Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - øvrige - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - øvrige - ej medhold

J.nr. 20-9725

En mand klagede til nævnet over forskelsbehandling på grund af handicap.

Manden oplyste, at han i sin kontakt med indklagede, som er en offentlig myndighed, havde oplevet forskelsbehandling i form af mobning og besynderlige forklaringer som svar på, hvorfor hans klager blev overset eller sendt tilbage til den instans, der var klaget over.

Nævnet afviste at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet lagde vægt på, at manden trods opfordringer fra nævnet ikke havde indsendt oplysninger til dokumentation for sit handicap.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at den offentlige myndighed havde udsat manden for forskelsbehandling på grund af handicap.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han i sin kontakt med indklagede, som er en offentlig myndighed, har oplevet forskelsbehandling i form af mobning og besynderlige forklaringer som svar på, hvorfor klagers klager bliver overset eller sendt tilbage til den instans, som der er klaget over.

Klager har fremlagt tre screenshots af dokumenter og internetsider.

Det ene fremlagte screenshot viser et dokument, som er sendt fra indklagede til klager.

Klager oplyser, at de fremlagte screenshots forklarer forløbet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. februar 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager oplyste i klagen, at han har en psykisk sygdom.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet anmodede i brev af 4. juni 2020 klager om at fremsende dokumentation for sit angivelige handicap eksempelvis i form af lægelige oplysninger, der beskriver handicappet og de begrænsninger, det medfører.

Klager fik frist til den 18. juni 2020.

Klager reagerede ikke inden fristens udløb.

Ved brev af 25. juni 2020 rykkede Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet klager for svar på brevet af 4. juni 2020.

Klager fik en ny frist, som blev fastsat til den 9. juli 2020.

¬Klager har ikke reageret på brevet af den 25. juni 2020.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har i sin kontakt med forskellige myndigheder oplevet stor forskelsbehandling i form af mobning og besynderlige forklaringer, som svar på, hvorfor klagers klager bliver overset eller sendt tilbage til den instans, som der er klaget over.

Klager har klaget til en instans over en afgørelse, som indklagede har truffet.

Denne instans fastholdt indklagedes afgørelse.

Indklagede meddelte, at hvis klager vil klage over afgørelsen igen, vil klagen blive sendt til samme instans, som afgjorde, at indklagede var i deres ret til at mobbe, selvom denne såkaldte ret beror på en direkte løgn.

Klager ringede til indklagede den 20. juni 2019 og gjorde dem opmærksom på, at der var sket en ændring den 22. maj 2019.

Dette opkald kom dog aldrig med, selvom et senere brev fra indklagede bekræfter, at opkaldet har fundet sted.

Et ekstra skattekrav blev gennemført den 28. juni 2019 på trods af ændringen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Klager har gjort gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af handicap, blandt andet i form af mobning.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Derudover påhviler det klager at påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har trods opfordringer fra nævnet ikke indsendt oplysninger til dokumentation for sit handicap.

Endvidere er der efter oplysningerne i sagen ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter sagens forløb og udfald har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

<20-9725>

-

§ 1, stk. 1, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 10, om delt bevisbyrde