DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0403
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0403
Ekstra Bladet får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse
I artikler fra juni 2019 bragte Ekstra Bladet kritisk omtale af en persons og hans virksomheds forvaltning af en klients aktiver.
Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om dem, herunder at Ekstra Bladet fejlagtigt havde skrevet, at personen har modtaget et Rolex ur fra sin klient.
Personen klagede desuden over artiklens kritik ikke blev forelagt ham på et efter omstændighederne fyldestgørende grundlag og i rimelig tid, samt afvisning på sletning og genmæle.
Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig forelæggelse, men udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
[Klager 1] og [Klager 2] ved [Advokat A] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Følges tæt af politiet” , ”[Person A]s danske enke frygtes udnyttet” , ”Det er min søns værk” , ”Jeg er ikke advokat for [Klienten]” og ”Advokaten havde licens til at betale” , som blev bragt henholdsvis den 13. juni 2019, den 14. juni 2019 og den 20. juni 2019 på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk og i den trykte udgave, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om dem, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.
Klagerne har desuden klaget over Ekstra Bladets afvisning af deres anmodning om sletning og genmæle.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler skrev Ekstra Bladet den 12. juni 2019 kl.
14:45 følgende via mail til [Klager 1]
”Kære [Klager 1]
Jeg er journalist på Ekstra Bladet og har d.d. forsøgt at ringe til dig.
Anledningen er en artikel, hvori der optræder oplysninger, som du skal have mulighed for at forholde dig til og kommentere.
Du må meget gerne ringe retur.
Mit nummer er
[Telefonnr.
]
Da jeg skriver op til en deadline, håber jeg, du har mulighed for at vende tilbage hurtigst muligt.
Ser frem til at høre fra dig.
Venlig hilsen
[Journalisten]
Ekstra Bladet”
De påklagede artikler
Ekstra Bladet bragte den 13. juni 2019 kl.
18:17 artiklen ”Følges tæt af politiet” på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Det kan få strafferetslige konsekvenser, hvis domstol stadfæster, at [Klienten] skal under økonomisk administration”
Af artiklen fremgår følgende
”Afgørelsen om at forsyne [Person A]s enke [Klienten] med en økonomisk værge er anket til en appelret i [Land A].
Såfremt dommen stadfæstes, kan det udløse en straffesag mod den eller de personer, der kommer under mistanke for at have udnyttet den 78-årige velhaver.
Det vurderer kilder med kendskab til den konkrete sag og retssystemet i [Land A] over for Ekstra Bladet.
Ifølge kilderne er der allerede udpeget en såkaldt undersøgelsesdommer til at stå i spidsen for en efterforskning.
Beslutningen om at tildele [Klienten] en økonomisk værge kom, efter millionerne de seneste år er fosset ud af hendes konto og over til konti kontrolleret af danskeren [Klager 1], som i [Land B] driver firmaet [Klager 2].
Retten i [Land A] har vurderet, at [Klienten] efter tabet af først sin datter og dernæst ægtefællen [Person A] har været i en udsat situation og kan være blevet udnyttet.
Alene omkostningerne til [Klager 1] rådgivning beløber sig ifølge en retsbog dateret 29. maj, som Ekstra Bladet har fået indblik i, i perioden november 2017 til december 2018 til 1,3 mio. kroner.
En anden, enkeltstående udgift, som fremhæves er fire mio. kroner, som 13. april 2017 blev overført fra [Klienten] til [Klager 1] konto og var en gave til udlandsdanskerne [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B].
Parret var venner med [Person A] og [Klienten] frem til filmstjernens død og er ifølge Ekstra Bladets oplysninger ligeledes nære venner med [Klager 1].
Den største overførsel er dog dateret 5. juni 2018.
Her blev 2,5 mio. euro, svarende til cirka 18,6 mio. kroner via [Klager 1] overført til fonden [Fonden], som er hjemhørende i [Land C].
Hvad fonden går ud på, og hvem der i dag har råderet over midlerne, er uklart, men [Klienten] frygter, at hun ikke længere selv har adgang til pengene.
Blandt de øvrige dispositioner, som er blevet fremlagt i retten, findes et beløb på 120.000 euro – knap 900.000 kroner.
Pengene menes blandt andet brugt på et Rolex-ur givet i gave til [Klager 1].
Ekstra Bladet har forsøgt at kontakte [Klager 1] samt [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B].
De har ikke besvaret henvendelserne.
”
Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Sagen kort” .
Af faktaboksen fremgår følgende
”25. juli 2016 dør [Klienten]s 47-årige datter, [Datteren].
5. april 2017 forærer [Klienten] det konkursramte par [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B] fire millioner kroner som tak for venskabet med [Datteren] og den fortsatte støtte til hende selv og [Person A].
23. maj 2017 dør [Person A] i [Land B] efter længere tids kræftsygdom.
Juni 2017 introduceres [Klienten] for advokaten [Klager 1] via [Udlandsdansker-parret].
29. maj 2019 beslutter retten i [Land A], at [Klienten] skal have en økonomisk værge, da det frygtes, at hun kan være blevet udnyttet.
Dette begrundes blandt andet med en revisorgennemgang af overførsler fra enken til [Klager 1]s firma [Klager 2].
”
Til artiklen er endvidere indsat et billede af [Klienten] og [Person A], der ses siddende på en restaurant.
Billedet er ledsaget af følgende tekst
”[Klienten] blev i maj tildelt en økonomisk værge af retten i [Land A].
Dommen er anket.
En stadfæstelse vil udløse en straffesag, vurderer kilder over for Ekstra Bladet.
”
Til artiklen er derudover indsat et billede af [Klager 1], der ses iført et jakkesæt.
Billedet er ledsaget af følgende tekst
”63-årige [Klager 1]s rådgivning af [Klienten] granskes af myndighederne i [Land A].
”
Ekstra Bladet bragte den 13. juni 2019 forsidehenvisningen med overskriften ”[Person A]s enke lænset for millioner” med et forsidebillede af [Person A] og [Klienten].
Af forsidehenvisningen fremgår endvidere teksten ”[Klienten] frygtes udnyttet” og ”Sat under administration af domstol” .
Inde i avisen bragte Ekstra Bladet artiklen ”[Person A]s danske enke frygtes udnyttet” i Ekstra Bladets trykte avis i sektion 1, side 6-7.
Artiklen har følgende underrubrik
”MYSTIK OM MILLIONREGNINGER: Retten i [Land A] har udstyret [Klienten] med en økonomisk værge efter alarmerende udgifter til gaver og advokatregninger.
”
Af artiklen fremgår følgende
”Millionerne er de seneste år fosset ud af kontoen hos [Person A]s enke, [Klienten], og over til konti kontrolleret af den danske advokat [Klager 1].
Han har fungeret som enkens primære rådgiver siden filmstjernens død, men retten i [Land A] har vurderet, at [Klienten] kan være blevet udnyttet og har på den baggrund besluttet at sætte den 78-årige kvinde under økonomisk administration.
Det fremgår af en afgørelse fra retten, som Ekstra Bladet har fået indblik i.
I dommen, som blev afsagt i slutningen af maj, besluttes det, at [Klienten] tildeles en værge af den [Land A] domstol.
Anseelige formuer
Baggrunden for retssagen er de økonomiske dispositioner, som [Klienten] i samråd med [Klager 1] har foretaget efter tabet af først sin datter og siden ægtefællen.
[Klienten] mistede i juli 2016 datteren [Datteren], som døde efter længere tids sygdom.
Året efter døde [Person A], ligeledes efter et sygdomsforløb.
Begge efterlod sig anseelige formuer.
Allerede i tidsrummet mellem de to dødsfald begyndte [Klienten] ifølge retsbogen at strø om sig med svimlende summer.
Fælles for dispositionerne er, at de skete i samråd med [Klager 1], som driver firmaet [Klager 2] med base i [Land B].
En gennemgang af overførsler fra [Klienten] til [Klager 1]s firma fremlagt i retten vidner om, at store summer er forsvundet fra kvindens egne konti med hans mellemkomst.
En mystisk fond
Alene omkostningerne til [Klager 1] advokatbistand beløber sig i perioden november 2017 til december 2018 til 1,3 mio. kroner.
En anden, enkeltstående udgift, som fremhæves er fire mio. kroner, som 13.
april 2017 blev overført fra [Klienten] til [Klager 1]s konto og var en gave til udlandsdanskerne [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B].
Parret var venner med [Person A] og [Klienten] frem til filmstjernens død og er ifølge Ekstra Bladets oplysninger ligeledes nære venner med [Klager 1].
Den største overførsel er dog dateret 5. juni 2018.
Her blev 2,5 mio. euro, svarende til cirka 18,6 mio. kroner via [Klager 1] overført til fonden [Fonden], som er hjemmehørende i [Land C].
Hvad fonden går ud på, og hvem der i dag har råderet over midlerne, er uklart, men [Klienten] frygter, at hun ikke længere har adgang til pengene.
Blandt de øvrige dispositioner, som er blevet fremlagt i retten, findes et beløb på 120.000 euro - knap 900.000 kroner.
Pengene menes blandt andet brugt på et Rolex-ur givet i gave til [Klager 1].
Dommen er anket til næste retsinstans.
Generøs gave til vennepar
Fire millioner danske kroner - kvit og frit.
Så generøs var gaven fra [Klienten] til det konkursramte par [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B].
Beløbet fremgår af retsbogen i sagen fra [Land A], hvor den 78-årige enke tildeles en værge.
Ekstra Bladet har desuden fået indblik i det gavebrev, hvori hun motiverer tildelingen.
Glad for støtten
I brevet fremgår det, at [Klienten] var taknemmelig over [Udlandsdansker-parret]s venskab med datteren [Datteren], der døde som 47-årig i 2016.
Hun var ligeledes glad for den støtte, parret på daværende tidspunkt ydede hende og [Person A], som døde kort efter gavegiveriet.
På den baggrund ønskede [Klienten] at skænke udlandsdanskerne de fire millioner, mens hun endnu selv er i live.
Gik konkurs i Danmark
To dage efter gavebrevets dato kvitterede [Udlandsdansker-parret] for modtagelsen i en e-mail.
Heri præciserede de, at de fire millioner skulle overføres til [Klager 2] i [Byen] - det vil sige [Klager 1]s firma, [Klager 2].
[Udlandsdansker A]s tøjfirma [Tøjfirmaet] blev i 2013 opløst efter konkurs i Danmark.
Han flyttede derpå til England med sin hustru, [Udlandsdansker B].
De er i dag bosiddende i Frankrig.
Ekstra Bladet har kontaktet [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B] på telefon og e-mail med henblik på en kommentar.
De har ikke besvaret vores henvendelser.
'Jeg er dybt bekymret'
5. juni 2018 blev 2,5 mio. euro svarende til cirka 18,6 mio. kroner overført fra [Klienten] til [Klager 1]s firma [Klager 2]s konto hos [Bank A] i [Byen].
Beløbet skulle angiveligt anbringes i fonden [Fonden] i [Land C], fremgår det af retsbogen fra [Land A], som Ekstra Bladet har fået indblik i.
Hvor er pengene?
Men [Klienten] var tilsyneladende ikke informeret om eller afklaret med, hvad der blev af hendes penge.
Det fremgår af et brev fra oktober 2018 stilet til [Klager 1] og underskrevet '[Klienten]', [Klienten]s borgerlige navn.
'Jeg er dybt bekymret over, hvor mine 2,5 mio. euro er henne', lyder det blandt andet i brevet.
Derudover udbeder enken sig en bekræftelse på, at pengene stadig er anbragt under hendes navn.
Ekstra Bladet vil gerne spørge [Klager 1] om, hvorvidt han besvarede brevet samt om, hvad formålet med fonden er.
Han har ikke besvaret vores henvendelser.
”
Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Sagen kort” .
Af faktaboksen fremgår følgende
”25. juli 2016 dør [Klienten]s 47-årige datter, [Datteren].
5. april 2017 forærer [Klienten] det konkursramte par [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B] fire millioner kroner som tak for venskabet med [Datteren] og den fortsatte støtte til hende selv og [Person A].
23. maj 2017 dør [Person A] i [Land B] efter længere tids kræftsygdom.
Juni 2017 introduceres [Klienten] for advokaten [Klager 1] via [Udlandsdansker-parret].
29. maj 2019 beslutter retten i [Land A], at [Klienten] skal have en økonomisk værge, da det frygtes, at hun kan være blevet udnyttet.
Dette begrundes blandt andet med en revisorgennemgang af overførsler fra enken til [Klager 1]s firma [Klager 2].
12. juni 2019 ankes dommen i [Land A] til næste retsinstans.
”
Til artiklen er endvidere indsat et billede af [Klager 1], der ses iført et jakkesæt.
Billedet er ledsaget af følgende tekst
”Den 63-årige danske advokat [Klager 1] flyttede i 1984 til Storbritannien, hvor han var medindehaver af [Advokatfirmaet].
Han driver i dag firmaet [Klager 2].
Det er blandt andet overførsler fra [Klienten] til [Klager 1] selskab, der har fået retten i [Land A] til at udstyre enken med en økonomisk værge.
”
[Klager 1] besvarede den 14. juni 2019 via mail Ekstra Bladets henvendelse med følgende ord
”Jeg udtaler mig principielt aldrig om klientforhold til pressen eller andre.
”
[Klager 1] svarede efterfølgende til Ekstra Bladet
”I respekt for domstolene kommenterer jeg principielt ikke verserende retssager.
Jeg er i øvrigt ikke part i den omtalte sag fra [Land A].
Jeg er heller ikke hverken advokat eller formueforvalter for [Klienten].
De udokumenterede beskyldninger, [Sønnen] fortsætter med, nu mod min person og min virksomhed, er i strid med sandheden.
”
Ekstra Bladet bragte den 14. juni 2019 artiklen ”Det er min søns værk” i Ekstra Bladets trykte avis i sektion 1, side 4-5.
Artiklen har følgende underrubrik
”[KLIENTEN] AFVISER MISBRUG: [Person A]s danske enke mere end antyder, at hendes søn står bag økonomisk umyndiggørelse, som retten i [Land A] for nylig har idømt hende.
”
Af artiklen fremgår følgende
”[Klienten] - kendt som enke efter [Person A] - er bestyrtet over at være blevet sat under administration.
Det skriver hun i et brev til Ekstra Bladet, som hun kræver bragt i avisens spalter som svar på afsløringen af, at den 78-årige jetsetdronning ved en [Land A] domstol er blevet tildelt en økonomisk værge.
Som Ekstra Bladet i går beskrev, er millionerne de seneste år fosset ud af den aldrende skønheds konto og over til konti kontrolleret af den danske advokat [Klager 1], som i [Land B] driver firmaet [Klager 2].
Udsat situation
[Klienten], som har været en kendt skikkelse i Danmark gennem årtier - særligt efter at hun og [Karakteren]-skuespilleren forelskede og giftede sig - har ifølge retten i [Land A] muligvis været i en udsat situation oven på først sin alt for unge datters og dernæst sin elskede mands dødsfald i 2016 og 2017.
Tragedierne kan ifølge retten have været medvirkende til, at kvinden kan være blevet udnyttet økonomisk.
Det afviser [Klienten] dog pure over for Ekstra Bladet, som hun mener, har blandet sig unødigt i private affærer.
Hun anfører i det to sider lange brev, forfattet på engelsk, at hun er blevet afskåret muligheden for at komme til orde i forbindelse med Ekstra Bladets historie.
Sådan forholder det sig ikke.
Ekstra Bladet har ad flere kanaler forsøgt at få [Klienten]s kommentarer - desværre uden held.
[Klienten] skriver til Ekstra Bladet, at den skandaløse misere er udløst af hendes søn, [Sønnen], som ifølge hende er ophavsmand til retssagen, som hun nu har appelleret.
Hun mere end antyder, at sønnen af egoistiske årsager forsøger at tegne et billede af, at ’jeg ikke er ved mine fulde fem’.
’Det er ikke sandt.
Jeg ved lige nøjagtigt, hvad jeg foretager mig, og præcis hvor mine penge er’, skriver kvinden.
Skattet ven
Som Ekstra Bladet skrev torsdag, har [Klienten] honoreret advokat [Klager 1] med intet mindre end 1,3 millioner kr. i perioden november 2017 til december 2018.
Det er der dog ifølge [Klienten] intet odiøst i, for [Klager 1] er ifølge hende ’en mangeårig skattet ven af min afdøde datter og mig selv siden slutningen af 90’erne’.
’Jeg har fuld tillid til ham og har for første gang i mit liv hånd i hanke med mine egne sager med the family office ([Klager 1]s virksomhed, red.), mine advokater og banken, og jeg er ikke blevet bedraget’, lyder det.
Ikke kun [Klager 1] har nydt godt af [Klienten]s gavmildhed.
Parret [Udlandsdansker B] og [Udlandsdansker A] modtog ifølge Retten i [Land A] for godt to år siden fire millioner kr. i gave.
’[Udlandsdansker-parret] er og har været mine nære venner i over 25 år.
Deres hjælp til mig, [Datteren] og [Person A] har været overvældende til alle tider gennem alle disse år’, skriver [Klienten].
Sønnen: Jeg er desperat
[Klienten]s søn, [Sønnen], lægger over for Ekstra Bladet ikke skjul på, at han er bekymret over sin mors økonomiske dispositioner efter ægtefællen [Person A]s død.
- Jeg er desperat for at få stoppet [Klager 1], der udnytter min mor, som ikke kan overskue situationen.
Jeg har siden efteråret 2017 forsøgt at have en kommunikation med [Klager 1] om, at en anden end han får indblik i de her dispositioner, siger [Sønnen] til Ekstra Bladet.
Trods talrige henvendelser til [Klager 1] er det efter [Sønnen]s udsagn ikke lykkedes ham at få indblik i, hvordan den 63-årige [Klager 1] forvalter sin rolle som [Klienten]s rådgiver.
100.000 euro
- Det har han fra start været afvisende over for.
Nu har jeg brugt 100.000 euro (ca. 750.000 kr., red.) på advokater.
Efter min overbevisning bliver min mor manipuleret af [Klager 1] og [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B], siger [Sønnen] om retssagen og [Udlandsdansker-parret].
- Mit ærinde er først og fremmest, at [Klager 1] ikke ødelægger andre familier, sådan som han har gjort det for min mor og mig.
Jeg er holdt op med at give min søn lommepenge
53-årige [Sønnen] er vred over, at hans mor er holdt op med at give ham lommepenge.
Så enkelt kan den redelighed, som [Klienten] ufrivilligt er havnet i, forklares, hvis man spørger adelskvinden selv.
’Hele dette syndige rod, som denne sag har bibragt mig, handler udelukkende om, at jeg er holdt op med at give min søn lommepenge.
Jeg har i årevis støttet min søn og betalt for næsten alt, han har ønsket og har.
Jeg elsker min søn og har ønsket, at han skulle kunne forsørge sig selv.
Det har han aldrig gjort, men i stedet forårsaget mig en masse sorg og udgifter ved at komme med usande beskyldninger’, skriver velhaversken til Ekstra Bladet.
Tvunget til at underskrive
[Klienten] langer selv ud efter sin voksne søn, som hun beskylder for i oktober i fjor at have forfattet et brev i hendes navn, som han efterfølgende tvang hende til at underskrive.
I brevet, som er gengivet i den for [Klienten]s økonomisk indskrænkende afgørelse fra retten i [Land A], udtrykker hun bekymring for, hvor et beløb på svimlende 2,5 mio. euro (ca. 18,6 mio. kr., red.) af hendes formue er forsvundet hen.
’Det var løgn, men jeg underskrev det under tvang, og min søn ved det’, skriver [Klienten] om brevet, som bærer hendes underskrift.
”
Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Sådan gjorde vi” .
Af faktaboksen fremgår følgende
”Ekstra Bladet har forud for publiceringen af artiklerne om [Klienten] og retssagen i [Land A] vedrørende hendes økonomi forsøgt at få hendes kommentar og udlægning.
Det er sket gennem gentagne henvendelser til hendes nærmeste rådgiver, [Klager 1], og dennes sekretær.
Desværre uden held.
Ekstra Bladet har desuden gentagne gange kontaktet ægteparret [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B] for at få deres kommentar.
De har ikke besvaret henvendelserne.
Ekstra Bladet er i besiddelse af relevante retsdokumenter i forbindelse med sagen.
”
Til artiklen er endvidere indsat et billede af et brev dateret den 13. juni 2019 fra [Klienten] til Ekstra Bladet.
Af brevet fremgår følgende
”[Chefredaktøren] and [Journalisten],
I am writing to you following the article in today’s Ekstra Bladet, about me and my family, my husband the late [Person A] and my personal and private matters.
It is correct that my son has instigated a court case against me in [Land A] and whilst the court decided that an additional person should be appointed to work with me and my advisors against my will I have yesterday appealed this decision.
I believe that your paper may be in breach of the Press Ethical Rules which you should abide by because you did not even allow me to comment on the article before going public with confidential and private matters that no one should have to read in a paper.
You failed to make contact with me or even attempt to get my side of this most personal of maters.
You have failed to verify some very alarming facts most of which are not only very personal but completely wrong and untrue.
Your information must have come from my son [Sønnen], who out of self-interests has tried to suggest that I am not of sound mind.
This is not true.
I know exactly what I am doing and know exactly where my money is.
The gifts that you refer to are personal to me and should not have been disclosed to your readership.
Your whole conduct lacks proper verification of my side of the story and is extremely detrimental not only to me, but the other people you mention in the article.
Your reference that millions may have been drained from my accounts is scandalous and gives and impression of deception and abuse which is far from the truth.
The Courts have not decided that I may have been defrauded of millions and it appalling that you say so.
This is a serious allegation and it is totally untrue supported.
It is a lie.
It was my decision to appoint [Klager 2] owned by [Klager 1], a long standing trusted friend of my late daughter and myself since the 90’s.
I have absolute trust in him and am for the first time in my life in charge of my own affairs with the family office, my lawyers and banks and have not been defrauded.
The [Klager 2] is regulated in [Land B] and have acted correctly in all my matters.
My gift to [Udlandsdansker A] and [Udlandsdansker B] has nothing to do with you or your readership.
It is very wrong of you to refer to this without respecting my and their right to privacy of such a personal nature without even asking me about it.
The [Udlandsdansker-parret] are and have been trusted friends of mine for over 25 years.
Their help to [Datteren], [Person A] and me has been overwhelming at all times over all of these years.
There is no basis for your allegations that large sums have disappeared from my account.
Nothing has disappeared.
I know what is going on and it has nothing to do with you and this includes the [Fonden].
It has been explained to me why [Land C] law has been chosen to regulate the Trust which is based in [Land B].
Independent lawyers have confirmed to me that the arrangement is good, safe and appropriate.
All you have done is to sensationalise an untrue set of facts to appeal to your scurrilous need to spread lies for your own profit.
The letter from October 2018 your article refers addressed to [Klager 1] and signed by me was written by my son, [Sønnen].
I was forced to sign it.
It was not true, but I signed it under duress and my son knows it.
This whole nasty mess which this case has caused me comes about only because just I stopped paying my son his allowance.
I have for years supported my son and paid for almost everything he wanted and has.
I love my son and wanted for him to work for himself.
He never has and I thought that if I stopped paying money to him he would start to work and act responsibly.
He did not, but rather has caused me a lot of grief and expense by making untrue allegations.
You have had your chance in contacting me.
Please do not do so as you have caused sufficient damage and pain.
I would like this letter to be published in your paper as soon as possible without repeating the totally untrue and incorrect allegations.
Sincerely yours
[Klienten]”
Til artiklen er derudover indsat et billede af [Klager 1], der ses iført et jakkesæt.
Billedet er ledsaget af følgende tekst
”63-årige [Klager 1] driver selskabet [Klager 2] i [Byen] og er [Klienten]s nærmeste økonomiske rådgiver.
Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at kontakte [Klager 1].
Han har ikke besvaret henvendelserne.
”
Ekstra Bladet bragte den 20. juni 2019 artiklen ”Jeg er ikke advokat for [Klienten]” i Ekstra Bladets trykte avis i sektion 1, side 8.
Artiklen har følgende underrubrik
”SLAGSMÅL I OVERKLASSEN: Advokat [Klager 1] kalder [Sønnen]s betragtninger for ' udokumenterede beskyldninger'”
Af artiklen fremgår følgende
”KONFRONTATION
Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at kontakte [Klienten]s nærmeste rådgiver, den danske advokat [Klager 1], med henblik på at få en kommentar fra både den 78-årige velhaverske og rådgiveren selv.
I første omgang kom der ikke noget ud af bestræbelserne, men i en mail skriver [Klager 1]
'Jeg udtaler mig principielt aldrig om klientforhold til pressen eller andre.
'
Han har i en efterfølgende mail uddybet.
'I respekt for domstolene kommenterer jeg principielt ikke verserende retssager.
Jeg er i øvrigt ikke part i den omtalte sag fra [Land A].
Jeg er heller ikke hverken advokat eller formueforvalter for [Klienten],' lyder det, skønt transaktioner til [Klager 1] selskab figurerer i sagens akter.
I lighed med [Klienten] peger [Klager 1] på enkens søn som ophav til miseren.
'De udokumenterede beskyldninger, [Sønnen] fortsætter med, nu mod min person og min virksomhed, er i strid med sandheden,' skriver den 63-årige advokat.
Ekstra Bladet har forsøgt at kontakte ægteparret [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B], der ifølge avisens oplysninger er bosiddende i Sydfrankrig.
Kontaktforsøgene er sket via telefon, sms og mail, men ingen af parterne har besvaret henvendelserne.
Ekstra Bladet har også forelagt [Klienten] brevet fra sønnen via mail, men hun har ikke reageret.
”
Ekstra Bladet bragte på den samme side i samme udgave af Ekstra Bladet artiklen ”Advokaten havde licens til at betale” .
Af artiklen fremgår følgende
”I en dom afsagt i slutningen af maj blev det besluttet, at [Klienten] tildeles en værge af den [Land A] domstol.
Afgørelsen er anket til næste retsinstans i [Land A].
Ekstra Bladet har fået indblik i såvel dommen fra første retsinstans som i appelskriftet.
¬ Svimlende summer
Baggrunden for retssagen er de økonomiske dispositioner, som [Klienten] i samråd med den i [Land B] bosiddende [Klager 1] har foretaget efter tabet af først datteren, [Datteren], og siden ægtefællen, [Person A].
Efterlod formuer
Datteren døde i juli 2016 efter længere tids sygdom.
Året efter døde [Person A], ligeledes efter et sygdomsforløb.
Begge efterlod sig formuer.
Allerede i tidsrummet mellem de to dødsfald begyndte [Klienten] ifølge retsbogen at strø om sig med svimlende summer.
Fælles for dispositionerne var, at de skete i samråd med [Klager 1], som driver firmaet [Klager 2].
Alene omkostningerne til [Klager 1] bistand beløber sig i perioden november 2017 til december 2018 til 1,3 mio. kroner.
En anden, enkeltstående udgift, som fremhæves, er fire mio. kroner, som 13. april 2017 blev overført fra [Klienten] til [Klager 1] konto.
Den klækkelige sum var en gave til udlandsdanskerne [Udlandsdansker A] og [Udlandsdansker B].
Nære venner
Parret var venner med [Person A] og [Klienten] frem til filmstjernens død og er ifølge Ekstra Bladets oplysninger ligeledes nære venner med [Klager 1].
Den største overførsel er dog dateret 5. juni 2018.
Her blev 2,5 mio. euro, svarende til cirka 18,6 mio. kroner, via [Klager 1] overført til fonden [Fonden], som er hjemhørende i [Land C].
Blandt de øvrige dispositioner, som er blevet fremlagt i retten, findes et beløb på 120.000 euro - knap 900.000 kroner.
Pengene menes blandt andet brugt på et Rolex-ur givet i gave til [Klager 1].
”
Efter offentliggørelsen
[Klager 1] og [Klager 2] var efter offentliggørelsen af de påklagede artikler i perioden fra juni 2019 til oktober 2019 ved [Advokat A] og [Advokat B] i korrespondance via mail med Ekstra Bladet ved [Advokat C] om deres indsigelser mod omtalen.
Ekstra Bladet bragte den 23. september 2019 en præcisering i Ekstra Bladets trykte avis i sektion 1, side 2 og på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk.
Af præciseringen fremgår følgende
”PRÆCISERING
I to artikler i Ekstra Bladet 13. juni 2019 ’[Person A]s danske enke frygtes udnyttet’ og 20. juni 2019 ’Advokaten havde licens til at betale’ omtalte Ekstra Bladet en retssag i [Land A] vedrørende [Klienten].
Af artiklerne fremgik det, at ’blandt de øvrige dispositioner, som er blevet fremlagt i retten, findes et beløb på 120.000 euro – knap kr. 900.000.
Pengene menes blandt andet brugt på et Rolex-ur givet i gave til [Klager 1]’.
Men [Klager 1] oplyser, at han ikke har modtaget et ur til en værdi af 31.600 euro, som indgik i retssagen vedrørende [Klienten].
Ekstra Bladet beklager fejlen.
”
[Klager 1]s og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. november 2019.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har indledningsvis oplyst, at sagen omhandler en svensk, formuende kvinde, [Klienten] i medierne ofte omtalt ”[Klienten]”, der efter at have boet i blandt andet Danmark i en årrække, nu er bosiddende i [Land A].
Efter sin mands den engelske skuespiller [Person A]s død i 2017 engagerede [Klienten] et såkaldt ”family office”, [Klager 2], som varetager alle opgaver af praktisk og administrativ karakter for hende.
[Klager 2] er et såkaldt ”multi family office” (i modsætning til et ”single family office”), hvori ligger, at [Klager 2] varetager opgaver for flere forskellige klienter og ikke blot en enkelt klient.
[Klager 2]s kunder er typisk private familier, som selskabet leverer en række serviceydelser til.
[Klager 2] varetager for sine kunder kontakt med advokater, banker og alle praktiske forhold, herunder også håndtering af familiekonflikter, bistand i forbindelse med konsolidering af aktiver samt al daglig administration som en velhavende familie har brug for.
[Klager 2]s opgaver for [Klienten] er af sædvanlig karakter for et family office og dækker alle aspekter af hendes hverdag.
Af konkrete opgaver, som [Klager 2] varetager for [Klienten], har klagerne blandt andet nævnt følgende
[Klager 2] fakturerer løbende [Klienten] for det udførte arbejde og eksekverer de aftalte transaktioner.
[Klager 2] er ejet af [Klager 1].
[Klager 1] er dansk og bosiddende i [Land B].
[Klager 1] har en dansk advokatbeskikkelse og er tillige engelsk solicitor, men hans arbejde i [Klager 2] sker dog altid uden brug af advokat- eller solicitortitlen, da hans family office-arbejde ikke er advokatrådgivning, men i stedet de oven for nævnte ydelser.
[Klienten] har ifølge eget udsagn løbende forsørget sin nu 53-årige søn, [Sønnen], hvilket imidlertid ophørte i oktober 2018.
I december 2018 indledte [Sønnen] en sag mod sin mor i [Land A], idet han henvendte sig til den offentlige anklager og advarede om, at hans mor angiveligt var meget sårbar og blev udsat for en skadelig indflydelse fra [Klager 1].
Formålet med sagen var at få afsagt en kendelse, der medfører, at [Klienten]s formuemæssige forhold skal gennemgås af en repræsentant udpeget af retten, da det er [Sønnen]s opfattelse, at hun ”ødsler” sin formue væk.
Ultimativt er formålet formentlig at få frataget [Klienten] retten til at disponere over sin egen formue og hermed sikre, at der fortsat er en formue, som han kan arve, når dette bliver relevant.
Klagerne har bemærket, at den formue, som [Klienten] besidder, ikke hidrører fra hendes ægteskab med [Sønnen]s far.
Formuen er opstået, efter [Sønnen]s far gik bort.
Status i sagen er, at en domstol i [Land A] har afsagt en kendelse af 8. august 2019, der pålægger [Klienten] at lade sine fremtidige finansielle dispositioner gennemgå af en af retten udpeget repræsentant.
Dette har [Klienten] indrettet sig efter, og der er oprettet et godt forhold mellem [Klienten] og den af retten udpegede repræsentant.
Klagerne har bemærket, at der ikke i kendelsen fra [Land A] på nogen måde er taget højde for [Klienten]s beviser, anbringender og argumentation.
Sagen i [Land A] er blevet behandlet bag lukkede døre ”in camera”, og allerede af den årsag burde der ikke ske nogen pressemæssig dækning af den.
[Sønnen] har ved et retsmøde i sagen fået pålæg fra retten i [Land A] om at lade være med at lække oplysninger fra sagen til medierne.
Ekstra Bladets dækning er således i strid med straffelovens §§ 267 og 271.
Korrekt information
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at artiklerne indeholder en række ukorrekte og skadelige oplysninger dem.
Klagerne har henvist til følgende udsagn
- Granskes af myndighederne
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det ukorrekt, at [Klager 1] ”granskes” af myndighederne i [Land A].
[Klager 1] har ikke på noget tidspunkt fået nogen henvendelser fra myndighederne i [Land A], og han er ikke part i den omtalte sag.
Den ukorrekte oplysning er endvidere særdeles skadelig for [Klager 1]s virksomhed.
Ekstra Bladet har i svaret til Pressenævnet henvist til, at følgende fremgår af den [Land A] retsafgørelse af 8. august 2019
”Alle disse forhold bevidner om en uklog forvaltning af appellantens aktiver samt betragtelige overførsler fra sidstnævntes konti til [Klager 2], trustee i den diskretionære trust, som blev oprettet den 16. januar 2018 i [Land C] og styres af [Klager 1], om hvilken der under retsforhandlingerne er fremført blandede oplysninger, og til hvilken [Klienten] har sat al sin tillid, mens det bemærkes, at der for nuværende er en undersøgelse i gang i [Land A] for udnyttelse af svaghedstilstand.
”
Klagerne har bemærket, at det af denne præmis ikke kan udledes, at [Klager 1] ”granskes” af myndighederne i [Land A].
Det kan endvidere ikke udledes, at den undersøgelse, der angiveligt er i gang i [Land A] for udnyttelse af [Klienten], relaterer sig til [Klager 1].
Klagerne har hertil oplyst, at [Klager 1] har henvendt sig til myndighederne i [Land A] for at forhøre sig om, hvorvidt han er genstand for eller part i en sag i [Land A], hvilket ikke har kunnet bekræftes.
Ekstra Bladet har anført, at udsagnet er en henvisning til den ”granskning”, som den af retten i [Land A] afsagte dom, skulle have gjort [Klager 1]s virksomhed til genstand for.
Dette kan ikke lægges til grund.
Således fremgår følgende tekst lige under et billede af [Klienten] og [Person A]
”[Klienten] blev i maj tildelt en økonomisk værge af retten i [Land A].
Dommen er anket.
En stadfæstelse vil udløse en straffesag, vurderer kilder over for Ekstra Bladet.
”
Herefter følger teksten i artiklen
”Afgørelsen om at forsyne [Person A]s enke [Klienten] med en økonomisk værge er anket til en appelret i [Land A].
Såfremt dommen stadfæstes, kan det udløse en straffesag mod den eller de personer, der kommer under mistanke for at have udnyttet den 78-årige velhaver.
Det vurderer kilder med kendskab til den konkrete sag og retssystemet i [Land A] over for Ekstra Bladet.
Ifølge kilderne er der allerede udpeget en såkaldt undersøgelsesdommer til at stå i spidsen for en efterforskning.
”
Et par afsnit under denne tekst vises et stort billede af [Klager 1] med den omtalte tekst under
”63-årige [Klager 1]s rådgivning af [Klienten] granskes af myndighederne i [Land A]”
En naturlig sproglig forståelse tilsiger, at der er tale om en angivelig granskning af [Klager 1],
en granskning, som ikke finder sted.
Når der i øvrigt i førsteinstansafgørelsen henvises til en strafferetlig undersøgelse, anføres det ikke, hvem den pågældende undersøgelse er imod.
Undersøgelsen kunne for så vidt lige så vel være imod [Klienten]s søn, om hvem hun under sagen forklarede, at hun anså sig som genstand for et egennyttigt tiltag fra hans side, eller det kunne være mod tredjemand med tilknytning til [Klienten].
Hun udtaler således følgende
”Hun fremfører, at hun altid har støttet ham økonomisk, og at han når han manifesterer sig i dag, så er det fordi hun har stoppet de jævnlige udbetalinger til ham, samt fordi han vil intervenere i forvaltningen af hendes formue og afviklingen af hendes mands bo.
Hun henviser således til sin søns forsøg på i juli måned 2018 at opnå en generalfuldmagt til forvaltning af hendes nuværende og fremtidige aktiver.
”
- Økonomisk værge
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er ukorrekt, at [Klienten] er blevet tildelt en økonomisk værge.
En værge er en person, der handler på en anden persons vegne i de spørgsmål, som er omfattet af værgemålet.
Dette er ikke og har ikke været på tale i den omtalte sag.
[Klienten] handler fremdeles på egne vegne i alle forhold.
[Klienten] er således ikke blevet tildelt en økonomisk værge.
[Klienten] er i henhold til kendelsen blevet beskikket det, der i den danske oversættelse af kendelsen er betegnet som en lavværge.
Om denne beskikkelse fremgår direkte af præmisserne i kendelsen følgende
”Formålet med lavværgemålsforanstaltningen, der er en bistandsforanstaltning, er at beskytte personer, der ikke har behov for at være beskyttet konstant i forbindelse med foretagelsen af civile handlinger, samt pågældendes formue.
En sådan foranstaltning berøver dog ikke den person der er under lavværgemål for muligheden til frit at foretage visse handlinger, idet lavværgens bistand kun kræves i forbindelse med de vigtigste handlinger.
”
Lavværgen er altså en bistandsforanstaltning, der alene har til opgave at bistå [Klienten] i særlige situationer og dermed helt forskelligt fra, hvad man i Danmark opfatter som en ”økonomisk værge”.
Ekstra Bladet har i svaret til Pressenævnet henvist til, at klagepunktet relaterer sig til [Klienten] og ikke til klagernes forhold, og derfor ikke kan være skadeligt for dem.
Klagerne har hertil bemærket, at det i høj grad er skadeligt og injurierende for dem at anføre, at en af deres kunder er blevet tildelt en økonomisk værge, efter millionerne ”er fosset ud af hendes konto og over til konti kontrolleret af danskeren [Klager 1], som i [Land B] driver firmaet [Klager 2].
”
Klagerne har bemærket, at det ikke er korrekt, at [Klienten] under retssagen i [Land A] anførte, at hun pegede på [Klager 1] som sin værge.
Det fremgår således løbende igennem kendelserne i både 1. og 2. instans, at [Klienten] har anført, at såfremt der skulle udpeges en yderligere administrator (ud over den administration, der foretages af [Klager 2]), ønskede hun, at dette skulle være [Person B], som var højre hånd og forretningspartner for [Person A] i 16 år op til hans bortgang.
Henvisningen til, at der skulle være tale om en ”retssag”, skyldes en fejloversættelse.
Således fremgår det af den engelske oversættelse af [Klienten]s forklaring i retten, at
”She indicated that she was well aware of the reasons which would prevent the
appointment of [Klager 1] due to initiation of a case of abuse of trust by the General
Prosecutor following a claim by her son…”
Klagerne har i øvrigt oplyst, at [Klager 1] fremdeles ikke har modtaget nogen henvendelse fra de [Land A] myndigheder, og oplysningen om, at der skulle være initieret en sag, beror alene på oplysning herom fra [Klienten]s søn, [Sønnen].
- Fosset millioner ud
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er ukorrekt og kraftigt injurierende, at der er ”fosset” millioner ud af [Klienten]s konto og over til konti kontrolleret af [Klager 1].
[Klienten] har fuld rådighed over sin formue.
Klagerne har ikke nogen rådighed over [Klienten]s formue.
De penge, der er placeret i en trust, kan alene hæves i den [Land B] bank, hvor de er placeret, efter anmodning fra [Klienten].
For at der kan hæves penge, skal der således afleveres en anmodning fra [Klienten] til den pågældende bank.
Efter modtagelse af denne anmodning, skal banken kontakte [Klienten] telefonisk med henblik på at få bekræftet anmodningen.
Hverken [Klager 1] eller [Klager 2] har således nogen kontrol over den pågældende konto.
Det er i øvrigt under alle omstændigheder ukorrekt, når [Klager 1] personligt nævnes i sammenhængen.
[Klager 2] og [Klager 1] er to forskellige juridiske personer, og [Klager 2] er den juridiske person, der har et kundeforhold til [Klienten], og som har været involveret i den omtalte trust.
Der er en klar adskillelse mellem [Klager 1] og [Klager 2] og i sagens natur ikke nogen sammenblanding af økonomi mv. Family office-virksomhed er i [Land B] i øvrigt underlagt intensiv kontrol fra myndighedernes side med henblik på blandt andet at sikre sig, at der ikke sker nogen sammenblanding af midler.
Således har [Klager 2] hvert år tre fulde dages revision, blandt andet foretaget af uafhængige repræsentanter udpeget af den lokale reguleringsmyndighed.
Disse repræsentanter kontrollerer, at alle regler overholdes.
[Klager 2] følger i øvrigt de [Land B] reguleringsmyndigheders best practice-regler, hvorefter der blandt andet skal to personers samtykke til enhver økonomisk disposition, hvorefter det kan udelukkes, at [Klager 1] kunne have en sammenblanding af virksomhedens og sin private økonomi.
Klagerne har endvidere anført, at det er ukorrekt, at de omtalte beløb er overført til konti kontrolleret af klagerne.
Pengene er overført direkte fra [Klienten]s konto til trustens egen konto i en [Land B] bank og har aldrig været inde over hverken [Klager 1]s eller [Klager 2]s konto.
- Honorar
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er ukorrekt, at alene honoraret for [Klager 1]s ”rådgivning” beløber sig til 1,3 mio. kr. [Klager 1]s virksomheds opgaver består i at administrere for eksempel ejendomme og andet på vegne af sine klienter, og derfor er der ikke tale om et honorar, men i vidt omfang også udlæg.
Ved fejlagtigt at benævne [Klager 1] som [Klienten]s advokat, og ved at hævde, at [Klager 1]s honorar til rådgivning alene udgør 1,3 mio. kr., efterlader Ekstra Bladet sine læsere med et fejlagtigt indtryk af, at alle pengene er tilfaldet [Klager 1]s virksommed.
Det er langt fra tilfældet.
Det fakturerede honorar er væsentligt lavere end de 1,3 mio. kr., som Ekstra Bladet nævner i artiklen, idet det korrekte tal er 950.000 kr. for 13 måneder.
- Udnyttet og lænset
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er ukorrekt, at retten i [Land A] har vurderet, at [Klienten] kan være blevet udnyttet.
Derfor har [Klienten] også i et brev stilet til Ekstra Bladets chefredaktør [Chefredaktøren] og journalist [Journalisten] blandt andet skrevet, direkte oversat til dansk
”Jeg ved præcis, hvad jeg gør, og jeg ved præcis, hvor mine penge er”.
Det fremgår endvidere af brevet, at [Klienten] har stor tillid til [Klager 2], og hun har i øvrigt aldrig ytret andet end tilfredshed med det arbejde, som [Klager 1] og hans virksomhed har udført.
Klagerne har henvist til et statement af 1. oktober 2019, som [Klienten] har skrevet, idet det var hende magtpåliggende at udtrykke sin tillid og tilfredshed med [Klager 2].
Klagerne har endvidere anført, at det er ukorrekt og stærkt injurierende, at [Klager 1] har ”lænset” [Klienten] for millioner.
- [Fonden]
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er notorisk ukorrekt, at [Fonden] er hjemmehørende i [Land C].
Dette giver et indtryk af, at [Klager 1] har flyttet formuen langt væk til den anden side af jorden.
Der er rettelig tale om en trust, der er hjemmehørende i Europa, nærmere bestemt [Land B].
Trusten er underlagt [Land B] jurisdiktion, og formuen er placeret på en bankkonto i en af [Land B] største banker.
Det er i den sammenhæng uden betydning at trusten er reguleret af [Land C] lovgivning.
At Ekstra Bladet i svaret til Pressenævnet har fremlagt trustens Deed of Settlement bekræfter blot, som også tidligere anført af klagerne, at det netop ikke er [Klager 1], der er trustee, men selskabet [Klager 2].
Family office-virksomhed er i [Land B] i øvrigt underlagt intensiv kontrol fra myndighedernes side med henblik på blandt andet at sikre, at der ikke sker nogen sammenblanding af midler.
Ekstra Bladet har i øvrigt i svaret til Pressenævnet redegjort for mange detaljer i indholdet af dette Deed of Settlement, uagtet at dette ikke er relevant for den påklagede dækning.
- Økonomisk rådgiver
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er ukorrekt, at [Klager 1] er [Klienten]s nærmeste økonomiske rådgiver.
[Klager 1] rådgiver ikke [Klienten] som advokat eller formueforvalter.
[Klager 1]s rolle er af mere administrativ art.
Selv om [Klager 1] er advokat, er han ikke advokat og rådgiver for [Klienten].
[Klienten] har således egne advokater, der rådgiver hende i spørgsmål af juridisk karakter, ligesom [Klienten] selv har den direkte og daglige kontakt med de banker, hvor alle [Klienten]s midler stadig forvaltes.
- Samråd med [Klager 1]
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er ukorrekt, at [Klienten]s dispositioner, hvor hun har ”strøet om sig med svimlende summer”, er sket i samråd med [Klager 1].
Uanset om det måtte være en subjektiv vurdering, at [Klienten] har ”strøet om sig med svimlende summer”, er det kraftigt injurierende og skadeligt for [Klager 1], at han fremstilles som en person, der bistår sine klienter med at foretage sådanne dispositioner.
- Overførsel på 4 mio kr.
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er ukorrekt, at der er blevet overført et beløb på 4 mio. kr. til [Klager 1]s konto.
Klagerne har henvist til, at den ukorrekte oplysning er skadelig for klagernes omdømme.
Beløbet blev ikke overført til [Klager 1]s konto, hvilket i øvrigt ville have været særdeles usædvanligt.
[Klienten] og [Person A] havde et ønske om at donere en gave til et mangeårigt vennepar, og denne beslutning blev således truffet, mens [Person A] stadig levede.
I øvrigt blev beslutningen om donationen truffet og eksekveret, inden [Klager 2] begyndte at arbejde for [Klienten] i juni 2017, og altså i regi af [Klienten]s og [Person A]s tidligere, fælles family office.
Ekstra Bladet får det i sin tekst i det anførte afsnit til at fremstå som om, at [Klager 1] er blevet rådgiver for [Klienten] ved ægteparret [Udlandsdansker-parret]s mellemkomst, og derefter har haft en rolle i, at [Klienten] valgte at give dem en gave.
Dette er ikke korrekt, hvilket kronologien tydeligt dokumenterer.
Sagens rette sammenhæng er, at [Klager 1] er en mangeårig ven af [Klienten]s nu afdøde datter, hvilket var årsagen til, at [Klienten] valgte [Klager 1]s virksomhed som family office, da hun efter sin mands død var nødsaget til at engagere et nyt family office.
I øvrigt mødte [Klager 1] ægteparret [Udlandsdansker-parret] gennem [Familien], mere specifikt hos [Klienten]s datter.
[Klienten] og [Person A] havde et ønske om at donere en gave til et mangeårigt vennepar, der havde været en uvurderlig støtte over en tre-årig periode for [Klienten] og [Person A] i forbindelse med såvel [Klienten]s datters sygdom som [Person A]s sygdom.
Denne beslutning blev truffet, mens [Person A] stadig levede, og beslutningen om donationen blev altså truffet og eksekveret, inden [Klager 2] begyndte at arbejde for [Klienten] i juli 2017, og dermed i regi af [Klienten]s og [Person A]s tidligere, fælles family office.
Den rette kronologi er således som følger
Når der i kendelsen henvises til, at også ægteparret [Udlandsdansker-parret] i lighed med familie og venner anbefalede [Klienten] at indgå samarbejde med [Klager 2], kan dette således ikke tages til indtægt for den kronologi og indbyrdes sammenhæng, som Ekstra Bladet forsøger at opstille.
Ekstra Bladet har til stadighed hævdet, at [Klager 1] på et tidspunkt er blevet begæret konkurs, hvilket er ukorrekt.
[Klager 1] er ikke konkurs og har aldrig været det.
Klagerne har henvist til en erklæring af 18. april 2019 fra [Advokat D].
Det vil i øvrigt kunne konstateres ved søgning i de relevante registre (UK Government Insolvency Register og the London Gazette database).
- Rolex ur
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det er ukorrekt, at [Klager 1] skulle have fået et Rolex ur af [Klienten], som omtales i sammenhæng med et beløb på 900.000 kr.
Ekstra Bladet har gengivet det som om, at det fremgår af kendelsen af 29. maj 2019, at en betydelig del af den omtalte sum er brugt på at købe et ur til [Klager 1].
Af den tekst, der fremgår af den omtalte kendelse i oversættelse til engelsk, fremgår følgende
”Both reports by the Directorate for Public Security of 21st February and 30th April 2019 show the following payments between the bank accounts of [Klienten] in [Land A] and [Klager 2]
…
-a total om 120.000 euros credited into the [Bank A] account of [Klienten] for daily expenses (including purchase of a Rolex watch for a man and lawyer fees).
”
Det fremgår således ikke af kendelsen, at [Klager 1] har fået et ur af [Klienten], men blot at der er tale om et ur til en mand.
Det omtalte urs pris var rettelig 31.600 euro og altså en meget lille andel, ca. 25 % af det omtalte beløb, stik modsat det indtryk, som læserne bibringes.
Hertil kommer, at [Klager 1] aldrig har taget imod et ur fra [Klienten], og det er udtryk for manglende kildekritik at videregive en sådan oplysning, formentlig alene baseret på vildledende udsagn fra [Sønnen].
Det fremgår i øvrigt af kendelsen i 2. instans, at det omtalte ur er blevet leveret tilbage til forretningen, hvor det er købt, allerede den 21. december 2018, tre dage efter det er købt.
[Klienten] har efterfølgende erhvervet et andet ur til en tilsvarende værdi og med et garantibevis udstedt til [Klienten].
Det fremgår ikke, om dette er til en mand eller en kvinde, men klagerne har oplyst, at det ikke er givet til [Klager 1].
Klagerne gjorde Ekstra Bladet opmærksom på fejlen den 10. september 2019.
Klagerne har bestridt at have givet Pressenævnet urigtige, misvisende og mangelfulde oplysninger om sagens fakta, som anført af Ekstra Bladet.
Klagerne har bemærket, at Ekstra Bladet synes at tillægge det sandhedsværdi, at en faktuel oplysning optræder i en afgørelse fra en domstol.
Når der i en domstolsafgørelse optræder faktuelle oplysninger, som ikke har haft nogen betydning for sagens afgørelse, og derfor ikke har været genstand for nogen prøvelse fra domstolens side, kan oplysningerne ikke lægges uprøvet til grund.
Under alle omstændigheder kan det være påkrævet at bringe berigtigelser, når udsagnene viser sig at være ukorrekte.
Klagerne har i tillæg hertil gjort opmærksom på, at oplysninger i afgørelsen fra [Land A] på visse punkter er ukorrekte.
Visse af de oplysninger, som Ekstra Bladet lægger vægt på, er alene oplysninger, som er gengivet som partsindlæg fra sagens parter, hvilke oplysninger i sagens natur ikke kan lægges til grund som dokumenterede.
Herudover er visse af oplysningerne i den afsagte kendelse notorisk ukorrekte.
Der er tale om oplysninger, som ikke har været afgørende for domstolens afgørelse af sagen, men som bliver lagt til grund af Ekstra Bladet som ubestridte og dokumenterede.
Et eksempel herpå er, at domstolen skriver, at den i sagen omhandlede trust skulle være blevet oprettet den 16. januar 2018 i [Land C].
Dette er imidlertid ikke korrekt.
Trusten er oprettet i [Land B] og pengene i trusten står på en bankkonto i [Land B].
Pengene står notorisk på en konto i en bank i [Byen], [Land B], i trustens navn og til [Klienten]s fulde disposition.
Hverken [Klager 1] eller [Klager 2] har på noget tidspunkt haft adgang til pengene på kontoen.
Ekstra Bladet har gjort gældende, at de påklagede udsagn ”i det væsentlige stort set alle omfatter Ekstra Bladets kritiske og subjektive vurderinger af sagen (value judgments), som har været fuldt berettigede, og som Ekstra Bladet har haft mere end tilstrækkeligt grundlag for at fremsætte”.
Klagerne har bestridt dette.
Klagerne har alene fremdraget elementer af faktuel karakter uden dækning i faktuelle omstændigheder.
Klagerne har sammenfattende anført, at Ekstra Bladet i en lang række situationer har fremstillet mediets vurderinger som faktiske oplysninger.
Klagerne har blandt andet henvist til udsagnet om, at [Klienten]s konto er ”lænset for millioner”, som fremstilles som en faktisk oplysning.
Tilsvarende når [Klager 1] omtales som [Klienten]s ”nærmeste økonomiske rådgiver”, og at penge er overført til [Klager 1]s konto.
Derfor er kravet om, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, ikke opfyldt.
Kildekritik
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Ekstra Bladet ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for [Sønnen], som er hovedkilde/enekilde til historien.
[Sønnen] har ifølge [Klienten] en væsentlig egeninteresse i sagen, der er indledt, efter [Klienten] ophørte med at betale lommepenge til sin nu 53-årige søn.
[Sønnen] har en væsentlig egeninteresse i at fremstille [Klager 1] som om, at han udnytter [Klienten].
Dette bruges som et yderligere argument for hovedspørgsmålet i sagen i [Land A], hvor [Sønnen] har hævdet, at [Klienten]s mentale kapacitet er begrænset, hvilket to uafhængige læger i [Land A] i 2019 år har bekræftet ikke er tilfældet.
Klagerne har endvidere anført, at Ekstra Bladet har gengivet et brev af 11. oktober 2018 sendt i [Klienten]s navn angiveligt til [Klager 1], hvor [Klienten] udtrykker bekymring for, hvor hendes penge er henne, men det er usandsynligt, at [Klienten] reelt skulle være forfatteren af dette brev.
[Sønnen] er således citeret for i Ekstra Bladet, for eksempel i artiklen ”Min mor er ved at blive frarøvet sin formue” , som blev bragt af Ekstra Bladet den 20. juni 2019, at hans mor ikke skriver noget selv, ud over i hånden.
Det er derfor utroværdigt og i strid med krav til kildekritik at lægge vægt på et sådant brev.
[Klienten] har desuden efterfølgende skrevet i et brev til Ekstra Bladet, et brev som avisen offentliggjorde i sin helhed den 14. juni 2019, at [Sønnen] selv har forfattet det omtalte brev til [Klager 1], og at [Sønnen] tvang sin mor til at underskrive det.
Ikke-håndskreven korrespondance, som sendes fra [Klienten], for eksempel breve skrevet i tekstbehandlingsprogrammer, er altid skrevet af andre.
For eksempel er brevet dateret 13. juni 2019 fra [Klienten] til chefredaktør [Chefredaktøren] skrevet af [Klienten] selv i hånden, og derefter skrevet ind i et tekstbehandlingsprogram af [Klienten]s engelske advokat.
At lægge vægt på indholdet af et brev, som ikke er skrevet i hånden, med et indhold som det ovenfor anførte, kan derfor kun anses som udtryk for mangel på kildekritik.
Ud over det allerede anførte, henledes opmærksomheden på, at brevet er skrevet af [Klienten], som har
boet i udlandet i en længere årrække, og taler fejlfrit engelsk, hvilket brevets formuleringer
ikke er udtryk for.
Herudover forekommer det mærkværdigt, at [Klienten] i et brev til [Klager 1] skulle være i tvivl om, hvorvidt hans rolle var ”lawyer” eller ”family advisor”, når han
ikke er nogen af delene.
At Ekstra Bladet fortsat efter at være blevet gjort opmærksom på de ovennævnte forhold påberåber sig indholdet af det nævnte brev, vidner om Ekstra Bladets manglende kildekritik og manglende vilje til at erkende egne fejl.
Ekstra Bladet har ladet sin dækning basere på udsagn fra [Sønnen] og har således fuldstændig ukritisk viderebragt [Sønnen]s usande beskyldninger om for eksempel, at [Klager 1] skulle have skrevet brevet til Ekstra Bladet for [Klienten].
Ekstra Bladet har dermed gjort sig til talerør i en familiekonflikt, uden øje for [Sønnen]s motiver, hvor mediet i sin kildekritik burde have haft øje for og taget fornødent hensyn til, at [Klager 1] ikke kunne udtale sig på grund af sin tavshedspligt.
Forelæggelse
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Ekstra Bladet ikke afventede kommentarer fra klagerne i en sag, der ikke havde nogen dagsaktualitet, og hvor der ikke var fastsat nogen deadline over for klagerne.
[Klager 1] modtog den 12. juni 2019 kl.
14:45 følgende mail fra Ekstra Bladet
”Kære [Klager 1]
Jeg er journalist på Ekstra Bladet og har d.d. forsøgt at ringe til dig.
Anledningen er en artikel, hvori der optræder oplysninger, som du skal have mulighed for at forholde dig til og kommentere.
Du må meget gerne ringe retur.
Mit nummer er
[Telefonnr.
]
Da jeg skriver op til en deadline, håber jeg, du har mulighed for at vende tilbage hurtigst muligt.
Ser frem til at høre fra dig.
Venlig hilsen
[Journalisten]
Ekstra Bladet”
Der var således ikke anført en bestemt svarfrist, og henvendelsen relaterede sig i øvrigt til et retsmøde afholdt i [Land A] den 29. maj 2019 og var dermed ikke på nogen måde dagsaktuel.
Der er således ingen rimelig grund til, at Ekstra Bladet ikke kunne afvente svar fra [Klager 1].
Den første påklagede artikel blev allerede bragt den 13. juni 2019, og i den anden påklagede artikel fra den 14. juni 2019 har Ekstra Bladet fremhævet, at [Klager 1] ikke har besvaret Ekstra Bladets henvendelser, hvilket indikerer, at [Klager 1] har noget at skjule.
Baggrunden for, at [Klager 1] ikke kan besvare henvendelserne i nogen særlig høj detaljeringsgrad, er imidlertid, som også oplyst til Ekstra Bladet, at [Klager 1] har tavshedspligt om alle forhold vedrørende klienter.
[Klager 1] besvarede via mail henvendelsen den 14. juni 2019.
[Klager 1] besvarede i første omgang henvendelsen med følgende ord
”Jeg udtaler mig principielt aldrig om klientforhold til pressen eller andre.
”
Dette svar blev fulgt op med følgende
”I respekt for domstolene kommenterer jeg principielt ikke verserende retssager.
Jeg er i øvrigt ikke part i den omtalte sag fra [Land A].
Jeg er heller ikke hverken advokat eller formueforvalter for [Klienten].
De udokumenterede beskyldninger, [Sønnen] fortsætter med, nu mod min person og min virksomhed, er i strid med sandheden.
”
[Klager 1] er dermed meget hurtigt vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser taget sagens karakter, kompleksitet og manglende dagsaktualitet i betragtning.
Der skal herved lægges stor vægt på, at
Oplysningen om, at [Klager 1] ikke har besvaret Ekstra Bladets henvendelser i sammenhæng med den ukorrekte omtale af, at [Klager 1] er en rådgiver, der lænser dine klienter for millioner, er stærkt injurierende.
Det er en skærpende omstændighed, at Ekstra Bladet ufortrødent har fortsat dækningen og gentaget de injurierende påstande på trods af, at [Klager 1] skriftligt og flere gange har informeret både journalist [Journalisten] og chefredaktør [Chefredaktøren] om, at påstandene om ham og hans virksomhed i artiklerne var usande.
Det er endvidere en skærpende omstændighed, at [Klager 1] har befundet sig i en situation, hvor han ikke har været i stand til at forsvare sig mod de fremsatte injurier, og dermed dokumentere sin uskyld, fordi det ville kræve, at han videregav fortrolige oplysninger om klientforhold.
At [Klager 1] har befundet sig i en sådan situation, er Ekstra Bladet bekendt med, da [Klager 1] flere gange via mail har gjort journalist [Journalisten] opmærksom på dette forhold.
Forelæggelse ikke er den eneste måde at efterprøve skadelige oplysninger på.
I en sådan situation er medier i endnu højere grad end ellers forpligtet til at sikre sig, at alle oplysninger er korrekte og tjekke på anden vis end ved bekræftelse hos den person, der er omfattet af tavshedspligten, for eksempel ved grundig gennemlæsning af kendelser og øvrig skriftlig dokumentation mv. Man bliver i modsat fald et alt for let offer for personer med slette motiver, der udtaler sig efter forgodtbefindende, når man ikke inden for lovgivningens grænser kan forsvare sig.
Ekstra Bladet har i svaret til Pressenævnet sat spørgsmålstegn ved [Klager 1]s tavshedspligt og har anført, at denne ikke har forhindret ham i at indgive en klage til Pressenævnet indeholdende en lang række fortrolige oplysninger.
Disse oplysninger er naturligvis kun givet til Pressenævnet efter tilladelse fra [Klienten], som er genstanden for tavshedspligten.
Ekstra Bladet gør som en generel betragtning gældende, at Ekstra Bladet efter fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Pressenævnet er berettiget til uden nærmere prøvelse at lægge oplysninger i en afsagt dom til grund.
Klagerne har bestridt, at dette gælder uden undtagelse og selvsagt ikke i forhold til retssystemer, der ligger langt fra vores eget.
Når Ekstra Bladet således gøres opmærksom på, at oplysninger i en afsagt dom ikke er korrekte, og når der er tale om faktuelle oplysninger, som ikke har haft nogen betydning for sagens afgørelse, og derfor ikke har været genstand for nogen prøvelse fra domstolens side, kan oplysningerne ikke lægges uprøvet til grund.
Under alle omstændigheder kan det være påkrævet at bringe berigtigelser, når udsagn refereret fra retsafgørelser viser sig at være ukorrekte, og dette er dokumenteret.
Et eksempel herpå er oplysningen om, at den omtalte trust er hjemmehørende i [Land C], hvilket er forkert.
Dette har ikke været genstand for nogen prøvelse i retssagen, da det ikke har haft relevans for sagens afgørelse.
Når Ekstra Bladet konsekvent fremhæver denne oplysning, må det være ud fra en betragtning om, at det fremstår som om, at pengene er flyttet langt væk fra [Klienten], på den anden side af jorden.
Når det viser sig at være forkert, skal det naturligvis berigtiges, uanset at det har stået i en dom.
Ekstra Bladet har sammenfattende ikke i nødvendigt omfang efterprøvet de oplysninger, som de har skrevet om klagerne.
Overskrifters dækning
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at overskriften ”Følges tæt af politiet” ikke har dækning i artiklen.
Overskriften er en reference til [Klager 1], der således ifølge Ekstra Bladet følges tæt af politiet.
Referencen kan ikke være til andre, idet artiklen vedrører [Klager 1]s arbejde for [Klienten].
Overskriften er usand og stærkt krænkende, da [Klager 1] fortsat ikke har haft nogen som helst kontakt med nogen fra politiet i [Land A] eller andre myndigheder i [Land A].
Klagerne har endvidere anført, at forsidehenvisningen med overskriften ”[Person A]s enke lænset for millioner” er uden dækning.
Retsreportage
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at uanset at der ikke eksplicit omtales en politianmeldelse, indikerer overskriften ”Følges tæt af politiet” og indholdet af artiklen kraftigt, at dette er tilfældet.
Klagerne har derfor gjort gældende, at punkt C.
7 finder anvendelse.
Da der ikke er nogen indgriben fra hverken politiets, anklagemyndighedens eller andre myndigheders side mod klagerne, og da det på forespørgsel fra klagerne ikke har kunnet bekræftes, at der foregår en sådan undersøgelse, er overskriften og indholdet af artiklen i strid med
god presseskik.
Sletning – punkt B.
8
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Ekstra Bladet har afvist deres anmodning om at slette det ukorrekte indhold i online-dækningen af dem.
Klagerne har henvist til, at dækningen i sig selv er stærkt injurierende og skadelig for dem.
Klagerne har subsidiært anført, at det formulerede genmæle skal bringes i forbindelse med de i nærværende sag omtalte artikler, hvis det ukorrekte indhold i online-dækningen ikke slettes.
Genmæle
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Ekstra Bladet har afvist at bringe deres genmæletekst.
Af teksten fremgår følgende
”Dementi vedrørende Ekstra Bladets omtale af [Klager 1].
I en artikel i Ekstra Bladet bragt den 13. juni 2019, ”Følges tæt af politiet”, anførte Ekstra Bladet, at [Klager 1] ikke blev fulgt tæt af politiet og blev ”gransket” af myndighederne i [Land A].
Det er ikke korrekt, at [Klager 1] følges tæt af politiet eller bliver gransket af myndighederne i [Land A], og Ekstra Bladet dementerer derfor udsagnene.
I samme artikel anførte Ekstra Bladet, at [Klienten] er blevet tildelt en økonomisk værge, ”efter millionerne de seneste år er fosset ud af hendes konto og over til konti kontrolleret af danskeren [Klager 1], som i [Land B] driver firmaet [Klager 2].
”
Det er ikke korrekt, at [Klienten] er blevet tildelt en økonomisk værge.
Det er ej heller korrekt, at de omtalte midler, som [Klienten] har overført, er overført til konti kontrolleret af [Klager 1].
Ekstra Bladet dementerer udsagnene.
I selvsamme artikel anfører Ekstra Bladet, at et beløb på 2,5 mio. euro, svarende til cirka 18,6 mio. kroner via [Klager 1] blev overført til fonden [Fonden], som er hjemmehørende i [Land C].
Det er ikke korrekt at beløbet er overført via [Klager 1].
Det er ej heller korrekt, at den omtalte fond (der reelt er en trust), er hjemmehørende i [Land C].
Trusten er hjemmehørende i [Land B], hvor [Klienten] har feriebopæl, og pengene i trusten står på en bankkonto i [Land B].
Ekstra Bladet dementerer udsagnene.
Ekstra Bladet bragte den 14. juni en artikel, ”Det er min søns værk”.
I artiklen fremføres det, at [Klienten] er blevet lænset for millioner, samt at ”millionerne de seneste år [er] fosset ud af den aldrende skønheds konto og over til konti kontrolleret af den danske advokat [Klager 1]”.
Teksten bringes i sammenhæng med et billede af [Klager 1], med en tilhørende tekst om, at han er [Klienten] nærmeste økonomiske rådgiver, og i øvrigt ikke er vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.
Herved fremstilles det som om, at [Klager 1] er en betroet rådgiver, der har ”lænset” sin kunde for millioner.
Dette er ikke korrekt, og Ekstra Bladet dementerer disse udsagn.
I en artikel i Ekstra Bladet den 20. juni 2019 ”Advokaten havde licens til at betale” omtalte Ekstra Bladet en retssag i [Land A] vedrørende [Klienten].
Af artiklen fremgik det, at ”Blandt de øvrige dispositioner, som er blevet fremlagt i retten findes et beløb på 120.000 Euro – knap kr. 900.000.
Pengene menes blandt andet brugt på et Rolex ur givet i gave til [Klager 1].
”
Ekstra Bladet præciserer at indkøbet af et ur til en værdi af Euro 31.600 indgik i retssagen vedrørende [Klienten], men at [Klager 1] ikke har modtaget hverken det pågældende Rolex ur eller andre ure fra [Klienten].
Ekstra Bladet dementerer dette udsagn.
I samme artikel anfører Ekstra Bladet, at [Klienten] strøende om sig med svimlende summer, og at disse dispositioner skete i samråd med [Klager 1].
Det er ikke korrekt, at [Klienten] har strøet om sig med svimlende summer, og at dette skulle være sket i samråd med [Klager 1].
Ekstra Bladet dementerer derfor dette udsagn.
Ekstra Bladet beklager fejlene”
Ekstra Bladet har påstået, at mediet rent faktisk tilbød at bringe det genmæle, som blev krævet den 25. juli 2019.
Klagerne har bemærket, at der i den af Ekstra Bladet omformulerede tekst ikke var nogen tilkendegivelse fra Ekstra Bladet af, at man havde bragt urigtige oplysninger.
Derfor ville teksten være uden værdi.
Klagerne har i den forbindelse bemærket, at Ekstra Bladets præcisering af 23. september 2019 er ufuldstændig og misvisende.
Den blev bragt uden drøftelse med klagerne herom, formentlig fordi Ekstra Bladet var klar over, at præciseringen var ufuldstændig og misvisende, og at dette ville blive påpeget, hvis Ekstra Bladet havde henvendt sig herom.
Præciseringen kan alene anses som en symbolhandling.
Ekstra Bladet har i præciseringen formuleret en ordlyd, der ikke viser nogen tilkendegivelse fra Ekstra Bladet af, at man har skrevet noget ukorrekt, men blot at [Klager 1] har oplyst, at han ikke har modtaget det pågældende ur.
Klagerne har præciseret, at de ikke længere har nogen særlig interesse i, at Ekstra Bladet skal bringe et genmæle/dementi.
Den væsentligste interesse for klagerne er, at Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladets dækning, og at de uberettigede artikler nedtages.
Klagerne har derfor anmodet Pressenævnet om at udtale kritik og at pålægge Ekstra Bladet at nedtage de artikler, der i givet fald udtales kritik imod.
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
Ekstra Bladet har indledningsvis oplyst, at Ekstra Bladets artikler omtaler en retssag, hvor der var nedlagt påstand om, at der skal udpeges en økonomisk værge for [Klienten] ([Klienten], også kendt under navnet [Klienten]).
[Klienten] var tidligere gift med den nu afdøde skuespiller [Person A].
[Person A] og [Klienten] er begge personer, som er særdeles kendte i offentligheden, og de er gennem årene blevet omtalt massivt i medierne.
Retten i [Land A] afsagde dom om, at der skulle udpeges en økonomisk værge for [Klienten], og appelretten i [Land A] stadfæstede denne dom under den efterfølgende ankesag.
Det fremgår af den af den af appelretten i [Land A] afsagte dom, at [Klienten] skal have udpeget en økonomisk værge.
Det fremgår endvidere af dommen, at en række økonomiske dispositioner, som [Klager 1] havde været involveret i som rådgiver for [Klienten], indgik som centrale fakta i retssagen, og at rettens afgørelse om at tildele [Klienten] en værge især var begrundet i en række usædvanlige økonomiske dispositioner, som [Klager 1] havde rådgivet [Klienten] om, og som [Klager 1] havde gennemført for [Klienten].
Det fremgår af oplysningerne i sagen, at der var blevet overført ca. 24 mio. kr. fra [Klienten] til [Klager 2].
Efter at have gennemgået en række omfattende transaktioner, som [Klager 1] var involveret i som rådgiver for [Klienten], konkluderede appelretten i dommen, side 12, at der har været tale om
”uklog forvaltning af appellantens aktiver samt betragtelige overførsler fra sidstnævntes konti til [Klager 2], trustee i den diskretionære trust, som blev oprettet den 16. januar 2018 i [Land C] og styres af [Klager 1], om hvilken der under retsforhandlingerne er fremført blandede oplysninger…”
Det anførte er hovedbegrundelsen for, at [Klienten] blev tildelt en økonomisk værge.
[Klager 1] og [Klager 2] kender ikke til Ekstra Bladets omfattende research vedrørende sagen, men har alligevel fremsat en lang række udokumenterede postulater og hypoteser om grundlaget for Ekstra Bladets artikler.
Alle de oplysninger, som der fremgår af Ekstra Bladets artikler, er korrekte, og fremgår af den af retten i [Land A] afsagte dom.
Ekstra Bladet har herudover gennemført en omfattende og grundig research, og Ekstra Bladet er i besiddelse af en omfattende dokumentation, der bekræfter alle de oplysninger, der fremgår af Ekstra Bladets artikler.
[Klager 1] og [Klager 2] har meddelt Pressenævnet urigtige, misvisende og mangelfulde oplysninger om sagens fakta, hvilket er uacceptabelt.
Klagerne har endog meddelt Pressenævnet oplysninger, som strider mod de faktuelle oplysninger, der fremgår af rettens dom, selv om klager er blevet gjort opmærksom på, at deres påstande ikke er i overensstemmelse med dommen.
Klagen til Pressenævnet er indgivet på vegne [Klager 1] og [Klager 2], men store dele af klagen vedrører imidlertid artiklernes omtale af [Klienten] og [Klienten]s forhold, og væsentlige dele af klagen fremstår som om den var indgivet af [Klienten].
[Klienten] er ikke klager i nærværende sag og har ikke ønsket at indgive nogen klage til Pressenævnet.
Der er således væsentlige dele af klagen, som Pressenævnet hverken kan eller skal tage stilling til.
Klagerne har gentagne gange i klagen påstået, at udsagn fra Ekstra Bladets artikler skulle være injurierende.
Pressenævnet tager ikke stilling til, om udsagn måtte være injurierende eller ej.
De gentagne bemærkninger i klagen om, at udsagn i artiklen skulle være injurierende, vil derfor ikke blive kommenteret yderligere.
Ekstra Bladet bestrider naturligvis, at de påklagede udsagn skulle være injurierende.
Ekstra Bladet har endelig bemærket, at de påklagede udsagn i det væsentlige stort set alle omfatter Ekstra Bladets kritiske og subjektive vurderinger af sagen (value judgments), som har været fuldt berettigede, og som Ekstra Bladet har haft mere end tilstrækkeligt grundlag for at fremsætte.
Det er kun nævnt i en bisætning i klagen, at [Klager 2] ejes af [Klager 1].
[Klager 1] driver sin virksomhed gennem [Klager 2], og [Klager 1] skal i forhold til den indgivne klage naturligvis identificeres med den af [Klager 1] ejede virksomhed, [Klager 2].
Klagerne har forsøgt at nedtone betydningen eller omfanget af deres rådgivning og bistand til [Klienten], hvilket der ikke er grundlag for.
Klagerne har oppebåret betydelige honorarer i størrelsesordenen 1,3 mio. kr. for deres bistand og rådgivning, hvilket også fremhæves af retten i [Land A]s gennemgang af de forhold, som gjorde det nødvendigt at udpege en værge for [Klienten].
Klagerne har blandt andet rådgivet [Klienten] om etablering af [Fonden], ligesom stiftelsen af fonden blev gennemført af klagerne.
I forbindelse med stiftelsen blev der overført 2,5 mio. euro fra [Klienten] til [Klager 2].
Fonden blev administreret og administreres i det hele af [Klager 1] på vegne [Klienten].
[Klager 1] er samtidig fondens ”trustee”, ligesom [Klager 1] løbende oppebærer et betydeligt administrationshonorar fra fonden.
[Klager 1] har bistået [Klienten] med overførelsen af en stor gave på 4 mio. kr. til ægteparret [Udlandsdansker-parret], som er [Klager 1]s venner, og som over for [Klienten] havde anbefalet [Klager 1] som rådgiver.
Beløbet på 4 mio. kr. blev overført til [Klager 2].
Klagerne har bistået [Klienten] i forbindelse med afslutningen af dødsboet efter [Person A].
Endvidere repræsenterer klagerne [Klienten] vedrørende behandlingen af dødsboet efter [Klienten]s datter, [Datteren].
Under retssagen om udpegelsen af en økonomisk værge for [Klienten] ønskede [Klienten], som det fremgår af dommen, at [Klager 1] skulle udpeges som hendes værge, hvis en værge skulle udpeges.
Det fremgår ligeledes af den afsagte dom, at [Klager 1] har bistået [Klienten] i forbindelse med gennemførelse af lægelige undersøgelser af [Klienten].
Således fremgår det af dommen, at [Klager 1] har været til stede i forbindelse med lægernes henvendelser til [Klienten].
Det er sammenfattende åbenlyst, at der har været og er meget tætte relationer mellem klagerne og [Klienten], og at klagernes påstande om, at de blot skulle have bistået med opgaver af administrativ karakter, er decideret urigtig.
Tværtimod fremgår det af oplysningerne i sagen, at klagerne fuldstændig havde overtaget styringen af [Klienten]s økonomi, og at de i så henseende har været usædvanligt aktive.
Dette i en situation, hvor [Klienten] ifølge retten mentalt har været svækket i et sådant omfang, at retten har fundet det nødvendigt at udpege en økonomisk værge for hende.
Det kan samtidig konstateres, at klagerne har haft og fortsat har et betydeligt økonomisk udbytte af relationerne til den mentalt svækkede til [Klienten] og ”forvaltningen” af hendes formue.
Korrekt information
- Granskes af myndighederne
Ekstra Bladet har anført, det fremgår af den af retten i [Land A] afsagte dom, at de dispositioner, som [Klager 1] har rådgivet om og bistået [Klienten] med at gennemføre, var en central del af sagens fakta og indgik i rettens vurdering, og at [Klager 1]s dispositioner også var hovedbegrundelsen for, at der skulle udpeges en økonomisk værge for [Klienten].
Retten i [Land A] har gennemgået, undersøgt og vurderet [Klager 1]s rådgivning – [Klager 1]s rådgivning ”granskes” med andre ord af myndighederne i [Land A].
Af appelrettens dom, side 11, fremgår blandt andet følgende
”Politimyndighederne har ligeledes konstateret, at den særlige måde, hvorpå delkontoen i euro fungerer, ikke gør det muligt at bestemme, om pengeoverførslerne blev udført til fordel for [Klienten] og/eller på en måde, der beskytter hendes interesser”
…
”De har kunnet konstatere, at [Klienten] ikke havde kendskab til sin finansielle og formuemæssige situation og var uengageret i alle forvaltningsprocedurerne;
Endelig skulle appellanten efter deres mening ikke forstå pengenes værdi, ej heller omkostningerne forbundet med sine udgifter eller sin levefod, og hun havde fortalt dem: ”Jeg beskæftiger mig ikke med det … jeg ved bare selv, at jeg har nok til at blive ved med at leve, som jeg gør, det er hovedsagen”.
Også andre steder i dommen henvises der til politimyndighedernes undersøgelser af sagen.
Det fremgår herudover af den af retten i første instans og den af appelretten i [Land A] afsagte dom, at der i tilknytning til retssagen pågår en særskilt undersøgelse af sagen.
Af byrettens dom, side 5, fremgår således følgende
”Selv om Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rigtignok gør opmærksom på princippet om subsidiaritet og proportionalitet i forbindelse med et sådant tiltag, gør det konfliktfyldte miljø, hvori [Klienten] færdes, og den igangværende strafferetlige undersøgelse for udnyttelse af svaghedstilstand det ikke muligt, at betro hendes omgivelser opgaven med at bistå hende” [Ekstra Bladets understregning, Pressenævnet ]
Appelretten oplyser endvidere i dommen
”At der for nuværende er en undersøgelse i gang i [Land A] for udnyttelse af svaghedstilstand.
”
Den rådgivning, som [Klienten] har modtaget, og de dispositioner, som retten gennemgår i dommen, bliver ”gransket” af myndighederne.
Ekstra Bladet er bekendt med, og det kan dokumenteres, at politiet efterforsker og undersøger [Klager 1]s rådgivning mv. Det fremgår af Ekstra Bladets grundige research, herunder blandt andet oplysninger fra kilder, at myndighedernes (politiets) igangværende undersøgelser vedrørende ”udnyttelse af svaghedstilstand” vedrører [Klager 1]s rådgivning af [Klienten].
Faktum er, at Ekstra Bladet, som det fremgår af artiklen, har talt med flere ”kilder med kendskab til den konkrete sag og retssystemet i [Land A]”, og at kilderne oplyser, at der pågår en strafferetlig undersøgelse af sagen.
Ifølge Ekstra Bladets kilder og oplysninger angår de anførte undersøgelser [Klager 1]s rådgivning og overførelsen af midler fra [Klienten] til [Klager 1].
Ekstra Bladet har bemærket, at der ikke for Pressenævnet kan gennemføres en sædvanlig bevisførelse, herunder kan der ikke for Pressenævnet afgives forklaringer under strafansvar i henhold til retsplejelovens regler.
De af Ekstra Bladet gengivne oplysninger er korrekte og dokumenterede.
Såfremt Pressenævnet finder, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til parternes modstridende opfattelse af sagens oplysninger, kan nævnet ikke lægge klagernes påstande til grund, da der ikke for nævnet er mulighed for at gennemføre en sædvanlig bevisførelse, herunder for eksempel afhøringer under strafansvar af vidner, myndigheder, kilder, Ekstra Bladets journalist [Journalisten], [Klienten], [Klienten]s søn [Sønnen] og af [Klager 1] selv.
I sager, hvor Pressenævnet ikke kan tage stilling til de faktuelle forhold, uden at der bliver gennemført en omfattende nærmere bevisførelse herom, afviser nævnet at udtale kritik som følge af ”de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet”.
Såfremt Pressenævnet ikke mener at kunne tage stilling til de faktuelle forhold som følge af ”de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet”, må Pressenævnet i overensstemmelse med Pressenævnets praksis undlade at udtale kritik.
Ekstra Bladet har henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1037.
- Økonomisk værge
Ekstra Bladet har anført, at det fremgår af den af retten i [Land A] afsagte dom, at retten har udpeget en økonomisk værge for [Klienten].
Udsagnene i Ekstra Bladet er således fuldstændig korrekte.
Retten i [Land A] har konkluderet, at det er nødvendigt at beskikke en uafhængig værge for [Klienten], der kan varetage hendes interesser.
Udsagnet vedrører i øvrigt [Klienten], som ikke har indgivet nogen klage til Pressenævnet, og som heller ikke ønsker at indgive en klage til Pressenævnet.
Hvis der skulle indgives en klage over det pågældende udsagn, ville det i givet fald være [Klienten], der skulle indgive en klage og ikke [Klager 1], der ikke er klageberettiget i forhold til omtalen af [Klienten]s
forhold.
Det fremgår ikke af Ekstra Bladets artikler, at [Klienten] skulle have ønsket [Klager 1] som værge.
I øvrigt fremgår det af appelrettens dom, side 5, at [Klienten] under retssagen i [Land A] oplyste, at hun havde
”givet fuldmagt til to pålidelige personer, [Klager 1] og [Person B] i det tilfælde, at hun ikke længere skulle være i stand til at tilkendegive sin vilje eller varetage sine egne interesser.
”
Endvidere fremgår det, at
”hun angiver at være helt bevidst om de årsager, der er til hinder for udpegelsen af [Klager 1] mod hvilken statsadvokaten har indledt en retssag for udnyttelse af svaghedstilstand, som følge af hendes søns anmeldelse, men hun forstår ikke afslaget på udpegningen af [Person B].
”
Ud over at [Klienten] således har henvist til, at statsadvokaten har indledt en retssag mod [Klager 1] for udnyttelse af hendes svaghedstilstand, fremgår det af hendes udsagn, at hun principielt havde ønsket, at [Klager 1] skulle have været hendes værge (hvis der skulle udpeges en økonomisk værge).
- Fosset millioner ud
Ekstra Bladet har anført, at det en fuldstændig berettiget og velbegrundet kritisk vurdering (value judgment), når det i Ekstra Bladets artikel anføres, at der er ”fosset millioner over til konti kontrolleret af [Klager 1]” henset til overførelsen af 2.500.000 euro på den i dommen anførte vis, overførelsen af 4.000,000 kr. til ægteparret [Udlandsdansker-parret] – ikke til en konto i ægteparret [Udlandsdansker-parret]s navn, men til [Klager 2] – og det forhold, at [Klager 1] har oppebåret honorarer for mere end 1.300.000 kr. og yderligere løbende oppebærer betydelige månedlige administrationshonorarer fra [Fonden].
Det samme gælder lignende udsagn, som klagerne har henvist til.
Retten i [Land A] er i øvrigt enig i denne vurdering.
Det er således ganske tydeligt, at retten netop har vurderet, at der er ”fosset millioner over til konti kontrolleret af [Klager 1]”, og at retten, forståeligt nok, har vurderet, at netop denne kendsgerning nødvendiggør, at der udpeges en værge for [Klienten].
Ekstra Bladet har henvist til den af retten i første instans afsagte dom af 29. maj 2019, side 4
”Det må konstateres, at [Klienten] på det økonomiske plan nærer fuld tillid til [Klager 1], og at hele hendes formue forvaltes integralt af [Klager 2].
De to rapporter fra styrelsen for offentlig sikkerhed af hhv.
den 21. februar og den 30. april 2019 redegør for følgende overførsler mellem [Klienten]s bankkonti i [Land A] og selskabet [Klager 2]
- et samlet beløb på 194.390 [Valutaen] fra hendes konti i [Bank B] og [Bank A] mellem den 17. november 2017 og den 3. december 2018;
- et samlet beløb på 4 millioner danske kroner fra hendes konto i [Bank B] [til] fordel for venneparret [Udlandsdansker-parret] den 13. april 2017 (overførsel af dette beløb på [Klager 2]’s konto);
- et samlet beløb på 2.500.000 euro den 5. juni 2018 overført til en konto i [Bank A] [Byen], der tilhører [Klager 2], under anmærkningen ≪[Fonden]≫;
- et samlet beløb på 226.848 euro til afregning af 12 fakturaer fra [Klager 2] og udtaget fra hendes konti i [Bank B] og [Bank A] (hovedsageligt vedrørende transport- og sekretariatsudgifter);
- et samlet beløb pa 120.000 euro, som er blevet krediteret på [Klienten]s konto ” [Bank A]” til dækning af hendes løbende udgifter (herunder indkøbet af et Rolex-herreur og advokathonorarer).
Politimyndighederne har konstateret, at det samlede udgiftsbeløb på 385.605 euro for året 2018 ligger langt over beregningen for det teoretiske rådighedsbeløb på 205.960 euro om året.
De redegør for udgifter til køb og vedligeholdelse af bilkøretøjer, selv om [Klienten] ikke råder over sådanne og ikke kører bil.
Da [Klienten] under retsmødet blev udspurgt om udgifterne til biler, kunne hun ikke give nogen præcise oplysninger.
”
Klagerne rådgav endvidere [Klienten] om oprettelsen af [Fonden].
Det fremgår af appelrettens dom, side 3
”I januar 2018 oprettede hun en diskretionær trust i [Land C] med [Klager 2] som trustee.
”
Af dommens side 11 fremgår det, at en af de transaktioner, som retten henviser til, især var
”Overførslen af et beløb på 2.500.000 euro den 5. juni 2018 til en konto åbnet i banken [Bank A] i [Byen] i [Klager 2]’s navn".
Overførslen af 2.500.000 euro (ca. 18.750.000 kr.) til klagerne er en af de kendsgerninger, som appelretten har fremhævet og lagt vægt på ved beslutningen om at tildele [Klienten] en værge.
Det er endvidere ukorrekt, når klagerne over for Pressenævnet har påstået, at fondens formue hverken er overført til [Klager 1] eller til [Klager 2].
I direkte modstrid med, hvad klagerne har påstået i klagen til Pressenævnet, fremgår det både af dommen i første instans og af appelrettens dom, at beløbet blev overført til en konto i [Klager 2]s navn, det vil sige til [Klager 1].
Efter stiftelsen af fonden fremsendte [Klienten] et brev af 11. oktober 2018 til [Klager 1], hvor [Klienten] bekymret spørger [Klager 1] om, hvor beløbet på 2.500.000 euro er blevet af
”After some thoughts and discussions with my son, I would like you to send me all documents that I have signed in the period you have been my lawyer (or family advisor).
I am deeply concerned about where my 2,5 mill Euro Is, which was transferred from account in [Bank A].
So if you could please provide me with all documents concerning the whereabouts and that it is in my name.
Please send me a phone number and name of the man in charge of the bank, where they are.
I will emphasize that I expect the information by Monday.
”
Ekstra Bladet har bemærket, at de efter fast praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (og Pressenævnet) naturligvis er berettiget til uden nærmere efterprøvelse at lægge oplysningerne i en afsagt dom til grund.
Ekstra Bladet har i tidligere skrivelser til klagernes advokat gjort opmærksom på de ovennævnte fakta om overførelsen af beløb til [Klager 2], og at disse fakta fremgår af dommen.
Det har ikke afholdt klagerne fra at gentage og meddele Pressenævnet ukorrekte oplysninger, som er i strid med de faktuelle oplysninger, som fremgår af dommen.
- Honorar
Ekstra Bladet har anført, at det fremgår af dommen, at klagerne har faktureret [Klienten] for et beløb på 226.848 euro.
Beløbet overstiger således 1.300.000 kr., som nævnt af Ekstra Bladet.
Klagerne har således oppebåret betydelige honorarer for rådgivningen.
Det fremgår af dommen, side 11, at beløb på 226.848 euro er anvendt til betaling af fakturaer fra [Klager 2].
Hertil kommer de betydelige administrationshonorarer, som [Klager 1] oppebærer fra [Fonden].
I dommens side 10 ff gennemgår appelretten forskellige økonomiske transaktioner relateret til [Klager 1]/[Klager 2], og retten konkluderer på side 12
”Alle disse forhold bevidner om en uklog forvaltning af appellantens aktiver samt betragtelige overførsler fra sidstnævntes konti til [Klager 2], trustee i den diskretionære trust, som blev oprettet den 16. januar 2018 i [Land C] og styres af [Klager 1], om hvilken der under retsforhandlingerne er fremført blandede oplysninger, og til hvilken [Klienten] har sat al sin tillid, mens det bemærkes, at der for nuværende er en undersøgelse i gang i [Land A] for udnyttelse af svaghedstilstand.
”
Ekstra Bladet er naturligvis berettiget til at lægge de oplysninger til grund, der fremgår af en afsagt dom, men mediet har i øvrigt vanskeligt ved at se, hvilken betydning eller relevans for sagen det skulle have, at klagerne, ganske udokumenteret, mener, at de har modtaget et lidt mindre beløb end angivet i Ekstra Bladets artikel og i dommen, når klagerne under alle omstændigheder, også ifølge klager klagerne selv, har oppebåret ganske anseelige honorarer fra [Klienten].
- Udnyttet og lænset
Ekstra Bladet har anført, at der i nærværende sag foreligger en dom, der henviser til igangværende undersøgelser vedrørende udnyttelse af svaghedstilstand mv., og Ekstra Bladets kilder har bekræftet, at disse undersøgelser vedrører [Klager 1]s rådgivning.
- [Fonden]
Ekstra Bladet har anført, at det er korrekt, at [Fonden] er hjemmehørende i [Land C].
Det fremgår af appelrettens dom, jf. dommen side 12, at fondens hjemsted angives som [Land C].
Fonden er således hjemmehørende i [Land C], og igen har klagerne meddelt ukorrekte oplysninger til Pressenævnet.
Ekstra Bladet har henvist til ”Deed of Settlement” af 19. oktober 2017 indgået mellem [Klienten] og [Klager 2]/[Klager 1] (”the trustee”).
Fondens primære ”beneficiary” er [Klienten].
Det fremgår af side 2 i aftalen, at ”beneficiaries” derudover blandt andet er ”any person, body or Charity declared to be a Primary Beneficiary under the power in clause 7 prior to the Vesting Day”.
Det fremgår af punkt 7, side 7, at ”the trustee”, [Klager 1], suverænt kan træffe afgørelse om, at ”a person, a Charity (other than an excluded person) is a Beneficiaria” eller at “a person or Charity ceases to be a beneficiarity”.
[Klager 1] bestemmer således, hvem der skal begunstiges af fonden.
Aftalens punkt 3 indeholder omfattende bestemmelser om ”TRUSTEE'S DISCRETIONARY POWERS OF APPOINTMENT”.
Af § 8 (1) om EXERCISE OF TRUSTEE'S POWERS fremgår blandt andet følgende
”Except as otherwise expressly provided by this Settlement, every discretion or power conferred on the Trustee by this Settlement will be absolute and uncontrolled, and (unless otherwise stated) may be exercised from time to time.
”
Af § 8 (2) fremgår følgende
”Except as otherwise expressly provided by this Settlement, notwithstanding any duty imposed by law, and to the extent that any such duty can be disapplied, the Trustee will not be obliged to consult, or give effect to any direction or wish, of any Beneficiarv or Beneficiaries, or any other person, in connection with the exercise of any of the Trustee's functions.
”
Af § 8 (3) fremgår følgende
”A Trustee, or any person to whom a power has been delegated, may exercise or join
in exercising any discretion (whether of a dispositive or administrative character) even if he has a direct or indirect personal interest, or an interest in another fiduciary capacity, in the way in which that power is exercised, or in the result of the exercise of that power.
”
Der kan ikke gøres ansvar gældende over for trustee for dennes dispositioner, jf. aftalens punkt 10.
Kun trusteen selv, [Klager 1], kan afgøre, om en trustee skal afsættes eller om ny trustee skal udpeges, jf. artikel 11.
Et helt afsnit, § 12 i aftalen, er dedikeret ”trustee charges”, [Klager 1]s vederlag.
Af aftalens punkt 17 fremgår det, at ”This Settlement is governed by [Land C] Law”.
I aftalen henvises der også til [Land C] på side 15.
Ekstra Bladet har bemærket, at aftalen er uopsigelig.
Klagerne har, som det fremgår gennem nogle helt usædvanlige – mange vil sige aldeles uacceptable – aftaler med [Klienten], sikret sig absolut og uindskrænket enekontrol over [Fonden] og [Klienten]s midler.
Ekstra Bladet har gjort klagernes advokat opmærksom på de oplysninger, der fremgår af dommen om fondens hjemsted, før klagen blev indgivet til Pressenævnet.
I øvrigt er spørgsmålet om, hvor fonden hører hjemme, fuldstændig irrelevant for artiklens indhold og budskaber.
Der er tale om en detalje i en længere artikel, og om fonden er hjemmehørende det ene eller det andet sted, er ligegyldigt for sagen og for læseren.
Under alle omstændigheder er der som anført ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at lægge de oplysninger til grund, som udtrykkeligt fremgår af rettens dom om [Fonden]s hjemsted.
Dette følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.
Pressenævnets praksis er i overensstemmelse hermed ved vurderingen af om god presseskik er overholdt.
- Økonomisk rådgiver
Ekstra Bladet har anført, at det er en kendsgerning, at [Klager 1] aktivt har bistået [Klienten] med rådgivning om og gennemførelsen af en lang række vidtgående økonomiske transaktioner.
Ekstra Bladet har bemærket, at det ikke fremgår af udsagnet i Ekstra Bladet, at [Klager 1] skulle have rådgivet [Klienten] som advokat.
I udsagnet omtales blot ”[Klager 1]s rådgivning”.
[Klienten] har i øvrigt været af den opfattelse, at [Klager 1] også har været hendes advokat.
Ekstra Bladet har henvist til [Klienten]s brev af 11. oktober 2018.
- Samråd med [Klager 1]
Ekstra Bladet har anført, at udsagnet om, at [Klienten] ifølge retsbogen begyndte ”at strø om sig med svimlende summer, og at dispositionerne skete i samråd med [Klager 1]” er fuldstændig korrekt (value judgments) baseret på sagens fakta og oplysninger.
- Overførsel på 4 mio kr.
Ekstra Bladet har anført, at [Klager 1] bistod med og sørgede for overførelsen af et beløb på 4 mio. kr. til ægteparret [Udlandsdansker-parret] som gave.
Under normale omstændigheder ville en sådan gave blive overført til en bankkonto i [Udlandsdansker-parret]s navn og med [Udlandsdansker-parret] som kontohaver.
Det skete ikke.
Som det fremgår af byrettens dom af 29. maj 2019, blev beløbet på 4 mio. kr. overført til [Klager 2].
Ægteparret [Udlandsdansker-parret] er og var i øvrigt venner med [Klager 1], hvilket formentlig er baggrunden for, at [Udlandsdansker-parret] anbefalede [Klager 1] som rådgiver for [Klienten].
Efter at ægteparret [Udlandsdansker-parret] havde anbefalet [Klager 1] som formueforvalter, bad ægteparret [Udlandsdansker-parret] [Klienten] om, at beløbet på 4 mio. kr. blev overført til [Klager 2] i [Byen] ([Klager 2]) hvilket, som det fremgår af retten i [Land A]s dom, også skete.
På side 3 i dommen fra appelretten i [Land A] fremgår følgende
"På råd fra nærtstående, ægteparret [Udlandsdansker-parret], har [Klienten] betroet forvaltningen af sine aktiver til en formueforvalter, [Klager 1], der leder [Klager 2]".
Ekstra Bladet har bemærket, at ægteparret [Udlandsdansker-parret] tidligere var blevet erklæret konkurs.
Klagerne har i øvrigt fremsat omfattende bemærkninger om et påstået sagsforløb, som ikke har nogen relevans for Ekstra Bladets artikel, der blot beskriver, hvad der fremgår af dommen, nemlig at [Klienten] overførte en betydelig gave til ægteparret [Udlandsdansker-parret], hvilket faktum indgik i retssagen i [Land A].
Klagerne har kommenteret en lang række forhold, som ikke fremgår af Ekstra Bladets artikler, og Ekstra Bladet har for god ordens skyld bemærket, at klagernes sagsfremstilling vedrørende gaven til [Udlandsdansker-parret] bestrides.
Ekstra Bladet har bemærket, at det ikke fremgår af artiklerne, at [Klager 1] er erklæret konkurs.
Ekstra Bladet har henvist til en udskrift fra Individual Insolvency Register, herunder ”insolvency case details” for [Klager 1].
- Rolex ur
Ekstra Bladet har anført, at det ikke fremgår af artiklen, at [Klager 1] har modtaget det pågældende ur.
Det anføres blot, at ”pengene menes blandt andet brugt på et Rolex ur givet i gave til [Klager 1]”.
Baseret på oplysninger fra Ekstra Bladets kilder er det korrekt, at beløbet blandt andet menes at være brugt på et Rolex ur til [Klager 1].
Ekstra Bladet har desuagtet indrykket en præcisering i Ekstra Bladet den 23. september 2019 og på netavisen ekstrabladet.dk, hvor det angives, at det ikke er korrekt, at [Klager 1] har modtaget det pågældende ur, og Ekstra Bladet ”beklager fejlen” vedrørende omtalen heraf.
Henset til, at klagerne ikke har ønsket at svare på spørgsmål fra Ekstra Bladets journalist, og at Ekstra Bladet har bragt en præcisering, er der ikke grundlag for kritik af Ekstra Bladet.
Kildekritik
Ekstra Bladet har anført, at mediet har udført en omfattende og grundig research, og at artiklerne ikke er baseret på [Sønnen] som ”hovedkilde/enekilde”.
Artiklerne er baseret på en research, der blandt andet omfatter oplysninger fra kilder og et omfattende bilagsmateriale vedrørende sagen.
I det omfang [Sønnen] har udtalt sig, er dette omhyggeligt gengivet i Ekstra Bladets artikler.
På samme måde er alle [Klienten]s synspunkter og hendes kritik af sønnen, [Sønnen], gengivet i artiklerne.
[Klienten]s opbakning til klagerne er ligeledes loyalt gengivet in extenso i Ekstra Bladets artikler, herunder har Ekstra Bladet gengivet [Klienten]s skriftlige henvendelser til Ekstra Bladet, hvor hun blandt andet udtrykker tillid til klagerne.
Nærværende sag vedrører ikke [Klienten], men foranstående nævnes blot til illustration af, at Ekstra Bladet har foretaget en nuanceret dækning af sagen, og at alle parters synspunkter er gengivet i det omfang, de implicerede har ønsket at meddele sig til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet har endvidere anført, at Pressenævnet ikke skal forholde sig til klagernes injurierende påstande om tvang og udokumenterede øvrige insinuationer om brevet fra [Klienten], der forholder sig kritisk til [Klager 1].
Ifølge [Klager 1]s bemærkelsesværdige påstande er brevet fremkommet under tvang og er ikke forfattet af [Klienten], men brevet fra [Klienten], der udtrykker støtte til [Klager 1], er derimod ikke forfattet under tvang og er ikke forfattet af andre, men af [Klienten] selv.
Til støtte for påstandene om, at et af [Klienten] underskrevet brev til [Klager 1], hvor hun spørger om, hvor hendes penge er, ikke hidrører fra [Klienten], har [Klager 1] henvist til, at [Klienten] har underskrevet et maskinskrevet brev.
Da [Klienten] ifølge [Klager 1] altid skriver sine breve i hånden, kan hun ifølge [Klager 1] naturligvis ikke selv have ”forfattet” brevet til [Klager 1].
Ekstra Bladet har i artiklen gengivet [Klienten]s brev af 13. juni 2019 til Ekstra Bladet in extenso, hvori hun udtrykker sin kritik af sin søn og opbakning til [Klager 1].
Brevet er skrevet på maskine.
[Klager 1] har dog naturligvis ikke fundet anledning til at anfægte, om [Klienten] har forfattet brevet.
Ekstra Bladet har i det hele henvist til Ekstra Bladets omfattende artikel af 14. juni 2019 ”Det er min søns værk” , i hvilken Ekstra Bladet har gengivet [Klienten]s brev og hendes opbakning til [Klager 1], ligesom Ekstra Bladet udførligt har gengivet [Klienten]s kritik af hendes søn, [Sønnen].
Ekstra Bladet har loyalt gengivet loyalt alle synspunkter vedrørende sagen.
Forelæggelse
Ekstra Bladet har anført, at mediet ikke skal forelægge klagerne oplysninger, der fremgår af en afsagt dom, idet Ekstra Bladet er berettiget til uden videre at lægge disse oplysninger til grund.
Selv om Ekstra Bladet ikke var forpligtet hertil, kontaktede Ekstra Bladet imidlertid klagerne om sagen.
I dagene op til Ekstra Bladets offentliggørelse af den første artikel vedrørende sagen forsøgte journalist [Journalisten] gentagne gange at ringe til [Klager 1].
Telefonen ”ringede imidlertid ud, uden at gå over på telefonsvarer”, og det var derfor ikke muligt at lægge en besked til [Klager 1].
[Journalisten] forsøgte ligeledes at ringe til [Klager 2], hvor der heller ikke blev svaret.
Da det ikke var muligt at træffe klagerne telefonisk, sendte [Journalisten] den 12. juni 2019 en mail til klagerne med en række spørgsmål vedrørende sagen.
Selv om det i mailen blev præciseret, at der var en deadline for modtagelse af svar eller deltagelse i et interview, reagerede [Klager 1] ikke, og [Journalisten] sendte derfor også en SMS den 13. juni 2019 til [Klager 1].
Ekstra Bladets henvendelser udspringer af en dom, der blev afsagt af retten i [Land A] i forbindelse med et retsmøde den 29. maj 2019.
Ifølge de presseetiske reglers punkt A.
1 er det mediernes opgave at bringe korrekt og ikke mindst hurtig information.
Den af retten i [Land A] afsagte dom har stor interesse for offentligheden, og Ekstra Bladet har både ret og pligt til at omtale dommen i rimelig tid, efter at dommen er afsagt, hvis Ekstra Bladet skal bringe aktuel information, som har nyhedsværdi.
Som anført har det ikke være muligt at komme i telefonisk kontakt med klagerne, da gentagne telefoniske henvendelser til [Klager 1]s og [Klager 2]s telefoner ikke blev besvaret, ligesom det ikke var muligt at lægge en besked på telefonsvareren.
Ekstra Bladets mail blev heller ikke besvaret af [Klager 1], før den første artikel blev offentliggjort.
[Klager 1] har anført i klagen, at han har tavshedspligt og derfor ikke har ønsket at besvare Ekstra Bladets henvendelse.
[Klager 1]s mulige tavshedspligt har, som det kan konstateres, ikke forhindret ham i at indgive en klage til Pressenævnet, der ifølge klagerne indeholder en lang række fortrolige oplysninger om sagen.
[Klager 1] har endvidere i klagen anført, at han ikke har været i stand til at ”forsvare sig”, fordi det ville kræve, at han også videregav fortrolige oplysninger om klientforhold, hvilket så ifølge [Klager 1] selv alligevel er sket nu i forbindelse med nærværende pressenævnssag.
Ekstra Bladet har hertil bemærket, at det er [Klager 1]s valg, om han ønsker at udtale sig eller bidrage med oplysninger.
Konsekvensen af, at han ikke ønsker at udtale sig, er ikke, at Ekstra Bladet ikke kan offentliggøre artikler om sagen, men at Ekstra Bladet offentliggør artiklerne baseret på den research, som Ekstra Bladet i øvrigt har foretaget.
Sammenfattende har Ekstra Bladet bemærket, at mediet har forelagt sagen for klagerne, og at der ikke er grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have forelagt sagen for klagerne.
Ved vurderingen af spørgsmålet om forelæggelse har Ekstra Bladet henledt Pressenævnets opmærksomhed på, at Ekstra Bladet, som det fremgår af korrespondancen med [Advokat A], rent faktisk tilbød at indrykke et af [Advokat A] formuleret genmæle, men at [Klager 1] ikke ønskede at få det af [Klager 1] selv formulerede genmæle bragt i Ekstra Bladet.
[Advokat A] er også efterfølgende blevet opfordret til at fremkomme med faktuelle oplysninger vedrørende sagen, hvis der var oplysninger, der ikke var korrekte, men dette er ikke sket.
Overskrifters dækning
Ekstra Bladet har anført, at overskriften ”Følges tæt af politiet” har dækning i artiklen.
[Klager 1] ikke er nævnt i overskriften og overskriften angiver således, at sagen – ikke [Klager 1] – følges tæt af politiet.
Udsagnet refererer til, at politiet naturligvis følger med i sagen om udpegelsen af en økonomisk værge for [Klienten], og særligt i udfaldet af ankesagen ved retten i [Land A], hvilket der nærmere er redegjort for i artiklen.
Henset til de i sagen involverede beløb er der ikke noget overraskende ved, at politiet følger sagen.
Retsreportage
Ekstra Bladet har anført, at det ikke fremgår af artiklerne, at [Klager 1] skulle have været sigtet eller tiltalt.
Det fremgår heller ikke af artiklerne, at [Klager 1] skulle være part i en sag.
Det fremgår blot af artiklerne, at de transaktioner og dispositioner, som [Klager 1] har rådgivet [Klienten] om, nu indgår i en retssag om, hvorvidt der skal udpeges en økonomisk værge for [Klienten], og at myndighederne (politiet), som det også fremgår af rettens dom, følger udfaldet af retssagen.
[Klager 1] nævnes ikke i teksten i artiklen, som gengiver, at kilder over for Ekstra Bladet har vurderet, at en stadfæstelse af retten i [Land A]s dom vil kunne udløse en straffesag, ligesom det fremgår af artiklen, at myndighederne naturligvis følger retssagen tæt.
Det forhold, at der er gengivet et billede af [Klager 1], ændrer ikke på den kendsgerning, at han ikke er omtalt eller nævnt i artiklen.
Billedteksten til billedet af [Klager 1] oplyser blot, at [Klager 1]s ”rådgivning af [Klienten] granskes af myndighederne” i [Land A], hvilket er fuldstændig korrekt.
Ekstra Bladet har henledt Pressenævnets opmærksomhed på, at det fremgår af appelrettens dom, at generaladvokaturen var repræsenteret under retssagens hovedforhandling i [Land A], og at generaladvokaten havde afgivet indstilling vedrørende sagens afgørelse den 21. juni 2019.
Det fremgår også af dommen i første instans og appelrettens dom, at myndighederne i forbindelse med sagen har foretaget en lang række omfattende undersøgelser, herunder har myndighederne gennemgået alle konti hos [Klager 2], ligesom der er blevet udarbejdet redegørelser vedrørende disse konti, hævninger på kontiene, forbrug, faktureringer, overførsler mv.
Af den af retten i [Land A] afsagte dom, side 4, fremgår det eksempelvis, at politimyndighederne grundigt har gennemgået kontoudtog og posteringer vedrørende [Klager 2]/[Klienten].
Af appelrettens dom, side 10, fremgår det for eksempel, at generaladvokaten havde pålagt Styrelsen for Offentlig Sikkerhed at udfærdige undersøgelsesrapporter, og at Styrelsen for Offentlig Sikkerhed herefter havde udfærdiget rapporter af den 21. februar 2019 og 30. april 2019 vedrørende [Klienten]s situation, herunder en analyse af alle konti hos [Klager 2] og dispositioner på disse, jf. i det hele dommens opregning og gennemgang heraf, side 10-11.
Det fremgår således af dommen, at myndighederne, herunder politiet, har været involveret i omfattende granskning af [Klienten]s/[Klager 2]s forhold og relationer.
Sletning – punkt B.
8
Ekstra Bladet har afvist, at der er grundlag for at kræve afpublicering som angivet i klagen.
Til klagernes anmodning om, at Ekstra Bladets ”artikler nedtages”, har Ekstra Bladet bemærket, at der ikke er hjemmel til, at Pressenævnet kan pålægge Ekstra Bladet at ”nedtage” eller fjerne artikler.
Genmæle
Ekstra Bladet har anført, at allerede fordi de i Ekstra Bladet bragte oplysninger er korrekte, kan der ikke forlanges noget genmæle.
Klagerne har anført, at et genmæle skal gå ud på, at Ekstra Bladet skal ”beklage” artikler, at Ekstra Bladet skal ”dementere” givne udsagn, og at Ekstra Bladets genmæle skal fremstå som værende formuleret og afsendt af Ekstra Bladet.
Ingen af disse krav er i overensstemmelse med gældende regler og praksis om indholdet af et genmæle.
Et genmæle er, som det også ligger i ordet ”genmæle”, udtryk for, at den omtalte person selv kan komme til orde vedrørende oplysninger af ”faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning”.
Det fremgår af medieansvarsloven, at mediet kan kræve, at klagerne formulerer genmælet.
Det af klagerne formulerede genmæle opfylder ikke kravene til et genmæle og vedrører endvidere åbenlyst Ekstra Bladets berettigede kritiske subjektive vurderinger (value judgments), som der efter fast praksis ikke kan kræves genmæle overfor.
Ej heller kan klagerne kræve et genmæle, hvori klagerne helt subjektive synspunkter, anklager og vurderinger skal bringes.
Genmælet skal vedrøre konkrete faktuelle forhold.
Ekstra Bladet har bemærket, at klagerne trods Ekstra Bladets tilbud herom ikke har ønsket at få indrykket et genmæle formuleret af klagerne selv.
Ekstra Bladet har henvist til korrespondancen mellem [Advokat C] og [Advokat A] den 7. august 2019.
Klagernes bemærkninger om genmæle er ganske enkelt ukorrekte.
Der fremgår følgende af [Advokat C]s skrivelse af 7. august 2019
”Selvom min klient ikke er forpligtet til at bringe noget genmæle, har min klient imidlertid uden præjudice for sagen og udelukkende pr. kulance valgt at bringe det af Dem ønskede genmæle, hvilket forventes at ville ske på www.ekstrabladetdk og i Ekstra Bladet, der udkommer fredag den 9. august 2019, dog vil Deres tekst ”og Ekstra Bladet beklager at have fremsat disse” ikke blev medtaget i genmælet.
”
Det blev således meddelt, at Ekstra Bladet ikke ønskede at beklage artiklerne, men at Ekstra Bladet, bortset herfra, gerne ville bringe det af klagerne formulerede genmæle fuldstændig uændret.
Som svar på den nævnte skrivelse fra [Advokat C] meddelte [Advokat A], at hun ikke ønskede genmælet bragt.
Ekstra Bladet har afslutningsvis bemærket, at klagernes omfattende indlæg til Pressenævnet indeholder så mange unøjagtigheder og ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet ikke kan og vil kommentere disse i detaljer.
Ekstra Bladet har for god ordens skyld gjort opmærksom på, at det forhold, at Ekstra Bladet ikke eksplicit har kommenteret påstande eller oplysninger fra klagerne, ikke er udtryk for, at oplysningerne anerkendes eller er korrekte.
Generelt har Ekstra Bladet i det hele bestridt klagernes oplysninger og fremstilling af sagen, som således ikke kan lægges til grund for Pressenævnets behandling af sagen.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.
Retlig interesse
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Klagen er indgivet af [Klager 1], der klager på egne vegne og på vegne af [Klager 2], der er nævnt i Ekstra Bladets omtale.
De har derfor retlig interesse i, at sagen behandles.
Klagen ses ikke indgivet på vegne af andre af de i omtalen nævnte personer.
Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager 1] og [Klager 2].
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffeloven, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklerne indeholder en række ukorrekte og skadelige oplysninger dem.
Klagerne har desuden klaget over, at Ekstra Bladet i en lang række situationer har fremstillet mediets vurderinger som faktiske oplysninger.
Det følger at de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.
1 og A.
5.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
- Granskes af myndighederne
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det ukorrekt, at [Klager 1] ”granskes” af myndighederne i [Land A].
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at retten i [Land A] den 29. maj 2019 afsagde dom om lavværgemål over for [Klienten], hvorved en tredjeperson fik overdraget opgaven med at bistå [Klienten] i foretagelsen af civile handlinger.
Nævnet har endvidere lagt til grund, at [Klienten] ankede dommen til appelretten i [Land A], som den 8. august 2019 stadfæstede dommen.
Nævnet har derudover lagt til grund, at Generaladvokaturen i [Land A] har iværksat en undersøgelse af [Klienten] om en mulig udnyttelse af hendes svaghedstilstand, og at der således er en igangværende strafferetlig undersøgelse af dette forhold.
Nævnet finder, at udsagnet om, at [Klager 1] ”granskes” af myndighederne i [Land A], er udtryk for mediets vurdering af de faktiske forhold.
Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet for at bringe udsagnet.
- Økonomisk værge
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Klienten] er blevet tildelt en økonomisk værge.
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at der er blevet iværksat et beskyttelsestiltag i form af et lavværgemål over for [Klienten], hvorved en tredjeperson fik overdraget opgaven med at bistå [Klienten] i foretagelsen af civile handlinger.
Nævnet har endvidere lagt til grund, at formålet med lavværgemålsforanstaltningen, der er en bistandsforanstaltning, er at beskytte personer, der ikke har behov for at være beskyttet konstant i forbindelse med foretagelsen af civile handlinger, samt pågældendes formue.
Nævnet har således lagt til grund, at en sådan foranstaltning ikke berøver den person, der er under lavværgemål for muligheden til frit at foretage visse handlinger, idet lavværgens bistand kun kræves i forbindelse med de vigtigste handlinger.
Nævnet finder i den forbindelse, at oplysningen om, at [Klienten] er blevet tildelt en ”økonomisk værge” og ikke en ”lavværge”, ikke kan anses for at være tilstrækkeligt væsentlig i sammenhængen.
Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Ekstra Bladet for at have bragt oplysningen.
- Fosset millioner ud, udnyttet og lænset og samråd med [Klager 1]
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det er ukorrekt, at der er ”fosset” millioner ud af [Klienten]s konto og over til konti kontrolleret af [Klager 1], at det er ukorrekt, at retten i [Land A] har vurderet, at [Klienten] kan være blevet udnyttet, og at [Klager 1] har ”lænset” [Klienten] for millioner, samt at det er ukorrekt, at [Klienten]s dispositioner, hvor hun har ”strøet om sig med svimlende summer”, er sket i samråd med [Klager 1].
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klienten]s formue blev forvaltet integralt af [Klager 2].
Nævnet har endvidere lagt til grund, at der er sket overførsler mellem [Klienten]s bankkonti i [Land A] og [Klager 2] på 194.390 [Valutaen], 4 mio. kr., 2.500.000 euro, 226.848 euro og 120.000 euro.
Nævnet har derudover lagt til grund, at politimyndighederne i [Land A] har konstateret, at det samlede udgiftsbeløb på 385.605 euro for året 2018 ligger langt over beregningen for det teoretiske rådighedsbeløb på 205.960 euro om året.
Nævnet finder, at udsagnene om, at der er ”fosset” millioner ud af [Klienten]s konto og over til konti kontrolleret af [Klager 1], og [Klienten]s dispositioner, hvor hun har ”strøet om sig med svimlende summer”, er sket i samråd med [Klager 1], er udtryk for mediets vurdering på baggrund af oplysningerne om pengeoverførslerne.
Nævnet finder endvidere, at udsagnet om, at [Klienten] kan være blevet udnyttet, og at [Klager 1] har ”lænset” [Klienten] for millioner, er udtryk for mediets vurdering af de faktiske forhold, herunder at der er iværksat lavværgemål over for [Klienten] og en igangværende undersøgelse for udnyttelse af [Klienten]s svaghedstilstand.
Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet for at bringe udsagnene.
- Honorar
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det er ukorrekt, at alene honoraret for [Klager 1]s ”rådgivning” beløber sig til 1,3 mio. kr.
Klagerne har over for Pressenævnet oplyst, at det fakturerede honorar er væsentligt lavere end de 1,3 mio. kr., idet det korrekte tal er 950.000 kr. for 13 måneder.
Klagerne har endvidere oplyst, at [Klager 2]s opgaver består i at administrere for eksempel ejendomme og andet på vegne af sine klienter, og derfor er der ikke tale om et honorar, men i vidt omfang også udlæg.
Ekstra Bladet har over for Pressenævnet oplyst, at klagerne har oppebåret betydelige honorarer for rådgivningen af [Klienten], herunder at klagerne har faktureret [Klienten] for et beløb på 226.848 euro, som således overstiger 1.300.000 kr. Hertil kommer de betydelige administrationshonorarer, som [Klager 1] oppebærer fra [Fonden].
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at der er sket en overførsel af beløb fra [Klienten] på 226.848 euro til afregning af 12 fakturaer fra [Klager 2] hovedsageligt vedrørende transport- og sekretariatsomkostninger.
Nævnet finder, at udsagnet om, at honoraret for [Klager 1]s rådgivning beløber sig til 1,3 mio. kr., er udtryk for mediets vurdering af de faktiske forhold.
Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet for at bringe udsagnet.
- [Fonden]
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Fonden] er hjemmehørende i [Land C].
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Fonden] blev oprettet den 16. januar 2018 i [Land C].
Klagerne har over for Pressenævnet oplyst, at [Fonden] er hjemmehørende i [Land B].
Ekstra Bladet har over for Pressenævnet oplyst, at [Fonden] er hjemmehørende i [Land C].
Det er således bestridt, hvorvidt [Fonden] er hjemmehørende i [Land B] eller i [Land C].
Som sagen foreligger oplyst for nævnet, er det ikke muligt for nævnet at tage stilling til klagepunktet.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Økonomisk rådgiver
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Klager 1] er [Klienten]s nærmeste økonomiske rådgiver.
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager 1] ejer [Klager 2], som er et såkaldt ”family office”, som varetager opgaver af praktisk og administrativ karakter for [Klienten], herunder bistand i forbindelse med konsolidering af aktiver.
Nævnet har endvidere lagt til grund, at det fremgår af de fremlagte domme fra retterne i [Land A], at [Klager 1] var [Klienten]s formueforvalter.
Nævnet finder, at udsagnet om, at [Klager 1] er [Klienten]s nærmeste økonomiske rådgiver, må anses for unøjagtig i forhold til [Klager 1]s erhvervsmæssige rolle, og at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt denne havde været gengivet mere præcist.
Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.
Nævnet bemærker, at Ekstra Bladet den 20. juni 2019 bragte artikel ”Jeg er ikke advokat for [Klienten]” , hvor [Klager 1] afviser, at han er advokat eller formueforvalter for [Klienten].
- Overførsel på 4 mio kr.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det er ukorrekt, at der er blevet overført et beløb på 4 mio. kr. til [Klager 1]s konto.
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at der den 13. april 2017 blev overført et samlet beløb på 4 mio. kr. fra [Klienten]s konto til fordel for venneparret [Udlandsdansker-parret], og at overførslen af beløbet skete til [Klager 2]s konto.
Nævnet finder, at udsagnet om, at der er blevet overført et beløb på 4 mio. kr. til [Klager 1]s konto, har dækning i de faktiske forhold.
Nævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet for at bringe udsagnet.
- Rolex ur
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Klager 1] skulle have fået et Rolex ur af [Klienten], som omtales i sammenhæng med et beløb på 900.000 kr.
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at der er blevet krediteret et samlet beløb på 120.000 euro på [Klienten]s konto til dækning af hendes løbende udgifter, herunder indkøbet af et Rolex herreur og advokathonorarer.
Ekstra Bladet bragte den 23. september 2019 en præcisering i Ekstra Bladets trykte avis i sektion 1, side 2 og på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk, efter at have modtaget klagernes indsigelse mod oplysningen den 10. september 2019.
Af præciseringen fremgår følgende
”PRÆCISERING
I to artikler i Ekstra Bladet 13. juni 2019 ’[Person A]s danske enke frygtes udnyttet’ og 20. juni 2019 ’Advokaten havde licens til at betale’ omtalte Ekstra Bladet en retssag i [Land A] vedrørende [Klienten].
Af artiklerne fremgik det, at ’blandt de øvrige dispositioner, som er blevet fremlagt i retten, findes et beløb på 120.000 euro – knap kr. 900.000.
Pengene menes blandt andet brugt på et Rolex-ur givet i gave til [Klager 1]’.
Men [Klager 1] oplyser, at han ikke har modtaget et ur til en værdi af 31.600 euro, som indgik i retssagen vedrørende [Klienten].
Ekstra Bladet beklager fejlen.
”
Ekstra Bladet har erkendt, at formuleringen om, at [Klager 1] skulle have fået et Rolex ur af [Klienten], som omtales i sammenhæng med et beløb på 900.000 kr., er misvisende.
Nævnet finder herefter, at formuleringen i den sammenhæng, som den er anvendt i artiklen, er ukorrekt og udtaler kritik af Ekstra Bladet for at have bragt oplysningen.
Det bemærkes, at oplysningen fortsat fremgår af artiklen online uden den tilføjede præcisering.
Kildekritik
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for [Sønnen], som er hovedkilde/enekilde til historien.
Klagerne har endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har gengivet et brev af 11. oktober 2018 sendt i [Klienten]s navn angiveligt til [Klager 1].
Det følger at de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
2.
I forhold til Ekstra Bladets kildevalg finder Pressenævnet, at [Sønnen] har udtalt sig kritisk omkring [Klager 1] og [Klager 2], herunder klagernes rådgivning og forvaltning af [Klienten]s aktiver.
Nævnet finder, at dette gav Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da kilden kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.
Det fremgår imidlertid klart af artiklerne, hvem kilden er, at han er kritisk over for klagerne, og at hans udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.
Nævnet finder endvidere, at redaktørens valg og fravalg af informationer i dækningen, herunder gengivelsen af brevet af 11. oktober 2018, ikke overskrider rammerne for redigering.
Nævnet bemærker, at det af Ekstra Bladets artikel ”Det er min søns værk” fremgår, at [Klienten] har udtalt, at det omtalte brev blev underskrevet under tvang, og at [Klager 1] er en ”mangeårig skattet ven”, og at hun har ”fuld tillid til ham”.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at [Sønnen] medvirker i artiklerne.
Forelæggelse
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke afventede kommentarer fra klagerne i en sag, der ikke havde nogen dagsaktualitet, og hvor der ikke var fastsat nogen deadline over for klagerne.
Det følger at de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.
3.
På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Ekstra Bladet den 12. juni 2019 kl.
14:45 sendte følgende mail til [Klager 1]
”Kære [Klager 1]
Jeg er journalist på Ekstra Bladet og har d.d. forsøgt at ringe til dig.
Anledningen er en artikel, hvori der optræder oplysninger, som du skal have mulighed for at forholde dig til og kommentere.
Du må meget gerne ringe retur.
Mit nummer er
[Telefonnr.
]
Da jeg skriver op til en deadline, håber jeg, du har mulighed for at vende tilbage hurtigst muligt.
Ser frem til at høre fra dig.
Venlig hilsen
[Journalisten]
Ekstra Bladet”
Ekstra Bladet bragte herefter den 13. juni 2019 kl.
18:17 artiklen ”Følges tæt af politiet” på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk og artiklen ”[Person A]s danske enke frygtes udnyttet” i Ekstra Bladets trykte avis i sektion 1, side 6-7.
Nævnet har endvidere lagt til grund, at [Klager 1] den 14. juni 2019 via mail besvarede Ekstra Bladets med følgende ord
”Jeg udtaler mig principielt aldrig om klientforhold til pressen eller andre.
”
Nævnet har derudover lagt til grund, at [Klager 1] efterfølgende svarede følgende til Ekstra Bladet
”I respekt for domstolene kommenterer jeg principielt ikke verserende retssager.
Jeg er i øvrigt ikke part i den omtalte sag fra [Land A].
Jeg er heller ikke hverken advokat eller formueforvalter for [Klienten].
De udokumenterede beskyldninger, [Sønnen] fortsætter med, nu mod min person og min virksomhed, er i strid med sandheden.
”
Pressenævnet finder, at oplysningerne om klagernes forvaltning af [Klienten]s aktiver i sammenhæng med omtalen af den igangværende strafferetlig undersøgelse for udnyttelse af [Klienten]s svaghedstilstand, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne.
Oplysningerne burde derfor have været forelagt klagerne forud for artiklernes offentliggørelse.
Klagerne har over for Pressenævnet oplyst, at baggrunden for, at [Klager 1] ikke kunne besvare henvendelserne i nogen særlig høj detaljeringsgrad, er, at [Klager 1] har tavshedspligt om alle forhold vedrørende klienter.
Ekstra Bladet har over for Pressenævnet oplyst, at mediet i dagene op til offentliggørelse af den første artikel forsøgte gentagne gange at ringe til [Klager 1], men at telefonen ”ringede imidlertid ud, uden at gå over på telefonsvarer”, og det var derfor ikke muligt at lægge en besked til [Klager 1].
Ekstra Bladet har endvidere oplyst, at mediet ligeledes har forsøgt at ringe til [Klager 2], hvor der heller ikke blev svaret.
Ekstra Bladet har desuden oplyst, at mediet sendte en SMS den 13. juni 2019 til [Klager 1].
Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at forgæves telefonopkald ikke udgør tilstrækkelige bestræbelser på forelæggelse.
Pressenævnet finder, at [Klager 1] ved henvendelsen 12. juni 2019 kl.
14:45, hvori mediet ikke havde angivet en svarfrist eller angivet nærmere om den kritiske vinkel mod ham, under de konkrete omstændigheder og henset til sagens omfang og karakter, ikke på et fyldestgørende grundlag fik rimelig tid til at reagere i forhold til henvendelsen, som henstod ubesvaret på tidspunktet for offentliggørelsen.
Nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladets forelæggelse.
Overskrifters dækning
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at overskrifterne ”Følges tæt af politiet” og ”[Person A]s enke lænset for millioner” ikke har dækning i artiklerne.
Det følger at de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
6.
Pressenævnet finder, at overskriften ”Følges tæt af politiet” har dækning i artiklens brødtekst.
Nævnet finder endvidere, at anvendelsen af ordet ”lænset” i overskriften ”[Person A]s enke lænset for millioner” må anses for at være Ekstra Bladets opfattelse og vurdering af sagen.
Nævnet finder derved, at Ekstra Bladet ikke har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret og udtaler ikke kritik af overskrifternes formuleringer.
Retsreportage
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at uanset at der ikke eksplicit omtales en politianmeldelse, indikerer overskriften ”Følges tæt af politiet” og indholdet af artiklen kraftigt, at dette er tilfældet.
Klagerne har derfor gjort gældende, at punkt C.
7 finder anvendelse.
Det følger at de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.
Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.
Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.
7.
Henset til, at det ikke fremgår af omtalen i artiklen, at der er indgivet politianmeldelse mod klagerne, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for omtalen.
Sletning – punkt B.
8
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over Ekstra Bladets afvisning af deres anmodning om at slette det ukorrekte indhold i online-dækningen af dem.
Generelt om punkt B.
8
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.
8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.
8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklen ”Følges tæt af politiet” indeholder omtale af klagernes forvaltning af [Klienten]s aktiver, herunder omtale af den igangværende strafferetlige undersøgelse for udnyttelse af [Klienten]s svaghedstilstand.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2019 på netavisen ekstrabladet.dk med omtale af klagernes erhvervsmæssige aktiviteter, må anses for belastende for klagerne.
Det er imidlertid nævnets opfattelse, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning.
Det er desuden nævnets opfattelse, at omtalen fortsat kan anses at have en vis almen interesse.
Efter en samlet afvejning finder nævnet herefter, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.
Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at afvise klagernes anmodning om sletning.
Genmæle
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe deres genmæletekst.
Af teksten fremgår følgende
”Dementi vedrørende Ekstra Bladets omtale af [Klager 1].
I en artikel i Ekstra Bladet bragt den 13. juni 2019, ”Følges tæt af politiet”, anførte Ekstra Bladet, at [Klager 1] ikke blev fulgt tæt af politiet og blev ”gransket” af myndighederne i [Land A].
Det er ikke korrekt, at [Klager 1] følges tæt af politiet eller bliver gransket af myndighederne i [Land A], og Ekstra Bladet dementerer derfor udsagnene.
I samme artikel anførte Ekstra Bladet, at [Klienten] er blevet tildelt en økonomisk værge, ”efter millionerne de seneste år er fosset ud af hendes konto og over til konti kontrolleret af danskeren [Klager 1], som i [Land B] driver firmaet [Klager 2].
”
Det er ikke korrekt, at [Klienten] er blevet tildelt en økonomisk værge.
Det er ej heller korrekt, at de omtalte midler, som [Klienten] har overført, er overført til konti kontrolleret af [Klager 1].
Ekstra Bladet dementerer udsagnene.
I selvsamme artikel anfører Ekstra Bladet, at et beløb på 2,5 mio. euro, svarende til cirka 18,6 mio. kroner via [Klager 1] blev overført til foden [Fonden], som er hjemmehørende i [Land C].
Det er ikke korrekt at beløbet er overført via [Klager 1].
Det er ej heller korrekt, at den omtalte fond (der reelt er en trust), er hjemmehørende i [Land C].
Trusten er hjemmehørende i [Land B], hvor [Klienten] har feriebopæl, og pengene i trusten står på en bankkonto i [Land B].
Ekstra Bladet dementerer udsagnene.
Ekstra Bladet bragte den 14. juni en artikel, ”Det er min søns værk”.
I artiklen fremføres det, at [Klienten] er blevet lænset for millioner, samt at ”millionerne de seneste år [er] fosset ud af den aldrende skønheds konto og over til konti kontrolleret af den danske advokat [Klager 1]”.
Teksten bringes i sammenhæng med et billede af [Klager 1], med en tilhørende tekst om, at han er [Klienten] nærmeste økonomiske rådgiver, og i øvrigt ikke er vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.
Herved fremstilles det som om, at [Klager 1] er en betroet rådgiver, der har ”lænset” sin kunde for millioner.
Dette er ikke korrekt, og Ekstra Bladet dementerer disse udsagn.
I en artikel i Ekstra Bladet den 20. juni 2019 ”Advokaten havde licens til at betale” omtalte Ekstra Bladet en retssag i [Land A] vedrørende [Klienten].
Af artiklen fremgik det, at ”Blandt de øvrige dispositioner, som er blevet fremlagt i retten findes et beløb på 120.000 Euro – knap kr. 900.000.
Pengene menes blandt andet brugt på et Rolex ur givet i gave til [Klager 1].
”
Ekstra Bladet præciserer at indkøbet af et ur til en værdi af Euro 31.600 indgik i retssagen vedrørende [Klienten], men at [Klager 1] ikke har modtaget hverken det pågældende Rolex ur eller andre ure fra [Klienten].
Ekstra Bladet dementerer dette udsagn.
I samme artikel anfører Ekstra Bladet, at [Klienten] strøende om sig med svimlende summer, og at disse dispositioner skete i samråd med [Klager 1].
Det er ikke korrekt, at [Klienten] har strøet om sig med svimlende summer, og at dette skulle være sket i samråd med [Klager 1].
Ekstra Bladet dementerer derfor dette udsagn.
Ekstra Bladet beklager fejlene”
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.
Som anført under punktet vedrørende god presseskik oven for finder Pressenævnet, at de påklagede udsagn i artiklerne fremstår som Ekstra Bladets vurderinger på baggrund af de faktiske omstændigheder.
Nævnet finder dog, at oplysningen om, at [Klager 1] har modtaget et Rolex ur, har karakter af en faktisk oplysning, som ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.
Ekstra Bladet har erkendt, at formuleringen er misvisende og bragte den 23. september 2019 en præcisering.
Nævnet finder imidlertid ikke, at oplysningen i sig selv er egnet til at påføre [Klager 1] en sådan økonomisk eller anden skade af betydning, at der er grundlag for at bringe et genmæle over for oplysningen.
Nævnet finder herefter, at Ekstra Bladet var berettiget til at afvise at bringe teksten som et genmæle efter medieansvarslovens regler.
Klagerne er herefter ikke berettiget til at få bragt genmælet.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet
[underrubrik]
Ekstra Bladet får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse
[tekst]
I artikler fra juni 2019 bragte Ekstra Bladet kritisk omtale af en persons og hans virksomheds forvaltning af en klients aktiver.
Klageren har blandt andet klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet fejlagtigt havde skrevet, at han har modtaget et Rolex ur fra sin klient.
Desuden har han klaget over, at artiklens kritik ikke blev forelagt ham på et efter omstændighederne fyldestgørende grundlag og i rimelig tid.
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig forelæggelse.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
For så vidt angår offentliggørelse af nævnets kendelse i papirudgivelsen skal offentliggørelse ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.
Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (Ekstra Bladet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet på forsideartikler på side 2 under lederen.
Andre kendelser bringes før midten af avisen, hvis historien har stået her.
Kendelser vedr.
historier fra sidste halvdel af avisen placeres efter midten).
Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.
For så vidt angår offentliggørelse af nævnets kendelse på mediets digitale platforme, skal offentliggørelse ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.
Afgjort den 20. oktober 2020
-
Varetager forhold vedrørende biler (sørger for vedligeholdelse, værkstedsbesøg, køb og salg, forsikringer)
-
Håndterer forsikringsportefølje
-
Betaler løbende regninger
-
Håndterer og betaler abonnementer
-
Håndterer forhold vedrørende [Klienten]s medarbejdere (lønudbetalinger, forsikringer, øvrig kommunikation med alle offentlige myndigheder)
-
Håndterer betalinger for fast ejendom og løbende administration vedrørende disse ejendomme (alt fra rengøring til snerydning, løbende vedligeholdelse mv.)
-
Dyrlægebesøg, bil til transport og andre praktiske forhold vedrørende hunde
-
Opsyn sammen med [Klienten] af hendes afdøde datters bo i Storbritannien, herunder løsøre og personlige ejendele
-
Håndtering af praktiske og administrative forhold i samarbejde med [Klienten] i forbindelse med det endnu ikke afsluttede dødsbo efter [Person A]
-
Håndtering af den endnu ikke afsluttede overgang fra [Klienten]s afdøde mands family office til [Klager 2]
-
Overvåger sammen med [Klienten] bankkonti og investeringsrapporteringer
-
Eksekverer [Klienten]s donationer til velgørende formål og andre formål af filantropisk karakter alle i henhold til [Klienten]s ønske
-
Organiserer eventuelle gaver med tilhørende dokumenter til [Klienten]s tre børnebørn
-
Bistår [Klienten] i forbindelse med tvister, herunder af familiemæssig karakter (dog aldrig som advokat, da [Klienten] har egne advokater i de tilfælde, hvor der skal bruges juridisk bistand)
-
[Klienten] og [Person A] valgte i 2017 at give ægteparret [Udlandsdansker-parret] en gave.
[Person A]s og [Klienten]s tidligere, fælles family office udarbejdede herefter alle nødvendige dokumenter i den forbindelse.
Beløbet blev overført den 13. april 2017, jf. det anførte i kendelsen i 1. instans fra [Land A], side 4, 4. afsnit i den danske oversættelse.
Klagerne har ikke bistået hverken [Klienten] eller [Person A] med dette.
-
Efterfølgende gik [Person A] bort den 23. maj 2017, og [Klienten] var nødsaget til at finde et nyt family office, da det eksisterende, fælles family office nu skulle håndtere [Person A]s dødsbo.
Dette family office ville have en interessekonflikt ved også at repræsentere [Klienten].
Derfor valgte [Klienten] at indgå samarbejde med sin afdøde datters mangeårige ven, [Klager 1]s, virksomhed.
Dette skete den 26. juli 2017.
-
Ekstra Bladets historie er baseret på et retsmøde, der er foregået den 29. maj 2019.
Der er altså ikke tale om en historie med dagsaktualitet.
-
Ekstra Bladet har i princippet haft mere end 14 dage til at foretage sin research, men giver kun [Klager 1] få timer til at svare i.
-
Ekstra Bladet har historien solo, og den hidrører fra en sag, der føres bag lukkede døre.
[Sønnen] er avisens hovedkilde.
Ingen andre medier beskæftiger sig på dette tidspunkt med historien.
Der er altså ingen fare for, at andre medier løber med historien.
De øvrige danske medier har i øvrig fortsat undladt at dække historien.
-
Der er tale om en sag, hvor [Klager 1] har tavshedspligt, og hvor der kræves streng fortrolighed.