Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - uddannelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - uddannelse - ej medhold

J.nr. 19-49325

En pige med et udenlandsk klingende navn fik en påtale for at være udeblevet fra en idrætstime sammen med nogle veninder.

Pigens far mente, at pigen alene fik påtalen på grund af hendes etnicitet, idet etnisk danske elever, der også udeblev fra idrætstimen, ikke fik en påtale.

Nævnet lagde på baggrund af oplysninger fra den indklagede skole til grund, at de elever, der ikke fik en påtale, var lovligt fritaget fra idrætstimen af forskellige årsager, herunder en brækket arm.

Pigen var derimod ikke fritaget fra undervisningstimen.

Nævnet vurderede derfor, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at skolens irettesættelse af pigen var udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og/eller etnicitet.

Pigen fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik en påtale.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager fik en påtale.

Sagsfremstilling

Klager har den 6. oktober 2019 klaget til Ligebehandlingsnævnet over sin folkeskole.

Klagen er indsendt af klagers far som værge for klager.

Der er i klagen og klagers efterfølgende bemærkninger beskrevet en episode, som efter klagers opfattelse er udtryk for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Klager har et udenlandsk klingende navn.

Klagers far har oplyst, at klager er født og opvokset i Danmark.

Hun har dansk statsborgerskab.

I efteråret 2018 udeblev klager fra en idrætstime sammen med nogle veninder.

Den 26. juni 2019 skrev klagers far følgende e-mail til skolelederen om hændelsen

”…

En dag i efteråret 2018, henter jeg [Klager] fra skolen, hvor hun fortæller at de, på egen hånd, skulle cykle ud til […] område, til en idrætstime.

Hun kunne i midlertidigt ikke finde frem til stedet og vender tilbage med nogle elever.

Det drejer sig om 3 tosprogede og 2-3 etniske danske elever.

De 3 tosprogede bliver først skældt ud af [klasselærer] og bliver sendt op til afdelingslederen [navn] som også skælder dem ud.

[Klasselæreren] og [afdelingslederen] skælder ud på en voldsom og upædagogisk måde, imens de etniske danske elever sidder tilbage uden konsekvenser.

[Klager] fortæller så at de danske elever ikke fik skæld ud og spørger så mig om det er fordi at hun og de 2 andre har fået skæld ud fordi de er udlændinge.

Jeg vente tilbage med det samme, og vil tale med skolelederen, men de var gået hjem til den tid, så jeg lagde besked ved sekretæren.

Dagen efter bliver jeg ringet op af [afdelingslederen], som fortæller at han ikke har kendskab til at der skulle være andre elever(nærmere specificeret som etniske danske elever) som havde udeblevet fra timen ved [lokation].

Han fortæller videre at han ikke ser på hudfarve og at han vil undersøge hændelsen.

[Afdelingslederen] har aldrig vendt tilbage med en opfølgning.

Efter denne episode, overvejede at skifte skole idet jeg kan se der sker en forskelsbehandling af børn i skolen.

…

… Der burde ikke være forskelsbehandling på en offentlig

skole med lærer som er lønnet af staten/kommunen.

Selv hvis [klager] vil ignorere sådanne hændelser på en offentlig skole med offentlige medarbejdere, vil jeg som forældre ikke acceptere en forskelsbehandling af mit barn på en offentlig institution.

…”

Den 28. juni 2019 svarede skolelederen følgende

”…

1.

Du beskriver ganske rigtig en episode, der fandt sted i forbindelse med en idrætslektion, hvor undervisningen denne gang foregik ude på skaterramperne på [lokation].

[Navn], der er også har 7. årgang til idræt kommer forbi klassen, og opdager, at der sidder en flok elever tilbage.

Det drejer sig bl.a. om [klager] og hendes to veninder.

De øvrige elever var fritaget af forskellige årsager, bl.a. en brækket arm.

Hun beder pigerne om at tage af sted, de siger ja, men [navn] finder efterfølgende ud af, at de ikke er gået.

Det er dette, der er årsagen til, at [klasselæreren] som klasselærer efterfølgende tager fat i pigerne.

Som hun også sagde på mødet er det væsentligt, at vi kan stole på, at eleverne gør det, vi beder dem om.

Der er derfor heller ikke tale om, at pigerne er blevet forskelsbehandlet i forhold til de elever, der opholdt sig i klasselokalet, da [navn] opdager dem.

2.

[Afdelingslederen] og [klasselæreren] var ikke voldsomme eller råbte af pigerne, da de bliver samlet på kontoret.

Til gengæld er det for mange elever en ubehagelig oplevelse at blive konfronteret med, at de har gjort noget galt - i dette tilfælde fortalt en løgn.

Det gør indtryk.

3.

[Klasselæreren] forklarede på mødet, at det er en vurdering i situationen.

Hun oplevede den gang, at [klager] og hendes veninder havde forstået, hvad det var, vi fremadrettet forventede af dem, og det har også efterfølgende vist sig, at [klager] i den grad har taget det til sig.

Hvis vi ser på dette skoleår, så ser vi i skolen, at hun er i en meget positiv udvikling, og at hun ved mange lejligheder har bevist, at [klasselæreren] har kunnet stole på hende.

Det er i den grad positivt.

Til gengæld ville du som forældre straks få at vide, hvis en irettesættelse ikke giver det ønskede resultat.

Dvs. hvis [klager] havde fortsat med at udeblive fra fag, eller vi gentagende gange havde taget hende i ikke at fortælle sandheden.

4.

…

5.

[Afdelingslederen] lovede, at han ville følge op på sagen - dvs. finde ud af, om der var nogle af de andre elever, der havde været til stede i klassen, der også havde pjækket.

Ved at spørge idrætslæreren, finder han ud af, at det er der ikke, og dermed ender sagen for ham.

Dette er ikke det sammen som, at sagen ikke er vigtig for ham, for det er den.

Han oplever til gengæld, at han har gjort det,

han lovede.

Som han sagde på mødet, så var han her efterfølgende ked af, at han ikke i telefonsamtalen med dig i stedet havde bedt dig om at tag kontakt til [klasselæreren].

Hun var den, der som klasselærer var bedst inde i, hvad det hele drejede sig om.

Dermed kunne mange af de efterfølgende misforståelser og bekymringer være undgået.

Men det er det, vi kan lære af situationen.

6.

Episoden ligger tilbage til engang i efteråret.

Idrætslæreren [navn] er hende, der opdager eleverne i klassen, og ifølge hende er der ud over [klager] og hendes veninder tre andre.

De tre andre var af forskellige årsager fritaget fra idræt.

Dvs. de havde en aftale med idrætslærerne om, at de ikke skulle deltage i idræt og den angivne aktivitet den pågældende idrætstime.

…”

Den 4. juli 2019 skrev klagers far en e-mail til skolelederen, hvor han bl.a. påpegede, at han har fået forskellige tilbagemeldinger fra skolen vedrørende antallet af elever, der ikke deltog i idrætstimen.

Den 5. juli 2019 svarede skolelederen via e-mail klagers far således

”…

Det er rigtigt at [klasselæreren] på mødet siger, at der først er en så to andre i klassen, men det ændrer ikke på det faktum, at alle dem der var tilbage havde fået lov til at blive tilbage, fordi de var fritaget fra idræt.

[Klager] og hendes veninder var ikke fritaget.

De snyder til gengæld fra at komme ud på [lokation], hvor de skulle have været med til den idrætsaktivitet, der foregik der.

De siger til

[navn], at de nok skal gå derud, men efterfølgende viser det sig, at det ikke er sket.

…”

Efterfølgende fortsatte klagers far og skolelederen korrespondancen om episoden.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, da hun modtog en påtale for at blive væk fra en idrætstime.

Etniske danskere modtog derimod ikke en påtale.

Der var seks elever, der pjækkede fra idrætstimen i efteråret 2018.

Klasselæreren skældte kun de tre ikke-etnisk danskere ud.

Disse tre elever blev ført til afdelingslederen, hvor de fik skæld ud, mens de tre etniske danskere måtte blive tilbage i klassen.

Forældrene blev ikke orienteret om hændelsen på intranettet.

Klagers far tog omgående telefonisk kontakt til indklagede, hvorfor de tidligere end maj 2019 var klar over, at han var utilfreds med hændelsen.

Klager er født og opvokset i Danmark.

Hun skulle ikke føle sig anderledes på grund af sine forældres etnicitet.

Klager blev flyttet til sin nuværende skole, da hun bedre kunne blive integreret på denne skole.

Klagen blev ikke indgivet tidligere grundet manglende kendskab til Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede gør gældende, at meddelelsen af en påtale til klager, samt det efterfølgende forløb, var både retmæssigt og uden diskrimination.

Det forhold, at klagers far er uenig i påtalen, og at forløbet kunne og burde have været anderledes, er ikke det samme som, at klager blev udsat for diskrimination.

De elever, der, udover klager og hendes veninder, var tilbage i klassen var alle blevet fritaget fra idrætstimen af forskellige årsager.

Klager havde ikke lovlig grund til fravær fra idrætstimen, hvorfor hun fik en påtale.

Forældrene blev ikke orienteret via forældreintra, idet skolen oplevede, at klager havde forstået, hvad der fremadrettet blev forventet af hende.

Indklagede blev først bekendt med, at klagers far var utilfreds i maj 2019.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager og klagers veninder fik en påtale for at være udeblevet fra en idrætstime.

Elever af etnisk dansk oprindelse, der var udeblevet fra samme idrætstime, fik ikke en påtale.

Nævnet lægger på baggrund af oplysningerne fra indklagede til grund, at de elever, der ikke fik en påtale, var fritaget fra at deltage i idrætstimen af forskellige årsager, herunder en brækket arm.

Klager var derimod ikke fritaget fra at deltage i undervisningstimen.

Nævnet vurderer, at der ikke i klagen af 6. oktober 2019 eller i sagens oplysninger i øvrigt, er påvist nogen faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at skolens irettesættelse af klager var udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<19-49325>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om delt bevisbyrde