Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - chikane - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - chikane - ej medhold

J.nr. 19-53620

En mand mente, at han i en periode var blevet udsat for chikane på grund af køn af lederen af sin søns børnehave.

Efter nævnets faste praksis afviste nævnet at behandle klagen, idet der ikke i klagen, i mandens efterfølgende bemærkninger eller i sagens oplysninger i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb og/eller i forbindelse med kommunens behandling af ham havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et forløb i perioden 1. august 2018- 25. september 2019, hvor klager påstår at være blevet udsat for chikane på grund af køn af lederen af sin søns børnehave.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klagen angår et forløb i perioden 1. august 2018- 25. september 2019, hvorunder klager påstår at være blevet udsat for chikane på grund af køn af lederen af sin søns børnehave, person A.

Klager lever ikke sammen med sin søns mor.

Forældrene har efter det oplyste fælles forældremyndighed i forhold til sønnen.

I en udtalelse dateret den 27. februar 2019 vurderede person A klagers søns trivsel i børnehaven.

Udtalelsen er ikke adresseret til en modtager.

Om klager fremgår det af udtalelsen

”Den første sprogvurdering vi foretog et par måneder efter hans start, scorede han lidt lavt på, men han var ikke i ”øget indsats” området.

Vi ser et stort ordforråd, men vurderer, at konteksten var akavet for [sønnen], og så kan han godt blive genert – dette giver udfald i en sådan test.

Specielt far var bekymret, da [andet barn] har en sproglig historik med vanskeligheder.

Vi har lovet at foretage nok en test når [sønnen] bliver 4 år, men var dette ønske der ikke fra far, havde vi nok ikke set et behov.

[Sønnen] udvikler sig fint sprogligt!

”

Den 1. marts 2019 sendte person A en mail adresseret til klager.

Mailen blev imidlertid ikke sendt til klagers e-mailadresse, og klager modtog derfor ikke mailen.

Af mailen fremgår

”Hej [klager]

[Moren til sønnen] har anmodet om en status beskrivelse af [sønnen].

Altså et skriv omhandlende hans trivsel her i børnehaven.

I har begge været til samtale, og der har vi prøvet at videregive de samme informationer – nu får I begge et skriv på [sønnen]s hverdag.

Er der spørgsmål eller andet til dette, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive.

God weekend

Med venlig hilsen

[person A]

Leder”

Person A sendte den 18. marts 2019 en mail til klager.

Af mailen fremgår

”Kære [klager]

Det er super dejligt du gerne vil følge med i hverdagen for [sønnen] her i børnehaven.

Det sætte vi meget pris på!

Desværre er tiden presset for personalet, så om end de gerne vil tale med dig i telefonen, så sætter det nogle børn på stand by, da de oftest er i praksis – det vil sige aktiviteter, relationsarbejde, spisning eller igangværende dialogisk oplæsning.

Der hvor det er aller bedste at kontakte os, er når jeg er på kontoret fra 9-11.30.

Her er der mest tid og ro, og det går ikke udover ventende børn.

Hvis ikke jeg kan svare, kan jeg forhøre mig med stuens personale og vende tilbage.

Håber du har forståelse for dette, ellers må du endelig kontakte mig via mail eller ring i samme tidsrum.

Bedste hilsner

[person A]”

Klager har oplyst, at han den 19. marts 2019 modtog kopi af person A’s udtalelse om sin søn fra Statsforvaltningen.

Person A videresendte den 20. marts 2020 den mail til klager om udtalelsen, som klager ikke havde modtaget den 1. marts 2020.

Den 20. marts 2019 skrev klager en mail til person A.

Af mailen fremgår

”Hej [person A]

Jeg giver hermed min tilbagemelding.

Tak for begge mails.

Jeg fik via Statsforvaltningen tilsendt udtalelsen igår.

Det var første gang jeg både så, og fik viden om, at det var pågået.

Det er blot til orientering.

Mvh

[klager]”

Den 23. marts 2019 skrev klager en mail til person A.

Af mailen fremgår

”Kære [person A]

Med hvilken anledning har du lavet en udtalelse på [sønnen] – hvem har anmodet herom, hvornår blev det aftalt og hvornår blev udtalelsen udleveret?

Mvh

[klager]”

Person A besvarede den 24. marts 2019 klagers mail.

Af mailen fremgår

”Hej [klager]

Som jeg skriver i mailen (som blev videresendt) så var det på opfordring fra [moren til sønnen], efter snak om samtaler – hvordan sikre vi, at I får det samme af vide (høre det samme), når I ikke er til samme samtale?

!

Vi kan synes vi siger det samme til je[r] begge, men jeres opfattelse er vi ikke herre over.

Derfor et skriv, hvor skrift er skrift – fortolkninger er igen en usikkerhedsfaktor…

Kan se det er er sendt til jer begge 1.3.19.

Så var der jo så problemer med din mail, så derfor kom det dig først i hænde efter vores telefoniske snak, og den anden mail jeg sendte dig ( ang kontakt tidspunkter)

Håber dette er svar nok – ellers prøv igen!

Med venlig hilsen

[person A]

Leder”

Senere samme dag besvarede klager person A’s mail.

Af mailen fremgår

”Kære [person A]

Jeg ser nu, du allerede har skrevet at [moren til sønnen] har bedt om en status på [sønnen], og jeg kan jo også selvsagt se hvornår den er sendt, og jeg kunne have modtaget.

Samtalerne var i efteråret, derfor undrer jeg mig over tidsaspektet mellem tidspunktet for samtaler og status.

Hvilken anledning/forklaring modtager I som begrundelse for at spørge til status?

.

Hvornår blev det aftalt at lave status på [sønnen] – hvornår påbegyndte du statusbeskrivelsen?

¬Hvilken begrundelse har I haft for at opdele møderne?

.

Mvh

[klager]”

Den 26. marts 2019 sendte person A følgende mail til klager

”Hej igen

Hermed svar på dine spørgsmål – håber jeg.

.

!

-Jeres forældresamtaler var opdelt med ønske fra [moren til sønnen].

Vi har flere familier hvor dette tilbud er gældende, så normalvis er der ingen ben i det.

Som skrevet gør vi det så ens som overhovedet muligt.

-status blev skrevet op til 14 dage før I fik den, som var 1.3.19.

Stuens personale har naturligvis givet mig input, så det er bredt samarbejde omkring den.

-Begrundelse for skrivelsen.

Som skrevet talte [moren til sønnen] og jeg om de risici der er ved forskellige opfattelser, og jeg tilbød at lave et skriv, så I i fællesskab kunne se det samme – og eventuelt også statsamt eller andre involverede parter.

-Samtaler i efteråret/udtalelse i marts…Der har åbenbart været tale om nogle ting omkring [sønnen] som gav anledning til divergerende holdninger, formoder jeg, og derfor dette tilbud.

Måske er det sent, men det er jo en status netop nu – og den ser da ret god ud;

en dreng i trivsel.

Håber dette er svar nok…?

Med venlig hilsen

[person A]

Leder”

Den 26. marts 2019 skrev klager til person A

”Hej [person A]

Jeg synes bestemt at min forståelse er blevet tilnærmet efter at have læst dit svar.

Der e r dog stadig en række spørgsmål og præciseringer, som jeg stadig bærer håb om vil klarlægge det forløb som har givet anledning til udtalelsen.

Det ligger nu fast, at ønsket om opdeling af møderne er på foranledning af [moren til sønnen].

Jeg er imidlertid ikke bekendt med hvad der ligger til grund – skulle jeg have modtaget oplysninger herom beklager jeg, men mig bekendt, har jeg ikke modtaget oplysninger fra jer, der kan ligger til grund for, at I laver en opdeling af samtalerne.

I og med du nævner at udtalelsen er afledt af opdeling af samtalerne, oplever jeg det som vigtigt at få klarlagt.

Det er enkelt at se hvornår en wordfil er startet op.

Alt efter hvilken version, så er det et tryk på filer og så står det ude til højre.

Derfor skulle det være enkelt, at præcisere hvornår – efter aftalen er indgået – udtalelsen startes op i word.

Det er stadig uklart for mig i hvilken anledning du/I laver en udtalelse.

Hvis udtalelsen, måske blandt andre oplysninger, er foranlediget af min opfattelse, eller holdning, hvorfra har I modtaget oplysningerne om dette?

Jeg er ikke bekendt med, at du/I har bedt om en tilkendegivelse af min opfattelse, eller holdning forud for udtalelsen – så hvordan og på hvilken måde har I modtaget oplysninger herom?

Hvilken tilskyndelse har du/I haft til at lave en udtalelse, foranlediget af den ene forældre, og som dels har til hensigt at indbringes for Statsforvaltningen, og/eller dels andre involverede?

Hvilke andre involverede instanser, eller sagkyndige har udtrykt ønske om modtage en udtalelse, og hvilken anledning har de haft til at modtage denne?

Hvilke og fra hvem har I modtaget min opfattelser og/eller holdninger – hvordan har I på baggrund heraf vurderet dem som forskellige og divergerende?

Hvilke og hvordan har de været forskellige og efterfølgende lagt til grund for en udtalelse?

Hvad mener du med tilbud?

Jeg kan ikke vurdere om det er sent – jeg kan konstatere at udtalelsen – og anledningen hertil vil forhåbentlig være klarlagt efter modtagelsen af dine svar – er fremsendt den 1.3.19 - 19.3.19.

Jeg vil ikke stille spørgsmål til indholdet før jeg har forstået anledningen, men i udgangspunkt enig i, at der er fremgang ved væsentlige forhold omkring [sønnen].

Som nævnt for dig, har jeg haft en klar forventningen til, at [sønnen]s trivsel ville tiltage indenfor de sidste måneder.

Mvh

[klager]”

Klager havde den 10. maj 2019 en samtale med en medarbejder i kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Klager har for nævnet oplyst, at medarbejderen i kommunens PPR oplyste, at person A alene anser mødre som forældre og ikke fædre, og at denne opfattelse er generel i samfundet og i særdeleshed hersker i daginstitutioner.

Den 4. juni 2019 skrev klager en mail til medarbejderen i kommunens PPR.

Af mailen fremgår

”Kære [navn]

Jeg henvender mig for at sige tak for samtalen den 10. maj vedrørende problematik omkring mulighed for at orientering om min søn i [børnehaven].

Det var mit indtryk at du ville kontakte leder af børnehaven [person A].

Det er jeg iøvrigt overbevist om du har gennemført.

Dertil adspurgt om muligheden for feedback mener jeg, at jeg enten ville få feedback fra dig eller [person A].

Som skrevet er jeg overbevist om at du har kontakt til [person A].

Det formoder jeg enten er sket den 10.

13. el 14. maj. Da mor til fællesbarn starter konflikt den 14. maj. Den 19. maj bliver det til forlig.

Det er derfor mit indtryk, at [person A] har kontaktet mor til fællesbarnet (men det er også mulighed for det er tilfældigt, det som konflikten handelede om ligger 1.5 måned tilbage, så oplever det i situationen påfaldende).

Dertil så sker der det, når jeg henvender mig og spørger om jeg må få en kort snak med pædagog, som har været omkring min søn længst, og som jeg har tillid til oprigtigt orienterer omkring [sønnen] udvikling og trivsel at telefonen gives til [person A].

Hvis situationen var problematisk før, så fornemmer jeg ikke der er fundet en løsning som jeg kan finde ro med endnu.

Det er klart at mailkorrespondancen med [person A] mere end antyder, at hun har modtaget en form for information.

Det er klart at det er et pres at skulle acceptere det er foregået uden jeg har mulighed for indsigt (da [person A] ikke følger op på korrespondancen).

Nu kan du jo se mailudvekslingen.

Mvh

[klager]”

Den 20. august 2019 skrev klager en mail til person A.

Af mailen fremgår blandt andet

”Kære [person A]

Jeg ønsker at give meddelelse om hvad der skete på forældremødet sidste år.

…

Jeg havde brug for rådgivning til begge emner og derfor har jeg ringet jævnligt for at høre hvordan det går.

… Det skaber frygt hver gang jeg træder ind hos jer.

Hvad mon nu jeg skal stå model til og er det overhovedet lovligt at lave aftaler omkring fællesbarn som jeg ikke få besked om eller lave udtalelser?

Jeg vil bede dig lave en udtalelse på hvad der fik dig til at skrive udtalelsen, og de må gerne informerer mor om at du laver den.

Mvh

[klager]”

Person A besvarede klagers henvendelse den 21. august 2019.

Af mailen fremgår blandt andet

”Hej [klager]

Som jeg har skrevet i tidligere mail, så kom udtalelsen netop som et fælles tredje for jer – altså et skriv til jer begge.

I var til hver sin samtale.

Man hører og opfatter forskelligt med hver sin optik.

Personalet kan selvsagt IKKE gennemføre 2 helt identiske samtaler.

Derfor skriv – samme info til begge parter.

Længere er den ikke!

”

Den 1. september 2019 kontaktede klager på ny den indklagede kommunes PPR.

Om udtalelsen af 27. februar 2019 fremgår af mailen

”Jeg gætter på, jeg i de næste 1,5 år skal affinde mig med, at mit privatliv er blevet krænket, at [person A] har udfærdiget en såkaldt statusskrivelse på min søn uden mit samtykke, som krænker min forældremyndighed.

Det krænker min søns ret til en samværet med sin far.

Det er en skrivelse, som er lavet som erindrings- og chikaneprojekt.

For det første fordi at skrivelsen laves ca. 3 md efter et opdelt møde, som [person A] angiver som grund for at lave en statusskrivelse på min søn.

For det andet fordi, at den er lavet med udgangspunkt i informationer jeg aldrig har givet, og uden mit kendskab til hvilke forskellige opfattelse [person A] hentyder til, når hun giver dette som begrundelse.

For det tredje fordi at skrivelsen antyder at der er problemer med min aflevering af min søn (på daværende tidspunkt havde det ikke faldet mig ind at der var det) for det fjerde fordi at [person A] er fuldt bevidst om at skrivelsen skal bruges til at indbringe for Familiretshuset.

Det er på alle niveauer fagligt uforsvarligt, det er svigagtigt, falsk oplysning indbrag til myndighederne med henblik på at

skade mig, det er injurierende, krænkende og chikanøst.

Dertil krænker det min søns rettighed til at have samvær med begge sine forældre og skrivelsen er udfærdiget med hensigt til mere eller mindre suspendering af [sønnen]s samvær med sin far.

Jeg kan oplyse at der er anseelig uoverensstemmelse mellem hvornår mor til fællesbarnet indbringer (falske) oplysninger om hvornår hun henvender sig og får [person A] til at lave skrivelsen, og det som [person A] har oplyst mig.

Jeg mener alene en tilbagetrækning af skrivelsen er en mulig løsning…”

Ved brev af 9. september 2019 svarede kommunens chef for skoler og dagtilbud, person D, klager

”Kære [klager]

…

Vedr.

den skrivelse, du omtaler

[Person A] fortæller, at det handler om en opsummering af indholdet i forældresamtale.

I det I har fælles forældremyndighed – og har deltaget i forældresamtale hver for sig – har institutionen villet sikre sig, at I har fået de samme informationer.

Derfor har man lavet skrivelsen, og den er alene sendt til jer to forældre.

I øvrigt oplyser [person A], at der er tale om en dreng i god trivsel og udvikling, og at der ikke er forhold, der giver dem anledning

til bekymring.

”

Klager besvarede brevet fra person D den 25. september 2019.

Klager fastholdt sin anmodning om, at udtalelsen blev tilbagekaldt.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. november 2019.

Klager fremsatte den 11. november 2019 krav om en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Moren til klagers søn udbad sig en udtalelse på deres fælles barn.

I den forbindelse brød person A lov om ligebehandling, idet klager ikke blev inddraget i arbejdet omkring udtalelsen.

Udtalelsen krænker ligebehandlingsloven, klagers rettigheder som forældremyndighedsindehaver, GDPR artikel 15 og forældreansvarsloven.

Person A har gentagne gange diskrimineret klager og udsat ham for chikane.

Person A udfærdigede en udtalelse om klagers søn uden klagers viden eller samtykke.

Udtalelsen er dateret den 27. februar 2019, og blev udarbejdet på foranledning af moren til sønnen med henblik på, at moren skulle bruge den som våben til yderligere samarbejdschikane.

Det var morens hensigt, at udtalelsen skulle bruges til at stille klager dårligt ved afgørelse om samvær ved Familieretshuset.

Der er tale om en krænkelse af privatlivet.

Klager ønsker at få klarlagt i hvilken grad person A, som er leder af det dagtilbud, hvor klagers søn er indskrevet, har handlet groft svigagtigt i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen.

Person A har forholdt klager kritiske oplysninger om klagers søn.

Klager oplyste, at han havde modtaget modstridende oplysninger fra moren til sønnen, som ikke konvergerede med person A’s forklaring.

Først derefter kunne person A efterfølgende huske den episode, som hun få sekunder inden havde tilbageholdt og ikke fremlagde.

Efter indberetning til person A’s øverste leder, person B, blev klager hasteindkaldt til fællesmøde med sønnens mor, hvor person A også deltog.

Person A oplyste, at udtalelsen var foranlediget af opdelte møder i efteråret 2018.

Det undrer klager, at det ikke alene kunne have været klaret med en telefonopringning, hvis der var tale om forskellige opfattelser, som person A vurderede, der var brug for at klarlægge.

Derfor er person A’s forklaring mindre end oprigtig.

Det er svigagtig og chikanøs forskelsbehandling.

Der er tale om krænkelse af klagers rettigheder som forældremyndighedsindehaver, idet udtalelsen foregik på foranledning af moren til barnet med afsæt i endnu ikke bekræftede oplysninger, som motiverede person A til at udfærdige udtalelsen uden klagers vidende og samtykke.

Udtalelsen er ikke alene ubetænksom, den er også ulovlig, konfliktoptrappende og har skadet enhver form for forældresamarbejde.

Udtalelsen er en del af en lang række af falske oplysninger indbragt til myndighederne med henblik på at få legaliseret børnebortførelse og suspenderet samværet mellem barnet og samværsforælderen.

Udtalelsen er et administrativt overgreb og køns- og rettighedsdiskriminerende med henblik på, at moren til sønnen, der er bopælsforælder, kan bruge udtalelsen som våben til yderligere chikane af klager.

Det er i strid med forældreansvarsloven at suspendere samværet mellem samværsforælderen og sønnen.

Udtalelsen forholder sig ikke til de faktuelle forhold omkring sønnen, som klager fremlagde til den opdelte forældresamtale i efteråret 2018.

I perioden efter udtalelsen fik klager ikke mulighed for at blive orienteret om sønnen fra pædagog C og pædagogisk assistent D, der er de primære voksne omkring sønnen.

Når klager henvendte sig telefonisk til børnehaven, blev telefonen givet videre til person A.

Klager forsøgte primo maj 2019 at klarlægge forløbet med udtalelsen ved henvendelse til PPR, modtagelsen, lederen af PPR, person A og efterfølgende en klinik, som sendte klager videre til person B.

Klager modtog respons fra person B, som fortalte, at brud på tavshedspligten, som dannede grundlag for klagers underretning, blev indskærpet over for person A.

Sagen er foreløbigt strandet grundet person A’s fratrædelse, hvilket er utilstedeligt og groft chikanøs omgang med ulovlige udtalelser og diskriminerende.

Person B agter ikke at klarlægge sagen, da moren til sønnen siden udtalelsen er blevet ansat i samme kommune.

Klager ønsker en officiel tilbagetrækning af udtalelsen.

Han ønsker, at nævnet berigtiger over for person A, at udtalelsen er foretaget på injurierende grundlag og derfor er ulovlig og ugyldig.

Person B har fået oplysninger om sagen, og er aldrig vendt tilbage til klager.

Derfor ønsker klager ligeledes, at det berigtiges over for person B, at den indklagede kommune skal følge praksis på området.

Person B skal trække den ulovlige, injurierende og pædagogisk uforsvarlig udtalelse tilbage.

Efter barnets opstart i børnehaven primo august 2018 oplevede klager for første gang at blive udsat for forskelsbehandling ved det opdelte møde.

Klager blev dog først klar over, at der var tale om forskelsbehandling i marts 2019, idet han blev indkaldt til forældre/institutionsmøde vedrørende barnets opstart i børnehaven.

Moren deltog ikke i dette møde.

Det undrede klager.

Klager tænkte, at det var fast procedure i forbindelse med forældre, der er skilt.

Det viste sig ikke at være tilfældet.

Klager har sidenhen erfaret, at mødet var opdelt på foranledning af moren til sønnen.

Klager valgte at få mulighed for åben rådgivning hos kommunen.

På mødet blev det aftalt, at klager ville få oplyst nærmere, i hvilket omfang fællesbarnet var i konflikt, hvad børnehaven ville gøre ved problemet og hvad klager kan gøre som forælder.

Da klager modtog udtalelsen omkring barnet udfærdiget af person A, var klager meget forvirret over, hvad der lå til grund for udtalelsen.

Klager sendte en række mails til person A, da klager ikke havde fået svar på, hvilken begrundelse person A havde for at lave udtalelsen.

Klager forventede, at person A ville være bevidst om det krænkende og ulovlige i udtalelsen, da han oplyste hende, at han ikke var blevet orienteret omkring udtalelsen, før han modtog udtalelsen fra Familieretshuset.

Klager oplevede person A’s svar med total mangel på ledelsesmæssig og pædagogisk dømmekraft.

Person A’s svar udviste total mangel på empati og refleksion.

Inden klager modtog udtalelsen, havde han mødt person A en gang før.

Efterfølgende har person A fnyst, når klager har ønsket hende en god dag efter aflevering af sønnen.

Det er en patogen og sygelig adfærd.

Dertil forhindrede person A klager i at modtage orientering omkring sønnen ved at forholde klager vigtig information og lyve og ved, at klager ikke kunne tale med pædagogerne, der var omkring barnet.

Dette har ført til, at klager har kontaktet den indklagede kommune – både modtagelsen og PPR.

Der har klager haft flere samtaler, hvor klager bad om at få åben rådgivning.

Klager havde en samtale den 10. maj 2019 i PPR, som endte med, at lederen af PPR kontaktede person A og forsikrede klager om, at han ville få feedback enten fra lederen af PPR eller fra person A.

Klager har ikke fået feedback.

Klager har rykket for feedback, fordi han har oplevet situationen stadig mere presserende.

Den 20. august 2019 skrev klager igen til person A.

Klager spurgte, hvilke grunde person A havde for at lave udtalelsen.

Klager oplyste, at han oplevede utryghed ved at hente og aflevere sønnen, bl.a. fordi der i udtalelsen stod, at der var problemer med afleveringen af sønnen.

Person A skrev, at det omhandlede allerede oplyste forhold til forældresamtalen i efteråret 2018.

Det blev ikke formidlet af hverken pædagog C eller pædagogisk assistent D.

Klager oplever det meget utrygt, diskriminerende og chikanøst.

Klager er utryg ved, at moren til sønnen blot kunne udbede sig en udtalelse eller lave tvivlsomme aftaler.

Det ærinde var blot en del af morens meget langstrakte chikane, som involverede psykisk vold, fysisk vold og dødstrusler mod klager, såvel som vold mod hendes søn fra tidligere forhold.

Klager ønsker oplyst, om det overhovedet er lovligt at lave udtalelser foranlediget af den ene forælder med fuld bevidsthed omkring, at udtalelsen skulle bruges til at indbringe til Familieretshuset inden et konfliktmøde.

Morens forklaring med, at udtalelsen skulle udgøre et fundament for samarbejdet stemmer ikke overens med person A’s forklaring om forskellige opfattelser og holdninger.

Det er åbenlyst for enhver, at en udtalelse foretaget på et injurierende grundlag, og som skal bruges som våben, aldrig kan danne baggrund for et samarbejde.

Morens forklaring var ikke samstemmende med den forklaring, som person A angav om, at der efter et opdelt møde havde været forskellige opfattelser/holdninger mellem moren til sønnen og klager.

Klager forventer, at artikel 15 i GDPR giver ham ret til at få de oplysninger, som person A kredsede om, men aldrig præciserede hvad omhandler.

Der er stor uoverensstemmelse mellem, hvornår moren har angivet, at hun henvendte sig til person A og udbad sig en udtalelse, og det som person A har skrevet.

Klager anser det som uoverskueligt at skulle acceptere person A’s chikane de næste 1,5 år.

Klager får ikke oplysninger om sin søn, og person A lyver om andre.

Udtalelsen er diskriminerende.

Indholdet og grunden til at lave udtalelsen er i strid med de oplysninger, som blev givet til et møde tidligere på året.

Person A kontaktede ikke klager i forbindelse med udtalelsen.

Person A undlod bevidst at kontakte klager i forbindelse med udtalelsen for at diskriminere ham.

Person A havde alene interesse i give barnets mor et våben, så klager kan blive forskelsbehandlet yderligere i det familieretslige system.

Person A var bevidst om, at udtalelsen skal indbringes for Familieretshuset og andre involverede.

Udtalelsen blev således ikke udfærdiget som en del af et ligeværdigt forældresamarbejde.

Udtalelsen blev derimod udfærdiget som en direkte diskriminerende forskelsbehandling, og som våben mod klager for at skade samværet og relationen mellem klager og barnet mest muligt.

Klager blev bekræftet i forskelsbehandlingen ved hans samtale med PPR den 10. maj 2019.

Lederen af PPR erkendte, at der er foregået diskriminerende forskelsbehandling.

Klagers henvendelse til lederen af PPR var foranlediget af direkte svigagtig diskrimination fra person A, som har tilbageholdt vigtige oplysninger om barnet.

Det er nærliggende at få den opfattelse, at systemet belønner udøvere af diskriminerende og chikanøs adfærd i det familieretlige system.

Henset til at Familieretshuset og retten kan udbede sig en udtalelse, så kan enhver se, at person A’s forklaring er utroværdig, svigagtig og diskriminerende.

Klager ønsker at få på skrift, at udtalelsen var pågået på et uvederhæftigt og diskriminerende grundlag og at den indklagede kommune tager afstand fra person A’s handlinger.

Klager ønskede endvidere, at der bliver berigtiget over for personalet, at det ikke er gangbart og at det er strafbart at lave udtalelser foranlediget af kun den ene forældre.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Nævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over eventuelle brud på forældreansvarsloven eller klager over behandling af personoplysninger.

Nævnet er heller ikke tillagt kompetence til at pålægge myndigheder at trække udtalelser tilbage eller at berigtige forhold.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Der er ikke i klagen af 3. november 2019, i klagers efterfølgende bemærkninger eller i sagens oplysninger i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med det beskrevne forløb og/eller i forbindelse med kommunens behandling af ham har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<19-53620>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om bevisbyrde

-

§ 2 a, stk. 1-2, om chikane