Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - ansættelse - stillingsopslag - medhold - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - ansættelse - stillingsopslag - medhold - ej medhold

J.nr. 19-61903

En privat institution søgte ved stillingsannonce en pædagogmedhjælper.

Det fremgik af stillingsannoncen, at institutionen var en lille velfungerende institution med 8-9 voksne i alle aldersgrupper, herunder både mænd og kvinder.

Det fremgik desuden, at institutionen gerne ville beholde deres blandede personalegruppe, hvorfor de også opfordrede unge mænd til at søge stillingen.

En kvinde, født i 1960, søgte stillingen.

Kvinden fik afslag på ansættelse.

Kvinden gjorde gældende, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn og alder.

Institutionen oplyste for nævnet, at de endte med at ansætte en mand på 20 år.

Nævnet vurderede, at institutionen havde handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn og en bestemt alder.

Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen.

Nævnet vurderede desuden, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at køn og alder indgik i beslutningsgrundlaget, da kvinden ikke blev indkaldt til samtale.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med en stillingsannonce og afslag på ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Stillingsannoncen var i strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til stillingen som pædagogmedhjælper.

Sagsfremstilling

Indklagede, som er en privat institution, søgte ved stillingsannonce en pædagogmedhjælper 32,5 timer ugentligt fra den 1. februar 2020.

Det fremgår blandt andet af stillingsannoncen:¬

”… Vi kan tilbyde: en lille velfungerende institution med 8-9 voksne i alle aldersgrupper – både mænd og kvinder…

Vi søger: En person som er mødestabil, engageret, fleksibel i forhold til mødetider og børnegruppe, glad og som eventuelt gerne vil uddanne sig som pædagog.

Vi vil gerne beholde vores blandede personalegruppe, derfor opfordrer vi også unge mænd til at søge stillingen.

Du må gerne have lidt erfaring, men det er ikke nødvendigt…”

Klager, som er en kvinde født i 1960, søgte stillingen.

Klagers ansøgning er dateret den 28. oktober 2019.

Klager skrev blandt andet i sin ansøgning: ¬

”… Jeg har en for stillingen måske lidt utraditionel baggrund.

Jeg er 59 år og uddannet jurist og har i en årrække arbejdet med jura i den kommunale verden – blandt andet indkøbsområdet.

Her har jeg haft meget tæt kontakt og daglig med både køkkenmedarbejdere og pædagogisk personale indenfor dagtilbudsområdet.

Og jeg har fået kendskab til det store og meningsfulde arbejde, I udfører.

Det har givet mig lyst til at skifte spor og få et arbejdsliv med mere praktisk og pædagogisk indhold og tættere på borgerne – små som store.

I skriver, at man gerne må have lidt erfaring, men at det ikke er nødvendigt.

Som ung arbejdede jeg som pædagogmedhjælper.

Siden har mine tre egne

børn og nu to børnebørn holdt mig up-to-date med børnelivet.

Og det har gjort, at jeg har bevaret legebarnet intakt og evnen til at møde børn, hvor de er med empati og nærvær.

Jeg er fleksibel og har et rigtig godt humør og er selvfølgelig mødestabil…”

Klager modtog den 28. oktober 2019 en bekræftelse på sin ansøgning.

Det fremgår af bekræftelsen, at hvis klager ikke havde hørt fra indklagede den 1. december 2019, var stillingen besat til anden side.

Klager skrev den 3. december 2019 og igen ved mail af den 11. december 2019 til indklagede og spurgte om indklagede havde mulighed for at oplyse antal ansøgere til stillingen, hvor mange indklagede havde til samtale, samt køn og alder på den ansatte person.

Indklagede svarede den 11. december 2019, at de var uforstående over for klagers henvendelse.

Indklagede oplyste, at de havde ansat den ansøger, som de mente passede bedst i institutionen uanset alder, køn og antallet af ansøgere.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. december 2019.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Indklagede har under sagens behandling oplyst, at de indkaldte to kvinder og tre mænd til samtale, og at de endte med at ansætte en mand på 20 år.

Indklagede har desuden oplyst, at deres medarbejdere er fordelt således

1 kvinde på 59 år

1 mand på 54 år

1 kvinde på 51 år

1 mand på 44 år

1 kvinde på 27 år

1 kvinde på 26 år

1 kvinde på 22 år

Indtil 1. februar 2020 1 kvinde på 21 år

Efter 1. februar 1 mand på 20 år

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn og alder.

Klager ønsker, at nævnet skal tage stilling til, om annonceringen var i strid med loven.

Klager blev ikke indkaldt til samtale.

Klager kan ikke vide hvorfor, men mener, at der er klare omstændigheder, der tyder på, at der kan være sket både alders- og kønsdiskriminering, jf. formuleringen om, at indklagede opfordrer unge mænd til at søge.

Indklagede anfører, at der har været 400 ansøgere i alderen 20-30 år, samt at fem ansøgere, to kvinder og tre mænd, har været til samtale.

Det er vel den konkrete alder på de fem ansøgere, der var til samtale, som er interessant, eftersom det var blandt disse fem, at indklagede fandt deres nye medarbejder.

Indklagede opfordres til at oplyse alderen på disse fem.

Efter det oplyste har der ikke været nogen over 30 år indkaldt til samtale.

¬¬Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke blandt så mange ansøgere også skulle være nogle over 30 år, som havde noget at byde på i forhold til en stilling som pædagogmedhjælper i en vuggestue.

Det var ikke fremført som et krav, at ansøgeren skulle ville uddanne sig til pædagog.

Der er desuden ikke nævnt noget om sygeplejerske eller

psykolog i stillingsopslaget.

Det fremgår ikke af indklagedes bemærkninger, om de fem, der var til samtale, havde tilkendegivet, at de var interesserede i at læse netop til pædagog.

Det er hverken en praktikantstilling, uddannelsesstilling eller studenterjob.

Klager har derfor svært ved at se, at hensynet til fremtidig rekruttering af pædagogstuderende i en konkret stillingsansættelse kan tilsidesætte et hensyn til det, der må være det primære: at sikre at vuggestuebørnene omgives at de personer, der er bedst til at yde den omsorg og sikre den udvikling og læring, som vuggestuebørn har behov for.

Den opgave, vil potentielt kunne løftes uanset alder og køn.

Det er ikke sagligt at sætte et uddannelsespolitisk hensyn før hensynet til ligebehandling.

Der er intet galt i, at en arbejdsgiver ønsker sig et bredest muligt ansøgerfelt.

Derfor er der også mange arbejdsgivere, der i stillingsannoncer opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, religion, etnisk tilhørsforhold m.m. Men når man i særlig grad anfører én gruppe, som indklagede har gjort, indikerer det, at man ikke bare ønsker et bredt ansøgerfelt, men at man i særdeleshed ønsker ansøgninger fra denne bestemte gruppe – i dette tilfælde unge mænd.

Indklagede skriver da også i stillingsopslaget, at de ønsker at beholde den blandede medarbejdergruppe.

Det indikerer kraftigt, at indklagede ved rekrutteringen havde præferencer for køn og alder på deres nye pædagogmedhjælper.

Klagen går ikke på, om indklagede diskriminerer eksisterende ansatte.

Klagen drejer sig udelukkende om, hvorvidt der i den konkrete stillingsbesættelse er foregået aldersdiskrimination direkte eller indirekte.

Oplistningen dokumenterer ikke noget i den sammenhæng.

Indklagede anfører, at der blandt de 400 ansøgere var mange, som var bedre kvalificerede og egnede end klager.

Jeg kender ikke deres baggrund for den vurdering, for stillingsopslaget indeholdt ingen krav til kvalifikationer eller faglige kompetencer overhovedet.

Indklagede anfører, at den unge mand de ansatte havde en smule erfaring som frivillig lektiehjælp.

Det er lidt svært at få øje på, at det skulle være særligt kvalificerende i forhold til vuggestuebørn.

Klager bør tilkendes højeste godtgørelsesniveau.

Indklagede påstår frifindelse.

Indklagede valgte 10 ansøgninger ud der alle levede op til deres ønsker og forventninger.

De 10 ansøgere var fordelt på fire kvinder og seks mænd i alderen 20 – 30 år, der alle gav udtryk for, at de ville læse videre til enten pædagog, sygeplejerske eller psykolog.

Hvilket for indklagede er en fordel, da det viser ønske om at tillære sig en masse viden om faget og arbejdet med børn, samt at indklagede er med til at sikre der kommer kvalificerede studerende til pædagoguddannelsen.

Ambitionen om at læse til pædagog, var derfor også fremhævet som en fordel i stillingsopslaget.

Indklagede kaldte to kvinder og tre mænd til samtale og endte med at ansætte en mand på 20 år som påregner at uddanne sig som pædagog eller psykolog, efter han har fået erfaring.

Han har også en lille smule erfaring som frivillig lektiehjælp, og var den ansøger indklagede til ansættelsessamtalen, følte havde den bedste kemi med resten af personalegruppen.

Det er korrekt, at indklagede i stillingsopslaget skriver, at unge mænd opfordres til at søge.

Det er gjort fordi indklagede erfaringsmæssigt ved, at unge mænd ofte holder sig tilbage fra at søge stilling i en vuggestuegruppe, og gerne vil have så bredt et ansøgerfelt som muligt - uden at nogle holder sig tilbage fra at ansøge.

Indklagede prøver at få dem til at overveje, om vuggestue skulle være en mulighed for dem.

Indklagede afviser påstanden om, at de diskriminerer på grund af alder og køn.

Dette er ikke sandt, hvilket også kan ses på indklagedes personalegruppe, hvor begge køn og alle aldre er repræsenteret.

Der var blot, blandt de 400 ansøgere, mange som var bedre kvalificerede og egnede end klager.

Stillingen er besat med den ansøger, der passer bedst i indklagedes hus.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer uden eller med eksempelvis alder.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Indklagede angav blandt andet i stillingsopslaget

”… Vi kan tilbyde: en lille velfungerende institution med 8-9 voksne i alle aldersgrupper – både mænd og kvinder…

Vi vil gerne beholde vores blandede personalegruppe, derfor opfordrer vi også unge mænd til at søge stillingen…”

Nævnet vurderer, at der ved indklagedes stillingsopslag lå en tilkendegivelse om, at der blev foretrukket unge mandlige ansøgere.

Det er nævnets vurdering, at indklagede har handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af en bestemt alder.

Efter bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling er det tilladt i annoncer at opfordre det underrepræsenterede køn til at søge ansættelse.

Nævnet lægger efter indklagedes oplysninger til grund, at mænd ikke var underrepræsenteret i et omfang, der opfyldte bekendtgørelsens betingelser.

Der er ikke i sagen oplysninger om, at indklagede har søgt om tilladelse til, at fravige lovenes bestemmelser om annonceringsforbud.

Det er herefter nævnets vurdering, at indklagede tillige har handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at udstede bøder eller tilkende godtgørelse i anledning af overtrædelse af forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn eller alder.

Klager, der på ansøgningstidspunktet var 59 år, søgte stillingen som pædagogmedhjælper hos indklagede den 28. oktober 2019.

Klager fik afslag på ansættelse, men ingen begrundelse.

Nævnet vurderer, at der ikke alene på baggrund af indholdet af stillingsopslaget, er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at køn og alder indgik i beslutningsgrundlaget, da klager ikke blev indkaldt til samtale, og at klager derved er blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder og køn i forbindelse med afslag på ansættelse.

Det kan hverken i sig selv eller efter en samlet bedømmelse føre til en anden vurdering, at klagers køn og alder fremgik af ansøgningen, at indklagede endte med at ansætte en ung mand, eller at de fem der blev indkaldt til ansættelsessamtaler var i aldersgruppen 20-30 år.

Klager får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsloven

<19-61903>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2. nr. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 5, om annoncering

-

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 16 a, om delt bevisbyrde