Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0542

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0542

Ekstra Bladet skal ikke slette persons navn fra artikel

En person klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets afvisning af at slette hans navn fra en artikel fra december 2017.

Af artiklen fremgik, at personen i december 2017 blev idømt tre år og ni måneders fængsel for grov voldtægt og frihedsberøvelse.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at afvise personens anmodning om at slette sit navn fra artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at få slettet sit navn fra artiklen ”Ung kvinde kidnappet i park, truet med til lejlighed og voldtaget” , som blev bragt den 5. december 2017 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Ekstra Bladet bragte den 5. december 2017 artiklen ”Ung kvinde kidnappet i park, truet med til lejlighed og voldtaget” på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”24-årig, der ifølge politiet har relationer til banden [Grupperingen], dømt for voldtægt og frihedsberøvelse”

Af artiklen fremgår følgende

”På vej til sit arbejde i et supermarked i København gik en ung kvinde ved seks-tiden om morgenen gennem Nordvestparken ved Frederikssundsvej i København.

Her blev hun passet op af en 24-årig mand, der sagde, at han havde en ladt pistol under jakken, og at han ville skyde hende, hvis hun prøvede at stikke af.

Han tvang den cirka 20-årige kvinde med til en lejlighed på [Vejnavn], hvor han voldtog hende gennem to timer.

I dag blev den 24-årige [Klager] idømt tre år og ni måneders fængsel for voldtægt og frihedsberøvelse ved retten på Frederiksberg.

Relationer til [Grupperingen]

Han modtog dommen, selv om han hævdede, at pigen var gået frivilligt med ham til lejligheden for at have sex.

Voldtægten og frihedsberøvelsen skete den 9. september i år mellem klokken 06 og 08.10.

Den 24-årige er hos politiet registreret med relationer til banden [Grupperingen].

Han afviste selv i retten, at han er med i [Grupperingen], men at mange af hans venner har banderelationer.

Den 24-årige var godt kendt af politiet i forvejen, og med i dommen er 60 dages fængsel i reststraf fra en tidligere dom.

Den 24-årige havde siddet om natten og drukket med venner i lejligheden på [Vejnavn], og da de var gået, gik han ifølge sin forklaring hen til en kiosk for at købe flere drikkevarer.

Ifølge anklageskriftet - som han blev dømt efter - passede han kvinden, som han ikke kendte, op i Nordvestparken og sagde: - Jeg har en pistol, og den er ladt.

Han gestikulerede, at pistolen var under hans jakke, og han tog fat i offerets arm og tvang hende med mod [Vejnavn].

Trukket op ad trapperne

Undervejs truede han med at skyde kvinden, hvis hun forsøgte at stikke af.

Ved opgangsdøren greb han fat i hendes arm og trak hende op ad trapperne til lejligheden, mens han holdt hende i armen og over munden.

Kvinden så dog ikke på noget tidspunkt, at den 24-årige havde en pistol.

Inde i lejligheden hev han tøjet af kvinden og tvang hende til oralsex, før han voldtog hende.

Hun blev udsat for flere overgreb frem til klokken 8.10, hvor kvinden fik lov til at gå.

Hun skyndte sig hjem til sin lejlighed, som hun deler med en veninde, og slog alarm til politiet.

Betjente bad offeret om at påvise gerningsstedet, og hun udpegede lejligheden, hvor politiet vækkede den 24-årige, og anholdt ham.

Politiet fandt hurtigt et bevis på, at kvinden havde været i lejligheden, fordi hun havde lagt et menstruationsbind under sengen.

Offeret blev afhørt bag lukkede døre, men afgav en sikker og detaljeret forklaring, som retten lagde til grund.

Anklager [Anklageren] afviste i sin procedure den tiltaltes forklaring om frivillig sex som utroværdig.

Det gjorde retten også.

”

Den 18. august 2020 rettede [Klager] henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om sletning af sit navn fra artiklen.

Ekstra Bladet afviste den 21. august 2020 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Ekstra Bladets afvisning er modtaget i Pressenævnet den 28. august 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om få slettet sit navn og banden ”[Grupperingen]” fra den påklagede artikel.

Artiklen omtaler en tragisk sag, i hvilken [Klager] er blevet dømt for voldtægt.

Selve sagen og skyldsspørgsmålet er et emne, som [Klager] ikke vil ind på, idet han ikke har noget imod, at artiklen er blevet skrevet.

[Klager] har tidligere har været bandemedlem, og han har fået nys om, at sagen gentagende gange bliver bragt op, hvilket nogle tidligere og nuværende bandemedlemmer er ved at blive frustrerede over.

[Klager] har henvist til, at han ønsker sit navn og sin relation til banden ”[Grupperingen]” slettet fra den påklagede artikel på grund af ”sikkerhedsmæssige årsager”.

De relationer, som [Klager] har haft i ”underverdenen”, gør, at hans sag adskiller sig fra sager om svindel og bedrageri.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Sletning – punkt B.

8

Ekstra Bladet har afvist at slette [Klager]s navn fra den påklagede artikel.

Ekstra Bladet har henvist til, at [Klager] i december 2017 blev dømt i en sag om alvorlig kriminalitet.

[Klager] blev idømt tre år og ni måneders fængsel for en grov voldtægt.

[Klager] truede en ung kvinde på 20 år med, at han ville skyde hende, hvis hun ikke fulgte med ham til en lejlighed på [Vejnavn], og i lejligheden blev kvinden herefter voldtaget gennem to timer.

Der er således tale om en grov voldtægt, under hvilken der blev fremsat trusler om drab, og [Klager] blev ligeledes dømt for frihedsberøvelse af kvinden.

Dommen er af relativt nyere dato, idet den blev afsagt for kun ca. to år og ni måneder siden.

Det fremgår af dommen, at [Klager] tidligere er straffet, idet 60 dages reststraf i dommen fra en tidligere straffesag indgik i strafudmålingen.

Det er således ikke første gang, at [Klager] er blevet idømt straf.

Efter fast praksis skal medier ikke slette oplysninger om dømte personer i sager om grov kriminalitet, og dette gælder især, når dommen, som her, er af nyere dato.

Det kan ikke føre til noget andet resultat, at [Klager] har anført, at han har haft relationer til ”underverdenen”, og at han ønsker sit navn slettet af ”sikkerhedsmæssige årsager”.

Det er ikke Ekstra Bladets opgave at slette oplysninger i artikler af hensyn til gerningsmænd, som er dømt i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet.

I øvrigt fremgår det af [Klager]s klage, at den bande/de bandemedlemmer, som [Klager] har påstået skulle interessere sig for sagen, i forvejen er bekendt med Ekstra Bladets artikel og [Klager]s voldtægtsdom.

For så vidt angår anmodningen om at slette banden ”[Grupperingen]” fra den påklagede artikel, har Ekstra Bladet henvist til de foranstående bemærkninger.

Ekstra Bladet har for god ordens skyld bemærket, at [Klager] ikke er klageberettiget vedrørende artiklens omtale af banden ”[Grupperingen]”.

Banden ”[Grupperingen]” er i det hele taget ikke klageberettiget.

Ekstra Bladet har generelt bemærket, at det af de presseetiske reglers punkt B.

8 fremgår, at et medie ”kan” hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte oplysninger ”i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”.

Punkt B.

8 blev indsat ved justeringen af de presseetiske regler i 2013.

Det fremgår af reglens formulering, at det som udgangspunkt er overladt til pressens redaktionelle vurdering og skøn, hvorvidt en anmodning om sletning eller afindeksering af en artikel skal imødekommes.

Det har ved tilblivelsen af punkt B.

8 været forudsat, at det som udgangspunkt er medierne selv, der administrerer spørgsmålet om, i hvilket omfang anmodning om sletning mv. skal imødekommes – dog således, at mediets beslutning kan indbringes for Pressenævnet.

Af notatet af 8. marts 2013 fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier fremgår følgende

”Det er redaktørens beslutning, hvornår oplysninger bør fjernes, og det er da også vanskeligt at udforme klare regler herfor, idet det i mange tilfælde vil resultere i en uønsket og urimelig historieforfalskning.

”

Punkt B.

8 skal i overensstemmelse med reglens baggrund og forarbejder efter Ekstra Bladets opfattelse forstås således, at Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning mv. skal imødekommes, og at Pressenævnet kun undtagelsesvist og kun i helt særlige tilfælde bør tilsidesætte dette redaktionelle skøn.

Pressenævnets praksis er efter Ekstra Bladets opfattelse i overensstemmelse hermed.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne.

Nævnet bemærker herefter, at [Klager] ikke har dokumenteret at være klageberettiget på vegne af andre end sig selv.

Klagen vurderes derfor alene i forhold til, om god presseskik er tilsidesat i forhold til [Klager], hvorfor klagepunktet, der vedrører banden ”[Grupperingen]”, ikke behandles.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist hans anmodning om at få slettet sit navn fra den påklagede artikel.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] den 5. december 2017 blev idømt tre år og ni måneders fængsel for grov voldtægt og frihedsberøvelse.

Det er Pressenævnets opfattelse, at den påklagede artikel fra 2017 på Ekstra Bladets netavis med omtale af domfældelsen af [Klager] for grov voldtægt og frihedsberøvelse indeholder oplysninger af personfølsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Uanset, at oplysningerne i artiklen er af personfølsom karakter, finder nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor, at det ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at slette [Klager]s navn fra artiklen kun godt tre år efter dommens afsigelse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at få slettet sit navn fra artiklen.

Afgjort den 15. december 2020