Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0587

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0587

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

DR bragte i oktober måned en radio- og en tv-udsendelse med omtale af blandt andet konspirationsteorier i forhold til dokumentation for eksistensen af SARS-CoV-2 i forlængelse af et pressemøde, hvor en borgerjournalist havde stillet spørgsmål med udgangspunkt i afslag på aktindsigt fra sundhedsmyndigheder.

En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at omtalen var manipuleret, og at han havde retlig interesse ved at være den person, der havde indhentet og modtaget de pågældende afgørelser om aktindsigt hos myndighederne.

Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over indslaget ” Hvorfor tror man ikke Corona-virus eksisterer ” i radioprogrammet ” P1 Orientering ” og indslaget ” WHO advarer mod en infodemi ” i tv-udsendelsen ” 21 SØNDAG ”, som blev bragt af DR henholdsvis den 1. oktober 2020 på P1 og den 4. oktober 2020 på DR1, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagsfremstilling

De påklagede indslag, der blev bragt af DR, indeholder med udgangspunkt i nogle aktindsigtsbesvarelser fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen omtale af konspirationsteorier i forhold til eksistensen af corona-virus blandt andet i forhold til oplysninger fremsat af borgerjournalisten [Journalisten].

I tv-indslaget vises blandt andet et klip fra et pressemøde, hvor [Journalisten] stiller spørgsmål til faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, og direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, mens han holder print af en aktindsigtsbesvarelse i hånden.

[Klager] har som bilag til klagen til Pressenævnet fremsendt blandt andet Statens Serum Instituts afgørelse om aktindsigt af 10. september 2020 samt Sundhedsstyrelsens afgørelse af 25. juni 2020 til [Klager].

Det fremgår af Statens Serum Instituts afgørelse blandt andet

”Statens Serum Instituttet kan oplyse, at vi nu har fortaget en journalsøgning efter dokumentation der har overbevist Statens Serum Institut om den reelle eksistens af SARS-CoV-2, den påståede årsag til COVID-19 og desuden har vi på anden vis forsøgt, at lokalisere relevante dokumenter.

Statens Serum Institut kan konstatere, at vi ikke er i besiddelse af de ønskede dokumenter.

Statens Serum Institut kan derfor ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt [.

.

.

]”

Af Sundhedsstyrelsens svar på aktindsigt til [Klager] fremgår blandt andet følgende

”Du har ved e-mail af 25. maj 2020 anmodet Sundhedsstyrelsen om aktindsigt på følgende måde

”Litteraturlister, som Sundhedsstyrelsen ligger inde med, hvori der forekommer artikler, hvor man har separeret og oprenset Sars-Cov-2”.

Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen ikke er i besiddelse af dokumenter mv., der omfattes af din anmodning.

Din anmodning om aktindsigt kan derfor ikke imødekommes [.

.

.

]”

[Klager] har til støtte for klagen over radioindslaget blandt andet anført, at indslaget er groft manipulerende med overskriften ” Hvorfor tror man ikke Corona-virus eksisterer ”.

De i indslaget omtalte aktindsigtsbesvarelser vinkles som værende konspirationsteorier, uden at selve indholdet af besvarelserne om, at Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen ikke har noget bevis på, at coronavirussen SARS-CoV-2 er blevet påvist i sin rene form hverken i Danmark eller udlandet, inddrages.

Det efterlader et gigantisk hul i Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsens corona-fortælling, det være sig både videnskabeligt, etisk og moralsk.

[Klager] har endvidere anført, at borgerjournalist [Journalisten]s udtalelser om sammenhæng mellem mobil-netværket 5G og corona-krisen i et interview bragt i Ekstra Bladet den 29. september 2020 er fordrejet i udsendelsen, så udtalelserne fremstår ubegavede og uovervejede for at passe bedre ind i DRs åbenlyse spin.

[Klager] har til støtte for klagen over tv-indslaget blandt andet henvist til, at der i indslaget vises klip fra et pressemøde, der blev sendt direkte på DR den 29. september 2020, hvor borgerjournalist [Journalisten] med udgangspunkt i nogle aktindsigtsbesvarelser fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen stiller kritiske spørgsmål til Kåre Mølbak og Søren Brostrøm om et bevis på eksistensen af SARS-CoV-2 – den påstående årsag til COVID-19.

I indslaget fremlægger DR [Journalisten]s spørgsmål manipulerende som værende baseret på misinformation og konspirationsteorier.

[Klager] har endvidere henvist til, at han har retlig interesse, da de aktindsigtsbesvarelser, der er anvendt af [Journalisten] og derved indgår i udsendelserne, er besvarelser sendt til ham, samt at [Journalisten] fremviser print af den skriftlige korrespondance mellem Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og ham, når spørgsmålene stilles under pressemødet i tv-indslaget.

DR har henholdsvis den 20. oktober 2020 og 7. december 2020 afvist [Klager]s klager over tv- og radioudsendelsen.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen angår to indslag med omtale af blandt andet konspirationsteorier i forhold til dokumentation for eksistensen af SARS-CoV-2 – med udgangspunkt i borgerjournalisten [Journalisten]s spørgsmål under et pressemøde om corona-situationen.

Spørgsmålene udsprang af Statens Serum Instituts og Sundhedsstyrelsens afslag på aktindsigt til [Klager].

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke selv omtalt i den påklagede radio-udsendelse, ligesom han ikke er omtalt eller afbildet i den påklagede tv-udsendelse.

Selv om [Klager] er den person, der har anmodet om og modtaget afslag på aktindsigt fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, og disse afgørelser har dannet grundlag for borgerjournalisten [Journalisten]s spørgsmål under et pressemøde, som har medført DRs omtale i de påklagede indslag, har [Klager] imidlertid ikke en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.

Det forhold, at der i tv-udsendelsen vises et klip, hvor man kan se et print af den konkrete afgørelse, som [Klager] har modtaget fra myndighederne, kan ikke føre til et andet resultat, idet omtalen i begge indslag har indhold af en generel karakter.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 18. december 2020