Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - chikane - ligeløn - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - chikane - ligeløn - ej medhold

J.nr. 19-35897

En kvindelig tjener, der havde fungeret som personalechef, indbragte en klage for Ligebehandlingsnævnet med påstand om forskelsbehandling på grund af køn og påstand om lønmæssig forskelsbehandling.

Tjeneren gjorde gældende, at hun ikke blev respekteret på arbejdspladsen.

Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at tjeneren under sin ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Til støtte for påstanden om lønmæssig forskelsbehandling gjorde tjeneren gældende, at hun som personalechef havde haft en lavere løn end en mandlig personalechef.

Nævnet vurderede, at tjeneren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hendes køn spillede en rolle i relation til hendes løn, og at hun derfor skulle have været udsat for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

Tjeneren fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn og påstået forskelsbehandling på grund af køn i forhold til arbejdsvilkår .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven eller ligelønsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er en kvinde, startede fra marts 2018 som tjener i den indklagede restaurationsvirksomhed, der er en del af en koncern, der driver 41 selvstændige driftsenheder med ca. 800 ansatte.

I marts 2019 overgik klager til at være personalechef.

Hun fik som personalechef en timeløn på 120 kr. Fra maj 2019 var klager efter eget ønske ikke længere personalechef og fortsatte sin ansættelse som tjener.

En mandlig kollega blev herefter ansat som personalechef i stedet for klager.

Den nye personalechef (X personalechef) havde været ansat i den indklagede virksomhed siden august 2018.

Fra den 10. til den 29. maj 2019 afholdt klager ferie.

Klager har for nævnet oplyst, at X personalechef under klagers første vagt efter ferien spurgte, hvad klager havde modtoget i løn som personalechef.

Klager oplyste X personalechef om sin timeløn som personalechef, hvorefter X personalechef ifølge klager oplyste, at han havde en timeløn på 130 kr., fordi han ”er sådan en flink fyr”.

Efterfølgende oplyste X personalechef, at han også havde en timeløn på 120 kr.

Klager har oplyst, at hun et par dage efter denne samtale opsagde sin stilling hos indklagede.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. juli 2019.

Klager fremsatte den 26. august 2019 en påstand om betaling af en godtgørelse på 18.000 kr.

Klager har for nævnet fremlagt nærbilleder af to ansættelseskontrakters afsnit om løn.

Det ene billede viser dele af en kontrakt, der angår ansættelse af en personalechef ansat den 16. marts 2019 til en timeløn på 120 kr. Nævnet lægger til grund, at der er tale om klagers ansættelse som personalechef.

Det andet billede viser dele af en kontrakt, der angår ansættelse af en personalechef ansat den 16. maj 2019.

Timelønnen, der på billedet fremstår utydeligt, er enten 120 eller 130 kr. Nævnet lægger til grund, at der er tale om ansættelseskontrakten for X personalechef.

Indklagede har for nævnet fremlagt en række anonymiserede lønsedler og ansættelseskontrakter for medarbejdere ansat i koncernen.

Af lønsedlerne fremgår medarbejdernes fornavn og timeløn.

Følgende fremgår af lønsedlerne

Kvindenavn, 125 kr.

Kvindenavn, 120 kr.

Kvindenavn, 130 kr.

Kvindenavn, 135 kr.

Af ansættelseskontrakterne fremgår bl.a. medarbejdernes fornavn, stillingsbetegnelse, ansættelsestidspunkt og timeløn.

Det fremgår herom

Kvindenavn, tjener/medhjælper, tiltrådt i 2019, 130 kr.

Kvindenavn, tjener/medhjælper, tiltrådt i 2017, 110 kr.

Mandenavn, tjener, tiltrådt i 2017, timeløn fremgår ikke.

Kvindenavn, personalechef, tiltrådt i 2019, 130 kr.

Kvindenavn, tjener, tiltrådt i 2017, 120 kr.

Kvindenavn, tjener, tiltrådt i 2017, 120 kr.

Kvindenavn, tjener, tiltrådt i 2018, 110 kr.

Kvindenavn, tjener, tiltrædelsesdato fremgår ikke, 120 kr.

Kvindenavn, personalechef, tiltrådt i 2019, 130 kr.

Kvindenavn, tjener, tiltrådt i 2018, 110 kr.

Kvindenavn, personalechef, tiltrådt i 2018, 130 kr.

Kvindenavn, personaleansvarlig, tiltrådt i 2019, 120 kr.

Kvindenavn, personalechef, tiltrådt i 2019, 130 kr.

Kvindenavn, tjener, tiltrådt i 2019, 120 kr.

Kvindenavn, personalechef, tiltrådt i 2019, 135 kr.

Kvindenavn, tjener, tiltrådt i 2019, 130 kr.

Klager har for nævnet fremlagt udtalelser fra sine tidligere kolleger.

Udtalelserne, der angår arbejdsmiljøet i den indklagede virksomhed, er indhentet til brug for sagen i Ligebehandlingsnævnet.

Om forskelsbehandling på grund af køn fremgår af udtalelserne, at en mandlig manager udsatte nogle kvindelige medarbejdere for beføling, og at mænd ikke kunne blive ansat som tjener.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forhold til løn og i forhold til arbejdsvilkår.

Klager gør gældende, at hun har fået 3.000 kr. for lidt i løn.

Hun ønsker derudover 15.000 kr. for kompensation for den behandling, hun fik på arbejdspladsen.

Klager gik tilbage til at være tjener, fordi hun ikke følte sig værdsat og respekteret.

Det skyldtes ifølge klager, at hun er kvinde, og at medarbejderne ikke ville respektere, hvad hun sagde og mente.

Klager efterspurgte et billede af X personalechefs kontrakt.

Klager kan ikke selv vurdere, om der er manipuleret med billedet.

Der var ingen grund til, at X personalechef skulle have 10 kr. mere i timen end klager.

Klager er ældre og havde mere erhvervserfaring.

X personalechef havde været ansat i den indklagede virksomhed i kortere tid end klager, og han havde mindre erfaring end klager.

Lønforholdene kan ikke have ændret sig i den korte tid der forløb fra, at klager blev ansat som personalechef i marts 2019, og X personalechef blev personalechef i maj 2019.

Klager opsagde sin stilling på baggrund af samtalen med X personalechef, idet hun ikke ville finde sig i at blive behandlet på den måde.

X personalechef var på baggrund af sin udtalelse også klar over, at der var forskel på at være kvinde og mand i den indklagede virksomhed.

Klager mærkede en form for undertrykkelse i forbindelse med sin stilling.

Hun blev ikke respekteret.

To managere snakkede sammen på tyrkisk om klager, selvom klager var til stede.

Virksomheden skal gøres opmærksom på, at det ikke er sådan, man skal behandle medarbejderne, især ikke på baggrund af deres køn.

Udtalelserne fra klagers tidligere kolleger stemmer overens med den måde, som klager blev behandlet på.

Klager bestrider på den baggrund indklagedes påstand om, at ingen medarbejdere blev diskrimineret eller forskelsbehandlet.

Indklagede afviser, at klager er blevet forskelsbehandling.

Ingen medarbejdere bliver diskrimineret eller forskelsbehandlet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Det primære kriterie, der afgør, hvem der ansættes og i hvilke stillinger, er kvalifikationer.

De fremlagte ansættelseskontrakter og lønsedler illustrerer, at lønniveauet er ensartet i et interval fra 110 kr. til 130 kr. i timen.

Som det fremgår af de fremlagte ansættelseskontrakter, er der ikke forskel på løn efter køn.

De væsentligste parametre for fastsættelse af løn er kvalifikationer og erfaring.

For at kunne givet et samlet aktuelt billede ville indklagede formentlig skulle fremlægge omkring 750-800 kontrakter, idet der sker udskiftning af medarbejdere henover et år.

De fremlagte ansættelseskontrakter og lønsedler er udvalgt tilfældigt, men de giver formentlig et meget dækkende indtryk af, at der ikke er forskelle i relation til køn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Nævnet behandler klager over lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn efter lov om lige løn til mænd og kvinder (ligelønsloven).

Forskelsbehandling på grund af køn

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt.

Der foreligger chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har til støtte for sin påstand om forskelsbehandling på grund af køn gjort gældende, at hun ikke blev respekteret på arbejdspladsen.

Der er ikke i klagen af 22. juli 2019 eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager under sin ansættelse i den indklagede virksomhed har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Lønmæssig forskelsbehandling

Det fremgår af ligelønsloven, at der ikke på grund af køn må finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med loven.

Det fremgår endvidere af ligelønsloven, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har fremlagt dele af sin egen kontrakt som personalechef og X personalechefs kontrakt.

I sin stilling som personalechef modtog klager en timeløn på 120 kr. Det fremstår uklart, om X personalechef havde den samme timeløn som klager, eller om han modtog 130 kr. i timen.

Ifølge de fremlagte oplysninger fra indklagede modtog andre kvindelige personalechefer på restauranter i koncernen en timeløn på enten 120 kr. eller 130 kr.

Nævnet vurderer, at klager ikke alene på baggrund af de fremlagte oplysninger om aflønningen af sammenlignelige medarbejdere har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, hendes køn spillede en rolle i relation til hendes løn, og at hun derfor skulle have været udsat for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

Ligelønsloven

<19-35897>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 2 og 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-6, om lovens anvendelsesområde

-

§ 4, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 16 a, om delt bevisbyrde

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 1 a, stk. 1-2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 6, stk. 2, om delt bevisbyrde