Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0483

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0483

Avisen Danmark får ikke kritik for omtale af brændeovne

I en artikel bragt i februar måned omtalte Avisen Danmark den sundhedsfarlige partikelforurening fra brændeovne.

En brændeovnsforening klagede til Pressenævnet over, at artiklens beskrivelse af en brændeovn er utilstrækkelig, at Avisen Danmark har fremstillet mediets vurderinger som faktiske oplysninger, og at sammenkædningen af brændeovne og ordet ”dræber” i artiklens overskrift ikke har dækning.

Brændeovnsforeningen eller foreningens medlemmer er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel, som indeholder generel omtale af brændeovne.

Brændeovnsforeningen repræsenterer efter det oplyste med sine 17 medlemmer den samlede branche af danske producenter af pejse og brændeovne i Danmark.

På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til dem.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde vægt på, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at Avisen Danmark ikke nærmere har omtalt forskellene på en ældre og en nyere brændeovn, og at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”dræber”, som henviser til de sundhedsskadelige partikler fra brændeovne, er udtryk for mediets vurdering på baggrund af en professors udtalelse om, at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, som har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne ved [Formanden] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Forsker: Derfor er din brændeovn en dræber” , som blev bragt den 15. februar 2020 i den trykte udgave af Avisen Danmark, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne har klaget over, at Avisen Danmark har udeladt væsentlige oplysninger, og at overskriften ikke har dækning i den pågældende artikel.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Avisen Danmark bragte den 15. februar 2020 artiklen ”Forsker: Derfor er din brændeovn en dræber” i den trykte udgave i sektion 1, side 6-7.

Artiklen har følgende underrubrik

”Danskernes brændeovne udleder milliarder af farlige partikler, der er skyld i, at børn får astma, ældre få KOL, og at 400 personer hvert år dør for tidligt.

[Professoren], der har forsket i sundhedsskader ved luftforurening forklarer, hvorfor din brændeovn er en dræber.

”

Af artiklen fremgår følgende

”En søndag foran brændeovnen, hvor du sidder i lænestolen med en god bog eller en avis, lyder for mange danskere som en hyggelig måde at tilbringe en kold vinterdag på.

Men få er opmærksomme på, at mens de sidder og nyder varmen fra de knitrende flammer i brændeovnen, kan de være medvirkende til, at deres nabo eller de selv dør for tidligt eller får lunge- og hjerteproblemer.

For selv hvis du fyrer i din brændeovn efter alle kunsten regler, udleder den milliarder af farlige partikler.

En brændeovn er dybest set en kasse med en skorsten ovenpå, som man tænder et bål indeni, og derfor kan det ikke lade sig gøre at få en ren forbrænding.

Ældre brændeovne udleder dog fem gange så mange partikler som nyere brændeovne, og derfor går regeringen nu efter at få de ældre brændeovne udskiftet med et nyt lovforslag.

Hvis lovforslaget vedtages, vil boligkøbere fremover blive tvunget til at udskifte brændeovne fra før 2003.

Men langt fra alle danskere er tilfredse med den udmelding.

Nogle af dem spørger sig selv, hvorfor brændeovnene er så farlige.

Professor [Professoren] fra [Institut A] ved [Universitetet] har forsket i sundhedsskader ved luftforurening.

Han forklarer, at den ene årsag er, at antallet af danskere, der udsættes for røgen fra de mere end 600.000 danske brændeovne er stort.

Det er nemlig langt fra kun et problem i de større byer.

[Professoren] henviser til et studie fra den lille by Gundsømagle på Sjælland, hvor [Centret] ved [Universitetet] målte partikelforureningen.

Målingerne viste, at partikelforureningen i koldt og vindstille vejr var ligeså høj som i myldretiden på H.

C.

Andersens Boulevard i København.

- Flere danskere er nok klar over, at de udsættes for luftforurening, hvis de bor på H.

C.

Andersens Boulevard i København.

Men når du bor i en lille by ude på landet, tænker du, at du bor et renere sted.

Men hvis der er mange omkring dig, der har brændeovne, kan der være en kraftig forurening, siger [Professoren].

Den lokale forurening er særlig slem for danskere med nye huse, der har ventilationsanlæg.

Især på vindstille vinterdage kan ventilationsanlæggene nemlig suge naboernes brændeovnsrøg direkte ind i huset.

- Det er en udsættelse, der er til at tage og føle på, siger [Professoren].

Hele kroppen påvirkes af luftforurening

Størstedelen af den samlede luftforurening i Danmark kommer fra udlandet, men når det gælder danskernes egen udledning af partikler, kommer størstedelen fra vores brændeovne.

Udover at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, er de også skyld i en lang række sygdomme.

Når brændeovnenes partikler er så farlige for os, skyldes det ifølge [Professoren], at de får vores kroppe til at gå i alarmberedskab, og at de forårsager betændelsestilstande i kroppen.

Forskeren forklarer, at partiklerne fra brændeovne har mange forskellige størrelser.

Når mennesket indånder dem, vil de groveste blive tilbageholdt i næsen, men de fine partikler kommer helt ud i luftvejene.

Luftvejene forsøger at rense sig selv ved hjælp af fimrehår, der opfanger partiklerne, som skubbes opad og hostet op som slim.

Men fimrehårene kan ikke fange alle de fineste partikler.

En del af dem ryger helt ud i luftblærerne, som ifølge [Professoren] er den absolut vigtigste del af lungerne.

- I perioder hvor forureningen er høj kan skraldemandscellerne på overfladen af luftblærerne ikke fjerne alle partikler, og de overbelastes og går i stykker.

I den situation kan alle partiklerne ikke komme op, og de deponeres og giver anledning til inflammation og betændelse i luftblærerne og de omgivende væv, siger [Professoren].

Derefter sker en lavine af uheldige reaktioner i kroppen, der får nogle af partiklerne til at ende i blodstrømmen, så de føres ud til alle organer.

Derfor er det langt fra kun danskernes lunger, der tager skade af partikler fra brændeovne og luftforurening generelt.

Udover astma og KOL, øger partikler fra brændeovne blandt andet risikoen for blodpropper i hjertet, diabetes, kræft i mave og tarme, blærekræft, nyrekræft og væksthæmning af gravide kvinders børn.

Det er særligt børn, svækkede og ældre, der mærker konsekvenserne af luftforureningen i Danmark.

Men hos alle danskere sker der en ophobning af de skadelige partikler i kroppen igennem livet, forklarer forskeren.

- De fleste, og især dem der bor i byerne, har tegn på forurening i deres luftveje, når de dør, selvom de aldrig har røget.

Når der laves undersøgelser af danskeres lunger efter døden, kan man se, der er en ophobning af partikler i lungevævet.

Det er derfor luftforurening blandt andet har størst effekt for folk over 65 år, siger [Professoren].

De færreste tænker over, at de forgifter naboen

Hvis du er overrasket over, hvor bredt partikler fra brændeovne og luftforurening i det hele taget rammer kroppen, er du langt fra den eneste.

[Professoren] oplever ofte, at tilhørerne til hans foredrag om luftforurening, bliver overraskede over, de mange sygdomme luftforurening fører med sig.

- Det er en øjenåbner for folk.

Der er ikke mange, der tænker over, at de øger risikoen for, at de selv får en lang række sygdomme eller at naboen gør det, når de fyrer op i brændeovnen.

De tænker, det er dejligt varmt og hyggeligt.

Der er mange ting, der gør, at vi forliger os med det.

Vi hugger selv brændet, og vi brænder det af, vi har arbejdet op.

Det kan vi også blive ved med at gøre.

Vi kan bare ikke gøre det med god samvittighed, når vi ved, hvor skadeligt det er, siger han.

Forskeren mener, at der udover dødelighed også bør være fokus på den øgede risiko for en lang række sygdomme, som luftforureningen fra blandt andet brændeovne er skyld i.

- Risikoen for hver sygdom øges måske kun med tre til fire procent på grund af luftforurening.

Men når du udsætter en hel befolkning på 5,5 millioner mennesker for den øgede risiko, betyder det mange sygdomme og dødsfald som følge af det, siger [Professoren].

Det er ikke kun de enkelte mennesker, der får sygdomme eller dør på grund af luftforurening, der oplever konsekvenser af brændefyring.

Det gør den danske statskasse også.

[Centret], [Centret] har tidligere vurderet af brændefyring koster Danmark over fire milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter og skader.

Siden har [Centret] opjusteret vurderingerne for prisen for danske helbredsskader, der nu er fordoblet.

Brændefyring koster med de nye estimater Danmark op mod 8 milliarder kroner årligt.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Sådan nedbringer du forurening fra din brændeovn” , en grafik med overskriften ”Sådan spredes de farlige partikler fra brændeovne” og ”Tre meninger” fra tre borgere om deres holdning til den tiltagende regulering af brændeovne og den sundhedsskadelige røg.

Efter offentliggørelsen

Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (herefter DAPO, Pressenævnet ) var efter offentliggørelsen af den påklagede artikel i perioden fra februar 2020 til marts 2020 i korrespondance via mail med Avisen Danmark om deres indsigelser mod omtalen.

DAPOs klage er modtaget i Pressenævnet den 25. marts 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovnes synspunkter

Korrekt information

DAPO har anført, at artiklens beskrivelse af en brændeovn er utilstrækkelig, og at Avisen Danmark har fremstillet mediets vurderinger som faktiske oplysninger.

DAPO har henvist til, at journalist [Journalisten]s udlægning i artiklens indledning ikke fremstår som et citat fra en ekstern kilde, hvilket vidner om alvorlig mangel på viden og research

”En brændeovn er dybest set en kasse med en skorsten ovenpå, som man tænder et bål indeni, og derfor kan det ikke lade sig gøre at få en ren forbrænding.

”

De danske brændeovnsproducenter har gennem de seneste 15-20 år ofret mange millioner

kroner på at udvikle brændeovnens forbrændingsteknologi, og de har målrettet fjernet sig lysår fra ”en kasse med en skorsten på”.

Alene sammenlignet med 2005 udleder en moderne dansk brændeovn i dag 70 % færre partikler, og den gennemsnitlige emission fra en moderne brændeovn er ifølge Miljøstyrelsens målinger fra 2017 på 2,9 gram partikler for hvert kilo træ, der fyres ind.

Lovens grænseværdi er 4 gram pr. kilo.

Derfor er der afgørende forskel på en gammel og en ny brændeovn, og de danske brændeovne er i dag miljømæssigt førende i Europa.

DAPO har bemærket, at de siden offentliggørelsen af artiklen flere gange har været i kontakt med chefredaktionen for Avisen Danmark via mail.

DAPO har fremført deres synspunkter og bedt om at få især artiklens overskrift berigtiget og/eller beklaget.

Avisen Danmark har imidlertid ikke haft forståelse for DAPOs ønske.

DAPO er efterfølgende blevet tilbudt et interview som led i Avisen Danmarks artikelserie om brændeovne.

Dette tilbud har DAPO dog takket nej til.

Overskriftens dækning

DAPO har anført, at artiklens overskrift ”Forsker: Derfor er din brændeovn en dræber” ikke har dækning i artiklen.

Det er i branchens øjne på grænsen til det utilstedelige, at Avisen Danmark har tilladt sig at

kalde et fuldt lovligt produkt for ”en dræber”.

DAPO har henvist til, at der jo dermed skabes forståelsen af, at danskere omkommer som direkte følge af, at man lovligt kan anvende brændeovne i Danmark.

Fakta er, at luftforurening – også den fra brændefyring – er årsag til, at et antal mennesker dør for tidligt, i langt de fleste tilfælde nogle få måneder, før de statistisk ville være afgået ved døden.

Sundhedsfølgerne af luftforurening er et problem, som den danske brændeovnsbranche anerkender og tager dybt alvorligt, men ingen forsker har nogensinde udtalt, at mennesker dør af brænderøg, eller at brændeovne dræber mennesker, fordi sygdomsbilledet rent videnskabeligt er væsentlig mere kompliceret, end Avisen Danmark har beskrevet det i artiklen.

DAPO har på ingen måde fundet det godtgjort, at forskere – heller ikke professor [Professoren] – har udtalt sig så kategorisk, at der er dækning for overskriften.

Artiklen rummer jo ikke forsker-udtalelsen om, at en brændeovn er en dræber, men forklarer, at luftforurening, også den fra brændeovne, fører til øget sygelighed og for tidlige dødsfald.

Det aspekt har de i branchen anerkendt for længst, og luftforurening fra brænderøg er et problem, som branchen løbende har bidraget til at løse i øvrigt i samarbejde med blandt andre [Professoren].

Avisen Danmark har med overskriftens formulering endvidere stemplet en ganske pæn del af læserne – nemlig de mange med brændeovn – som en form for medskyldige i dødsfald, men det må blive en sag mellem Avisen Danmark og abonnenterne.

2.2 Avisen Danmarks synspunkter

Avisen Danmark har indledningsvis oplyst, at mediet over vinteren 2019/2020 har arbejdet med en artikelserie om brændeovnes partikelforurening.

Anledningen var, at der i Folketinget var ved at samle sig et flertal for at begrænse brændeovnsforureningen ved at kræve gamle brændeovne udskiftet i forbindelse med hussalg.

Samtidig foreslog borgmestrene i de større danske byer, at de fik mulighed for at forbyde brændeovne i tætbebyggede områder.

Brændeovnenes partikelforurening og konsekvenserne heraf er veldokumenterede.

[Institut B] har beregnet, at 400 danskere hvert år dør som direkte konsekvens af brændeovnenes forurening.

Brændeovnsrøg indeholder giftstoffer som tjære, dioxin, metan og cyanidforbindelser, og der er bred enighed i forskerverden om, at brændeovnenes forurening hvert år fremskynder døden for hundredvis af danskere.

Professor ved [Universitetet], [Professoren], formulerer det i artiklen sådan

”Vi ved, det er farligt.

[Institut B] har beregnet, at der er 400 dødsfald årligt, som er forårsaget af vores egne brændeovne i Danmark.

Der er 550 dødsfald, hvis man også inkluderer andre kilder, der forurener i husholdningen som pillefyr og så videre.

”

Avisen Danmark har i den påklagede artikel forsøgt at give læserne den præcise forklaring på,

hvorfor brændeovne er den direkte dødsårsag for 400 danskere hvert år.

Der er ingen faktuelle fejl i artiklen, og alle citater er godkendt af kilderne.

Det er med andre ord sammenkædningen af brændeovne og ordet ”dræber” i artiklens overskrift, som brændeovnsforeningen reagerer på.

Korrekt information

Avisen Danmark har anført, at artiklen loyalt forklarer, at der er sket store forbedringer med brændeovne, og at de ældre brændeovne fra før 2003 forurener fem gange mere end dem, der er på markedet nu.

Avisen Danmark har bemærket, at DAPO gentagne gange – både mundtligt og skriftligt – har modtaget invitation til at nuancere billedet i et interview, som de har afslået.

Som nævnt er den påklagede artikel en del af en serie, og netop den anvendte beskrivelse af en brændeovn er tidligere blevet brugt af seniorforsker og sektionsleder [Sektionslederen] fra [Institut B].

Avisen Danmark har med andre ord ikke set nogen grund til at berigtige eller beklage noget i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen.

De faktuelle oplysninger er korrekte og citaterne med de holdninger, som DAPO ikke bryder sig om, er godkendt af kilderne.

DAPOs bemærkninger om de initiativer, der er gjort fra DAPOs side for at imødegå den sundhedsfarlige partikelforurening fra brændeovnene, ville Avisen Danmark gerne have skrevet en artikel om, men som nævnt har DAPO ikke ønsket at deltage i artikelserien.

Overskriftens dækning

Avisen Danmark har anført, at overskriften er fuldt dækkende for professor [Professoren]s forklaring om, at brændeovne er den direkte årsag til, at 400 danskere dør tidligere, end de ville have gjort uden forurening fra brændeovne.

Avisen Danmark har bemærket, at der ikke er noget uforeneligt i både at være et lovligt produkt og samtidig være årsag til at koste menneskeliv.

Det er der mange andre eksempler på;

cigaretter og alkohol koster hvert år menneskeliv, ligesom biler hvert år er skyld i mange trafikdræbte.

DRs udsendelse ”Sofaen dræber” , der handlede om inaktivitet, er et andet eksempel på, at ”dræber” er et helt almindeligt ord at bruge om noget, der koster menneskeliv.

DAPO har anerkendt, at brændeovnsrøg er skyld i, at et antal mennesker hvert år ”dør for tidligt”.

Det er jo netop den almindelige opfattelse af ordet ”dræber”.

Altså at noget slår én ihjel, før man ellers ville dø.

Dræber betyder ikke andet end ”forårsager andres død”, som der står i Den Danske Ordbog med eksemplet ”alkoholen er en af trafikkens store dræbere”.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

DAPO eller foreningens medlemmer er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel, som indeholder generel omtale af brændeovne.

DAPO repræsenterer efter det oplyste med sine 17 medlemmer den samlede branche af danske producenter af pejse og brændeovne i Danmark.

På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale finder Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til dem.

Sagen realitetsbehandles herefter.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Korrekt information

DAPO har klaget over, at artiklens beskrivelse af en brændeovn er utilstrækkelig, og at Avisen Danmark har fremstillet mediets vurderinger som faktiske oplysninger.

DAPO har henvist til, at de danske brændeovnsproducenter gennem de seneste 15-20 år har ofret mange millioner kroner på at udvikle brændeovnens forbrændingsteknologi, og de har målrettet fjernet sig lysår fra ”en kasse med en skorsten på”.

Alene sammenlignet med 2005 udleder en moderne dansk brændeovn i dag 70 % færre partikler, og den gennemsnitlige emission fra en moderne brændeovn er ifølge Miljøstyrelsens målinger fra 2017 på 2,9 gram partikler for hvert kilo træ, der fyres ind.

Lovens grænseværdi er 4 gram pr. kilo.

Derfor er der afgørende forskel på en gammel og en ny brændeovn, og de danske brændeovne er i dag miljømæssigt førende i Europa.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

1 og A.

5.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”En søndag foran brændeovnen, hvor du sidder i lænestolen med en god bog eller en avis, lyder for mange danskere som en hyggelig måde at tilbringe en kold vinterdag på.

Men få er opmærksomme på, at mens de sidder og nyder varmen fra de knitrende flammer i brændeovnen, kan de være medvirkende til, at deres nabo eller de selv dør for tidligt eller får lunge-og hjerteproblemer.

For selv hvis du fyrer i din brændeovn efter alle kunsten regler, udleder den milliarder af farlige partikler.

En brændeovn er dybest set en kasse med en skorsten ovenpå, som man tænder et bål indeni, og derfor kan det ikke lade sig gøre at få en ren forbrænding.

Ældre brændeovne udleder dog fem gange så mange partikler som nyere brændeovne, og derfor går regeringen nu efter at få de ældre brændeovne udskiftet med et nyt lovforslag.

Hvis lovforslaget vedtages, vil boligkøbere fremover blive tvunget til at udskifte brændeovne fra før 2003.

Men langt fra alle danskere er tilfredse med den udmelding.

Nogle af dem spørger sig selv, hvorfor brændeovnene er så farlige.

Professor [Professoren] fra [Institut A] ved [Universitetet] har forsket i sundhedsskader ved luftforurening.

Han forklarer, at den ene årsag er, at antallet af danskere, der udsættes for røgen fra de mere end 600.000 danske brændeovne er stort.

Det er nemlig langt fra kun et problem i de større byer.

[Professoren] henviser til et studie fra den lille by Gundsømagle på Sjælland, hvor [Centret] ved [Universitetet] målte partikelforureningen.

Målingerne viste, at partikelforureningen i koldt og vindstille vejr var ligeså høj som i myldretiden på H.

C.

Andersens Boulevard i København.

- Flere danskere er nok klar over, at de udsættes for luftforurening, hvis de bor på H.

C.

Andersens Boulevard i København.

Men når du bor i en lille by ude på landet, tænker du, at du bor et renere sted.

Men hvis der er mange omkring dig, der har brændeovne, kan der være en kraftig forurening, siger [Professoren].

Den lokale forurening er særlig slem for danskere med nye huse, der har ventilationsanlæg.

Især på vindstille vinterdage kan ventilationsanlæggene nemlig suge naboernes brændeovnsrøg direkte ind i huset.

- Det er en udsættelse, der er til at tage og føle på, siger [Professoren].

Hele kroppen påvirkes af luftforurening

Størstedelen af den samlede luftforurening i Danmark kommer fra udlandet, men når det gælder danskernes egen udledning af partikler, kommer størstedelen fra vores brændeovne.

Udover at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, er de også skyld i en lang række sygdomme.

Når brændeovnenes partikler er så farlige for os, skyldes det ifølge [Professoren], at de får vores kroppe til at gå i alarmberedskab, og at de forårsager betændelsestilstande i kroppen.

[…]

Derefter sker en lavine af uheldige reaktioner i kroppen, der får nogle af partiklerne til at ende i blodstrømmen, så de føres ud til alle organer.

Derfor er det langt fra kun danskernes lunger, der tager skade af partikler fra brændeovne og luftforurening generelt.

Udover astma og KOL, øger partikler fra brændeovne blandt andet risikoen for blodpropper i hjertet, diabetes, kræft i mave og tarme, blærekræft, nyrekræft og væksthæmning af gravide kvinders børn.

Det er særligt børn, svækkede og ældre, der mærker konsekvenserne af luftforureningen i Danmark.

Men hos alle danskere sker der en ophobning af de skadelige partikler i kroppen igennem livet, forklarer forskeren.

- De fleste, og især dem der bor i byerne har tegn på forurening i deres luftveje, når de dør, selvom de aldrig har røget.

Når der laves undersøgelser af danskeres lunger efter døden, kan man se, der er en ophobning af partikler i lungevævet.

Det er derfor luftforurening blandt andet har størst effekt for folk over 65 år, siger [Professoren].

[…]”

Nævnet bemærker, at det i artiklen korrekt er gengivet, at ældre brændeovne udleder fem gange så mange partikler som nyere brændeovne, og at regeringen påtænker at fremsætte et lovforslag, der vil pålægge boligkøbere at udskifte eller fjerne gamle brændeovne.

Nævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at Avisen Danmark ikke nærmere har omtalt forskellene på en ældre og en nyere brændeovn, herunder udviklingen af brændeovnens forbrændingsteknologi.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Overskriftens dækning

DAPO har klaget over, at artiklens overskrift ”Forsker: Derfor er din brændeovn en dræber” ikke har dækning i artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Pressenævnet finder, at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”dræber”, som henviser til de sundhedsskadelige partikler fra brændeovne, er udtryk for mediets vurdering på baggrund af professor [Professoren] udtalelse om, at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, som har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Avisen Danmark for overskriftens formulering.

Afgjort den 15. december 2020