Arbejdsmiljølagenævnet fastholdt afgørelse om, at bygherren under sin projektering og i det udsendte udbudsmateriale, ikke har udarbejdet en fyldestgørende tidsplan i plan for sikkerhed og sundhed for projektet
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Arbejdsmiljølagenævnet fastholdt afgørelse om, at bygherren under sin projektering og i det udsendte udbudsmateriale, ikke har udarbejdet en fyldestgørende tidsplan i plan for sikkerhed og sundhed for projektet
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at den plan for sikkerhed og sundhed (PSS), som virksomheden under sin projektering udarbejdede og udsendte i udbudsmaterialet, var mangelfuld.
Nævnet vurderede endvidere, at den manglende udarbejdelse af en tidsplan med angivelse af, hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen og hvor meget tid, der er afsat til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser og i hvilke perioder, der skal foregå arbejde, som medfører særlig fare, og som indeholder specifikke foranstaltninger om særligt farligt arbejde, medførte en risiko for, at de enkelte entreprenører på byggepladsen ikke kunne planlægge arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet lagde vægt på, at det af tidsplanen i PSS’en alene fremgik, at byggeperioden havde startdato den 1. juli 2016 og en forventet afslutning af byggeperioden den 1. december 2017.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 6. maj 2019 om mangler i plan for sikkerhed og sundhed.
Formanden har – efter skriftlig høring af nævnet – nu afgjort sagen.
Nævnet er enig i afgørelsens resultat.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at den plan for sikkerhed og sundhed (PSS), som [navn udeladt] under sin projektering udarbejdede og udsendte i udbudsmaterialet for [navn udeladt], var mangelfuld.
Nævnet vurderer, at den manglende udarbejdelse af en tidsplan med angivelse af, hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen og hvor meget tid, der er afsat til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser og i hvilke perioder, der skal foregå arbejde, som medfører særlig fare, og som indeholder specifikke foranstaltninger om særligt farligt arbejde, medførte en risiko for, at de enkelte entreprenører på byggepladsen ikke kunne planlægge arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Hvad er afgørende for resultatet
Nævnet lægger til grund, at der på byggepladsen var mindst to virksomheder, der samtidigt beskæftigede mere end ti personer.
Nævnet lægger desuden til grund, at der blandt andet skulle foregå montering af tunge præfabrikerede elementer i forbindelse med opsætning af broens dragere på byggepladsen.
Nævnet lægger vægt på, at det af tidsplanen i PSS’en alene fremgik, at byggeperioden havde startdato den 1. juli 2016 og en forventet afslutning af byggeperioden den 1. december 2017.
Nævnet er opmærksom på, at I har oplyst, at udbudsmaterialet på anden vis indeholder oplysninger i forhold til tidsplanen, hvorfor det samlede udbudsmateriale kan betragtes som fyldestgørende.
Det kan ikke føre til et andet resultat.
Ved bygge- og anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, har I ansvaret som bygherre at planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
I skal som bygherre i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Formålet med bygherrens koordinering i projekteringsfasen er, at denne så tidligt som muligt skal medvirke til - sammen med den projekterende - at sikre effektive foranstaltninger til forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer på byggepladsen.
I skal herunder vælge fx tekniske og/eller organisatoriske løsninger med henblik på at planlægge de forskellige arbejdsfaser, som skal udføres samtidig.
Oplysningerne skal fremgå i PSS’en under projekteringen og således i forbindelse med udbudsfasen.
Det er ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne kan findes som bilag til udbudsmaterialet.
Oplysningerne skal være samlet i PSS’en under projekteringen og således i forbindelse med udbudsfasen.
PSS’en skal også være tilgængelig på byggepladsen, når bygge- eller anlægsarbejdet påbegyndes.
Kravet om tilgængelighed forudsætter, at planen er et samlet hele, så den giver overblik og er let at overskue.
Det er af hensyn til, at de enkelte aktører på byggepladsen ved et opslag i planen skal kunne få et overblik over de relevante oplysninger vedrørende sikkerhed og sundhed.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at ved bygge- og anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det følger af reglerne om bygherrens pligter, at bygherren skal sørge for, at den eller de koordinatorer, der er udpeget til at koordinere for sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- eller anlægsprojektet udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed, som indeholder bl.a. en organisationsplan, en byggepladstegning og en tidsplan, og som indeholder specifikke foranstaltninger vedrørende særligt farligt arbejde.
Bemærkninger til klagen
I har anført i klagen, at I er uenige i at have overtrådt reglerne i arbejdsmiljølovgivningen, og at I er uenige i Arbejdstilsynets begrundelse for afgørelsen.
I mener, at der forelå en fuldt forsvarlig PSS længe før byggefasen på [adresse udeladt], startede op.
Nævnet skal i det hele henvise til Arbejdstilsynets genvurdering af 12. august 2019.
Nævnet er enig i det, som Arbejdstilsynet skriver i genvurderingen.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om formandens kompetence
Om bygherrens pligter
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
Lovuddrag
Lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 1084 af 19. september 2017
Kapitel 4
Almindelige pligter
…
Bygherrer m.v.
§ 37.
Ved bygge- og anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
…
Stk. 6.
Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81a.
…
Stk. 8.
Formanden kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
Bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter
…
Kapitel 4
Bygherrens koordinering
§ 10.
Bygherren skal sørge for, at den eller de koordinatorer, der er udpeget til at koordinere for sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- eller anlægsprojektet
…
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse uden handlepligt af 6. maj 2019 om, at I har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at bygherren under sin projektering og i det udsendte udbudsmateriale for [navn udeladt] på arbejdsstedet [adresse udeladt], ikke har udarbejdet en fyldestgørende tidsplan i plan for sikkerhed og sundhed for projektet.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017
•
§ 81 a, stk. 8, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017
•
§ 37, stk. 1 og 6, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017
•
§ 10, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter
1.
…
2.
udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed, som indeholder bl.a. en organisationsplan, en byggepladstegning og en tidsplan, jf. bilag 3, og som indeholder specifikke foranstaltninger vedrørende særligt farligt arbejde, som hører ind under en eller flere af kategorierne i bilag 1.
Ved små og mellemstore byggepladser, jf. § 1, stk. 2 og stk. 3, skal der kun udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed når arbejdet er omfattet af bilag 1 og
3.
…