fuld autorisation i Danmark.

Det ligger implicit heri, at hun naturligvis har sat sig ind i de danske regler.

Fuld autorisation af de danske myndigheder forudsætter blandt andet kendskab til de danske love og regler samt dokumentation for tilstrækkelig erfaring i tandplejerfaget, som kan sammenlignes med de danske forhold.

¬Det havde været naturligt i det mindste at indkalde klager til en samtale.

Indklagede påstår frifindelse.

Afslaget på ansøgningen skyldes forholdene på klinikken og kan ikke henføres til klagers nationale oprindelse.

Klager søgte en stilling i indklagedes nyåbnede klinik.

I forbindelse med åbningen af klinikken, var det vigtigt for indklagede hurtigt at kunne igangsætte behandlingen af patienter, ligesom det var afgørende, at den nye tandplejer hurtigt kunne påbegyndte selvstændige behandlinger, som matchede det faglige niveau hos indklagede.

Klager har taget sin uddannelse i Norge.

Det ville derfor være naturligt, at hun i sin ansøgning havde redegjort for, at hun havde kendskab til de danske regler og retningslinjer inden for området.

Et krav herom har intet belæg i, hvorvidt hun har en dansk nationalitet eller anden nationalitet, men er alene begrundet i, at klager ikke har en dansk uddannelse og ikke i sin ansøgning, har dokumenteret, at hun var kvalificeret på samme niveau som de øvrige kandidater.

Det er/var en legitim opfattelse, at klager ikke kendte til forudsætningerne for at praktisere i Danmark.

Oplæring af klager ville på baggrund af ovenstående være en større opgave end normalt, hvilket ville kræve flere ressourcer af indklagede.

Den uddannelsesansvarlige tandplejer hos indklagede var på barsel.

Indklagede valgte at ansætte en nyuddannet kandidat, som via sin praktik har arbejdet med de danske regler og vejledninger, samt har praktisk erfaring med de systemer, der anvendes på klinikken.

Indklagede vurderede, at denne medarbejder ville have nemmere ved at påbegynde arbejdet på klinikken, da vedkommende havde større kendskab til danske forhold, hvilket er essentielt for at kunne udføre arbejde som tandlæge i Danmark, ligesom vedkommende havde praktisk erfaring med de systemer, der anvendes på klinikken.

Indklagede vægtede således kendskabet til praktik højere end erfaring.

Den nye tandplejer kunne derved hurtigere komme i gang og generere en tilfredsstillende omsætning.

Dette er vigtigt for en nystartet klinik.

Klager var med andre ord ikke den bedst kvalificerede til stillingen.

Det at være registreret i autorisationsregisteret er ikke ensbetydende med, at man har en bestemt erfaring inden for området.

Et autorisations ID gives på baggrund af uddannelsesniveau.

Et autorisations ID forholder sig således ikke til en behandlers kendskab til love og bekendtgørelser samt rammebetingelser, som adskiller sig fra forholdende i Norge og Danmark.

Disse omfatter

• Nationale Kliniske Retningslinjer

• Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR)

• Bekendtgørelse om autoriseret sundhedspersonales journaler

• Særloven

• Overenskomst for tandpleje af børn og unge

• Autorisationsloven

• Bekendtgørelsen om medhjælp

• Vejledning om medhjælp

• Bekendtgørelse om kosmetisk behandling

• Tandplejeroverenskomsten

• Bekendtgørelse om afgrænsning af tandplejerens virksomhedsområde

• Vejledning om afgrænsning af tandplejerens virksomhedsområde

Klagers autorisation er således ikke et udtryk for, hvor kompetent klager vil være som behandler i Danmark, men et udtryk for, at klager har ret til at behandle i Danmark.

Der er i alt 114 medarbejdere i tandlægeklinikken.

Antallet af medarbejdere med anden nationalitet udgør cirka 20 % af den samlede medarbejderstab.

Der er ansat to medarbejdere fra andre nordiske lande, 11 medarbejdere fra andre europæiske lande og 10 medarbejdere fra resten af verden.

Dette udgør i alt 23 medarbejdere med anden nationalitet end dansk.

Indklagede, som har mere end 125 ansatte personer, er i øvrigt kendetegnet ved, at personalet består af flere kvinder end mænd, at mere end 10% af de ansatte har en anden national baggrund end dansk, ligesom der er mange religioner repræsenteret i medarbejdergruppen.

Desuden har indklagede flere med forskellige seksuelle præferencer.

Disse forhold har aldrig, og ligger aldrig til grund for indklagedes rekruttering.

Den omstændighed, at klager fik ansættelse på en anden klinik er uden betydning for sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national og etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt national og etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager, som er bulgarsk, og som har oplyst, at hun har et ikke-vestligt udseende, søgte ved mail af 7. juli 2019 en stilling som tandplejer hos den indklagede tandklinik.

Indklagede meddelte den 8. juli 2019 klager, at de af ressourcemæssige hensyn ikke kunne tilbyde hende ansættelse, da hun ikke tidligere har arbejdet i Danmark.

Hvis et kriterium stiller personer af en bestemt national og/eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, kan der foreligge indirekte forskelsbehandling.

Nævnet vurderer, at indklagedes kriterie om, at kandidaten skulle have erhvervserfaring fra Danmark, ikke stiller personer af en bestemt national og/eller etnisk oprindelse ringere i lovens forstand.

Nævnet vurderer endvidere, at der ikke er fremlagt oplysninger, der tyder på, at klagers nationale og/eller etniske oprindelse havde betydning for afslaget på ansættelse.

Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun på grund af national og/eller etnisk oprindelse er blevet behandlet ringere end andre i relation til afslaget på ansættelse hos den indklagede tandklinik.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<19-34291>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 4, om oplysninger

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde