Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

J.nr. 19-48275

En mand tiltrådte den 1. november 2018 en stilling som økonomiassistent hos en forening.

Manden var ansat i foreningens erhvervsteam.

I sommeren 2019 oplyste manden foreningen om, at hans hustru var gravid, og at han ønskede at afholde fædreorlov i 14 dage fra den 13. november 2019.

Ved brev af 22. august 2019 blev manden afskediget under henvisning til, at erhvervsteamet ikke havde oplevet den planlagte ordretilgang.

Foreningen afskedigede i alt fem medarbejdere.

Foreningen oplyste, at man ved afskedigelserne lagde vægt på omsætning, kvalitet og anciennitet.

Manden scorede lavt på alle parametre.

Disse oplysninger blev ikke bestridt af manden.

Da mandens hustru var gravid på afskedigelsestidspunktet, påhvilede det foreningen at bevise, at graviditeten og den ønskede orlov ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige manden.

Nævnet vurderede, at foreningen havde løftet sin bevisbyrde for, at mandens hustrus graviditet og ønsket om at afholde fædreorlov ikke indgik i beslutningen om at afskedige ham.

Manden fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen af en økonomiassistent .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som økonomiassistent.

Sagsfremstilling

Den 1. november 2018 tiltrådte klager en fuldtidsstilling som økonomiassistent hos den indklagede forening.

Den indklagede forening er en rådgivningsvirksomhed, som på tidspunktet for indklagedes bemærkninger af 20. november 2019 beskæftigede cirka 160 medarbejdere.

Klager arbejdede i virksomhedens erhvervsteam.

I ansættelseskontrakten fremgik følgende om klagers arbejdsopgaver

”Regnskabs,- revisions- og serviceopgaver indenfor det økonomiske fagområde med udgangspunkt i regnskabsudarbejdelse, momsopgørelse, controller- og bogføringsopgaver, samt øvrige ad hoc opgaver, der er naturligt forekommende på et revisionskontor.

”

Klager oplyste i sommeren 2019 indklagede om, at hans hustru var gravid, og at han ønskede at afholde 14 dages fædreorlov fra den 13. november 2019.

Klagers hustru havde termin i november 2019.

Ved brev af 22. august 2019 blev klager afskediget til fratrædelse den 30. november 2019 med følgende begrundelse

”Opsigelsen er begrundet i virksomhedens forhold, da den strategi vi har lagt for [erhvervsteamet], ikke har givet den opgavetilgang, som vi havde forventet.

Det betyder desværre, at vi må omstrukturere arbejdsopgaver og udvalgte forretningsområder indenfor dette område, og derfor opsige vores samarbejde.

”

Indklagede afskedigede i august 2019 i alt 5 medarbejdere.

I erhvervsteamet blev klager og en konsulent afskediget.

På afskedigelsestidspunktet var der beskæftiget 10 medarbejdere i erhvervsteamet.

Indklagede har om afskedigelserne oplyst, at indklagede ikke oplevede den forventede nettotilgang af nye kunder, og at indklagede derfor var nødt til at reducere medarbejderantallet i erhvervsafdelingen fra 10 til 8.

Indklagede har om vurderingen af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges, oplyst, at der blev lagt vægt på parametrene omsætning, kvalitet i opgaveløsningen og anciennitet.

Ifølge indklagede havde klager den laveste omsætning af økonomiassistenterne.

Klager havde endvidere behov for mere oplæring og klart lavest anciennitet.

Klager ses ikke at have bestridt oplysningerne fra indklagede om vurderingen af ham.

En måned efter afskedigelsen af klager ansatte indklagede en ny økonomiassistent.

Denne økonomiassistent arbejdede ifølge indklagede i en anden afdeling end klager.

Klager blev efter gensidig aftale fritstillet i oktober 2019.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. oktober 2019.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 200.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev uretfærdigt behandlet af indklagede.

Indklagede var bekendt med klagers hustrus graviditet, idet der var en proces i gang med planlægning af barsel.

Den nyansatte økonomiassistent skulle løse de samme opgaver, som klager havde løst.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, da sagens oplysning forudsætter parts- og vidneforklaringer.

Subsidiært bestrides det, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Afskedigelsen af klager havde intet at gøre med hans hustrus graviditet eller hans ønske om at afholde 14 dages fædreorlov.

Afskedigelsen var alene begrundet i virksomhedens forhold.

Klager blev ansat i erhvervsteamet, der arbejdede med andre erhvervsgrupper end virksomhedens hovederhverv.

Klager havde ikke kompetencer til at arbejde med virksomhedens hovederhverv.

Målet var, at klagers team skulle opnå en øget kundetilgang.

Indklagede oplevede dog ikke en nettotilgang af nye kunder.

I 2018 udgjorde teamets omsætning 5,2 mio. kr. I 2019 forventedes – på baggrund af en status i august 2019 – en omsætning på 4,6-4,9 mio. kr. dvs. en klar tilbagegang.

Indklagede var derfor nødt til at afskedige en assistent og en konsulent i erhvervsteamet, således at medarbejderantallet gik fra 10 til 8.

I vurderingen af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges, indgik parametrene omsætning, kvalitet i opgaveløsningen og anciennitet.

Klager havde den laveste omsætning af økonomiassistenterne.

Klager havde endvidere behov for mere oplæring og klart lavest anciennitet.

Klagers ønske om at afholde fædreorlov var ikke et problem for indklagede, hvor de fleste mandlige ansatte afholdt fædreorlov.

Dette indgik ikke i beslutningen om hans afskedigelse.

Den nye økonomiassistent blev ansat i afdelingen for virksomhedens hovederhverv.

Stillingen var endvidere ikke ledig på tidspunktet for afskedigelsen af klager.

Behovet opstod først i september 2019, da en erfaren økonomiassistent skulle på barsel, hvorfor den nye økonomiassistent med sin erfaring skulle overtage disse opgaver.

Klager havde ikke kompetencer til at indtræde i denne stilling.

Økonomiassistenten i denne stilling skulle bl.a. have kendskab til et kompliceret økonomiprogram, der normalt krævede to års oplæring.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Beskyttelsen mod afskedigelse på grund af graviditet, herunder den omvendte bevisbyrde, gælder såvel moderen som faderen.

Klagers hustru var gravid på afskedigelsestidspunktet, og det påhviler derfor indklagede at bevise, at hustruens graviditet og/eller klagers forventede orlov ikke indgik i beslutningen om at afskedige ham.

I sommeren 2019 blev indklagede gjort bekendt med, at klagers hustru var gravid.

Klager oplyste, at han ønskede at holde 14 dages fædreorlov i november 2019, hvor hans hustru havde termin.

I august 2019 valgte indklagede på grund af sin økonomiske situation at afskedige fem medarbejdere i virksomheden.

I klagers team blev klager og en konsulent afskediget.

Klager blev afskediget den 22. august 2019.

Af afskedigelsesbrevet fremgår, at afskedigelsen var begrundet i indklagedes forhold, idet klagers team efter en status i august 2019 ikke havde fået den opgavetilgang, som man havde forventet.

Nedgangen i omsætningen medførte, at indklagede skulle omstrukturere arbejdsopgaverne og afdelingen.

Indklagede har oplyst, at indklagede ved vurderingen af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges, lagde vægt på parametrene omsætning, kvalitet i opgaveløsningen og anciennitet.

Afskedigelsen af klager var ifølge indklagede desuden begrundet med, at han havde den laveste omsætning, havde behov for mest oplæring og støtte, samt at han havde den laveste anciennitet af økonomiassistenterne i teamet.

Oplysningerne om indklagedes vurdering af klager ses ikke at være bestridt af klager.

Det er herefter nævnets vurdering, at indklagede har løftet sin bevisbyrde for, at klagers hustrus graviditet og hans ønske om at afholde fædreorlov ikke indgik i beslutningen om at afskedige ham.

Nævnet bemærker, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at klager ikke havde den fornødne erfaring til at bestride den stilling, som indklagede i september 2019 besatte ved ansættelse af en økonomiassistent i en anden afdeling.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

<19-48275>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

-

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

-

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde