Legislator Case Law & Legislation
W20200994425 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9944 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige

KEN#LOKDOK23 2020 9944 Valid

J.nr. 19-32625

En mand, som har bopæl i Sverige, mente sig forskelsbehandlet af indklagede på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede havde siden 2016 udbetalt en bonus til sine medlemmer svarende til en andel af forsikringspræmien hos et forsikringsselskab, som manden var forsikringstager hos.

Det var et krav for at modtage bonussen, at forsikringstageren var dansk.

Indklagede betragtede en forsikringstager som dansk, hvis personen havde fast bopæl eller hjemsted i Danmark.

Nævnet vurderede, at der reelt var tale om et bopælskriterium, som ikke er omfattet af lovens definition af etnisk oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

KEN#LOKDOK23 2020 9944 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager er udelukket fra at få udbetalt bonus på grund af sin bopæl.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager er udelukket fra at få udbetalt bonus på grund af sin bopæl.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager har gennem mange år tegnet en livsforsikring gennem Forsikringsselskab A.

Indklagede ejer en procentdel af forsikringsselskab A og modtager således årligt aktieudbytte herfra, som en del af overskuddet.

Siden 2016 har indklagede udbetalt en bonus til sine medlemmer svarende til 8 % af forsikringspræmien hos Forsikringsselskab A.

Indklagedes definition af ”medlemmer” fremgår af deres vedtægter og lyder således

”Medlemmerne er de til enhver tid værende danske forsikringstagere i [Forsikringsselskab A] og sådanne forsikringsselskaber, hvormed [Forsikringsselskab A] måtte fusionere, samt danske forsikringstagere i henhold til forsikringsporteføljer, som [Forsikringsselskab A] måtte købe.

En forsikringstager anses for dansk, når den pågældende har fast bopæl eller hjemsted i Danmark.

”

Klager har fremlagt dokumentation på hans forsikringer hos Forsikringsselskab A pr. 17. november 2018.

Det fremgår blandt andet heraf, at klager har en ulykkesforsikring, som dækker fysisk varigt mén, psykisk varigt mén, tandskade, dødsfald og udvidet varigt mén.

Klager har desuden fremlagt en e-mail fra Forsikringsselskab A, hvori det anføres, at alle beslutninger om udbetaling af bonus sker fra indklagede, som er hovedaktionær i Forsikringsselskab A.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. juli 2019.

Klager har i klagen fremsat krav om tilkendelse af en godtgørelse på 462,80 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han bliver udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede definerer medlemmer som alle forsikringstagere i forsikringsselskab A.

Det kræver ifølge vedtægterne, at man er dansk, hvilket indklagede mener, at man er, når man har fast bopæl eller hjemsted i Danmark.

Klager bor ikke i Danmark, men i Sverige.

Klager modtager derfor ikke denne bonus.

Klagen går derfor på etnisk oprindelse.

Klager arbejder i Danmark og har via sin fagforening tegnet livsforsikringen.

Det kan ikke være rigtigt, at indklagede lader det være op til, hvor man bor, og at man vælger kun at give bonus til en bestemt forsikringsgruppe.

Klager føler sig derfor ikke ligebehandlet med de øvrige forsikringstagere.

Klager er bekymret over, at man som forsikringsselskab kan forskelsbehandle på grund af etnisk oprindelse og adresse.

Klager har modtaget et svar fra Forbrugerombudsmanden, som blandt andet har anbefalet klager at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Klagen er økonomisk beskeden og udgør den manglende bonus.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse.

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, da han på grund af sin bopæl ikke er berettiget til at modtage bonus.

Det følger af indklagedes vedtægter, at der udbetales en bonus til de danske forsikringstagere i Forsikringsselskab A.

Det følger desuden af vedtægterne, at en forsikringstager anses for dansk, når den pågældende har fast bopæl eller hjemsted i Danmark.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der reelt er tale om et bopælskriterium.

Bopælskriteriet er ikke omfattet af lovens definition af etnisk oprindelse.

Forholdet falder dermed uden for ligebehandlingsnævnets kompetence.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<19-32625>

KEN#LOKDOK23 2020 9944 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, om klagebehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →