Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0488

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0488

Indblik.net får kritik for manglende forelæggelse

Indblik.net omtalte i april 2020 et medies administration af en Facebook-gruppe, hvor der var sket eksklusion af en forsker fra gruppen, fordi han ikke havde overholdt de debatregler, der var sat for gruppen.

Indblik.net omtalte, at der var tale om censurering af indlæg.

Mediet og journalisten, der er administrator af den pågældende Facebook-gruppe klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift og underrubrik var uden dækning i artiklen, som ikke var blevet forelagt for klagerne forud for offentliggørelsen, samt at der ikke var udvist tilstrækkelig kildekritik.

Nævnet fandt, at både overskrift og underrubrik var et udtryk for en sammenfatning af Indblik.nets vurdering af sagen, samt at der i artiklens brødtekst var dækning for deres sammenfatning.

Nævnet fandt imidlertid, at der var tale om oplysninger, der var egnet til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klagerne, hvorfor klagerne skulle have haft mulighed for at kommentere på disse udsagn.

Nævnet udtalte derfor kritik af Indblik.net for manglende forelæggelse.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Statsligt medie bortcensurerer ubekvemme Fakta”, bragt den 22. april 2020 på Indblik.net, idet [Klager 1] og [Klager 2] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder anklager, som ikke er blevet forelagt [Klager 1] og [Klager 2] forud for offentliggørelsen, samt at artiklens overskrift og underrubrik er uden dækning.

Klagen omfatter også, at Indblik.net ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Den 18. april 2020 skrev [Forskeren], der er medlem af Facebook-gruppen [Facebook-gruppen] et opslag i gruppen, hvor han linkede til artiklen ” Myten om de 97 % enige klimaforskere holder ikke”.

Artiklen var bragt den 17. april 2020 på hjemmesiden Indblik.net.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

Påstanden om, at 97% af alle klimaforskere er enige om, at klimaændringerne er menneskabte på grund af udslippet af CO2, florerer overalt i klimadebatten.

Og den er forkert.

Det viser en undersøgelse af selve grundlaget for påstanden, som seniorforsker ved DTU Space [Forskeren] lavede helt tilbage i 2018.

[…]

I USA kæmper den liberale tænketank Competive Enterprise Institute med NASA om at få påstanden ændret, men foreløbigt uden held.

Argumenterne, som tænketanken bruger, er de samme, som den danske forsker fremhæver: Basis for 97%-myten er en undersøgelse, som i 2013 blev udarbejdet af samfundsforskeren [Samfundsforskeren] og hans medarbejdere på University of Queensland i Australien: Et stort antal studenter og andre frivillige medarbejdere gennemgik 12.000 videnskabelige klimaartikler, skrevet i perioden 1991-2011.

Første gennemgang viste, at 66% af artiklerne slet ikke udtrykte nogen mening om årsagerne til global opvarmning.

Forskergruppen valgte derfor kun at se nærmere på de 34%, som gav udtryk for en holdning, og her viste det sig, at 97% gav udtryk for, at menneskelige aktiviteter bidrager til den globale opvarmning.

3% af artiklerne udtrykte usikkerhed eller mente, at mennesket var årsag til mindre end halvdelen af opvarmningen eller angav ligefrem, at der ikke var et menneskabt bidrag til opvarmningen.

Her kommer tallet 97% fra.

Men det holder ikke ved en nøjere gennemgang.

[…]

Det er ikke [Samfundsforskeren] og hans team, som har optalt og inddelt artiklerne i de kategorier, man ellers gjorde sig den ulejlighed at definere.

Det arbejde har [Forskeren] og en række andre forskere så gjort efterfølgende.

Og denne undersøgelse viser med al tydelighed, at der IKKE er videnskabelig konsensus om, at klimaændringerne er menneskeskabte.

”

Indblik.net har fremsendt et skærmbillede til Pressenævnet, hvoraf fremgår, at [Klager 1] den 18. april 2020 blandt andet kommenterede følgende til [Forskeren]s opslag i Facebook-gruppen [Facebook-gruppen]

”Hej [Forskeren].

Du præsenterer her et ”faktatjek” hos et tvivlsomt medie.

Det viser sig endda at være en historie med dig selv som eneste kilde.

Det gør det lidt svært at tro på neutralitet eller tilstræbt objektivitet fra mediets side eller for den sags skyld din egen.

Det er i strid med vores debatregler om at linke til gode kilder, og om at underbygge stærke påstande med stærk dokumentation.

Desuden er formålet med gruppen at disku tere løsninger, og det er meget svært at se, hvordan dette eller nogen af dine tidligere opslag har forsøgt at understøtte det.

Derudover har du valgt ikke at kommentere nogle af alle de kritikpunkter, der er blevet rejst af debattører, som ellers har brugt tid på at forholde sig til dit link og dine påstande.

Da du derudover tidligere har fået en advarsel for bl.a. dårlige kildehenvisninger, betyder det, at du bliver ekskluderet fra gruppen.

[…]”

Indblik.net har endvidere fremsendt kopi af en mail-korrespondance, hvoraf det fremgår, at Indblik.net den 20. april 2020 skrev følgende til [Klager 2] fra [Klager 1]

”Du tillader dig i dag i et svar til [Forskeren] af kalde Indblik.net et "tvivlsomt" medie.

Det vil jeg bede dig begrunde.

Jeg vil bede dig påpege, hvilke fejlagtige fakta vi har bragt, som kan begrunde din påstand.

Hvis du ikke er i stand til det, vil jeg med henvisning til presseloven bede dig korrigere dit udsagn på Facebook-gruppens side.

Hilsen [Redaktøren]

Redaktør, Indblik.net”

Til dette svarede [Klager 2] samme dag følgende

“Hej [Redaktøren],

Tak for din mail.

Indblik.net har et tydeligt afsæt, som I har beskrevet fint i jeres "om"-sektion.

I har en dagsorden, og I har en særlig tilgang til stoffet.

I de artikler, jeg er faldet over, baserer I jeres historier på én kilde, modparten kommer sjældent til orde, og jeres vinkel skinner tydeligt igennem.

Jeres historie om [Forskeren]s undersøgelse fra 2018 er en udmærket illustration.

I må naturligvis lave et medie helt, som I har lyst til.

Men at bruge Indblik.net som et sandhedsvidne i en debatforum med videnskabeligt afsæt, som [Facebook-gruppen] er, er at udvise mangel på kildekritik - hvilket i øvrigt er påpeget flere gange i gruppen.

Bemærkningen om "tvivlsomt" medie skal ses i den sammenhæng.

Jeg har sat min chef, [Chefredaktøren], CC på denne mail.

De bedste hilsner,

[Klager 2]

Journalist”.

Samme dag skrev Indblik.net endvidere følgende til [Klager 2]

”Hej [Klager 2],

Alle medier har vinkler deres historier, og alle medier vælger deres kilder, det må du da have lært på Journalisthøjskolen.

Vores berettigelse er netop af have andre vinkler, at bringe de fakta, andre medier undlader at bringe.

Derfor insisterer jeg på, at du påviser, hvor vi bringer forkerte fakta.

Ellers må du æde "tvivlsom" i dig.

[Redaktøren]

Redaktør, Indblik.net.

”

Den påklagede artikel

Indblik.net bragte den 22. april 2020 artiklen ”Statsligt medie bortcensurerer ubekvemme

fakta” på hjemmesiden Indblik.net .

Artiklen har underrubrikken

” [Klager 1] modtager årligt 4 millioner i støtte fra staten, men tillader kun forskere med de ”rigtige” forskningsresultater at deltage på Facebook-gruppen [Facebook-gruppen].

Hvis man afviser myten om, at 97% af klimaforskerne har resultater, der viser, at klimaændringerne er menneskeskabte, bliver man censureret bort.

”

Af artiklen fremgår herefter følgende

” Journalist [Klager 2] fra det statslige medie [Klager 1] er administrator for Facebookgruppen [Facebook-gruppen], som diskuterer klimaforhold og udveksler idéer til, hvordan man kan redde verden fra den menneskeskabte opvarmning.

Og han bruger sine muligheder som administrator til at udelukke debattører og forskere, hvis resultater ikke understøtter teorien om, at klimaændringerne er menneskeskabte.

Senest er det gået ud over seniorforsker [Forskeren] fra DTU Space, som har henvist til en artikel i Indblik.net, som indeholder fakta fra hans egen undersøgelse.

Fakta som viser, at myten om de 97 procents enighed ikke holder.

Et ”tvivlsomt” medie

Administrator ekskluderer [Forskeren] fra [Facebook-gruppen] med bl.a. denne begrundelse

”Du præsenterer her et ”faktatjek” hos et tvivlsomt medie.

Det viser sig endda at være en historie med dig selv som eneste kilde.

Det gør det lidt svært at tro på neutralitet eller tilstræbt objektivitet fra mediets side eller for den sags skyld din egen.

”

Indblik.nets artikel handler udelukkende om [Forskeren]s egen undersøgelse af de 97 % fra 2018.

Vi har bedt [Klager 2] begrunde, hvorfor han betegner Indblik.net som et ”tvivlsomt” medie.

Hertil svarer han

”Indblik.net har et tydeligt afsæt, som I har beskrevet fint i jeres “om”-sektion.

I har en dagsorden, og I har en særlig tilgang til stoffet.

I de artikler, jeg er faldet over, baserer I jeres historier på én kilde, modparten kommer sjældent til orde, og jeres vinkel skinner tydeligt igennem.

Jeres historie om [Forskeren]s undersøgelse fra 2018 er en udmærket illustration.

I må naturligvis lave et medie helt, som I har lyst til.

Men at bruge Indblik.net som et sandhedsvidne i et debatforum med videnskabeligt afsæt, som [Facebook-gruppen] er, er at udvise mangel på kildekritik –

hvilket i øvrigt er påpeget flere gange i gruppen.

Bemærkningen om “tvivlsomt” medie skal ses i den sammenhæng.

” Indblik.net har bedt [Klager 2] påvise faktuelle fejl i mediets artikler.

Han er ikke vendt tilbage.

Debat-grundlaget kan ikke diskuteres

Til gengæld står det helt klart, at statsmediet har besluttet kun at formidle fakta og debat, som har følgende udgangspunkt, formuleret af [Klager 2] i et svar til [Forskeren]

”Her debatterer vi ud fra, at mennesket har hovedansvaret for den globale opvarmning pga.

vores udledning af drivhusgasser, og vi bruger ikke tid på at diskutere det grundlag, med mindre der skulle komme ekstraordinær god videnskab til at underbygge den ekstraordinære påstand.

”

Og han fortsætter sit svar til [Forskeren]: ”Som det ville ske for andre i denne skærpede tid, får du dermed en advarsel.

Accepter grundpræmissen for gruppen, ellers må du finde et andet forum at deltage i.

”

Venstreorienterede medier er OK

Seniorforsker [Forskeren] har denne kommentar til Indblik.net

”[Klager 1] forklarer, at de censurerer indlæg fra Indblik.net, fordi de mener, at mediet har ”en dagsorden”.

Men på samme tid tillader [Klager 1], at der deles artikler fra fx [Forening A], [Forening B], [Forening C], [Forening D] eller [Forening E], der også alle har en ”dagsorden”.

Så forklaringen holder ikke vand, men viser, at det blot er et spørgsmål, om man har den samme dagsorden som [Klager 1] eller ej.

Jeg synes, det er misbrug af offentlige midler, at de bruges til at finansiere en Facebook-gruppe, der har en politisk mission.

Gruppen giver indtryk af, at det er en åben diskussionsgruppe, men i praksis skal man havde bestemte holdninger for at være med til at redde verden.

”

Ekskluderet og blokeret

[Forskeren] er ikke blot blevet ekskluderet af gruppen, men også efterfølgende blokeret, så han ikke længere kan se kommentarerne til hans eget opslag.

Men han nåede dog at se, at der var en, der skrev ”Ok boomer”.

Forskningsordfører for [Partiet] [Forskningsordføreren] har denne kommentar til [Klager 1]’s censur af [Forskeren]

”Jeg finder det besynderligt, at et offentligt finansieret medie ikke har en pluralistisk tilgang til, hvem der må komme til orde.

Ikke mindst når afsenderen af budskabet betjener sig af saglige argumenter, som alle og enhver kan gå efter.

”

Efter offentliggørelsen

Den 6. maj 2020 bragte Indblik.net artiklen ”[Klager 1] indklager Indblik.net for pressenævnet”.

Artiklen har underrubrikken

” Det statslige medie mener, at artiklen ’Statsligt medie bortcensurerer ubekvemme fakta’ er ”groft krænkende og virker agtelsesforringende”.

Indblik.net er uenig.

Af artiklen fremgår herefter blandt andet følgende

”Indblik.net fik nyligt besked fra Pressenævnet om en klage fra mediet [Klager 1].

Omdrejningspunktet i artiklen, der er blevet indklaget, ’Statsligt medie bortcensurerer ubekvemme fakta’, er Facebook-gruppen [Facebook-gruppen], som administreres af [Klager 1]-journalisten [Klager 2].

Gruppen diskuterer klimaændringerne og udveksler ideer til, hvordan man kan redde verden.

Men [Facebook-gruppen] vil kun have bidrag fra deltagere, som er enige i præmissen om, at klimaændringerne er menneskeskabte.

Det udtrykker [Klager 1].

s nyhedsredaktør, [Nyhedsredaktøren], således klart i en artikel i den grønlandske avis Sermitsiaq (nr. 3/20), hvor han siger ”at hvis man (debattørerne) henviser til kontroversielle kilder, der taler imod eller stiller spørgsmålstegn ved den menneskabte opvarmning, så forbryder man sig mod selve grundlaget for Facebook-gruppen, nemlig at der er solid evidens for en menneskabt opvarmning”.

Han fortsætter: ”Det er også derfor vi tit kommer med kommentarer, hvis nogen lægger noget op fra et website, der ikke virker troværdigt, og hvor der typisk bliver spredt misinformation, noget der ikke virker troværdigt, hvor der ikke er solide kilder eller solid forskning, men hvor der er farvet, lad os sige blogs og den slags, som er meget holdningspræget, som f.eks. professor [Professoren]s blog og data.

Gør man det alligevel, så får man en advarsel eller bliver smidt ud af gruppen, hvad enten man er elektriker eller professor,” siger [Nyhedsredaktøren] til den grønlandske avis.

Seniorforsker ved DTU-Space [Forskeren] er en af de forskere, som ikke er enig i præmissen, og hans forskning viser, at mennesket bidrager til opvarmningen, men der også er mange andre kræfter i spil, bl.a. solens cykler og den deraf følgende kosmiske stråling.

[Forskeren] er også en af de forskere, som har efterprøvet myten om, at 97% af klimaforskerne er enige om, at klimaændringerne er menneskabte.

Hans undersøgelse blev gengivet af Indblik.net.

[Forskeren] lagde Indblik.net-artiklen op på [Facebook-gruppen], og det medførte straks en reaktion fra sidens administrator, journalist [Klager 2].

[…]

Indblik.net bad i en mail [Klager 2] begrunde, hvorfor han betegner Indblik.net som et ”tvivlsomt” medie.

Han svarede

”Indblik.net har et tydeligt afsæt, som I har beskrevet fint i jeres ”om” sektion.

I har en dagsorden, og I har en særlig tilgang til stoffet.

I de artikler, jeg er faldet over, baserer I jeres historier på én kilde, modparten kommer sjældent til orde, og jeres vinkler skinner tydeligt igennem.

Jeres historie om [Forskeren]s undersøgelse fra 2018 er en udmærket illustration.

I må naturligvis lave et medie helt som I har lyst til.

Men at bruge Indblik.net som et sandhedsvidne i et debatforum med videnskabeligt afsæt, som [Facebook-gruppen] er, er at udvide mangel på kildekritik, hvilket i øvrigt er påpeget flere gange i gruppen.

Bemærkningen om ”tvivlsomt” skal ses i den sammenhæng.

”

[…]

Næste reaktion fra [Klager 2] var indstævningen af Indblik.net for Pressenævnet for artiklen ”Statsligt medie bortcensurerer ubekvemme fakta”.

I artiklen citerer Indblik.net seniorforsker [Forskeren] for at sige: ”Jeg synes det er misbrug af offentlige midler, at de bruges til at finansiere en Facebook-gruppe, der har en politisk mission.

Gruppen giver indryk af, at der er en åben diskussionsgruppe, men i praksis skal man have bestemte holdninger for at være med til at redde verden.

”

[…]

Redaktør [Redaktøren], Indblik.net, svarer: ”Når en journalist henvender sig til en person for at indhente informationer, ligger det implicit, at informationerne er beregnet til publicering – med mindre andet er aftalt.

Og da specielt, når henvendelsen som her drejer sig om en nedladende karakteristik af Indblik.net.

”

[…]

Redaktør [Redaktøren]: ”Det er rigtigt, at vi ikke forelagde artiklen for [Klager 2].

Vi mener faktisk, at vi havde fået svar fra ham via hans svar til [Forskeren] i forbindelse med eksklusionen.

”

[…]

Vi har sendt ovenstående indhold til chefredaktør [Chefredaktøren], [Klager 1].

Hun har ikke svaret, heller ikke på en rykker.

”

Øvrige oplysninger

Indblik.net har fremsendt en kopi af debatreglerne for Facebook-gruppen [Facebook-gruppen] til Pressenævnet.

Heraf fremgår blandt andet følgende

”[…]

[Facebook-gruppen] er oprettet og styret af [Klager 1].

Her diskuterer vi årsager til og især løsninger på verdens store problemer – samt hvordan, man selv kan påvirke dem i hverdagen.

Rammene er ganske simple.

Vi diskuterer ud fra, hvad god og solid videnskab viser.

Det vil sige især forskning, som er udgivet i tidsskrifter og dermed har været set igennem af fagfæller, og gerne hvor resultaterne er bekræftede af mange forskellige kilder.

Dine personlige input og erfaringer fra hverdagen er dog meget velkomne, når det kommer til at dele mulige løsninger og problemer.

Bemærk, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinær dokumentation.

Går du imod etableret videnskabelig viden, skal du i særlig solid grad kunne underbygge dine argumenter.

Overholder man ikke reglerne i gruppen og trodser en advarsel – bliver man smidt ud.

[…]

Kildekritik er overordentligt vigtigt, når man skal finde frem til god viden.

Vær især opmærksom på, om du falder over noget, som ikke er videnskabeligt, men nærmere en holdning eller en mening, som man finder en del af på YouTube i blogs og i læserbreve.

[…]

Vi bruger ikke tid på eller vil tolerere lange kritiske tråde eller gentagne indlæg, som går imod veletablerede fakta uden ekstraordinær, lødig dokumentation.

[…]”

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 29. april 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

Forelæggelse – angreb og svar

Klagerne har anført, at artiklen kritiserer måden, [Klager 1] modererer debatten i Facebook-gruppen ’[Facebook-gruppen]’.

Artiklen tager afsæt i udelukkelsen af en person fra Facebook-gruppen [Facebook-gruppen], hvor ca. 5.000 medlemmer diskuterer årsager til og løsninger på verdens store problemer.

Udelukkelsen er sket i henhold til tydeligt formulerede debatregler for gruppen, som bl.a. klart tilkendegiver, at gentagne overtrædelser af debatreglerne fører til udelukkelse.

I artiklen fremsættes en række anklager mod [Klager 1], herunder at [Klager 1] udøver censur og misbruger offentlige midler.

Anklagerne er både personligt rettet mod redaktøren for [Klager 1]s [Facebook-gruppen]-indsats og mod selve mediet.

Anklagerne er groft krænkende og virker agtelsesforringende – både for redaktørens personlige anseelse og for [Klager 1]s troværdighed.

[Klager 1] har hverken fået mulighed for at svare på de fremsatte anklager eller været orienteret om udarbejdelsen og publiceringen af artiklen.

Indblik.net har heller ikke indhentet tilladelse til at viderebringe indhold fra den mailkorrespondance, der har været mellem [Klager 1] og Indblik.net.

Den manglende forelæggelse medfører, at artiklen er subjektivt vinklet.

Kildekritik

Klagerne har anført, at Indblik.net ikke har udvist kritik over for nyhedskilden, der kan være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Overskriften og underrubrikkens dækning

Klagerne har anført, at artiklens overskrift og underrubrik er subjektivt kommenterende frem for at være et udtryk for den tilstræbte objektivitet, der karakteriserer journalistik, samt at overskrift og underrubrik er uden dækning i artiklen.

2.2 Indblik.nets synspunkter

Forelæggelse – angreb og svar

Indblik.net har anført, at de ikke har ”anklaget” nogen.

De har blot reageret på, at [Klager 1] i et svar til en debattør betegnede Indblik.net som et ”tvivlsomt” medie.

Efterfølgende offentliggjorde Indblik.net [Klager 2]s kommentar i artiklen.

Indblik.net bad også [Klager 2] påvise konkrete fejl i Indblik.nets artikler, hvilket han ikke har været i stand til.

