Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige – ej medhold

J.nr. 20-9731

En kvinde, der er adopteret fra Korea, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med hendes korrespondance med den indklagede forening om frivilligt arbejde.

Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i kvindens efterfølgende bemærkninger var oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med korrespondancen med den indklagede forening.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med klagers korrespondance med den indklagede forening om frivilligt arbejde.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager, der er adopteret fra Korea, har oplyst, at hun i 2017 mødtes med en koordinator fra den indklagede forening, idet klager var interesseret i at blive besøgsven for ældre borgere.

Klager blev tilbudt, men afslog, at hjælpe ældre borgere med indkøb.

I 2020 havde klager på ny en korrespondance med koordinatoren i den indklagede forening om frivilligt arbejde som besøgsven.

Klager modtog den 6. februar 2020 en mail fra koordinatoren i den indklagede forening

”Hej [klager]

[Den indklagede forening]s sekretariat har oplyst, at du er interesseret i at blive frivillig som besøgsven.

Jeg er tovholder for bla.

besøgsvenner i [den indklagede forening] [A-by], og vil gerne mødes med dig for at fortælle om, hvordan vi arbejder og hvilke typer opgaver, der kan komme på tale.

Derfor må du meget gerne kontakte mig, så vi kan aftale et tidspunkt for et møde.

Vi kan mødes på biblioteket i [B-by], men jeg kommer også gerne til dig.

Jeg vil kunne onsdag fra kl.

15.30 og torsdage eftermiddag.

Lad mig høre fra dig.

Venlig hilsen

[koordinator]”

Klager modtog den 17. februar 2020 endnu en mail fra koordinatoren fra den indklagede forening

”Hej [klager]

Det lykkedes desværre ikke at få et møde i stand.

Jeg vil derfor gerne høre fra dig med nogle forslag til, hvornår vi kan mødes.

Venlig hilsen [koordinator]”

Klager besvarede samme dag koordinatorens mail

”Hej [koordinator]

Vi har mødtes før, for nogle år tilbage, men du oplyste, at der ikke var nogen interesserede ældre borgere, kun en der ville have at man handlede gratis ind for vedkommende og intet andet.

Så medmindre situationen har ændret sig, er der jo ikke grund til at mødes.

Mvh

[klager]”

Senere samme dag besvarede koordinatoren klagers mail

”Hej [klager]

Jeg husker udmærket vores tidligere møde, hvor også din søn var med.

Jeg tager naturligvis til efterretning, at du ikke ser nogen grund til at mødes igen, men vil dog gerne gøre opmærksom på, at vi

har mange forskellige henvendelser med ønsker om besøgsvenner.

Venlig hilsen [koordinator]”

Klager besvarede samme dag koordinatorens mail

”Hej [koordinator],

Jeg forstår ikke;

siger du der er nogle ældre mennesker, som er ensomme i [A-by], som der jo er aldeles mange reklamer for?

Eller siger du, at der for os kun er en, der vil bruge os til at handle ind?

Det vil jeg gerne bede om at få afklaret.

Mvh”

Koordinatoren besvarede klagers henvendelse senere samme dag

”Hej [klager]

Jeg siger, at de, eller deres pårørende, der efterspørger besøgsvenner, gør det af forskellige grunde.

Ensomhed udtrykkes på forskellig måde.

Det væsentlige er behovet for at få kontakt med et andet menneske, som man kan snakke med, gå tur med, få til at læse op, følge til læge, frisør mv, men også til at følge på indkøb, hvis man har svært ved at klare det alene.

Jeg har set flere eksempler på, at det opleves meget begrænsende, når en ældre bliver afskåret fra at gøre sædvanlige ting som f.ex.

at handle.

Venlig hilsen [koordinator]”

Klager besvarede samme dag koordinatorens henvendelse

”Hej igen [koordinator],

Du svarer ikke på spørgsmålet?

Vi kunne sidst kun få en ældre person, der vil bruge os til at handle ind for sig?

Ja eller nej.

Det var det du sagde sidst.

Det er mærkeligt at [den indklagede forening] hele tiden kører kampagner om behovet for selskab.

At handle gratis ind for andre er ikke i min verden ”selskab”, men det er det i din?

Mvh”

Koordinatoren besvarede samme dag klagers mail

”Ja, det kan det være.

Venlig hilsen [koordinator]”

Senere samme dag besvarede klager koordinatorens mail

”Interessant, [koordinator]

Mon det er det gængse svar som andre også får, når de henvender sig?

Mon [den indklagede forening] er racistisk?

Eller mest bare dig?

Vores familie bestående af undertegnede adoptivbarn (nu som voksen), min etnisk danske mand og vores fælles barn kan altså alene henvises til at være indkøbsslaver, der ”udgør selskab”, selvom vi ikke møder den ældre.

Umiddelbart tænker jeg, at vores korrespondance bør forelægges både [den indklagede forening]s ledelse og måske enddog også ud i bredere fora, ja en second opinion er jo altid rar at have, og det ved du jo som tidligere jurist.

Mvh”

Klager sendte igen samme aften en mail til koordinatoren

”I øvrigt, sidst fortalte du også, at det ikke var noget med at handle ind sammen.

Men at der alene var tale om en service der skulle udføres, en service der normalt koster penge.

Det hedder udbytning.

For der er ikke tale om en relation.

”

Senere samme aften sendte klager en mail til den indklagede forening

”Til rette vedkommende,

I min verden er man ikke ”besøgsven”, hvis man alene skal handle ind for andre på samme måde som [butik 1] har deres indkøbs-app, hvor andre tager sig betalt for at udføre netop denne service.

I [A-by] har I en koordinator, der efter min mening opfører sig upassende og mærkværdigt og mener, at det alene er den type besøgsven, min familie og jeg må udgøre, på trods af jeres mangfoldige og mange FB-reklamer for at søge selskab, skal netop vi reduceres til en rolle som [butik 1]s indkøbsservice, men blot gratis.

Måske fordi jeg er adoptivbarn?

I så fald vil jeg mener, der er et problem med diskrimination, der bør forelægges ligestillingsnævnet.

Korrespondancen vil gerne have svar på, den er vedhæftet.

Oprigtigt mener jeg, at hvis indkøbsservice indgår under begrebet ”besøgsven” skal dette annoneceres tydeligt i jeres kampagner samt på jeres webside.

Hilser

[klager]”

Kort efter sendte klager samme aften en supplerende mail til den indklagede forening

”Til rette vedkommende,

Ja, og for lige at nuancere, hvad der virker så underligt, er også den sidste skrivelse vedhæftet her.

Og derfor trækker vi os selvfølgelig som evt.

besøgsvenner, idet vi ikke ønsker at melde os frivilligt til at blive diskrimineret.

Hilsner

[klager]”

Koordinatoren skrev samme aften en mail til klager og til formanden for den indklagede forening i A-by

”Jeg videresender samtidig hermed korrespondancen for formanden i [den indklagede forening] [A-by].

Venlig hilsen [koordinator]”

Klager besvarede samme aften koordinatorens mail

”Hej [koordinator]

Ganske fint, den er også indsendt til hovedkontoret samt Ligebehandlingsnævnet udover en uddybende skrivelse.

Vi trækker os selvfølgelig fra at blive etnisk diskrimineret af jer ved henvendelse om at være frivillige besøgsvenner i forventning om en menneskelig relation, når vi alene kan blive tilbudt at være indkøbere i den service-form, som [butik 1] tilbyder folk penge for.

Måske endnu flere bør høre om, hvordan I opfører jer.

Hilsen

[klager]”

Senere samme aften skrev klager en mail til koordinatoren og formanden for den indklagede forening i A-by

”Og hovsa, der er jo en del af korrespondancen, du ikke fik med, den kommer her.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. februar 2020.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 15.000 kr.

Klager har for nævnet fremlagt en annonce fra den indklagede forenings hjemmeside, hvori foreningen søgte frivillige besøgsvenner.

Besøget skulle ifølge annoncen foregå hjemme hos den ældre borger og kunne bestå af en kop kaffe, en snak, en gåtur, et spil kort, cafébesøg eller deltagelse i fællesspisning.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun som adoptivbarn fra Korea og hendes etnisk danske familie har været udsat for diskrimination af den indklagede forening.

På trods af mange online annonceringer efter frivillige besøgsvenner, kan klager og hendes familie kun blive tildelt rollen som indkøber uden at have kontakt til en ældre person.

Det opfatter klager som diskrimination baseret alene på race og etnisk oprindelse.

Klager mener ikke, at det kan være rigtigt, at hendes søn skal opleve, at der diskrimineres ud fra hans mors etniske oprindelse som adoptivbarn.

Klager henvendte sig to gange til den indklagede forening, idet foreningen søgte besøgsvenner til ældre.

Klager og familien kunne tilbyde godt selskab.

Familiens bedsteforældre boede længere borte, så de savnede kontakten til den ældre generation.

De havde som familie noget at tilbyde en ensom ældre, og det kunne derfor være en fordel for alle parter.

På den indklagede forenings hjemmeside samt i deres reklamer på Facebook efterspørger foreningen frivillige besøgsvenner til ældre mennesker, der savner selskab og nye venner.

Indholdet af at være frivillig besøgsven kan ifølge hjemmesiden bestå af en kop kaffe, en gåtur eller et spil kort.

Der er tale om aktiviteter, der indebærer en relation, hvor den ældre og besøgsvennen foretager en meningsfuld aktivitet sammen, og hvor det meningsfulde består i at være sammen om noget.

Da klager første gang rettede henvendelse til den indklagede forening med henblik på at tilbyde og modtage en meningsfuld relation til et ældre menneske fik familien efter visitation af koordinatoren fra A-by at vide, at familien kun kunne tilbydes at være indkøbere i en slags ordning, hvor de alene skulle handle ind efter en indkøbsliste og aflevere dette ved døren.

Ordningen minder om butik 1’s ordning.

Ordningen er ikke baseret på en meningsfuld relation, der har relationen som omdrejningspunkt, men som nærmere er en udveksling af ydelser, hvor en person udfører et stykke arbejde mod erlæggelse af penge fra en anden person.

Det var alene den slags relation, koordinatoren ville tilbyde familien.

Det undrede klager, at familien ikke kunne tilbydes andet end at handle ind, når den indklagede forening aktivt havde annonceret efter frivillige til at besøge og indgå i en relation med ensomme ældre.

Familien afslog og tænkte, at det måske var situationen for den indklagede forening på det tidspunkt, at der ikke i hele A-by fandtes en eneste ældre person, der havde ønsket en frivillig besøgsven.

Da klagers veninde rettede opmærksomheden på mange ensomme ældres behov for en relation ved på Facebook at dele den indklagede forenings annoncering om behovet for frivillige besøgsvenner, rettede klager igen henvendelse til den indklagede forening.

Hun tænkte, at situationen sagtens kunne være en anden, og at der denne gang var nok ældre mennesker, der faktisk ville være glade for en besøgsven.

Klager understregede over for koordinatoren, at det at handle ind for nogen ikke er en relation af den type, som familien med rette forventede ud fra den indklagede forenings markedsføring om en reel relation.

Koordinatoren gav ikke et konkret svar på, om familien kunne være andet end indkøbere.

Klager mener, at der med netop dette svar fandt forskelsbehandling sted.

Klager kan ikke forstå, hvorfor hun og hendes familie ikke kunne blive frivillige besøgsvenner, der kan drikke en kop kaffe, gå en tur eller spille et spil kort med en ældre person, som den indklagede forening efterlyste frivillige til.

Familien er en ganske almindelige lille og velfungerende kernefamilie med mor, far og barn.

Familien er på mange måder, som folk er flest.

Deres kultur er dansk og deres sprog er dansk.

Der dyrkes ikke andre sprog, kulturer eller religioner, der kunne være til hinder for at møde ældre, ensomme mennesker, der hvor de er.

Familien har rene straffeattester, gode uddannelser og stammer geografisk fra A-by og omegn.

Der er hverken objektive kriterier, der kan forklare, hvorfor familien kun kunne tilbydes at være indkøbere for ældre ensomme mennesker, og der er heller ikke subjektive kriterier for, hvorfor familien ikke kunne få lov til at være besøgsvenner på lige fod med andre frivillige besøgsvenner.

Det eneste, der i familiens øjne kan forklare, hvorfor netop de ikke kunne være værdige eller egnede som frivillige besøgsvenner, kan være, at klagers etniske oprindelse ikke er dansk, da hun blev adopteret som lille.

Klager føler, at hun og hendes familie blev udsat for forskelsbehandling og diskrimineret som besøgsvenner alene ud fra etnisk oprindelse og race.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven) og efter lov om etnisk ligebehandling.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race og/eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race og/eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Der er ikke i klagen af 17. februar 2020 eller i klagers efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med korrespondancen med den indklagede forening blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede forening.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Lov om etnisk ligebehandling

<20-9731>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3 og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om delt bevisbyrde