Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0440

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0440

Nordjyske får ikke kritik for omtale af anke- og chikanesager

Nordjyske bragte sidst i 2019 en række artikler med omtale af, at en borgmester havde været udsat for chikane, samt ankesagen i en injuriesag, som en tidligere advokat havde anlagt.

Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om hende, som ikke var blevet forelagt for hende.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet fandt blandt andet, at der var dækning for oplysningerne i artiklerne, samt at den valgte vinkling lå inden for redaktørens ret til redigering.

Nævnet fandt derudover ikke, at oplysningerne i artiklerne var egnet til at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne, ” Kvinde jagter stadig [Bynavn A]s borgmester: Nu skal ”sandhederne” afsløres ”, ”Sag mod [Bynavn A]s borgmester: Nu er dommere også meldt til politiet ” og ” Borgmester og advokat i injuriesag: Nu er den afgjort i landsretten ”, som blev bragt henholdsvis den 2. november 2019, den 28. november 2019 og den 19. december 2019 på Nordjyskes netavis Nordjyske.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om hende, artiklernes vinkling samt over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Nordjyske har til Pressenævnet fremsendt kopi af en skriftlig korrespondance mellem journalisten og klager.

Det fremgår heraf, at journalisten fra Nordjyske den 31. oktober 2019 via Facebook Messenger skrev følgende til [Klager]

”Hej.

Fra Nordjyske Medier.

Jeg kan forstå at du den 28. november kører ankesag mod [Borgmesteren] og [Advokat 1].

Har du en kommentar til den fortsatte sag.

Jeg kan også se, at sagen har haft store omkostninger, idet du har mistet din bestalling?

Vh Journalist [Journalisten].

”

Samme dag svarede [Klager] blandt andet følgende

”[…]

Du er velkommen til at komme til Østre Landsret den 28. november 2019, hvor sandhederne om [Borgmesteren] bliver afsløret.

Jeg er sikker på, at du får masser af skrivegods i den forbindelse.

”

De påklagede artikler

Nordjyske bragte den 2. november 2019 artiklen ”Kvinde jagter stadig [Bynavn A]s borgmester.

Nu skal "sandhederne" afsløres” på netavisen Nordjyske.dk.

Artiklen har underrubrikken

”[Bynavn A]s borgmester [Borgmesteren] [Partiet] og advokat [Advokat 1] [Partiet] skal igen i retten i injuriesag, hvor kvinde siger, hun vil fortælle "sandhederne om [Borgmesteren]"”

Af artiklen fremgår herefter følgende

”[Bynavn A]: En civil injuriesag, der blev rejst mod [Bynavn A]s borgmester [Borgmesteren] [Partiet] og advokat [Advokat 1] i foråret 2018 ved Københavns Byret, er stadig ikke slut.

Sagsøger, den nu tidligere børnesagsadvokat, [Klager] ankede afgørelsen, hvor [Borgmesteren] [Partiet] og [Advokat 1] blev frifundet, så 28. november rulles sagen igen frem i Østre Landsret.

[Klager] anklager borgmesteren for at have beskyldt hende og hendes klienter i en børnesag i [Bynavn A], for at stå bag personlig chikane og trusler mod ham op til kommunalvalget i 2017.

Borgmesteren oplevede blandt andet, at dørhåndtag i hans hjem i [Bynavn B] var smurt ind i afføring, hjulbolte på hans bil var løsnet, og han blev også holdt op og truet af maskerede mænd på [Adresse] i [Bynavn A].

[Borgmesteren] afviser at have

beskyldt nogen for at stå bag chikanen.

- Men børnesagen blev nævnt af de maskerede mænd, der truede mig, og det har jeg selvfølgelig fortalt politiet, fortæller [Borgmesteren].

Børnesagen handlede om en psykisk syg 14-årig pige, som begik selvmord tilbage i 2009.

Familien har siden kæmpet for at få kommunen og borgmester [Borgmesteren] [Partiet] til at tage et større ansvar for pigens død.

Det har ført til flere sammenstød mellem [Borgmesteren] og [Klager].

- Jeg har aldrig oplevet lignende næsvis behandling, som jeg var udsat for på mødet med borgmesteren, har [Klager] tidligere udtalt til NORDJYSKE, efter et møde om børnesagen på borgmesterkontoret i [Bynavn A] i januar 2017.

Efterfølgende beskyldte [Klager] borgmesteren for at være ansvarlig for pigens dødsfald.

"Der har vi jo borgmester [Borgmesteren], som ynder at prale med, at hvor mange dødsfald, der er i kommunen, og som han er sluppet for straf for", skrev [Klager] efterfølgende på sin facebook-profil.

Det fik [Borgmesteren] og advokat [Advokat 1] til at klage til

Advokatnævnet, som afgjorde, at [Klager] med de grove påstande,

tilsidesatte god advokatskik.

Siden er [Klager], efter en stribe bøder fra Advokatnævnet, gået til

angreb på Advokatsamfundet og Advokatnævnet som hun blandt andet

beskylder for korruption.

Det førte i [Måned] i år til, at hun indtil videre har mistet

retten til praktisere som advokat.

NORDJYSKE har forud for ankesagen været i skriftlig kontakt med [Klager] og bedt hende om en kommentar til ankesagen.

Hun vil dog ikke

udtale sig på forhånd.

"Du er velkommen til at komme i Østre Landsret, hvor sandhederne om [Borgmesteren] bliver afsløret", skriver [Klager].

Borgmester [Borgmesteren] ser frem til sagen med sindsro.

- Jeg synes det er lidt spøjst og grotesk, at anklagerne har været så personlige

i den her sag.

Jeg var jo slet ikke borgmester, da børnesagen kørte.

Nu tager vi

over i Østre Landsret og håber så at få sat punktum, siger [Borgmesteren].

Han er efter frifindelsen i Københavns Byret også blev anmeldt for

embedsmisbrug, fordi han efter [Klager]s mening, uretmæssigt

lader kommunen og dermed skatteyderne betale for advokat-udgifterne i

sagen.

Det løber ifølge [Klager] op i en kvart million kroner, og dem

burde han betale af egen lomme, mener hun.

Det er imidlertid praksis, at kommunen betaler for sager, der rejses mod

byrådspolitikere, når sagerne har forbindelse til deres offentlige hverv.

Chikane-sagerne mod [Borgmesteren] er stadig uopklarede.

”

Nordjyske bragte den 2. november 2019 artiklen ”Hun jagter stadig borgmesteren” i den trykte avis i sektion 1, side 4.

Artiklens indhold er enslydende med den påklagede artikel ”Kvinde jagter stadig [Bynavn A]s borgmester.

Nu skal "sandhederne" afsløres” .

Nordjyske bragte den 28. november 2019 artiklen ”Sag mod [Bynavn A]s borgmester: Nu er dommere også meldt til politiet” på netavisen Nordjyske.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”KØBENHAVN/[Bynavn A]: Det er efterhånden svært at pege på, hvem der ikke er blevet politianmeldt eller stævnet i det langvarige opgør mellem tidligere børnesagsadvokat [Klager] fra København og [Bynavn A]s borgmester [Borgmesteren] og dennes advokat [Advokat 1], som er blevet stævnet for injurier og bagvaskelse i en privat straffesag.

Torsdag kom appelsagen for i Østre Landsret efter at [Klager] tabte sagen i Københavns byret sidste år.

- Jeg er vidende om, at de tre landsdommere har kontaktet min modparts advokat, [Advokat 2] og aftalt, hvordan hun skal føre sagen, så de bliver frikendt.

Der er tale om aftalt spil, og jeg har anmeldt de tre dommere til politiet, lød det fra [Klager].

Så var vi i gang og den måtte de tre landsdommere tygge lidt på, men efter en kort pause, afviste de angrebet og anklager om inhabilitet, og sagen fortsatte.

¬ Maskerede mænd

Den handler om, at [Klager], der har repræsenteret en familie i [Bynavn A] i en sag om en 14-årig piges selvmord tilbage i 2009, anklager [Borgmesteren] for offentligt at beskylde hende for at have forbindelse til den chikane, som han stod frem og fortalte om op til kommunalvalget i 2017.

Der var maskerede mænd, der havde truet ham, der var smurt afføring på dørhåndtag i hans hjem i [Bynavn B] og der var løsnet hjulbolte på hans bil.

I forbindelse med truslerne, blev den tragiske børnesag nævnt, har [Borgmesteren] oplyst til politiet.

I et interview har borgmesteren brugt formuleringen

"Det bliver mere og mere tosset og jeg mener ordet tosset, fordi jeg kan ikke sige, at det er nogle af dem, der har gjort nogen af de ting, men det ser godt nok mærkeligt ud".

[Klager] beskyldte i landsretten borgmesteren for at have opfundet chikane-sagerne for at få opmærksomhed forud for valget, og ansatte i [Bynavn A] Kommune for at have stalket hende på Facebook.

Efter et turbulent møde om børnesagen på borgmesterkontoret i januar 2017, beskyldte [Klager] i et opslag på Facebook [Borgmesteren] for at prale af dødsfald i kommunen, som han er sluppet for straf for.

Mistede advokat-bestalling

Sammen med en mail til socialdemokratiets daværende gruppeformand [Politikeren], hvor [Klager] advarede om, at [Borgmesteren] risikerede at skade partiet, fik det advokat [Advokat 1] til at klage til Advokatnævnet, som gav kommunen medhold i, at [Klager] groft havde tilsidesat god advokatskik.

Flere klager har betydet, at hun i foråret mistede sin bestalling som advokat.

I landsretten forsøgte hun at dokumentere, at kommunen havde stalket og manipuleret med hendes private opslag på Facebook.

Advokat [Advokat 2] afviste alle anklager.

- Politiet har efterforsket Facebook og har ikke fundet noget, som tyder på dokumentfalsk, sagde [Advokat 2]

Om [Borgmesteren]s udtalelser i pressen sagde [Advokat 2]

- Han har ikke på noget tidspunkt nævnt hendes navn i forbindelse med hærværket og truslerne.

Hendes navn er kun blev nævnt i forbindelse med omtale af denne sag, og derfor er der intet injurierende i det.

Der falder dom i sagen 19. december.

”

Nordjyske bragte den 19. december 2019 artiklen ”Borgmester og advokat i injuriesag

Nu er den afgjort i landsretten” på netavisen Nordjyske.dk.

Artiklen har underrubrikken

ӯstre Landsret frifandt borgmester [Borgmesteren] og advokat [Advokat 1] for injurier.

”

Af artiklen fremgår herefter følgende

”[Bynavn A]: Borgmester [Borgmesteren] [Partiet] oplyser, at han og advokat [Advokat 1] er blevet frifundet ved Østre landsret i en injuriesag anlagt af tidligere børnesagsadvokat [Klager] fra København.

Hun stævnede borgmester [Borgmesteren] og dennes advokat [Advokat 1] for injurier og bagvaskelse i en privat straffesag.

Sagen handler om, at [Klager], der har repræsenteret en familie i [Bynavn A] i en sag om en 14-årig piges selvmord tilbage i

2009, anklager [Borgmesteren] for offentligt at beskylde hende for at have

forbindelse til den chikane, som han stod frem og fortalte om op til kommunalvalget i 2017.

En påstand [Borgmesteren] afviste i både byretten og i landsretten.

- Jeg er naturligvis glad for, at jeg er frifundet både ved byret og landsret.

Jeg glæder mig over, at sagen nu er lukket, siger [Borgmesteren].

Også advokat [Advokat 1] glæder sig over udfaldet.

- Jeg er ikke overrasket over dommen.

Det er efter min mening en sag, der aldrig burde været ført.

Det har været min holdning hele vejen igennem, siger [Advokat 1].

Advokat [Klager] har tidligere meddelt, at hun ikke ønsker at tale med Nordjyske.

Hun har tidligere varslet, at hun vil føre sagen videre for Menneskeretsdomstolen, hvis hun tabte i landsretten.

Hun skal betale sagens omkostninger ved byret og landsret.

Det beløber sig til 60.000 kroner til [Advokat 1] og 75.000 kroner til [Borgmesteren].

[Klager]s betaling til [Borgmesteren]s sagsomkostninger tilfalder [Bynavn A] Kommune, da kommunen har betalt omkostningerne ved borgmesterens retssag.

- Sagen fik et fuldstændigt forventeligt udfald, siger [Borgmesteren]s advokat, [Advokat 2] fra [Advokatfirmaet].

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har fremsendt artikler til Pressenævnet, som baggrundsoplysninger til klagen.

Det fremgår blandt andet heraf, at Nordjyske den 5. april 2018 bragte artiklen ”Borgmester frifundet for injurier” på netavisen Nordjyske.dk .

Af artiklen fremgår følgende

”KØBENHAVN: Borgmester [Borgmesteren] blev torsdag frifundet for injurier og bagvaskelse ved Købehavns byret.

[Borgmesteren] var sagsøgt af advokat [Klager] for injurier i forbindelse med en tragisk børnesag fra 2009, hvor en 14-årig pige hængte sig i [Bynavn C] nord for [Bynavn A].

[Borgmesteren]s advokat [Advokat 1], som hun også sagsøgte, blev ligeledes frifundet.

- Jeg er naturligvis glad for at være frifundet.

På den anden side har jeg også svært ved at se, at jeg skulle have gjort noget galt, siger [Borgmesteren].

Advokat [Klager] er fåmælt efter byrettens afgørelse.

- Jeg har ingen kommentar udover, at jeg anker til landsretten, siger [Klager].

[Borgmesteren] har ingen kommentar til, at [Klager] anker sagen.

Sag med rødder i 2009

[Klager] anlagde sagen 19. april 2017.

Hun anklagede blandt andet borgmesteren for offentligt at have beskyldt hende og hendes klienter i børnesagen fra 2009, for at stå bag chikane og trusler fra maskerede mænd og afføring på dørhåndtaget i [Borgmesteren]s hjem i [Bynavn B] før kommunalvalget i 2017.

Sagen begyndte dog allerede i januar 2017, da [Klager] og hendes klienter fra Børnesagen i 2009 mødtes med [Borgmesteren] på borgmesterens kontor.

Der var egentlig lagt op til, at mødet skulle munde ud i et mindeligt punktum i børnesagen, men mødet endte dårligt.

På mødet på borgmesterkontoret deltog foruden [Klager] også den 14-årige piges morfar.

Der blev lavet en skjult lydoptagelse af mødet.

Dele af denne optagelse blev fremlagt i retten af [Klager].

"Næsvis" opførsel

[Klager] har overfor NORDJYSKE tidligere kaldt borgmesteren opførsel på mødet "næsvis", hvilket han afviser at have været.

Tvært imod klagede han og [Advokat 1] senere over [Klager] til Advokatnævnet over den skjulte lydoptagelse samt en klage fra børnesagsadvokaten til socialdemokratiets gruppeformand, [Politikeren] over [Borgmesteren] og senere igen udtalelser på [Klager]s Facebookprofil.

Advokatnævnet siger i sin afgørelse 24. maj 2017, at "[Klager] i flere forhold groft har tilsidesat god advokatskik."

Byretten afgjorde, at [Klager] skal betale sagens omkostninger på i alt 54.000 kroner til [Borgmesteren] og advokat [Advokat 1].

”

Nordjyske bragte den 12. oktober 2018 artiklen ” Nye angreb på borgmester afvises ” i den trykte avis i sektion 1, side 16.

Artiklen har underrubrikken

”ANMELDELSE: Børnesagsadvokat anklager nu [Bynavn A]s borgmester

for at bruge skattekroner på private retssager.

Kommunen afviser”.

Af artiklen fremgår herefter blandt andet følgende

”[Bynavn A] : Børnesagsadvokaten [Klager] fortsætter sine angreb på [Bynavn A]s borgmester [Borgmesteren] [Partiet], som hun nu har anmeldt for mandatsvig og embedsmisbrug.

Det handler om, at han efter advokatens mening uretmæssigt

har brugt skattekroner på deres tidligere indbyrdes opgør.

[Klager] tørnede i marts i år sammen med [Borgmesteren] og dennes advokat, [Advokat 1], i en privat anlagt injuriesag i Københavns byret.

[Klager] anklagede blandt andet borgmesteren for offentligt at have beskyldt hende og hendes klienter i en børnesag for at stå bag chikane og trusler fra maskerede mænd og afføring på dørhåndtaget i [Borgmesteren]s hjem i [Bynavn B] før kommunalvalget i 2017.

Anklagerne fra [Klager] blev afvist, og hun blev dømt til at betale 54.000 kroner i sagsomkostninger.

paradoksalt nok er det netop sagsomkostningerne, der nu er kernen i de nye anklager.

[Klager] mener, at borgmesteren selv af egen lomme skal betale udgifterne, ifølge hende cirka en kvart million, til advokatbistand i injuriesagen, fordi sagen var anlagt mod borgmester [Borgmesteren] personligt.

Offentligt hverv

Det afviser kommunaldirektør i [Bynavn A] Kommune, [Kommunaldirektøren], der også anfører, at sagsomkostningerne er væsentligt mindre end en kvart million kroner.

- Vi har slet ikke været i tvivl om, at sagen er opstået mod borgmesteren i hans hverv som borgmester, og derfor er det kommunen, der betaler sagsomkostningerne,

siger [Kommunaldirektøren].

Der skal så fratrækkes det, som [Klager] blev dømt til at betale.

- Det er klart, at man ikke kan pålægge byrådsmedlemmer at betale for sager, som de kan blive udsat for i deres kommunale hverv.

Så fik vi jo aldrig nogen til at stille op til kommunalpolitik, fortsætter [Kommunaldirektøren].

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. december 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og vinkling

[Klager] har anført, at artiklerne er bragt i strid med god presseskik.

Nordjyske Medier har igennem en årrække kædet [Klager]s navn sammen med udokumenterede påstande, herunder i mediedækningen af en injurie- og bagvaskelsessag, hvori hun er part.

[Klager] har bemærket, at Pressenævnet bør overveje, om Nordjyske er egnet til at drive et medie, idet mediet anvendes til at begå angreb på demokratiet og retsstaten.

- Klienter

[Klager] har anført, at Nordjyske har viderebragt personfølsomme og ukorrekte oplysninger om den 14 årige piges dødsfald i 2009.

[Klager] har i den forbindelse anført, at der ikke var tale om selvmord, som Nordjyske hævder.

Nordjyske har således ikke undersøgt fakta i forbindelse med omtale af sagen.

Pigen, som var [Klager]s daværende klient, har ej heller samtykket til, at Nordjyske kunne oplyse, at hun lod sig bistå af [Klager] under et møde den 24. januar 2017.

Pigens forældre er ikke blevet kontaktet af Nordjyske i forbindelse med Nordjyskes mediedækning, hvilket må antages at bero på, at Nordjyske har prioriteret at dække [Borgmesteren]s mange påstande om begåede forbrydelser i form af ”trusler fra maskerede mænd”, politisk hærværk og forsøg på manddrab.

Det er desuden en ukorrekt oplysning, at [Klager] har repræsenteret en familie fra [Bynavn A].

[Klager] har repræsenteret en mor, der bor i en anden kommune.

- Sagsomkostninger

[Klager] har anført, at Nordjyske ikke har dækning for oplysningerne omkring sagsomkostninger, idet det er en ukorrekt oplysning, at hun er skyldig i en stor udgift til sagsomkostninger.

- [Borgmesteren]s udtalelser

[Klager] har anført, at [Borgmesteren] har udtalt sig i strid med sandheden.

Sagerne om de strafbare handlinger har aldrig fundet sted, og sagerne er desuden blevet henlagt.

Det skyldes, at politiet ikke har kunne finde beviser på, at der er begået noget strafbart.

Dog anfører Nordjyske ikke dette i artiklerne.

Når en sag er afsluttet ved politiet skal man som medie respektere, at man ikke kan fortsætte med at påstå, at der er begået strafbare handlinger, når politiet og endda PET har fastslået, at [Borgmesteren] aldrig har været udsat for de forhold, som han hævdede op til kommunalvalget i 2017.

[Klager] udtalte sig naturligvis ikke til Nordjyske under den verserende straffesag, idet Nordjyske dels ikke formår at opfylde forpligtelserne i dækning af straffesager, og idet [Klager] ikke fører sager gennem medierne, som [Borgmesteren] ses at have gjort med sine partsindlæg.

Nordjyske har ladet [Borgmesteren] boltre sig frit med meget grove påstande om begåede forbrydelser, der omhandler trusler, hærværk og forsøg på manddrab.

[Borgmesteren] har også fået spalteplads til at udpege personer, som han ønskede skulle inddrages i disse historier.

Nordjyske hørte ikke politiet, men inddrog [Klager] i en fiktiv straffesag, som blev fremstillet som sandfærdig, og [Klager] blev forbundet med disse historier, som hun aldrig nogensinde har været en del af - hverken privat eller professionelt.

[Borgmesteren] er blevet anmeldt for indgivelse af falske anmeldelser, hvorfor det er direkte usandt, når Nordjyske oplyser, at dette ikke er tilfældet.

Nordjyske fastholder, at [Borgmesteren] har været udsat for mange forbrydelser, uagtet at såvel Nordjyllands Politi som PET har henlagt sagerne, da man ikke kunne løfte bevisbyrden.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at Nordjyske ikke har iagttaget deres pligt til at kontakte hende i forbindelse med artiklen den 19. december 2019.

2.2 Nordjyskes synspunkter

Korrekt information og vinkling

Nordjyske har afvist, at artiklerne er i strid med god presseskik.

Nordjyske har anført, at omtalen i artiklerne er af samfundsmæssig interesse, og der kan føres tilstrækkeligt sandhedsbevis for alle de faktuelle oplysninger i artiklerne.

- Klienter

Nordjyske har anført, at oplysningerne om den 14-årige piges dødsfald i 2009 i forvejen var offentlig kendte.

Der er i forbindelse med omtalen anvendt researchmateriale fra tidligere, blandt andet et interview med den afdøde piges bedstefar og interview med formanden for Landsforeningen Autisme i Nordjylland om [Bynavn A] Kommunes ansvar i sagen.

Nordjyske har henvist til artiklerne ”Uvildig instans skal undersøge piges selvmord” , ”Tilsyn vil høre om 14-årig piges selvmord” , ”Fejl i sag om selvmord” og ”Nyt lys på svigt i selvmordssag” , som blev bragt henholdsvis den 6. november 2009, den 12. november 2009, den 11. december 2010 og den 14. marts 2013 i den trykte udgave af Nordjyske.

Nordjyske har bemærket, at der ikke er nogen af pigens pårørende, der har rettet henvendelse eller klaget til Nordjyske over oplysningerne.

Detaljerne om dødsfaldet må betragtes som offentligt kendte, og der er således ikke handlet i strid med Databeskyttelsesforordningen.

- Sagsomkostninger

Nordjyske har anført, at oplysningen i artiklen fra 19. december 2019 om, at [Klager] er et beløb skyldigt til [Bynavn A] Kommune, er udtrykkeligt efterprøvet ved kommunaldirektør [Kommunaldirektøren].

Nordjyske har således efterprøvet fakta i tilstrækkelig grad i overensstemmelse med god presseskik.

- [Borgmesteren]s udtalelser

Nordjyske har anført, at det er faktuelt korrekt, at chikanesagerne mod [Borgmesteren] stadig er uopklarede.

Dette har avisen fået bekræftet af Nordjyllands Politi, hvor de fik oplyst, at sagen var henlagt.

Det er således faktuelt korrekt, at Nordjyske har skrevet, at der ikke er andre, der er blevet dømt for at have udført chikanen.

Nordjyske har bemærket, at de omtalte retssager i de tre artikler faktisk er gennemførte, og der er ikke tale om fiktive retssager, som [Klager] har anført.

Nordjyske har skrevet, at chikanesagerne mod [Borgmesteren] er uopklarede, hvilket er en faktuelt korrekt oplysning.

Dette har Nordjyske fået bekræftet hos Nordjyllands Politi.

Der henvises således ikke til, at [Klager]s sag skulle være uopklaret, men blot at der endnu ikke er fundet en gerningsmand i chikanesagerne mod [Borgmesteren].

Forelæggelse

Nordjyske har anført, at de gentagne gange, både personligt og på skrift, har forsøgt at få kommentarer fra [Klager] til artiklerne.

Dermed har Nordjyske også forsøgt at undgå, at dækningen blev ensidig.

[Klager] gjorde det dog klart for Nordjyske, at hun ikke ønskede at udtale sig til Nordjyske om sagen.

Det var derfor i god tro og med saglig begrundelse, at Nordjyske ikke rettede henvendelse til [Klager] i forbindelse med udarbejdelse af den artikel, der blev bragt den 19. december 2019.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke har dokumenteret at være klageberettiget på vegne af andre end sig selv.

Klagen vurderes derfor alene i forhold til, om god presseskik er tilsidesat i forhold til [Klager], hvorfor udsagnet, der vedrører den afdøde pige og hendes pårørende, ikke behandles.

Kompetence

Pressenævnet bemærker endvidere, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende (efter straffeloven), samt spørgsmål om overtrædelse af forvaltningsloven, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører ligeledes under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og vinkling

[Klager] har klaget over artiklernes vinkling, og at artiklerne indeholder ukorrekt og skadelig information om hende, herunder om hendes tidligere klienter, samt at [Klager] skulle have begået noget strafbart og være skyldig i et større beløb til sagsomkostninger.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Dette gælder også for retsreportager, jf. punkt C.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen ”Kvinde jagter stadig [Bynavn A]s borgmester.

Nu skal "sandhederne" afsløres” , bragt den 2. november 2019, fremgår blandt andet

”[Bynavn A]: En civil injuriesag, der blev rejst mod [Bynavn A]s borgmester [Borgmesteren] [Partiet] og advokat [Advokat 1] i foråret 2018 ved Københavns Byret, er stadig ikke slut.

Sagsøger, den nu tidligere børnesagsadvokat, [Klager] ankede afgørelsen, hvor [Borgmesteren] [Partiet] og [Advokat 1] blev frifundet, så 28. november rulles sagen igen frem i Østre Landsret.

[Klager] anklager borgmesteren for at have beskyldt hende og hendes klienter i en børnesag i [Bynavn A], for at stå bag personlig chikane og trusler mod ham op til kommunalvalget i 2017.

Borgmesteren oplevede blandt andet, at dørhåndtag i hans hjem i [Bynavn B] var smurt ind i afføring, hjulbolte på hans bil var løsnet, og han blev også holdt op og truet af maskerede mænd på [Adresse] i [Bynavn A].

[Borgmesteren] afviser at have

beskyldt nogen for at stå bag chikanen.

- Men børnesagen blev nævnt af de maskerede mænd, der truede mig, og det har jeg selvfølgelig fortalt politiet, fortæller [Borgmesteren].

Børnesagen handlede om en psykisk syg 14-årig pige, som begik selvmord tilbage i 2009.

Familien har siden kæmpet for at få kommunen og borgmester [Borgmesteren] [Partiet] til at tage et større ansvar for pigens død.

Det har ført til flere sammenstød mellem [Borgmesteren] og [Klager].

[.

.

.

]

Chikane-sagerne mod [Borgmesteren] er stadig uopklarede.

”

Af artiklen ”Sag mod [Bynavn A]s borgmester: Nu er dommere også meldt til politiet”, bragt den 28. november 2019, fremgår blandt andet følgende

”KØBENHAVN/[Bynavn A]: Det er efterhånden svært at pege på, hvem der ikke er blevet politianmeldt eller stævnet i det langvarige opgør mellem tidligere børnesagsadvokat [Klager] fra København og [Bynavn A]s borgmester [Borgmesteren] og dennes advokat [Advokat 1], som er blevet stævnet for injurier og bagvaskelse i en privat straffesag.

Torsdag kom appelsagen for i Østre Landsret efter at [Klager] tabte sagen i Københavns byret sidste år.

- Jeg er vidende om, at de tre landsdommere har kontaktet min modparts advokat, [Advokat 2] og aftalt, hvordan hun skal føre sagen, så de bliver frikendt.

Der er tale om aftalt spil, og jeg har anmeldt de tre dommere til politiet, lød det fra [Klager].

[.

.

.

]

Den handler om, at [Klager], der har repræsenteret en familie i [Bynavn A] i en sag om en 14-årig piges selvmord tilbage i 2009, anklager [Borgmesteren] for offentligt at beskylde hende for at have forbindelse til den chikane, som han stod frem og fortalte om op til kommunalvalget i 2017.

Der var maskerede mænd, der havde truet ham, der var smurt afføring på dørhåndtag i hans hjem i [Bynavn B] og der var løsnet hjulbolte på hans bil.

I forbindelse med truslerne, blev den tragiske børnesag nævnt, har [Borgmesteren] oplyst til politiet.

I et interview har borgmesteren brugt formuleringen

"Det bliver mere og mere tosset og jeg mener ordet tosset, fordi jeg kan ikke sige, at det er nogle af dem, der har gjort nogen af de ting, men det ser godt nok mærkeligt ud".

[Klager] beskyldte i landsretten borgmesteren for at have opfundet chikane-sagerne for at få opmærksomhed forud for valget, og ansatte i [Bynavn A] Kommune for at have stalket hende på Facebook.

Efter et turbulent møde om børnesagen på borgmesterkontoret i januar 2017, beskyldte [Klager] i et opslag på Facebook [Borgmesteren] for at prale af dødsfald i kommunen, som han er sluppet for straf for.

Mistede advokat-bestalling

Sammen med en mail til socialdemokratiets daværende gruppeformand [Politikeren], hvor [Klager] advarede om, at [Borgmesteren] risikerede at skade partiet, fik det advokat [Advokat 1] til at klage til Advokatnævnet, som gav kommunen medhold i, at [Klager] groft havde tilsidesat god advokatskik.

Flere klager har betydet, at hun i foråret mistede sin bestalling som advokat.

[.

.

.

]

- Politiet har efterforsket Facebook og har ikke fundet noget, som tyder på dokumentfalsk, sagde [Advokat 2]

Om [Borgmesteren]s udtalelser i pressen sagde [Advokat 2]

- Han har ikke på noget tidspunkt nævnt hendes navn i forbindelse med hærværket og truslerne.

Hendes navn er kun blev nævnt i forbindelse med omtale af denne sag, og derfor er der intet injurierende i det.

Der falder dom i sagen 19. december.

”

Af artiklen ”Borgmester og advokat i injuriesag: Nu er den afgjort i landsretten” , bragt den 19. december 2019, fremgår blandt andet følgende

”[Bynavn A]: Borgmester [Borgmesteren] [Partiet] oplyser, at han og advokat [Advokat 1] er blevet frifundet ved Østre landsret i en injuriesag anlagt af tidligere børnesagsadvokat [Klager] fra København.

Hun stævnede borgmester [Borgmesteren] og dennes advokat [Advokat 1] for injurier og bagvaskelse i en privat straffesag.

Sagen handler om, at [Klager], der har repræsenteret en familie i [Bynavn A] i en sag om en 14-årig piges selvmord tilbage i 2009, anklager [Borgmesteren] for offentligt at beskylde hende for at have forbindelse til den chikane, som han stod frem og fortalte om op til kommunalvalget i 2017.

En påstand [Borgmesteren] afviste i både byretten og i landsretten.

[…]

Advokat [Klager] har tidligere meddelt, at hun ikke ønsker at tale med Nordjyske.

Hun har tidligere varslet, at hun vil føre sagen videre for Menneskeretsdomstolen, hvis hun tabte i landsretten.

Hun skal betale sagens omkostninger ved byret og landsret.

Det beløber sig til 60.000 kroner til [Advokat 1] og 75.000 kroner til [Borgmesteren].

[Klager]s betaling til [Borgmesteren]s sagsomkostninger tilfalder [Bynavn A] Kommune, da kommunen har betalt omkostningerne ved borgmesterens retssag.

- Sagen fik et fuldstændigt forventeligt udfald, siger [Borgmesteren]s

advokat, [Advokat 2] fra [Advokatfirmaet].

”

Nordjyske har oplyst, at oplysningerne i artiklen fra 19. december 2019 er efterprøvet, herunder oplysningerne om, at [Klager] er et beløb skyldigt til [Bynavn A] Kommune samt oplysningerne om den 14-årige piges død.

Det fremgår klart af artiklerne, at chikanesagerne mod [Borgmesteren] er uopklarede, og hvem der udtaler sig, ligesom de påklagede udsagn fremstår som subjektive vurderinger af de faktuelle omstændigheder.

På grundlag heraf og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt finder nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Nordjyske for at bringe oplysningerne.

Nævnet finder endvidere, at den valgte vinkling i artiklerne ligger inden for redaktørens ret til redigering.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Nordjyske ikke har iagttaget deres pligt til forelæggelse forud for offentliggørelsen af artiklen ”Borgmester og advokat i injuriesag: Nu er den afgjort i landsretten” , som blev bragt den 19. december 2019.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Som sagen er oplyst for nævnet, lægger nævnet til grund, at Nordjyske har bragt oplysningerne i artiklen på baggrund af en udskrift fra retsbogen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] den 28. november 2019 afviste at kommentere på en forelæggelse.

Nordjyske foretog sig herefter ikke noget for at forelægge oplysningerne i artiklen fra 19. december 2019 for [Klager].

Artiklen, der er opfølgende, i forhold til de tidligere artikler, gengiver udfaldet af ankesagen mellem [Klager] og [Borgmesteren].

På baggrund heraf finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Nordjyske for ikke at have foretaget yderligere bestræbelser på at efterprøve oplysningerne og indhente yderligere forklaring fra [Klager].

Afgjort den 20. oktober 2020