Indblik.net har ikke forelagt udtalelserne for [Klager 1], fordi [Forskeren]s tidligere har fremlagt disse synspunker bl.a. i en artikel i den grønlandske avis Sermitsiaq, hvor [Klager 1] havde lejlighed til at forholde sig til hans synspunkter men undlod at gøre det.

Indblik.net mener derfor ikke, at de havde pligt til at forelægge synspunkterne for [Klager 1], eftersom de må betragtes som velkendte for både [Klager 1] og for offentligheden.

Indblik.net har bemærket, at de har besluttet at være åbne om [Klager 1]s klage til Pressenævnet, ved at de har offentliggjort en artikel herom det efterfølgende.

Kildekritik

Indblik.net har anført, at de i artiklen videregiver [Forskeren]s synspunkt, at [Klager 1] udøver censur på Facebook-gruppen [Facebook-gruppen], og at han finder, at det er misbrug af offentlige midler.

Overskriften og underrubrikkens dækning

Indblik.net finder det ikke dokumenteret, at artiklens rubrik og underrubrik er subjektivt kommenterende.

Der er dækning for begge i teksten.

Indblik.net har anført, at de ud fra [Klager 1]s svar på Facebook til [Forskeren], hvor de skrev, at han blev ekskluderet fra gruppen på grund af dårlige kildehenvisninger, konkluderede, at udelukkelsen var lig med censur af andre meninger en dem, der hævder, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Det er således en objektiv betragtning, at der foregår censur.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

God presseskik

Kildekritik og forelæggelse – angreb og svar

Klagerne har klaget over, at artiklen indeholder skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt eller forelagt [Klager 1] forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Ligeledes bør angreb og svar, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.

2, A.

3 og A.

4.

Af den påklagede artikel fremgår blandt andet følgende

”[…]

Journalist [Klager 2] fra det statslige medie [Klager 1] er administrator for Facebookgruppen [Facebook-gruppen], som diskuterer klimaforhold og udveksler idéer til, hvordan man kan redde verden fra den menneskeskabte opvarmning.

Og han bruger sine muligheder som administrator til at udelukke debattører og forskere, hvis resultater ikke understøtter teorien om, at klimaændringerne er menneskeskabte.

Senest er det gået ud over seniorforsker [Forskeren] fra DTU Space, som har henvist til en artikel i Indblik.net, som indeholder fakta fra hans egen undersøgelse.

Fakta som viser, at myten om de 97 procents enighed ikke holder.

Et ”tvivlsomt” medie

Administrator ekskluderer [Forskeren] fra [Facebook-gruppen] med bl.a. denne begrundelse

”Du præsenterer her et ”faktatjek” hos et tvivlsomt medie.

Det viser sig endda at være en historie med dig selv som eneste kilde.

Det gør det lidt svært at tro på neutralitet eller tilstræbt objektivitet fra mediets side eller for den sags skyld din egen.

”

Indblik.nets artikel handler udelukkende om [Forskeren]s egen undersøgelse af de 97 % fra 2018.

Vi har bedt [Klager 2] begrunde, hvorfor han betegner Indblik.net som et ”tvivlsomt” medie.

Hertil svarer han

”Indblik.net har et tydeligt afsæt, som I har beskrevet fint i jeres “om”-sektion.

I har en dagsorden, og I har en særlig tilgang til stoffet.

I de artikler, jeg er faldet over, baserer I jeres historier på én kilde, modparten kommer sjældent til orde, og jeres vinkel skinner tydeligt igennem.

Jeres historie om [Forskeren]s undersøgelse fra 2018 er en udmærket illustration.

I må naturligvis lave et medie helt, som I har lyst til.

Men at bruge Indblik.net som et sandhedsvidne i et debatforum med videnskabeligt afsæt, som [Facebook-gruppen] er, er at udvise mangel på kildekritik – hvilket i øvrigt er påpeget flere gange i gruppen.

Bemærkningen om “tvivlsomt” medie skal ses i den sammenhæng.

”

[…]

Venstreorienterede medier er OK

Seniorforsker [Forskeren] har denne kommentar til Indblik.net

”[Klager 1] forklarer, at de censurerer indlæg fra Indblik.net, fordi de mener, at mediet har ”en dagsorden”.

Men på samme tid tillader [Klager 1], at der deles artikler fra fx [Forening A], [Forening B], [Forening C], [Forening D] eller [Forening E], der også alle har en ”dagsorden”.

Så forklaringen holder ikke vand, men viser, at det blot er et spørgsmål, om man har den samme dagsorden som [Klager 1] eller ej.

Jeg synes, det er misbrug af offentlige midler, at de bruges til at finansiere en Facebook-gruppe, der har en politisk mission.

Gruppen giver indtryk af, at det er en åben diskussionsgruppe, men i praksis skal man havde bestemte holdninger for at være med til at redde verden.

”

Ekskluderet og blokeret

[Forskeren] er ikke blot blevet ekskluderet af gruppen, men også efterfølgende blokeret, så han ikke længere kan se kommentarerne til hans eget opslag.

Men han nåede dog at se, at der var en, der skrev ”Ok boomer”.

Forskningsordfører for [Partiet] [Forskningsordføreren] har denne kommentar til [Klager 1]’s censur af [Forskeren]

”Jeg finder det besynderligt, at et offentligt finansieret medie ikke har en pluralistisk tilgang til, hvem der må komme til orde.

Ikke mindst når afsenderen af budskabet betjener sig af saglige argumenter, som alle og enhver kan gå efter.

[…]”

I forhold til Indblik.nets kildevalg bemærker nævnet, at kilderne har udtalt sig kritisk om [Klager 1].

Nævnet finder, at dette gav Indblik.net anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget for, og rigtigheden af, kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Pressenævnet finder imidlertid, at Indblik.net på tilstrækkelig vis har gjort det klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at de påklagede udsagn fremstår som Indblik.nets og kildernes subjektive vurderinger af [Klager 1]s administration af Facebook-gruppen [Facebook-gruppen].

Nævnet finder dog samtidig, at udsagnene i artiklen kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 1] og [Klager 2].

Udsagnene burde derfor have været forelagt [Klager 1] og [Klager 2] forud for artiklens offentliggørelse den 22. april 2020, således at [Klager 1] og [Klager 2] havde haft mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

Dette gælder særligt i denne situation, hvor kilden kunne være farvet af personlige og politiske interesser.

Nævnet udtaler kritik af Indblik.dk for den manglende forelæggelse.

Overskriften og underrubrikkens dækning

Klagerne har klaget over, at der ikke er dækning for underrubrikken og artiklens overskrift ” Statsligt medie bortcensurerer ubekvemme fakta” .

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og underrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkterne A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af underrubrikken fremgår følgende

” [Klager 1] modtager årligt 4 millioner i støtte fra staten, men tillader kun forskere med de ”rigtige” forskningsresultater at deltage på Facebook-gruppen [Facebook-gruppen].

Hvis man afviser myten om, at 97% af klimaforskerne har resultater, der viser, at klimaændringerne er menneskeskabte, bliver man censureret bort.

”

Pressenævnet finder, at både overskrift og underrubrik er et udtryk for en sammenfatning af Indblik.nets subjektive vurdering af [Klager 1]s eksklusion af [Forskeren] fra Facebook-gruppen [Facebook-gruppen], samt at der i artiklens brødtekst er dækning for denne sammenfatning.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at Indblik.net ved den kritiske overskrift og underrubrik har overskredet de vide grænser for redigering.

Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke grundlag for at udtale kritik af artiklens overskrift og underrubrik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Indblik.net at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Indblik.net

[underrubrik]

Indblik.net får kritik for ikke at give [Klager 1] og [Klager 2] mulighed for at kommentere skadelige udsagn.

[tekst]

Indblik.net bragte i april 2020 en artikel om [Klager 1]s administration af deres Facebook-gruppe [Facebook-gruppen], hvor de havde ekskluderet en forsker fra gruppen med henvisning til gruppens debat-regler.

Artiklens overskrift lød ” Statsligt medie bortcensurerer ubekvemme Fakta”.

I artiklen udtalte den forsker, der var blevet ekskluderet fra Facebook-gruppen sig kritisk om [Klager 1].

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over, at artiklen indeholder skadelige oplysninger, og at de ikke fik mulighed for at forsvare sig, inden artiklen blev bragt.

Pressenævnet finder, at Indblik.net har bragt påstande, der kan være skadelige eller krænkende for [Klager 1] og [Klager 2].

Nævnet udtaler derfor kritik af Indblik.net for ikke at give [Klager 1] og [Klager 2] mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

Afgjort den 20. oktober 2020