Legislator Case Law & Legislation
W20200994125 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9941 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

KEN#LOKDOK23 2020 9941 Valid

J.nr. 20-859

En mand af afrikansk oprindelse blev afvist ved indgangen til en natklub med begrundelsen: ”Det bliver ikke i aften”.

Før og efter afvisningen blev der lukket flere gæster ind af etnisk dansk oprindelse eller udseende.

Manden havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for, at han ved afvisningen blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Natklubben havde ikke med sine generelle oplysninger om baggrunden for afvisning af gæster og om natklubbens virke i øvrigt løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

KEN#LOKDOK23 2020 9941 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev afvist ved døren til den indklagede natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til den indklagede natklub.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 24. december 2019, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Lørdag den 21. december 2019 omkring klokken 01.00 blev klager nægtet adgang til den indklagede natklub.

Klager har oplyst, at han er af afrikansk oprindelse, idet hans far og mor stammer fra Eritrea.

Klager har desuden oplyst, at andre gæster med etnisk dansk oprindelse eller nordisk udseende blev lukket ind på natklubben både før og efter afvisningen af klager.

En bekendt af klager overværede afvisningen af klager og havde efterfølgende en samtale med den ”picker”, der afviste klager.

Samtalen blev optaget, og det fremgår heraf

Bekendt af klager: ”Må jeg spørge dig om noget”

Picker: ”Hvad vil du gerne spørge om”

Bekendt af klager: ”Du arbejder som dørmand hos [indklagede]”

Picker: ”Nej jeg er picker”

Bekendt af klager: ”Okay picker på [indklagede], du har lige lukket to fyre ind, ikk’?

”

Picker: ”Hvilke to fyre?

”

Bekendt af klager: ”De to fyre du lige har lukket ind der ovre”

Picker: ”Hvilke?

De der to ja”

Bekendt af klager: ”Ja, okay, og du har afvist min ven?

”

Picker: ”ja”

Bekendt af klager: ” Og hvad var begrundelsen for det?

”

Picker: ”Begrundelsen?

”

Bekendt af klager: ”Ja”

Picker: ”Det var at jeg sagde, at det ikk’ bliver i aften”

Bekendt af klager ”Du sagde bare det ikk’ bliver i aften, det var den eneste begrundelse?

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. december 2019.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at der er sket forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Klager ønsker at blive kompenseret med en godtgørelse svarende til den almindelige sats for en tilsvarende hændelse.

Han har henvist til nævnets tidligere afgørelser med j.nr. 18-31749 og j.nr. 2016-6811-20202.

Den 21. december 2019 dukkede klager op foran den indklagede natklub.

Tre af klagers venner ventede på ham indenfor.

Klager var ædru, idet han kom direkte hjemmefra.

Klager stillede sig i køen, og så pickeren lukke en række personer ind, som ventede foran klager.

Der var tale om unge mennesker, der var nogenlunde jævnaldrende med klager.

Det var både kvinder og mænd, som alle enten var af etnisk dansk oprindelse eller turister, som var ligeså lyse i huden.

Klager blev afvist ved døren med begrundelsen: ”Det bliver ikke i aften”.

Klager spurgte efter den specifikke årsag, men pickeren hos indklagede svarede bare: ”Det bliver bare ikke i aften”.

Uforstående og såret over at blive forskelsbehandlet, stillede klager sig til siden.

En af klagers bekendte, der havde overværet situationen, oplyste klager om, at der var grundlag for at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Klagers bekendte opsøgte derfor pickeren, mens han optog samtalen med sin telefon.

Pickeren lukkede flere mennesker ind med etnisk dansk oprindelse eller nordiske udseende både før og efter, at klager blev nægtet adgang.

Dette uden at nogen forlod diskoteket.

Pickeren bekræftede i lydoptagelsen, at klager blev afvist uden nogen særlig grund, og at han akkurat havde lukket andre mennesker ind umiddelbart efter, at klager var blevet nægtet adgang.

Afvisningen var uden saglig begrundelse og umotiveret.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede afviser, at klagers hudfarve var årsag til afvisning.

Der er ikke nogen dokumentation for, at pickeren hos indklagede havde udset sig klager med det formål at afvise ham.

Der afvises flere hundrede mennesker i løbet af en nat, idet indklagedes diskotek er et af de mest populære i det pågældende område.

På den indklagede natklub kommer gæster med forskellig etnicitet og forskellige seksuelle præferencer.

Indklagede er desuden et at de mest åbne og rummelige diskoteker, idet der lægges vægt på, at alle uanset køn, seksualitet, religion, hudfarve mv. skal have adgang.

¬¬Dette har indklagede dokumenteret ved tidligere drift andre steder, ligesom det kommer til udtryk ved forskellige arrangementer afholdt af indklagede, herunder eksempelvis en aften hvor der spilles afrikansk musik, arrangementer der direkte henvender sig til LGBT miljøet samt aftener udelukkende med latinamerikansk musik.

Indklagedes arrangementer inkluderer mere end de ekskluderer.

På indklagedes sider på Facebook og Instagram kan man på billeder af natklubbens gæster se, at indklagede ikke diskriminerer på baggrund af hudfarve som påstået af klager.

Indklagedes ansatte er fra mange forskellige lande, herunder Iran og Venezuela.

Ingen af indklagedes pickers kan genkende episoden.

Der går op mod 1.000 gæster gennem døren på en nat, og måske 300-400 gæster bliver afvist.

Det er derfor forståeligt, hvis en ansat ikke kan huske en specifik episode.

Indklagede afviser aldrig på grund af hudfarve eller seksuelle præferencer.

Ved håndteringen af gæster i døren lægger pickeren blandt andet vægt på alder, påklædning, ædruelighed og attitude.

Reglerne for pickers fastlægges af politiet, og deres opgave er at sikre orden i nattelivet.

Det er vigtigt af hensyn til orden i nattelivet, brandsikkerhed og sikkerhed for gæsterne, at der ikke kommer for mange gæster ind ad gangen.

Det er desuden ikke en pickers opgave at diskutere med gæsterne.

En picker skal blot afvise ved døren, hvis gæsten ikke fremtræder ordensmæssigt.

Klager blev afvist efter pickerens vurdering af situationen.

Pickeren er den ansvarlige for, at der kun lukkes det antal gæster ind, der er tilladt, og at disse gæster opfører sig hensigtsmæssigt.

Afvisningen af klager skete på samme måde som de ca. 400 andre afvisninger, der også fandt sted de dage, hvor indklagede havde åbent.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det kan lægges til grund, at klager, der har afrikansk oprindelse, blev afvist ved indgangen til den indklagede natklub.

Det skete med begrundelsen: ”Det bliver ikke i aften.

”

Klager har oplyst, at han skulle mødes med nogle venner, der allerede var inde på natklubben.

Han kom hjemmefra og var efter det oplyste ædru.

Klager har desuden oplyst, at der både før og efter han blev afvist, blev lukket flere gæster ind af etnisk dansk oprindelse eller udseende.

Indklagede har ikke bestridt disse oplysninger.

Det fremgår da også af lydoptagelsen, at pickeren hos indklagede bekræftede, at der blev lukket to mænd ind, efter klager blev afvist.

Nævnet vurderer, at der på denne baggrund er påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at klager ved afvisningen i døren til natklubben blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

Nævnet vurderer, at indklagede med sine mere generelle oplysninger omkring baggrunden for afvisning af gæster i døren og om natklubbens virke i øvrigt ikke har løftet denne bevisbyrde.

Klager får derfor medhold i klagen

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<20-859>

KEN#LOKDOK23 2020 9941 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2020 9941 Valid

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om delt bevisbyrde

-

§ 9, om godtgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →