Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0524

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0524

Jyllands-Posten skal ikke slette artikel om straffedom fra 2006

En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at slette eller anonymisere en artikel fra december 2006.

Af artiklen fremgik, at personen i december 2006 som 24-årig blev idømt tre års fængsel for vidnetrusler.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten har afvist hans anmodning om at slette eller anonymisere artiklen ”Syv års fængsel til bandeleder” , som blev bragt den 21. december 2006 på Jyllands-Postens netavis jyllands-posten.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Jyllands-Posten bragte den 21. december 2006 artiklen ”Syv års fængsel til bandeleder” på Jyllands-Postens netavis jyllands-posten.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Hadet til en politimand hang som øretæver i luften i Østre Landsret onsdag, da en lille mafiaboss og hans gorillaer blev dømt for røverier, grov vold, frihedsberøvelse, våbenbesiddelse, hæleri og ulovlig tvang.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Politimanden har gennem flere år fulgt den 27-årige [Person A]s kriminelle løbebane, først som urobetjent, siden gennem sit arbejde hos [Politiet], og han var med til at starte sagen mod [Person A] og dennes håndlangere, der nu er idømt lange fængselsstraffe.

Derfor var politimanden sammen med flere kolleger til stede, da dommen blev afsagt, og det var ham, [Person A]s had blev vendt mod i retslokalet, hvor 10-15 tilhørere var med til at piske stemningen op.

»Er du tilfreds nu, dit fede svin?

Tør du ikke komme herhen?

Jeg smadrer ham!

« råbte den rasende [Person A], mens han blev holdt tilbage af et par politibetjente.

Vold og trusler er ifølge dommen [Person A]s speciale.

Sammen med sine kammerater, de 24-årige [Person B] og [Klager], der fik henholdsvis fire og tre års fængsel, har han spredt frygt blandt en gruppe yngre mænd og drenge i forstæderne vest for København.

Det i en sådan grad at drengene ikke turde møde op for at vidne mod deres plageånder.

I stedet måtte de anholdes og tvinges til at afgive forklaring i retten.

[Person A], der blev idømt syv års fængsel, bad om tid til at beslutte, hvorvidt han vil anke straffen.

Skyldsspørgsmålet kan ikke ankes.

De to andre modtog deres domme.

[Person B], der er pakistansk statsborger, slap for udvisning pga.

sin tilknytning til Danmark.

De to andre er danske statsborgere.

”

Artiklen blev samme dag bragt i ”Kort nyt – indland” på Jyllands-Postens netavis jyllands-posten.dk.

Den 30. juni 2020 rettede [Klager] henvendelse til Jyllands-Posten med anmodning om sletning eller anonymisering af artiklen.

Jyllands-Posten afviste den 1. juli 2020 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Jyllands-Postens afvisning er modtaget i Pressenævnet den 2. juli 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning og anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Jyllands-Posten har afvist hans anmodning om at slette eller anonymisere den påklagede artikel.

I artiklen omtales tre personer med deres fulde navne, hvoraf [Klager] er en af dem.

[Klager] fik tre års fængselsstraf, som er den mildeste straf i sagen.

En forkert vennekreds i [Klager]s unge dage slæbte ham desværre ud i den omtalte hændelse, hvor han var en ”lille brik” i sagen.

[Klager] har henvist til, at han har en frygt for, at hans børn, som er ved at være store nu, en dag ville kunne søge artiklen frem, ligesom han har en frygt for, at artiklen ville kunne påvirke en eventuel ny stilling, da internetsøgninger på relevante kandidater i stigende grad bliver brugt i rekrutteringsprocesser.

[Klager] har oplyst, at han siden hændelsen ikke har begået en eneste kriminel handling, at han har stiftet familie og fået tre børn, og at han har en god stilling.

[Klager] har både arbejdet som salgskonsulent, lærervikar og støttepædagog.

Der er gået 14 år siden artiklens offentliggørelse, og artiklen fremkommer fortsat ved en Google-søgning på hans navn, hvilket er krænkende for ham.

[Klager] bliver i en alder 37 år pinligt berørt af artiklen.

[Klager] har bemærket, at Jyllands-Posten i deres afvisning af hans anmodning har indikeret, at artikler godt kan slettes, hvis de indeholder følsomme eller private oplysninger.

[Klager]s fulde navn kan vist ikke være mere privat.

Jyllands-Postens afvisning er således selvmodsigende.

[Klager] har endvidere bemærket, at Jyllands-Posten i deres afvisning af hans anmodning har oplyst, at mediet ikke sletter artikler omhandlende lange fængselsstraffe, men at mediet ikke nærmere har uddybet, hvad der udgør en lang fængselsstraf.

Det kan godt være, at de øvrige personer i sagen er blevet idømt lange fængselsstraffe, men [Klager] har stillet sig uforstående over for, at han, som den person med den mildeste straf i sagen, skal hæfte for det.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Sletning og anonymisering – punkt B.

8

Jyllands-Posten har afvist at slette eller anonymisere den påklagede artikel.

[Klager] har ved sin henvendelse til Jyllands-Posten og i klagen til Pressenævnet gjort gældende, at artiklen krænker ham, og at hans fulde navn må opfattes som privat (med henvisning til de vejledende presseetiske regler punkt B.

8).

Da et personnavns formål er at identificere en persons identitet, kan der aldrig være tale om en privat oplysning.

Jyllands-Posten har medgivet, at oplysningen om [Klager]s fængselsstraf kan beskrives som følsom, men dette faktum er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

Det er ikke usædvanligt, at oplysninger i medierne er stærkt ubehagelige for nogen.

Det gælder eksempelvis omtale af erhvervsanliggender, som ofte omtaler foreningers, organisationers, erhvervsvirksomheders og enkeltpersoners tvivlsomme dispositioner, det gælder stort set enhver form for politi- og retsstof, det gælder forbrugerstof, det gælder enhver reportage, som omhandler kontroversielle personlige forhold af offentlig interesse.

Jyllands-Postens afvisning af [Klager]s anmodning ligger i forlængelse af avisens sædvanlige praksis i lignende sager.

Denne praksis tager udgangspunkt i de vejledende presseetiske reglers punkt B.

8 samt i Danske Mediers og Dansk Journalistforbunds udarbejdede fortolkningspapir til de vejledende etiske regler, hvori der tages eksplicit stilling til omtale af langvarige fængselsstraffe.

[Klager] har problematiseret udtrykket ”langvarige fængselsstraffe” og har efterlyst en definition.

Det er Jyllands-Postens klare opfattelse, en fængselsstraf på tre år er en langvarig fængselsstraf, og det faktum, at to andre i samme sag er idømt henholdsvis syv og fire års fængsel, kan ikke føre til anden vurdering.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Sletning og anonymisering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har afvist hans anmodning om at slette eller anonymisere den påklagede artikel.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor to personer på 24 år, herunder [Klager], blev idømt henholdsvis tre og fire års fængsel for vidnetrusler, og at en tredje person på 27 år, som efter det oplyste var bandeleder, blev idømt syv års fængsel i sagen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i december 2006 som 24-årig blev idømt tre års fængsel for vidnetrusler.

Det er Pressenævnets opfattelse, at den påklagede artikel fra 2006 på Jyllands-Postens netavis med omtale af domfældelsen af [Klager] for banderelateret kriminalitet indeholder oplysninger af personfølsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Uanset, at oplysningerne i artiklen er af personfølsom karakter, og at artiklen er fra 2006 og omtaler forhold langt tilbage i tiden, finder nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor, at det ikke kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at slette eller anonymisere artiklen godt 14 år efter dommens afsigelse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette eller anonymisere artiklen.

[Klager] har ikke anmodet om afindeksering af den påklagede artikel, og Pressenævnet har derfor ikke anledning til at tage stilling til, om betingelserne for afindeksering måtte være opfyldt.

En eventuel anmodning om afindeksering skal indgives til mediet.

Nævnet henleder opmærksomheden på, at eventuelle klagere i visse tilfælde som privatperson har ret til, at søgemaskiner som f.eks. Google, Bing mv. afindekserer et søgeresultat, som fremkommer ved søgning på ens navn.

Hvis virksomheden bag søgemaskinen afviser anmodningen om at afindeksere (slette) et bestemt søgeresultat, kan man klage til Datatilsynet.

Afgjort den 15. december 2020