Legislator Case Law & Legislation
W20201001725 DK

SU - EU-arbejdstagerstatus - lav timeløn - samlet konkret vurdering

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 10017 Valid

SU - EU-arbejdstagerstatus - lav timeløn - samlet konkret vurdering

KEN#LOKDOK23 2020 10017 Valid

Resumé

En EU-statsborger, som er arbejdstager i Danmark efter EU-retten, kan have ret til SU i Danmark.

Ved den konkrete vurdering af, om en studerende har EU-arbejdstagerstatus, indgår blandt andet antallet af løntimer, bruttoindkomst og øvrige ansættelsesvilkår.

Det indgår også, om beskæftigelsen opretholdes i en vis periode.

Det indgår tillige, om det arbejde, som reelt er udført i medfør af en kontrakt om løsarbejde, er uregelmæssigt og af begrænset varighed.

Den studerende i denne sag havde indgået ansættelsesaftale om arbejde i 15 timer om ugen, hvilket blev aflønnet med 6.000 kr. om måneden.

Ankenævnet fandt ud fra en samlet konkret vurdering af alle oplysninger om beskæftigelsen, at den studerendes beskæftigelse var faktisk og reel.

Ankenævnet var opmærksomme på, at arbejdstiden og aflønningen medførte, at den studerende i gennemsnit ville have en timeløn på ca. 81 kr.

Ankenævnet vurderede dog, at timelønnen i sig selv ikke kunne begrunde, at den studerende ikke kunne betragtes som arbejdstager efter EU-retten.

KEN#LOKDOK23 2020 10017 Valid

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte, bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017

Sagsfremstilling

Den studerende, som var schweizisk statsborger, søgte om ret til SU som arbejdstager efter EU-retten fra oktober 2019.

Ved ansøgningen vedlagde han en ansættelseskontrakt, ifølge hvilken han skulle arbejde 15 timer om ugen og ville blive aflønnet 6.000 kr. om måneden.

Styrelsen afslog ret til SU med henvisning til den beskedne månedlige bruttoindkomst.

Styrelsen beregnede, at den aftalte arbejdstid på 15 timer om ugen svarede til 65 timer, at månedslønnen på 6.000 kr. brutto svarede til 5.250 kr. uden feriepenge, og at den studerende dermed ville have en timeløn på 81 kr.

Ankenævnet fandt ud fra en samlet konkret vurdering af alle oplysninger om beskæftigelsen, at den studerendes beskæftigelse var faktisk og reel.

Afgørelse

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende havde ret til SU på tidspunktet for sin ansøgning i oktober 2019.

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at du er berettiget til SU som arbejdstager efter EU-retten på tidspunktet for din ansøgning i oktober 2019.

Vi vurderer i den forbindelse, at din beskæftigelse er faktisk og reel og ikke udgør et marginalt supplement.

Du kan derfor betragtes som arbejdstager efter EU-retten.

Vi har lagt vægt på, at du har indgået ansættelsesaftale med [arbejdsgiver] med påbegyndelse 1. oktober 2019, hvor du skal arbejde 15 timer om ugen og bliver aflønnet med 6.000 kr. om måneden.

Vi er opmærksomme på, at dette medfører, at du i gennemsnit vil have en timeløn på ca. 81 kr.

Vi vurderer dog, at timelønnen i sig selv ikke kan begrunde, at du ikke kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten.

Vi har videre lagt vægt på, at der foreligger lønseddel i overensstemmelse med kontrakten, og at timer og løn er indberettet til eIndkomst.

Du skulle udføre konkrete arbejdsopgaver herunder ”researching new market opportunities, planning and executing strategies, negotiating with potential business partners, bringing fresh leads, content creation and launching and iterating of MVPs”.

Vi finder herefter på baggrund af en samlet vurdering af samtlige oplysninger omkring din beskæftigelse, at din beskæftigelse er faktisk og reel.

Vi bemærker, at vi ikke har taget stilling til, om du opfyldte de øvrige betingelser for ret til SU.

KEN#LOKDOK23 2020 10017 Valid

•

§ 2 b, om EU-statsborgeres ret til SU som EU-arbejdstagere.

KEN#LOKDOK23 2020 10017 Valid

•

§ 2, stk. 1, om EU-statsborgeres ret til SU som EU-arbejdstagere.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →