Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - forskelsbehandling ”by association” - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - forskelsbehandling ”by association” - medhold

J.nr. 19-27136

En kvinde og hendes familie, deriblandt kvindens datter, der har et handicap, blev afvist ved indgangen til en café med henvisning til, at caféen ikke tillod klapvogne indenfor.

Der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at moren og hendes datter ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet vurderede, at den indirekte forskelsbehandling af moren og hendes datter, der sad i en klapvogn, var objektivt begrundet i et sagligt formål om sikkerhed i forbindelse med eventuel brand.

Medarbejderen i caféen fastholdt afvisningen, selvom familien oplyste, at datteren har et handicap, og at klapvognen tjener som kørestol for datteren.

Caféen forsøgte ikke at indgå i dialog med moren og familien om deres adgang til caféen med datteren i klapvogn, og caféen undersøgte heller ikke, om klapvognen kunne placeres et sted i restauranten, uden at reglerne for brandsikkerhed ville blive tilsidesat.

Morens oplysning om, at der var masser af ledige pladser i caféen, var ikke bestridt af caféen.

Nævnet vurderede, at caféen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at afvise moren og hendes datter for at opnå formålet om sikkerhed i forbindelse med eventuel brand.

Klager fik derfor medhold i klagen.

Hun blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en mor med et barn med et handicap blev nægtet adgang til en café .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager og hendes datter blev nægtet adgang til den indklagede café.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 17. juni 2019.

Sagsfremstilling

Den 26. januar 2019 ankom klager med sin familie, heriblandt sin knap 1-årige datter, til den indklagede café, der er en del af en cafékæde.

Af en udtalelse af 17. juni 2019 fra BUPS – BørneUnge Palliationen Region Sjælland fremgår, at klagers datter har fået stillet diagnosen Schinzel-Gideon Syndrom.

Der er tale om en meget sjælden sygdom, der i omfattende grad påvirker organerne i kroppen.

Der eksisterer ingen helbredende behandling, og de fleste børn lever kun i få år.

Fysisk påvirker diagnosen klagers datter ved, at hun ikke kan sidde selv eller holde sit hoved.

Hun er derfor nødsaget til at sidde i sin klapvogn, som fungerer som kørestol for hende.

Ved ankomst til den indklagede café sad klagers datter i en klapvogn.

Familien blev afvist ved indgangen til caféen.

Den 27. januar 2019 skrev klager følgende mail til indklagede med emne: ”Afvisning pga handicap”

”Hej [indklagede],

Desværre sidder jeg med en rigtig træls følelse efter et besøg i jeres cafe i går.

Min kæreste, hans forældre, vores lille datter og jeg selv havde tænkt at spise en frokost hos jer.

Min datter på 1 år er handicappet og kan ikke sidde selv.

Vi spørger derfor en af jeres medarbejdere om, vi må have klapvognen med ind.

Det bliver afvist.

Da jeg forklarer situationen omkring min datter bliver vi afvist igen med henvisning til at der ikke må være klapvogne hos jer.

Nu fungerer klapvognen som en kørestol, og jeg spørger om vi ikke bare kan fjerne en stol ved et bord, og køre klapvognen ind til bordet.

Så fylder den ikke mere end en alm. stol, og faktisk mindre end en alm. kørestol.

Vi bliver afvist igen.

Denne gang med henvisning til brandmyndighederne.

Jeg er ærgerlig over at I åbenbart ikke ønsker handicappede i jeres cafe.

Det burde I kommunikere tydeligere, så os med handikapbørn kan vælge at spise andre steder.

Vi gik i stedet til en af jeres konkurrenter og fik en rigtig fin behandling.

Derfor har jeg delt jeres politik med en handicapgruppe på Facebook, hvor der er over 3000 medlemmer.

Så slipper I for at få besøg af mennesker med handicap.

Til gengæld vil jeg da anbefale jer at læse op på følgende vedr diskrimination af handikappede: [link til horestas hjemmeside]

Hilsner

[klager]”

Hertil svarede en medarbejder fra cafékædens kundeservice ved mail af 28. januar 2019

”Hej [klager],

Tusind tak for din mail.

Jeg kan godt forstå at du sidder med en træls følelse, det gør jeg også.

Jeg har talt med vores bestyrer på caféen og han beklager meget jeres oplevelse hos os.

Det er ikke fordi handicappede ikke må besøge vores café.

Årsagen til at I blev afvist med klapvogn er fordi vi, efter aftale med brandmyndighederne, ikke må have barne- og klapvogne imellem vores borde, da de kan stå i vejen, i tilfælde af en nødsituation/evakuering, på caféen.

Det var desværre ikke tydeligt for mine kollegaer, at din datter var handicappet, da de så den helt almindelig klapvogn, jeg beklager at vi har begået fejl.

Hvis I har lyst, vil vi meget gerne inviterer jer på en frokost, som et lille plaster på såret.

Rigtig go’ dag

Venlig hilsen

[navn]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. maj 2019.

Klager fremsatte i sine bemærkninger af 17. juni 2019 en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Indklagede har for nævnet fremlagt en kopi af en information, der hænger ved caféens indgangsdør.

Der er herpå under overskriften ”BRANDHENSYN” piktogrammer med en barnevogn og en indkøbsvogn begge med en streg over.

Herefter fremgår

”LIFTEN MÅ GERNE MEDBRINGES I CAFÉEN

…men barnevognen skal parkeres udenfor,

Vi har udarbejdet en brandstrategi

som er godkendt af brandmyndighederne.

Barnevogne kan stå i vejen i tilfælde

af en evakuering.

Venlig hilsen [den indklagede café]”

Indklagede har også fremlagt et billede af caféens pladsfordelingsplan med oplysning om bl.a. flugtveje.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er et problem, at familier med børn med et handicap bliver afvist fra kædens caféer.

Den indklagede cafékæde afviser fortsat børn med handicap, der sidder i en klapvogn.

Klager ønsker, at nævnet retter henvendelse til indklagede og eventuelt fastsætter en godtgørelse.

Klager finder en kompensation på 5.000 kr. rimelig.

Klager oplyste ved ankomst til caféen, at hendes datter har et handicap, at datteren derfor ikke kan sidde selv, og at klapvognen er datterens kørestol.

Familien blev på trods heraf afvist med henvisning til, at der ikke må være klapvogne på caféen.

Klager foreslog, at de blot kunne fjerne en stol ved et bord og køre klapvognen ind til bordet.

På den måde ville klapvognen ikke fylde mere end en almindelig stol.

Familien blev imidlertid fortsat afvist.

Denne gang med henvisning til brandmyndighederne.

Familien blev nægtet adgang, da klagers datter sad i en klapvogn, som datteren er afhængig af som multihandicappet.

Familien blev nægtet adgang på trods af, at forældrene uddybende gjorde opmærksom på, at deres datter ikke kan sidde selv på grund af sin diagnose og handicap.

Der var mange ledige pladser i caféen, og hele den forreste sektion var fri.

Der var således plads til klapvognen.

Klager fastholder, at familien oplyste om datters handicap, og at dette ikke først skete til sidst i samtalen som anført af indklagede.

Klager afviser også indklagedes oplysninger om, at familien kunne have løst problemet på en mere stilfærdig måde.

Som forældre til et barn med et handicap er klager og datterens far meget opmærksomme på nødvendigheden af at skulle oplyse om datterens udfordringer i forhold til, hvad andre familier med børn måtte opleve.

Hele baggrunden for klagen over indklagede er jo netop, at familien – på trods af at have oplyst om datterens handicap – stadig blev afvist med henvisning til brandmyndighederne.

Klager har svært ved at se, hvordan familien kunne oplyse om problemstillingen på en mere ”indledningsvis” måde.

Familien er vant til at tage ud og spise på caféer og restauranter.

De har ikke før oplevet at blive afvist, når de har gjort opmærksom på, hvorfor de er nødt til at have deres datter i en klapvogn.

Klager opfatter indklagedes bemærkninger således, at familien grundet brandmyndighedernes påbud på den indklagede café først er velkomne på caféen, når klagers datter er gammel nok til at sidde i en rigtig kørestol.

Indklagede beklager, at situationen udviklede sig, som den gjorde.

Indklagede tager enhver påstand om diskrimination af potentielle gæster uhyre alvorlig, uanset af hvilken grund den påstået diskrimination har fundet sted.

Det fremgår klart og tydeligt af skiltningen ved indgangen til caféen, at brandmyndighederne har givet indklagede påbud om, at der af hensyn til brandsikkerhed ikke må forefindes klap- eller barnevogne indendørs i caféen.

Det er naturligvis af hensyn til gæsternes mulighed for i en fart at forlade lokalet, skulle der opstå brand.

Det er således alles sikkerhed, brandmyndighederne har for øje.

Dette fremgår også af indholdet af den mail, som indklagedes kundeservice sendte til klager.

Klager oplyste først ved slutningen af diskussionen, at hendes datter har et handicap.

Indklagede har intet ønske om at diskriminere personer med handicap.

Personer med handicap er til hver en tid velkomne i cafékædens caféer.

Indklagede er imidlertid nødsaget til at rette sig efter brandmyndighedernes påbud.

Indklagede er altid villig til at finde en løsning, således at gæsterne kan få en god oplevelse.

Der er ikke tale om en konkret diskrimination af klagers datter.

Sagen ville nok have været løst stilfærdigt og ordentligt, hvis blot klager havde oplyst om problemstillingen indledningsvis.

I det konkrete tilfælde synes der at være nogen uenighed eller misforståelse i relation til forløbet.

Forældrene kom ind på caféen og fik på dette tidspunkt at vide af caféens bestyrer, at de ikke måtte have klapvognen med.

Forældrene fik at vide, at det ikke var caféens krav, der medførte afvisningen, men at det var brandmyndighedernes krav.

Faren var forstående over for dette.

Klager var hurtigt på vej ud af døren igen.

Først på dette tidspunkt nævnte klager lidt irriteret, at barnet har et handicap.

På dette tidspunkt havde gæsterne besluttet sig for at forlade caféen.

Indklagede beklagede efterfølgende situationen og tilbød en ny og forhåbentlig væsentlig bedre oplevelse.

Klager reagerede imidlertid aldrig på indklagedes mail herom.

Påbuddet fra brandmyndighederne om, at der ikke må forefindes barne- eller klapvogne mellem bordene indendøre på indklagedes caféer, gælder for alle gæster og har intet som helst at gøre med, om gæsten er handicappet eller rødhåret.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Det fremgår også af handicapdiskriminationsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap også omfatter forskelsbehandling af en person på grund af dennes forhold til en person med handicap, såfremt forskelsbehandlingen sker på grund af den anden persons handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Efter oplysningerne i sagen har klagers datter, der er diagnosticeret med Schinzel-Gideon Syndrom, et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager og hendes familie, heriblandt deres 1-årige datter, blev afvist ved indgangen til den indklagede café med henvisning til, at caféen ikke tillod klapvogne indenfor.

Nævnet vurderer, at indklagedes praksis om ikke at tillade klapvogne indenfor på caféen, der tilsyneladende er neutral, stillede på grund af datterens handicap klager og hendes datter ringere end andre.

Der er på den baggrund påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager og hendes datter ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Klager og hendes datter, der sad i en klapvogn, blev afvist fra caféen med henvisning til reglerne for brandsikkerhed.

Indklagede har herom oplyst, at indklagede ikke tillader barne- og klapvogne i deres caféer, da flugtveje skal være frie og ryddelige.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at hensynet til sikkerhed typisk er et sagligt formål.

På denne baggrund og efter oplysningerne fra indklagede vurderer nævnet, at den indirekte forskelsbehandling af klager og hendes datter, der sad i en klapvogn, var objektivt begrundet i et sagligt formål om sikkerhed i forbindelse med eventuel brand.

Spørgsmålet er herefter, om det af hensyn til brandsikkerheden i den konkrete situation var nødvendigt at afvise klager og hendes datter, fordi hun sad i sin klapvogn.

Nævnet lægger til grund, at medarbejderen i caféen fastholdt afvisningen af klager og hendes familie, selvom familien oplyste, at datteren har et handicap, og at klapvognen tjener som kørestol for datteren.

Oplysningen fra klager herom støttes af den mail, som klager sendte til caféen dagen efter afvisningen og ses ikke at være bestridt af indklagede, der dog har anført, at det først blev oplyst ved slutningen af diskussionen.

Efter det oplyste om forløbet ved og efter afvisningen lægger nævnet endvidere til grund, at den indklagede café ikke forsøgte at indgå i dialog med klager og hendes familie om deres adgang til caféen med datteren i klapvogn, og at indklagede heller ikke undersøgte, om barnevognen kunne placeres et sted i restauranten, uden at reglerne for brandsikkerhed ville blive tilsidesat.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at klagers oplysninger om, at der var masser af ledige pladser i caféen, ikke ses at være bestridt af indklagede.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen har indklagede herefter ikke løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at afvise klager og hendes datter for at opnå formålet om sikkerhed i forbindelse med eventuel brand.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 17. juni 2019, hvor klager over for nævnet fremsatte en påstand om betaling af en godtgørelse.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

<19-27136 >

-

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1-2, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 6, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

-

§ 10, om delt bevisbyrde

-

§ 11, om godtgørelse