Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

J.nr. 19-21607

En kvinde påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med betaling af en færdselsbøde udstedt af Rigspolitiet.

Kvinden gjorde gældende, at beløbet på bøden var et udtryk for forskelsbehandling af kvinder og mænd, idet kvinders gennemsnitsløn er lavere end mænds.

Nævnet vurderede, at der ikke var noget i de fremlagte oplysninger, der tydede på, at kvinden i forbindelse med bødetilkendegivelsen var blevet behandlet ringere på grund af sit køn.

Rigspolitiets bødetakstsystem rammer som udgangspunkt personer med lavere indkomst forholdsmæssigt hårdere end personer med en højere indkomst.

Da forskelle i indkomst ikke er en diskriminationsgrund, der er omfattet af nævnets kompetence, kunne nævnet ikke behandle klagen.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med betaling af en bøde for ikke at have respekteret en færdselstavle.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klager modtog tilkendegivelse af 25. marts 2019 fra Rigspolitiet om en bøde på 1.500 kr. for kørsel på et hospitalsområde.

Klager har oplyst, at hun havde en tid på hospitalet og kørte igennem en vej reserveret til ambulancer og sygetransport, da den nærmeste vej var spærret på grund af vejarbejde.

Klager sendte samme dag som modtagelse af bødetilkendegivelsen et brev til Rigspolitiet, hvoraf blandt andet fremgår

”På vej til [hospital] fik jeg en bøde på 1.500Kr for at køre inde på hospitalets område fordi [vej].

Hvilket er den korteste vej til [hospital] er lukket for gennemkørende trafik indtil 31.03.2019 og nærmest (I jeres øjne lovlige vej) til [hospital] betyder en omkørsel på flere kilometer.

Hvis jeg var ledelsesansvarligt hos Politiet havde jeg truffet den beslutning at udvise mere konduite og valgt ikke at opsætte en pengemaskine inde på et hospitalsområde specielt når man ved at den rigtige vej er spærret.

Men måske har [man] netop valgt dette vis-a-vis mange nemme bøder i pengemaskinen og resultatbonus til Politimesteren.

I har d.d. givet mig følgende trussel erkend forholdet og betal 1.500Kr eller ryk i fængsel.

Jeg har som kvinde et alternativt tilbud til jer.

Jeg vil kun betale 1.290Kr.

fordi.

Danske kvinder indkomst set som en samlet gruppe kun er 86% af hvad danske mænds indkomst er.

Derfor vil jeg kun betale 86% af bøden dvs. 1.290Kr.

Det er rimeligt at bøder sviger lige meget i skinnet rent økonomisk på danske kvinder som de gør på danske mænd.

Jeg vil ikke straffes hårdere end hvad en mand bliver fordi jeg er kvinde.

Lighed for loven for såvel Adam som for Eva.

”

Rigspolitiet svarede herefter klager ved et standardiseret brev af 11. april 2019, hvoraf fremgik reaktionsmuligheder for begge parter i forbindelse med henholdsvis betaling og manglende betaling af bøden.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. april 2019.

Rigspolitiet har til sagen fremlagt Rigsadvokatmeddelelse af 18. december 2018, hvoraf fremgår politiets generelle retningslinjer for sanktionspåstande i færdselssager.

Af meddelelsen fremgår blandt andet, at bøder til unge under 18 år generelt nedsættes til det halve beløb, og at bøder til personer med særlig lav indtægt ligeledes kan nedsættes til det halve beløb.

Rigspolitiet har endvidere fremlagt Rigsadvokatmeddelelse af 9. december 2014, hvoraf bødetaksterne på færdselsområdet fremgår.

Af meddelelsen fremgår blandt andet, at overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med ikke at have respekteret en færdselstavle som udgangspunkt straffes med 1.500 kr. ved kørsel i motorkøretøjer.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med bødetilkendegivelsen.

Beløbet på bøden forskelsbehandler kvinder og mænd, og er derfor i strid med ligestillingsloven.

Rigspolitiet gør gældende, at den pågældende tilkendegivelse over for klager om en bøde blev behandlet efter gældende meddelelser og retningslinjer.

Bødetaksterne på færdselsområdet fremgår af Rigsadvokatmeddelelse af 9. december 2014.

Herudover fremgår de generelle retningslinjer for sanktionsfastsættelse ligeledes af Rigsadvokatmeddelelse af 18. december 2018.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Bødetakstsystemet i færdselsloven følger af Rigsadvokatmeddelelse af 9. december 2014.

Heraf fremgår standardtakster for forskellige overtrædelser af færdselsloven.

Der er ikke noget i de fremlagte oplysninger, der tyder på, at klager i forbindelse med bødetilkendegivelsen er blevet behandlet ringere på grund af sit køn.

Rigspolitiets bødetakstsystem rammer som udgangspunkt personer med lavere indkomst forholdsmæssigt hårdere end personer med en højere indkomst.

Forskelle i indkomst er ikke en diskriminationsgrund, der er omfattet af nævnets kompetence.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Det forhold, at klager gør gældende, at kvinders gennemsnitsløn er lavere end mænds, kan ikke føre til nogen anden vurdering.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<19-21607>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde