Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0505

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0505

Ekstra Bladet skal ikke slette artikler om frihedsberøvet præst

I artikler bragt i 2010 omtalte Ekstra Bladet frihedsberøvelsen af en præst i forbindelse med en samværssag, herunder efterspillet i form af en præstesag mod personen.

Den omtalte præst klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette artiklerne.

Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som isoleret set måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at afvise anmodningen om sletning.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen selv i forlængelse af sin frihedsberøvelse har udtalt sig offentligt om sagen i forbindelse med sit rådgivningsfirma, at hun har deltaget i den offentlige debat om emnet, at artiklerne er afindekseret af Ekstra Bladet, og at omtalen, uanset den tid der er gået, fortsat kan anses for at have almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist hendes anmodning om at slette artiklerne ”Fængslet præst risikerer jobbet” , ”Fængslet præst udleverer barn” , ”Fængslet præst fritages for tjeneste” og ”Fængslet præst vender tilbage i embedet” , som blev bragt henholdsvis den 16. juli 2010 og den 16. september 2010 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Ekstra Bladet bragte den 16. juli 2010 kl.

13:00 artiklen ”Fængslet præst risikerer jobbet” på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det kan i sidste ende koste den 35 årige præst, der nu sidder i fængsel for at skjule sin datter for faren, jobbet”

Af artiklen fremgår følgende

”Den 35-årige nu landskendte præst [Klager] fra Djursland, der sidder fængslet for ikke at ville udlevere sin datter til barnets far, risikerer også at miste sit job.

Det kan således både være et problem for en præst, hvis vedkommende ikke er i stand til at varetage sit job, og hvis præsten har siddet i fængsel.

- Der er en almindelig arbejdsforpligtelse, og det er klart, at den skal overholdes.

Her vil det være Kirkeministeriet og kirkeministeren som øverst ansvarlige, der i sidste ende skal træffe en afgørelse.

Det vil i så fald ske efter indstilling fra biskoppen, siger fuldmægtig i personaleafdelingen i Kirkeministeriet [Fuldmægtigen].

Hun understreger, at hun ikke forholder sig til den konkrete sag, men kun opridser de generelle regler.

[Fuldmægtigen] vil således heller ikke udtale sig om, hvorvidt Kirkeministeriet allerede er inde i sagen om den fængslede præst.

Hvorvidt et fængselsophold eller en kriminel handling kan føre til afskedigelse af præster, er også i sidste ende op til ministeren, forklarer [Fuldmægtigen].

- Det fremgår af tjenestemandsloven og fortolkningen af denne, at man skal have den agtelse, det kræves af en tjenestemand.

For overenskomstansatte præster er der de samme principper, men for dem er det bare ikke lovbestemt, siger hun.

Ifølge [Klager]s advokat, [Advokaten], holder [Klager] i øjeblikket ferie.

- Og arbejdsgiveren forventer vel, at hun holder sin ferie som planlagt, og det kan vel først blive et problem, hvis hun er i fængsel ud over sin ferie, siger [Advokaten].

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Biskop i Århus, [Biskoppen], da han holder ferie.

”

Ekstra Bladet bragte den 16. juli 2010 kl.

18:45 artiklen ”Fængslet præst udleverer barn” på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En kvindelig præst, der har siddet fængslet i 17 dage, fordi hun ikke vil udlevere sit barn til faren, vil nu alligevel tillade faren at se barnet.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Efter at præsten [Klager], 35, fra Djursland har siddet 17 dage bag tremmer, fordi hun ikke ville lade faren til sit barn se barnet, har hun nu ombestemt sig.

Det skriver kristeligt-dagblad.dk.

Den toårige pige er blevet fragtet fra sit skjul hos præstens mor og vil her til aften blive afleveret til faren.

Han har ikke set pigen siden april, og fogedretten har nu besluttet, at han får lov til at beholde datteren i de kommende tre dage, selvom han egentlig kun har haft ret til samkvem 15 timer om ugen.

Ifølge præstens advokat, [Advokaten], har præsten truffet beslutningen af hensyn til datteren.

- Det er svært for et to-årigt barn at være så længe væk fra sin mor.

Nu får hun trods alt sin mor tilbage på mandag, siger advokaten til kristeligt-dagblad.dk.

Hun tilføjer, at det også handler om, at faren har søgt om at få den fulde forældremyndighed og retten til, at barnet bor hos ham.

[Klager] har ifølge Kristeligt Dagblad ikke turdet udlevere barnet, da hun mente, at faderen var psykopatisk.

Myndighederne har dog ikke vurderet, at der var grund til at stoppe samværet med faren, og derfor blev det besluttet, at præsten skulle fængsles, indtil hun fortalte, hvor datteren blev holdt skjult.

[Advokaten] forventer nu, at hendes klient bliver løsladt.

”

Ekstra Bladet bragte den 16. juli 2010 kl.

21:06 artiklen ”Fængslet præst fritages for tjeneste” på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Præsten [Klager], der sidder i fængsel på 17. døgn, fordi hun ikke ville lade faren til sit barn se deres fælles barn, fritages nu fra tjeneste, oplyser biskop [Biskoppen]”

Af artiklen fremgår følgende

”35-årige [Klager] skal holde en pause fra embeddet som præst hvad enten hun vil det eller ej.

Det oplyser biskop [Biskoppen] og sekretariatschef [Sekretariatschefen] fra Landsforeningen af Menighedsråd i en pressemeddelelse

'Rådene beklager den dybt ulykkelige situation, der er opstået som følge af fængslingen af sognepræsten, en situation, der nu lykkeligvis er bragt til ophør.

Biskoppen har efterfølgende meddelt menighedsrådene, at han fra mandag agter at fritage [Klager] fra tjeneste indtil videre, således at han får tid til og mulighed for videre at overveje situationen', hedder det i pressemeddelelsen.

Kalder faderen psykotisk

[Klager] sidder fængslet på 17. døgn, fordi hun nægter faren til sit barn at se deres fælles barn.

Hun har dog i fængslet besluttet sig for at give efter, og lade faren se barnet.

Beslutningen gør, at hun bliver løsladt på mandag.

[Klager] har ifølge Kristeligt Dagblad tidligere ikke turdet udlevere barnet, da hun mente, at faderen var psykopatisk.

Myndighederne har dog ikke vurderet, at der var grund til at stoppe samværet med faren, og derfor blev det besluttet, at præsten skulle fængsles, indtil hun fortalte, hvor datteren blev holdt skjult.

”

Ekstra Bladet bragte den 16. september 2010 kl.

12:45 artiklen ”Fængslet præst vender tilbage i embedet” på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Kvindelig sognepræst på Djursland, der blev fængslet, fordi hun nægtede at udlevere sin lille datter til samvær med faderen, kan nu vende tilbage til embedet”

Af artiklen fremgår følgende

”Sognepræsten i [Bynavn A] på Djursland, [Klager], genoptager sit embede den 1. oktober.

Den 35-årige præst har siden den 19. juli været fritaget for tjeneste, efter at hun havde siddet fængslet i sin ferie, fordi hun nægtede at udlevere sin lille datter til samvær med pigens far.

Ifølge Stiften.dk har [Klager] indgået en aftale om at vende tilbage til jobbet med provst [Provsten] og biskop [Biskoppen].

Om de betingelser, der er aftalt, siger [Biskoppen], at [Klager] ikke skal komme i den samme situation igen.

- Både provsten og jeg vil holde øje med, om forholdene er rimelige, om [Klager] passer sit arbejde, og om hun skelner mellem sit privatliv og sit offentlige embede, siger biskoppen.

[Klager] har været præst i [Bynavn B] og [Pastoratet] siden den 1. januar i år.

Hun blev løsladt efter at have siddet i fængsel i 16 dage, da hun besluttede sig for alligevel at lade den toårige datter være sammen med eksmanden.

”

[Klager] rettede den 24. april 2020 henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om sletning af artiklerne.

Ekstra Bladet afviste den 29. maj 2020 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Ekstra Bladets afvisning er modtaget i Pressenævnet den 2. juni 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har afvist hendes anmodning om at slette artiklerne.

Artiklerne omtaler [Klager]s 17 dages frihedsberøvelse for ti år siden i en privat fogedretssag, herunder efterspillet i form af en præstesag.

Der er ingen proportioner mellem Ekstra Bladets gavn af at lade artiklerne stå, og den skadevirkning, artiklerne har haft i flere år og fortsat har for [Klager]s omdømme og hendes jobmuligheder, og for hendes børns omdømme og ret til en god skolegang uden mobning og nysgerrige spørgsmål fra skolekammerater.

[Klager] har bemærket, at hun står i en hastende sag, da hendes ansættelse som præst pr. 1. juli 2020 i [Bynavn C] er tæt på, men ikke kan ikke afsløres, før der er ”ryddet op på nettet”, idet hendes datter risikerer mobning, når hun starter i den lokale skole.

Menighedsrådet er endvidere frustreret over ikke at kunne offentliggøre, hvem der skal være præst i [Bynavn C], fordi [Klager]s ansættelse trækker ud.

Artiklerne med omtale af [Klager]s ti år gamle private forhold kan således ende med at stå i vejen for hendes genansættelse som præst.

[Klager] har oplyst, at langt de fleste medier, som bragte historien, har valgt – på baggrund af den samme anmodning, som hun sendte til Ekstra Bladet – enten helt at slette eller at anonymisere deres artikler om sagen, men Ekstra Bladet er langsommelige i mediets fjernelse af artiklerne.

Artiklerne er ikke udtryk for selvstændigt journalistisk benarbejde, men sladder og genskrivninger af den oprindelige anonyme artikel, som blev bragt af Kristeligt Dagblad, og videregivelse af Ritzau-nyheder.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Sletning – punkt B.

8

Ekstra Bladet har indledningsvis oplyst, at [Klager] er præst, og som bekendt stilles der relativt strenge decorumkrav til præster og andre tjenestemænd mv. Det følger af præstestillingens beskaffenhed, at der stilles særlige krav til præsters omdømme og vandel.

Dette gælder generelt i forhold til offentligheden, og præster skal endvidere særligt tjene som rollemodel i deres menigheder.

Lov om tjenestemænd beskriver i § 10 decorumkravet således

”Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling og såvel lige som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

”

Den sag, som Ekstra Bladet har omtalt i de påklagede artikler, drejer sig om, at [Klager] blev fængslet i 17 dage, fordi hun under en samværssag nægtede at lade sit barn se barnets far.

Før [Klager] blev fængslet, havde retten pålagt hende at betale tvangsbøder, hvilket imidlertid ikke havde haft den ønskede effekt.

Når [Klager] blev fængslet af domstolene, skyldes dette således, at hun bevidst nægtede at efterkomme domstolenes afgørelser under samværssagen.

[Klager] skulle ifølge rettens afgørelse fængsles i op til et halvt år – efter 17 dages fængsling valgte [Klager] dog, tvunget af omstændighederne, at efterkomme domstolenes afgørelser om faderens samværsret, hvorefter hun blev løsladt.

En fængsling er et særdeles vidtgående og indgribende skridt, som domstolene kun undtagelsesvist anvender i sådanne sager, og sagen har således været ganske alvorlig.

Sagen har da også været genstand for omfattende omtale i medierne.

Sagen handler om en præst, der har følt sig hævet over loven og domstolenes afgørelser, og Ekstra Bladet har med artiklerne gennemført en sædvanlig retsreportage vedrørende et emne, som er af væsentlig offentlig og samfundsmæssig interesse.

I den foreliggende sag vurderede biskoppen endvidere, som det fremgår af artiklerne om sagen, at det var nødvendigt i en periode at fritage [Klager] for tjeneste, hvorfor sagen også har haft ansættelsesretlige konsekvenser.

Efter at [Klager] igen fik mulighed for at virke som præst, udtalte biskop [Biskoppen], at han havde haft en række samtaler med hende, provsten og menighedsrådet, fordi han ønskede, at der ikke skulle opstå lignende situationer i fremtiden.

Ifølge DRs artikel ”Bortvist præst tilbage i kirken” , som blev bragt den 16. september 2010 på DRs netavis dr.dk, udtalte biskop [Biskoppen] blandt andet

”Hendes private forhold vedkommer egentlig ikke mig.

Men jeg vil nok sige, at hun ikke skal havne i den situation igen, siger [Biskoppen].

”

Der pågår som bekendt en løbende offentlig og samfundsmæssig debat om forældres ret til samvær med børn og myndighedernes håndtering af sager vedrørende samvær mv., herunder også myndighedernes anvendelse af tvangsindgreb i forhold til forældre og i det hele taget spørgsmålet om fogedrettens rolle i sådanne sager.

Omtale af en sag som den foreliggende er relevant for denne debat.

[Klager] har både før og efter artiklernes offentliggørelse været en særdeles aktiv samfundsdebattør, blandt andet vedrørende forældremyndigheds- og samværssager og kvinders situation ved skilsmisse, herunder voldsudøvelse over for fraskilte kvinder mv. Denne debat har været præget af, at [Klager] har taget udgangspunkt i sin egen samværssag.

Ud over at have deltaget i en række artikler og debatindlæg mv. har [Klager] også skrevet bogen [Titel] .

[Klager] har endvidere aktivt og med baggrund i sin egen sag om samvær været politisk aktiv, idet hun har ønsket at påvirke og ændre gældende lovgivning mv., og hun har blandt andet været medstifter af et hemmeligt ”forældrenetværk”.

På Wikipedia omtales [Klager]s samværssag blandt andet i følgende opslag

”[Klager] har været part i en samværssag, der fik omtale i en række medier i sommeren 2010.

[Klager] ønskede ikke at lade sin ekspartner have samvær med sin datter, men fik ikke medhold heri i retten.

Da [Klager] fortsat afviste at udlevere barnet, blev hun først idømt dagbøder og siden fængslet i op til ½ år.

Efter 17 dages ophold i fængslet, ombestemte [Klager] sig imidlertid og lod sin datter udlevere, hvorefter hun blev løsladt.

Efter fængselsopholdet blev [Klager] i første omgang fritaget for tjeneste som sognepræst.

Nogle måneder senere genoptog hun dog efter aftale med den lokale provst og biskop sit præsteembede på Djursland.

”

Under overskriften ”Aktivist og debattør” på Wikipedia gengives blandt andet følgende om [Klager]

”Hun har kritiseret myndighedernes praksis i konfliktsager om børn, og har efter sin egen samværssag været en af hovedkræfterne bag et såkaldt hemmeligt netværk for kvinder i Danmark, der ønsker at ændre forældreansvarsloven samt rådgiver kvinder i samværskonflikter.

”

Ekstra Bladet har henvist til en udskrift fra Google vedrørende [Klager], hvoraf det fremgår, at der er ca. 3.500 søgeresultater om hende.

Ekstra Bladet har endvidere henvist til, at der er bragt en række artikler om [Klager], for eksempel DRs artikel ”Bortvist præst tilbage i kirken” bragt den 16. september 2010 på DRs netavis dr.dk, Berlingskes artikel ”Fængslet præst fritages for tjeneste” bragt den 16. september 2010 på Berlingskes netavis berlingske.dk, Jyllands-Postens artikel ”Løsladt præst venter på nyt fra biskoppen” bragt den 16. juli 2010 på Jyllands-Postens netavis jyllands-posten.dk, Kristeligt Dagblads artikel ”Fængslet præst fritages for tjeneste” bragt den 16. juli 2010 på Kristeligt Dagblads netavis kristeligt-dagblad.dk og B.

T.s artikel ”Fængslet præst udleverer datter” bragt den 16. juli 2010 på B.

T.s netavis bt.dk.

Derudover har [Klager] medvirket i artiklen ”Fjendekærligheden har taget overhånd” bragt den 12. juli 2014 på Kristeligt Dagblads netavis kristeligt-dagblad.dk.

I artiklen beskrives [Klager] som en aktiv kronikør og som tidligere medstifter af et hemmeligt forældrenetværk.

Sagen vedrørende fængslingen af [Klager] omtales, og hun deltager i et interview, hvor hun refererer til sagen.

[Klager] har også etableret virksomheden [Rådgivningsfirmaet], hvilket også fremgår af

Google, når der søges på [Klager]s navn.

Af et uddrag fra [Rådgivningsfirmaet]s hjemmeside fremgår følgende

”[Rådgivningsfirmaet] specialiserer sig i psykisk vold på arbejdspladsen eller hjemme, myndighedspersoner, der ikke gør deres arbejde, uretfærdig behandling, rådgivning om familie- og parforhold eller bare en støttende rådgiver, der hjælpe dig igennem og prioriterer dig.

”

Under overskriften ”Os” på [Rådgivningsfirmaet]s hjemmeside omtaler [Klager] sig selv således

"Jeg hedder [Klager].

Indtil 2010 var jeg mest kendt som ekspert i børnelitteratur.

Den 15. juli 2010 blev jeg i stedet kendt som præsten, der gik i fængsel for i sit barn.

.

.

.

De sidste 10 år har jeg gjort rejsen lettere for mange andre.

”

Oplysningerne herom kan hentes på internettet i dag og er lagt ud af [Klager] selv.

[Klager] driver fortsat virksomheden [Rådgivningsfirmaet], og Google henviser til [Rådgivningsfirmaet]s hjemmeside ved søgning på [Klager].

[Klager] har også engageret sig i den politiske debat.

Ekstra Bladet har henvist til en kopi af [Klager]s henvendelse af 14. januar 2017 til Folketingets Retsudvalg og en udskrift fra www.ruleoflaw.dk vedrørende dokumenter mv., der er tilgået Folketingets Retsudvalg i forbindelse med beslutningsforslag mv. Af [Klager]s henvendelse til Folketingets Retsudvalg fremgår blandt andet følgende

”Som kvindelig debattør på volds- og stalkingområdet, blev jeg udsat for en veritabel shitstorm fra foreningen Fars Medlemmer.

.

.

.

Min biskop modtog klagebreve over mig fra foreningen Fars Hovedbestyrelse og alle debatindlæg jeg skrev blev politianmeldt af foreningen Far og påklaget til Pressenævnet.

”

[…]

”Da vi i 2012 bragte dokumentarfilmen ”Det hemmelige netværk” om voldsramte kvinder, som var gået under jorden med børnene, mødte kvinderne – trods dokumenteret vold mod dem og incest mod børnene – en bølge af vrede hadkommentatorer.

.

.

.

”

Som det fremgår af henvendelsen, ønskede [Klager], at kvinder skulle omfattes af en ny særlig bestemmelse i lovgivningen, der skulle beskytte kvinder mod forfølgelse mv. på samme måde som straffelovens § 266 b beskytter mod racisme.

Der findes således fortsat et stort antal links til artikler mv. vedrørende sagen om [Klager]s fængsling mv., og hun har deltaget aktivt i en omfattende offentlig og politisk debat om forældremyndighed og samværssager.

Hun har blandt andet taget afsæt i sin egen samværssag, når hun har deltaget i den offentlige debat, skrevet bøger, rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalg, deltaget i interviews, etableret forældregrupper, kritiseret lovgivningen om samvær, etableret virksomheden [Rådgivningsfirmaet] mv.

Det fremgår af de presseetiske reglers punkt B.

8, at et medie ”kan” hindre tilgængeligheden tidligere offentliggjorte oplysninger ”i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt”.

Punktet blev indsat ved justeringen af de presseetiske regler i 2013.

Det fremgår af reglens formulering, at det som udgangspunkt er overladt til pressens redaktionelle vurdering og skøn, hvorvidt en anmodning om sletning af en artikel skal imødekommes.

Det har således været forudsat, at det som udgangspunkt er medierne selv, der administrerer spørgsmålet om, i hvilket omfang anmodninger om sletning mv. skal imødekommes – dog således, at mediets beslutning naturligvis kan indbringes for Pressenævnet.

Efter Ekstra Bladets opfattelse har pressen en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning mv. skal imødekommes.

Af notat af 8. marts 2013 fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier fremgår følgende

”Det er redaktørens beslutning, hvornår oplysninger bør fjernes, og det er da også vanskeligt at udforme klare regler herfor, idet det i mange tilfælde vil resultere i en uønsket og urimelig historieforfalskning.

”

Henset til sagens karakter og betydning for offentligheden samt det forhold, at sagen har involveret tvangsbøder og en fængsling af en præst, har [Klager] efter Ekstra Bladets opfattelse ikke krav på sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklerne, der stadigvæk er relevante.

Offentligheden har et rimeligt krav på, at oplysninger om [Klager] vedrørende en retssag, hvor hun har følt sig hævet over loven og bevidst har tilsidesat domstolenes afgørelser, fortsat er tilgængelige.

Det anførte gælder i særdeleshed, når [Klager] selv gennem årene massivt og med udgangspunkt i sin egen samværssag løbende har markeret sig i den offentlige debat om samværssager mv.

Når [Klager] i debatten politisk markerer sig ret kraftigt som fortaler for kvinders rettigheder, som fortaler for en ændret lovgivning, og som kritiker af myndighedernes ageren og af Foreningen Far mv., hører det rimeligvis med til billedet af [Klager], at hun tidligere selv har været fængslet for at modarbejde domstolenes afgørelser om samværsret.

[Klager] har endvidere selv henvist til sagen i den offentlige debat og på hjemmesiden [Hjemmesiden].

Sagen, der tidligere har haft ansættelsesretlige konsekvenser for [Klager], bliver ikke mindre relevant af, at hun søger ny stilling som præst i en ny menighed og dermed fortsætter sit virke som repræsentant for kirken og myndighederne.

Allerede fordi [Klager] af de oven for anførte grunde ikke har krav på sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklerne, har Ekstra Bladet i det hele afvist klagen.

Ekstra Bladet har oplyst, at mediet, selv om det ikke har været forpligtet hertil, for længst, og før klagen blev indgivet til Pressenævnet, har foretaget en afindeksering af de påklagede artikler, som [Klager] havde henvendt sig til Ekstra Bladet om.

Artiklerne ses således ikke at komme frem ved en Google-søgning på ”[Klager]”, ”[Klager]” og ”præst”.

Ekstra Bladet har i den forbindelse bemærket, at det tager tid at afindeksere artikler fra Google.

Googles robotter skal ”opdage” afindekseringen, og ofte er Ekstra Bladets udviklingsafdeling nødt til at kontakte Google for at få dem til at speede processen op.

Afindekseringen giver ofte også tekniske udfordringer, som udviklingsafdelingen må undersøge nærmere og få afklaret – eksempelvis kan der være noget teknisk galt med URLen til en gammel artikel, som gør, at afindekseringen ikke straks bliver effektiv.

Ekstra Bladet har bemærket, at mediet har bistået [Klager] med at rette henvendelse til PressReader vedrørende artikler på PressReader.com.

Ekstra Bladet har henvist til en mailkorrespondance mellem redaktør [Redaktøren] fra Ekstra Bladet og [Klager], hvor [Redaktøren] løbende har svaret prompte på hendes henvendelser, ligesom [Redaktøren] hele tiden har fulgt op på hendes henvendelser i forhold til Ekstra Bladets udviklingsafdeling, Google mv. Ekstra Bladet må således på det skarpeste afvise, at Ekstra Bladet skulle have været langsommelig i denne proces.

Ekstra Bladet har i den forbindelse bemærket, at Ekstra Bladet ikke er ansvarlig for, hvad der er offentliggjort på andre medier, herunder PressReader, og at [Klager] principielt må henvende sig til PressReader vedrørende sagen og artikler, der findes på PressReader.

Ekstra Bladet har imidlertid rettet henvendelse til PressReader om de påklagede artikler.

Sammenfattende har Ekstra Bladet løbende besvaret [Klager]s henvendelser, og Ekstra Bladet har gennemført en hurtig afindeksering af de påklagede artikler.

Ekstra Bladet har endvidere, uden at være forpligtet hertil, bistået [Klager] ved at rette henvendelse til PressReader vedrørende diverse links, uagtet at Ekstra Bladet ikke er ansvarlig for artikler, som er offentliggjort på andre mediers platforme.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist hendes anmodning om at slette de påklagede artikler.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder omtale af [Klager]s frihedsberøvelse i forbindelse med en samværssag, herunder efterspillet i form af en præstesag mod hende.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] i juli 2010 sad frihedsberøvet i 17 dage for ikke at efterkomme domstolens afgørelse om at udlevere sit barn til faren i en samværssag.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at [Klager] i den forbindelse blev fritaget fra sit embede som præst, og at hun herefter indgik en aftale om at genoptage sit embede.

Nævnet har desuden lagt til grund, [Klager] selv har omtalt sagen i forbindelse med sit rådgivningsfirma [Rådgivningsfirmaet], og at hun i øvrigt også herefter har optrådt i medierne.

Nævnet har derudover lagt til grund, at [Klager] har henvendt sig til Ekstra Bladet med anmodninger om blandt andet afindeksering af artiklerne, og at mediet efterfølgende har imødekommet anmodningerne.

Det er Pressenævnets opfattelse, at de påklagede artikler fra 2010 på Ekstra Bladets netavis med oplysningen om frihedsberøvelsen af [Klager] i sammenhæng med præstesagen, isoleret set må anses for særligt belastende for [Klager].

Efter en samlet afvejning finder nævnet, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af artiklerne er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] selv i forlængelse af sin frihedsberøvelse har udtalt sig offentligt om sagen i forbindelse med sit rådgivningsfirma [Rådgivningsfirmaet], og at hun har deltaget i den offentlige debat om emnet, herunder at hun blandt andet har rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalg i 2017 med retspolitiske forlag til beskyttelsen af kvinder på volds- og stalkingområdet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at artiklerne er afindekseret af Ekstra Bladet, og at omtalen, uanset den tid der er gået, fortsat kan anses for at have almen interesse.

Pressenævnet udtaler således ikke kritik af Ekstra Bladet for at afvise [Klager]s anmodning om sletning.

Afgjort den 17. november 2020