Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 20-3926

En mand med et udenlandsk klingende navn indgav en klage over påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev bedt om at forlade en forretning.

Manden havde oplyst, at butikschefen i forretningen sagde til ham, at han lignende en tyv, og at hun derfor holdt øje med ham.

Manden havde oplyst, at butikschefen senere sagde til ham, at hun ikke ville have ham i forretningen, og at han skulle forlade den omgående.

Manden havde oplyst, at han var af den klare opfattelse, at han blev bedt om at forlade forretningen på grund af sin baggrund og hudfarve.

Forretningen havde bestridt, at butikschefen skulle have sagt noget om tyveri til manden.

Forretningen havde oplyst, at butikschefen bad manden om at forlade forretningen, da han blev vred og fortsatte med at diskutere med butikschefen.

Uanset mandens oplevelse af at blive bedt om at forlade forretningen på grund af sin baggrund og hudfarve var der for nævnet efter de foreliggende oplysninger ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at episoden var begrundet i mandens race eller etniske oprindelse.

Allerede derfor fik klager ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev bedt om at forlade den indklagede forretning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev bedt om at forlade den indklagede forretning.

Sagsfremstilling

Klager, der har et udenlandsk klingende navn, besøgte den 8. januar 2020 den indklagede forretning.

Klager henvendte sig til forretningens butikschef.

Efter at have haft en samtale med klager bad butikschefen klager om at forlade forretningen.

Klager indgav efterfølgende en klage til forretningens hovedkontor.

Af svar til klager af 9. januar 2020 fra kundeservice fremgår

”Hej [klager]

Jeg er virkelig ked af at høre om din oplevelse.

Det er på ingen måde den følelse eller oplevelse vores kunder skal have i vores butikker.

Jeg har tilladt mig at sende din oplevelse videre til butikschefen, så hun kan tage en snak med de ansatte.

Jeg håber du fremadrettet ønsker at handle i vores butikker.

Bedste hilsner

[Navn]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. januar 2020.

Klager fremsatte i klagen påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin baggrund og hudfarve.

Klager deler ikke indklagedes opfattelse af hændelsesforløbet i forretningen.

Klager gik rundt i forretningen, og fik øje på en stander med parfumer.

Klager kiggede herefter på parfumerne for at finde en passende gave til sin ægtefælle.

På et tidspunkt opdagede klager, at der var en kvindelig medarbejder, der viste sig at være butikschefen, der holdt øje med ham på en mærkelig måde.

Klager tænkte i starten ikke nærmere over at blive observeret, men det konstante opsyn blev ved.

Klager henvendte sig til butikschefen og spurgte hende, om der var noget galt, siden hun holdt ham under konstant opsyn.

Butikschefen svarede klager, at han lignede en tyv, og at det var derfor, hun holdt øje med ham.

Klager svarede butikschefen, hvordan hun kunne vide, at han var en tyv, og hvordan man i øvrigt vidste sådan noget.

Butikschefen svarede, at det vidste hun bare.

Butikschefen sagde til klager, at hun ikke ville have ham i butikken, og beordrede ham til at forlade forretningen omgående.

Klager blev krænket, da han uden grund blev beskyldt for at være kriminel og samtidig måtte forlade forretningen.

Klager er af den klare opfattelse, at han blev udsat for den nedværdigende behandling på grund af sin baggrund.

Den måde, der blev holdt øje med klager på, var i den grad anderledes end den måde, hvorpå medarbejdere holder øje med kunder for at kunne assistere, når der bliver bedt om det.

Krænkelsen skete, uden at der var nogen årsag til det.

Dialogen med butikschefen foregik i andre tilstedeværende kunders påhør, hvilket gjorde situationen særligt ydmygende for klager.

Klager er en kendt person i byen, hvor forretningen er beliggende, og kører taxa.

Det kan ikke udelukkes, at andre kunder var vidende om, hvem klager er.

Klager har altid handlet i forretningen, og er medlem af forretningens medlemsklub.

Klager handler i forretningen for cirka 15.000-20.000 kr. om året.

Klager vil ikke finde sig i at blive behandlet på denne måde.

Svaret fra forretningens kundeservice indeholdt meddelelse om, at de ville sende klagen til forretningens butikschef.

Dette udgør den samme person, som har udsat klager for den krænkende behandling.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Indklagede deler ikke klagers opfattelse af hændelsesforløbet i forretningen.

Klagen bør derfor afvises.

Butikschefen observerede, som oplyst af klager, at klager befandt sig i butikken.

Butikschefen holdt øje med klager, da han blev ved med at eftersøge varer.

Butikschefen bemærkede hurtigt, at klager også holdt øje med hende.

Klager henvende sig til butikschefen og spurgte hende om, hvad hun lavede.

Hertil svarede butikschefen, at hun passede sin butik.

Klager blev herefter vred.

Klager ville vide, om butikschefen troede, at han stjal.

Butikschefen svarede endnu engang, at hun bare passede sin butik.

Butikschefen bad herefter stille og roligt klager om at forlade forretningen for at opretholde roen i forretningen.

Det skete fordi, klager blev ved med at diskutere med butikschefen og gentage, om hun troede, at han var en tyv.

Det er normal kutyme i indklagedes forretninger, at de ansatte holder øje med kunderne, primært for at kunne tilbyde assistance, men også for at observere, om alt ser ud til at være, som det skal.

Det var klager som først henvendte sig til butikschefen.

Butikschefen sagde på intet tidspunkt noget til klager om tyveri eller om, at han lignede en tyv eller lignende.

Butikschefen gentog hver gang over for klager, at hun bare passede sin butik.

Butikschefen hævede ikke stemmen på noget tidspunkt.

En anden ansat i butikken var vidne til episoden, og har bekræftet butikschefens beskrivelse af hændelsesforløbet.

Det er beklageligt, at klager føler sig udsat for forskelsbehandling i forretningen.

Det har aldrig været indklagedes hensigt.

Butikschefen ytrede sig ikke på noget tidspunkt på en måde, som kunne fortolkes i retning af forskelsbehandling hverken på grund af race, etnisk oprindelse eller andet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en bestemmelse, betingelse eller praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev den 8. januar 2020 af butikschefen bedt om at forlade den indklagede forretning.

Klager har oplyst, at butikschefen ved klagers henvendelse til hende svarede, at han lignende en tyv, og at det var derfor, hun holdt øje med ham.

Klager har oplyst, at han svarede butikschefen, hvordan hun kunne vide, om han var en tyv.

Til det svarede butikschefen ifølge klager, at det vidste hun bare.

Klager har oplyst, at butikschefen herefter sagde til ham, at hun ikke ville have ham i forretningen, og at han skulle forlade den omgående.

Klager har oplyst, at han er af den klare opfattelse, at han blev bedt om at forlade forretningen på grund af sin baggrund og hudfarve.

Indklagede har bestridt, at butikschefen skulle have sagt noget om tyveri til klager.

Indklagede har derimod oplyst, at butikschefen ved klagers henvendelse svarede, at hun bare passede sin forretning.

Indklagede har videre oplyst, at butikschefen bad klager om at forlade forretningen, da han blev vred og fortsatte med at diskutere med butikschefen.

Uanset klagers oplevelse af at blive bedt om at forlade forretningen på grund af sin baggrund og hudfarve er der for nævnet efter de foreliggende oplysninger ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at episoden var begrundet i klagers race eller etniske oprindelse.

Allerede derfor får klager ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<20-3926>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om delt bevisbyrde