Legislator Case Law & Legislation
W20201000825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0532

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 10008 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0532

KEN#LOKDOK23 2020 10008 Valid

Ej kritik af retsrapport.dk for at bringe detaljeret omtale af straffedom

En person klagede til Pressenævnet over en artikel fra juni 2020 bragt på retsrapport.dk med detaljeret omtale af personens straffedom.

Personen klagede over, at artiklens omtale samt portrætbillede af ham krænker hans privatliv.

Personen klagede desuden over, at artiklen indeholder ukorrekt information, samt at retsrapport.dk ikke har imødekommet hans anmodning om sletning.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde i den forbindelse navnlig vægt på straffelovsovertrædelsens karakter og dommens længde.

Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af retsrapport.dk for at have afvist at slette artiklen.

KEN#LOKDOK23 2020 10008 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Bosniske [Klager] dømt for 126 forhold om bedrageri og vidnetrusler – ikke udvist” , som blev bragt på retsrapport.dk den 9. juni 2020, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger samt oplysninger og et billede, der krænker hans privatliv.

[Klager] har desuden klaget over, at retsrapport.dk ikke har imødekommet hans anmodning om sletning af artiklen.

1 Sagsfremstilling

Retsrapport.dk bragte den 9. juni 2020 artiklen ” Bosniske [Klager] dømt for 126 forhold om bedrageri og vidnetrusler – ikke udvist”.

Af artiklen fremgår følgende

” Den 31-årige bosniske statsborger [Klager] blev den 29. maj 2020 idømt fængsel i 1 år og 3 måneder i en tilståelsessag ved Retten i [Bynavn 1] (SS 3-3314/2020).

Han modtog dommen.

Han blev dømt for ikke mindre end 126 forhold om bedrageri på internettet, der angiveligt skulle have indbragt 126.000 kroner.

Han blev desuden også dømt for vidnetrusler.

Opslag på internettet afslører, at han har begået svindel helt åbenlyst, både under sit eget navn, men også under falsk identitet.

Han har angiveligt udgivet sig for at hedde “[Navn]” og fremvist billeder af en anden persons sygesikringskort med navnet [Navn].

Slipper for udvisning til Bosnien

[Dommeren] var dommer i tilståelsessagen og anklager [Anklageren] var mødt for Sydøstjyllands Politi.

Den kriminelle bosniske storsvindler [Klager] lod sig forsvare af [Forsvareren], som også var forsvarer for den svindeldømte Britta Nielsen.

[Klager] slap med en såkaldt “advarsel om udvisning”.

Retten valgte altså, at bosniske [Klager] ikke skal udvises efter 126 forhold om bedrageri og vidnetrusler i Danmark.

[Klager] har tidligere haft adresse i [Bynavn 2], men er i dag uden fast bopæl i [Bynavn 3] Kommune.

(Fotos: Facebook)”

Til artiklen var der øverst indsat et portrætbillede af [Klager].

Den 5. august 2020 blev artiklen opdateret med følgende

”Opdateret en 5. august 2020: [Klager] afviser over for Retsrapport, at han har brugt en andens sygesikringskort.

”

Portrætbilledet af [Klager] blev udskiftet med et billede af en dirigenthammer med et tilhørende podie.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. juli 2020.

Retsrapport.dk har ikke imødekommet [Klager]s anmodning af den 23. juli 2020 om sletning.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Retsreportage og privatlivets fred

[Klager] har anført, at den påklagede artiklen udstiller ham.

Artiklen indeholder et portrætbillede af ham i høj opløsning, ligesom artiklen indeholder oplysninger om hans bopæl, hvilket gør ham bekymret og angstplaget, idet han skylder penge.

[Klager] har desuden anført, at det er i strid med de presseetiske regler, at hans etnicitet fremgår af artiklen.

Korrekt information

[Klager] har desuden anført, at en del af artiklens oplysninger er ukorrekte, idet han ikke har brugt andres sundhedskort.

Sletning – B.

8

[Klager] har desuden anført, at han ønsker at få artiklen fjernet, da den er meget krænkende for ham, og at omtalen gør det umuligt for ham at komme videre med sit liv.

Han føler, at artiklen er en opfordring til andre om at begå kriminalitet rettet mod ham, ligesom artiklen udstiller ham.

2.2 Retsrapport.dks synspunkter

God pressekik

Retsrapport.dk har indledningsvis anført følgende om forløbet i forbindelse med artiklen

”Den 29. maj 2020 blev klager idømt fængsel i 1 år og 3 måneder samt advarsel om udvisning i en tilståelsessag ved Retten i [Bynavn 1] (SS 3-3314/2020).

Klager modtog dommen.

Sagen omfattede 126 forhold om bedrageri af adskillige personer på internettet, samt vidnetrusler.

Den 9. juni 2020 udgav vi en artikel om sagen, da vi havde sikret os, at dommen var endelig, og at der ikke var navneforbud i sagen.

Den 23. juli 2020 klager [Klager] over artiklen, som han forlanger slettet.

Den 5. august 2020 blev artiklen opdateret med klagers synspunkt i forhold til de brugere på internettet, der beskriver at klager har udgivet sig for at hedde ”[Navn]” i forbindelse med at de er blevet snydt, og at klager har fremvist et sygesikringskort over for dem i den henseende.

”

Retsreportage og privatlivets fred

Retsrapport.dk har anført, at de har bragt [Klager]s navn i overensstemmelse med reglerne om god presseskik, da [Klager] er idømt frihedsstraf i 1 år og 3 måneder.

Retsrapport.dk har beskrevet, at [Klager] er fra Bosnien, fordi det er relevant for sagen, da anklagemyndigheden nedlagde påstand om udvisning under sagen, hvorfor [Klager]

blev idømt en såkaldt advarsel om udvisning i en dom, som han modtog.

[Klager] har selv publiceret profilbilledet på internettet og anvender stadig portrætfotos

i eget navn offentligt på Facebook.

Det fremgår af opslag i fora på internettet, at forskellige brugere er blevet snydt af klager på Facebook under anvendelse af det bragte profilbillede, hvorfor det er relevant for sagen.

Offentlighedens interesse i sagen vejer tungere end hensynet til, at [Klager] ikke ønsker sit navn og billede bragt, særligt under henvisning til, at [Klager] selv har brugt billedet på nettet i forbindelse med, at folk er blevet snydt, samt at [Klager] er dømt i en kompleks sag, der omfatter 126 forhold begået imod mange forskellige personer.

Retsrapport.dk har hertil bemærket, at [Klager] tilstod under sagen og efterfølgende modtog straffen, der lød på frihedsstraf i 1 år og 3 måneder, hvilket ikke er en helt uvæsentlig straf.

Korrekt information

Retsrapport.dk har den 5. august 2020 opdateret artiklen med en tilføjelse af [Klager]s synspunkt om, at han ikke har fremvist en andens sygesikringskort, som det fremgår af den påklagede artikel.

Sletning – B.

8

Retsrapport.dk ses ikke at have kommenteret klagepunktet over for Pressenævnet, men har tilkendegivet direkte over for [Klager], at artiklen ikke slettes.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen af portrætbilledet af [Klager], hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette forhold behandles derfor ikke.

Nævnet bemærker, at portrætbilledet af [Klager] ikke længere ses at være offentligt tilgængeligt i tilknytning til den påklagede artikel.

God presseskik

Retsreportage og privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at artiklen udstiller ham ved at bringe oplysninger om navn, bopæl, etnicitet samt ved at bringe et billede af ham.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1, og at de under punkt A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Det følger videre, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af hvilke sager, der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En tiltalts navn eller anden identificering udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggørelse, jf. punkt C.

6.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

” Den 31-årige bosniske statsborger [Klager] blev den 29. maj 2020 idømt fængsel i 1 år og 3 måneder i en tilståelsessag ved Retten i [Bynavn 1] (SS 3-3314/2020).

Han modtog dommen.

[…]”

Og

” […] [Klager] slap med en såkaldt “advarsel om udvisning”.

Retten valgte altså, at bosniske [Klager] ikke skal udvises efter 126 forhold om bedrageri og vidnetrusler i Danmark.

[Klager] har tidligere haft adresse i [Bynavn 2], men er i dag uden fast bopæl i [Bynavn 3] Kommune.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel for 126 forhold om bedrageri på internettet og vidnetrusler ved Retten i [Bynavn 1] i maj 2020.

Det er ubestridt, at der var tale om en tilståelsessag, og at der var nedlagt påstand om udvisning.

Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.

Uanset, at [Klager] i artiklen er identificeret både ved billede og sit fulde navn, ligesom det fremgår af artiklen, at han er bosnisk statsborger og uden fast bopæl i [Bynavn 3] Kommune, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af retsrapport.dk for omtalen.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på kriminalitetens karakter og omfang, ligesom nævnet finder det relevant at nævne [Klager]s etniske baggrund, idet der var nedlagt påstand om udvisning i forbindelse med sagen.

Korrekt information og berigtigelse

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, når det fremgår af artiklen, at han har legitimeret sig ved brug af et sundhedskort, der ikke tilhørte ham.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Opslag på internettet afslører, at han har begået svindel helt åbenlyst, både under sit eget navn, men også under falsk identitet.

Han har angiveligt udgivet sig for at hedde “[Navn]” og fremvist billeder af en anden persons sygesikringskort med navnet [Navn].

”

Artiklen blev efterfølgende opdateret med følgende

”Opdateret en 5. august 2020: [Klager] afviser over for Retsrapport, at han har brugt en andens sygesikringskort.

”

Parterne er uenige om, hvorvidt [Klager] har brugt en anden person sundhedskort i forbindelse med de bedrageriforhold, han er dømt for.

På grund af de begrænsende muligheder for at føre bevis for nævnet kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke faktuelle omstændigheder, der er de rigtige.

Nævnet bemærker, at Retsrapport.dk efterfølgende gengav [Klager]s kommentar om, at det ikke er korrekt, at han har gjort brug af en anden persons sundhedskort, og at oplysningen er bragt i sammenhæng med omtalen af domfældelsen for 126 bedrageriforhold.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Retsrapport.dk for at bringe oplysningerne.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Den påklagede artikel omhandler, at [Klager] ved Retten i [Bynavn 1] den 29. maj 2020 blev idømt 1 år og 3 måneders fængsel for 126 forhold om bedrageri på internettet samt for vidnetrusler.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2020 med omtale af domfældelsen af [Klager] indeholder oplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Uanset, at artiklen indeholder personoplysninger af følsom karakter, finder nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor, at det ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik ikke at imødekomme anmodningen om at slette artiklen under et år efter dommens afsigelse.

Pressenævnet udtaler således ikke kritik af retsrapport.dk for ikke at imødekomme [Klager]s anmodning om sletning.

Afgjort den 15. december 2020

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →