Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0495

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0495

Journalisten får ikke kritik for kritisk omtale af fototjeneste

I artikler bragt i februar 2020 omtalte Journalisten en række fotografers kritik af en fototjeneste, herunder fototjenestens fotografers adfærd på ulykkessteder, udstedelsen og anvendelsen af pressekort og kreditering af billeder.

Inden offentliggørelsen fik fototjenesten deres citater til gennemsyn.

Fototjenesten klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, herunder at artiklerne indeholdt urigtige og udokumenterede påstande, og at Journalisten ikke imødekom fototjenestens anmodning om at bringe deres citater uforkortet.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at fototjenesten forud for offentliggørelsen fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom deres afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklerne.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at fototjenesten ville få deres citater til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for fototjenesten til at godkende artiklernes indhold, herunder betinge sig, at citaterne skulle bringes uforkortet.

[Klager] har ved [Ejeren] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Hård kritik af fototjeneste: Fotografer fjoller og går for tæt på ulykkessteder” , ”Kritik fra fotografer: Det er for nemt at få og misbruge et pressekort” og ”Hård kritik af fototjeneste for misvisende kreditering af billeder – sætter ejers navn på andres fotos” , som blev bragt henholdsvis den 18., 20. og 28. februar 2020 på Journalistens netavis journalisten.dk, idet mediet mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over artiklernes vinkling, som giver et negativt indtryk af [Klager].

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] var forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler i korrespondance med Journalisten via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af korrespondancen.

Den 17. februar 2020 kl.

11:41 skrev Journalisten følgende til [Klager]

”Kære [Ejeren],

Mit navn er [Journalist A], jeg er journalist på Journalisten.dk, hvor jeg lige nu arbejder på en artikel, hvor der rettes en kritik af [Klager].

Vi er blevet kontaktet af en række fotografer, der kritiserer arbejdsmetoder og etik blandt andet fra fotografer, der arbejder for [Klager].

Vi har interviewet en af de fotografer, der blandt andet kritiserer, at fotograferne fra [Klager] virker uprofessionelle og blandt andet ikke viser den fornødne respekt på ulykkessteder, der er vigtig, for arbejdet med politi og redningsarbejdere.

Det kritiseres at de tropper for mange op på ulykkessteder, virker respektløse og at de lader til at være uden nogen form for træning i etik og objektivitet og ikke giver redningsarbejderne plads, når der er brug for arbejdsro.

Der er også andre konkrete kritikpunkter, som du selvfølgelig skal have mulighed for at svare på.

Vi forventer at bringe artiklen i morgen tidlig klokken ni.

Min deadline for interview er derfor i dag klokken 15.

Du kan kontakte mig her på mail eller på [Telefonnr.

].

Jeg har også forsøgt at ringe på de numre, jeg kan finde på jeres hjemmeside, samt det nummer, der er angivet i CVR-registret.

Jeg ser frem til at høre fra dig

De bedste hilsner

[Journalist A]

Journalisten”

Den 17. februar 2020 kl.

14:12 skrev Journalisten videre

”Hej igen,

Her har du en spørgeramme

Vi har modtaget et brev underskrevet af en række fotografer.

De kritiserer blandt andet, at en gruppe af fotografer spolerer deres forhold til politi og redningsmandskab ved at opføre sig utidigt/uprofessionelt.

Vi har talt med to af underskriverne.

De nævner blandt andet at fotograferne fra [Klager] fjoller, griner og ikke viser den fornødne respekt på ulykkessteder.

De lader ikke til at have nogen form for træning i etik og objektivitet og respekt når redningsarbejderne har brug for arbejdsro.

Hvad mener du om det?

I brevet står der blandt andet

”Når vores telt bliver befolket af personer, der tiltrækkes af kicket og adrenalinen ved at komme tættest på kriminalitet og tragedier frem for at give den bedste objektive beretning truer det hel standens integritet og troværdighed.

”

Hvad mener du om det?

En anden kritik er, at i møder mange op.

Og at fotograferne har venner og bekendte med.

Det forstyrrer arbejdet, ligesom det kan få politiet til at bede alle om at flytte sig.

Konkret eksempel er en episode med eksplosion i restaurant i Helsingør september sidste år: [Klager] stiller med fem fotografer, får redningspersonalet til at bede ALLE fotografer om at flytte sig,

Hvad får man af betaling for at arbejde for jer?

En af kilderne siger, at det er et problem, der er kommet på det seneste, at dengang du selv kørte rundt, var der ikke problemer, men at nu er der mange, der ikke har respekt for arbejdet.

”

Herefter var der senere samme dag et telefonisk interview med [Klager].

Den 17. februar 2020 kl.

16:24 skrev Journalisten derudover

”Kære [Ejeren],

Tak for snakken.

Her er som lovet de citater, vi forestiller os at bruge.

Jeg sender lidt oplæg med, for kontekst.

Men understreger at dette ikke er den færdig tekst, og at det derfor kan skæres eller ændres.

Ligesom vi kan vælge at fjerne citater.

Lad mig vide om der er faktuelle eller forståelsesfejl, der skal rettes.

Jeg vil lige understrege, at jeg ikke har læst korrektur.

Det kommer.

De bedste hilsner

[Journalist A]”

Til mailen var vedhæftet følgende tekst

”I et brev til [Forbundet], som Journalisten også har modtaget, beskriver de, hvordan en gruppe af fotografer ødelægger deres forhold til politi og redningsmandskab, fordi de opfører sig uprofessionelt og ikke lever op til de etiske retningslinjer.

Det er især fotografer, der er tilknyttet [Klager].

[Ejeren] stifter af [Klager] afviser kritikken.

”Vi har et stramt etisk regelsæt, som alle fotografer skal leve op til.

De ved, hvordan de skal opføre sig, hvor de skal stå, og at de skal følge anvisningerne fra redningsarbejderne og politi.

”

Kontekst: Fotografer pjatter og griner

[Ejeren] fortæller, at han ikke kan afvise, at der er en fotograf, der har grint i en sammenhæng, men at alle fotografer undervises i etik, og hvordan de skal opføre sig.

”Vi underviser dem i de her ting, ligesom de lærer førstehjælp, og ved at hvis de eksempelvis kommer først ud til et gerningssted skal de udøve førstehjælp og generelt hjælpe til, før de fotograferer.

Vi har helt styr på etikken.

”

Han afviser dog ikke at [Klager] sender mange fotografer afsted, ligesom han heller ikke afviser at fotograferne kan have venner eller bekendte med.

”Af og til har vi folk med, fordi det vi laver, er interessant.

Det kan være praktikanter, kærester eller venner, men alle der kører med skal følge samme retningslinjer som fotograferne.

Det har vores konkurrenter også”

Når de sender flere fotografer ud til samme opgave, er det for at sikre sig de bedste billeder.

”Jeg har ikke set noget sted, at det står, at man maks må være to fra samme sted, jeg kan ikke forstå, at man rynker på næsen over, at vi flere på stedet.,”

Han forklarer, at når politiet afspærrer et gerningssted, kan man blive fanget et sted, hvor man intet kan se, derfor er det vigtigt, der er flere med, så man kan dække historien bedre.

”Vi prøver at dække det uvildigt og fra alle vinkler, det er derfor, vi er flere.

”

Kontekst: Svar på kritik – eksempel Nyhavn, fotograf står tæt på og fotograferer ned på en båre.

[Ejeren] er ikke enig i kritikken af.

”De følger retningslinjer, og ved, at de ikke må gå i vejen.

Hvis en person eksempelvis sidder fastklemt i en bil, skal de følge regler om kun at fotografere bagfra.

”

En del af kritikken er at fotograferne fra [Klager] er tiltrukket adrenalinen og ”kicket” ved at være tæt på kriminalitet og tragedier, og at det truer hele standens integritet og troværdighed.

Men ifølge [Ejeren] drives hans fotografer af at fortælle historier.

”Vi er historiefortællere, vi vil gerne gøre en forskel.

Vi bruger faktisk en stor del af vores penge på velørenhed, det kan være førstehjælpskurser, fordi vi gerne vil gøre en forskel, ligesom vi vil med vores historier.

Det her er ikke et spørgsmål om adrenalin og at få et kick.

Vi vil fortælle historier med respekt for alle.

”

På jeres hjemmeside står der: Synes du blå blink og krimistof er spændende?

Har du lyst til adrenalinkick?

Så kan du blive en del af vores team.

Det er vel det de kritiserer?

”Det er spændende.

Men det er ikke, det der driver.

Adrenalinen kommer fordi man er i konkurrence med de andre.

Vi elsker at vinde den konkurrence, og vi elsker at få penge i kassen og dyrke velgørenhed.

De andre synes også blå blink er spændende ellers var de blevet bryllupsfotografer.

”

Han vil gerne understreg, at hans fotografer har et godt forhold til politi og reddere.

”vi møder kun modstand fra vores konkurrenter.

Ellers får vi lov at gå i fred, når vi er på opgave.

”

Kontekst: Øl og grin ved gerningssted

”Kan du selv høre, hvor tosset det lyder,” spørger [Ejeren], da vi præsenterer ham for kritikken.

”Selvfølgelig drikker vi ikke øl på et gerningssted, men lad mig svare alligevel.

Vi underviser i, hvor man må stå og hvordan man opfører sig.

Vi kan selvfølgelig hverken acceptere grin eller øl på et gerningssted, det er så absurd, at det er svært at forholde sig til spørgsmålet.

”

Kontekst kreditering

[Ejeren] fortæller, at det er korrekt at billederne enten står krediteret i hans navn eller med [Klager] som kreditering.

”Det er ikke noget, vi som medie går så meget op i.

Det er op til medierne, hvad de vælger.

Det er mig, der har leveret billedet, selvom det ikke er mig, der har taget det.

”

Han fortæller, at det er hel normal procedure, blandt andet, fordi de beskytter fotograferne.

”Vi har en anonymitets-politik i stil med [Fototjeneste A], fordi vi oplever, at konkurrenter går målrettet efter vores fotografer, og fordi kilder kan være hårde, og det kan være farligt.

Jeg har svært ved at få øje på problemet, hvis du kan dokumentere det er et problem, så gør vi noget ved det.

”

Den 17. februar 2020 kl.

17:09 svarede [Klager] følgende

”Hej [Journalist A].

Tak for fine betragtninger.

Jeg er fint enig i udlægningen, og det virker i det fremsendte som en faglig dækning.

Tak for snakken og god arbejdslyst.

Hilsen fra usa

Vh

[Ejeren]”

Den 18. februar 2020 kl.

11:17 skrev Journalisten på ny

”Hej igen.,

Jeg sender som sagt artiklen, når min redaktør er færdig med den og udgiver den.

Derudover er der et opfølgende spørgsmål, jeg ved, du er på ferie, og beklager at skulle forstyrre dig.

Jeg sender dig spørgsmål på mail.

Vi foretrækker et telefoninterview, men er dette ikke muligt, så hører vi gerne dine svar på mail

I brevet fra de seks fotografer kritiseres det, at der er for let adgang til pressekort.

Her nævnes [Klager] som et eksempel på det.

De skriver blandt andet at [Forbundet] har kæmpet for at pressekort ikke skal være allemandseje og kun være til dem med en reel brug af kortet.

Og at dette bliver ”totalt undermineret, når [Klager] kan få pressekort til fotografer som møder op med en telefon og ingen viden har om presseetik, gebærden på skadested, censurering osv.”

Pointen er her, at de mener, man skal indskrænke pressekort så [Brancheorganisationen] ikke kan udstede dem, men kun [Forbundet].

Hvordan forholder du dig til den kritik, de kommer med, om at [Klager] underminerer pressekortet?

Er det for nemt at få pressekort?

Er det rimmeligt, hvis det kun er [Forbundet], der kan give pressekort?

Hvad vil det betyde for din virksomhed og dine ansatte?

Er det korrekt, at dine fotografer her pressekort fra [Brancheorganisationen]?

De bedste hilsner

[Journalist A]”

De påklagede artikler

Journalisten bragte den 18. februar 2020 kl.

13:48 artiklen ”Hård kritik af fototjeneste: Fotografer fjoller og går for tæt på ulykkessteder” på Journalistens netavis journalisten.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Fotografer fra fototjenesten [Klager] opfører sig så dårligt på ulykkessteder, at det skader redningsarbejdernes tillid til fotograferne, lyder kritik fra seks fotografer.

Indehaver af fototjenesten afviser klart”

Af artiklen fremgår følgende

””Synes du, blå blink og krimistof er spændende?

Har du lyst til adrenalinkick?

Så kan du blive en del af vores team.

”

Sådan lyder det på hjemmesiden for freelancefototjenesten [Klager] under fanen ’Bliv fotograf’.

De formuleringer er noget af det, som er faldet seks uafhængige fotografer for brystet.

Mest er de dog stødt over, hvad de har oplevet, når de har været på arbejde på ulykkessteder.

Derfor rejser de nu sammen en kritik.

Ifølge de seks fotografer møder fotograferne fra [Klager] alt for talstærkt op på ulykkessteder, nogle gange sammen med deres venner, de opfører sig ofte upassende og ude af trit med situationen, og så går de ofte alt for tæt på ulykkerne til stor gene for pårørende og nogle gange også redningsarbejdere.

De seks fotografer har valgt at rejse kritikken, fordi det rammer alle fotografers samarbejde med politi og redningsarbejdere, hvis nogen fotografer ikke kender kodeks for professionel opførsel på ulykkessteder.

”Når en indsatsleder vil bruge tid på at give mig en briefing, så er det, fordi han stoler på, at jeg kan finde ud af at bruge de informationer rigtigt.

Vi får nogle gange sværere ved at dække nogle ting, som vi synes skal ud i offentligheden,” siger [Freelancefotografen], freelancefotograf, som sælger gennem billedbureauet [Billedbureauet].

”Af og til er vi flere fotografer til stede, end der er redningsfolk.

Det er fuldstændigt forkert.

Jeg er begyndt at få kommentarer fra politi og redningsfolk,” siger [Pressefotografen], pressefotograf for Ekstra Bladet siden 2008.

Stifter og indehaver af [Klager] [Ejeren] afviser klart kritikken.

”Vi har et stramt etisk regelsæt, som alle fotografer skal leve op til.

De ved, hvordan de skal opføre sig, hvor de skal stå, og at de skal følge anvisningerne fra redningsarbejderne og politi,” siger han.

Læge skubbede kamera væk

De seks fotografer står imidlertid fast på kritikken, som de også har rejst for [Forbundet].

Problemet, når [Klager] stiller med ’for mange’ fotografer, er ifølge dem, at hvis politi og redningsarbejdere mener, der er for mange fotografer på et ulykkessted, så bliver alle fotografer vist bort.

Et andet kritikpunkt går på, at [Klager]-fotograferne går for tæt på ulykkesstedet i forhold til de andre fotografer.

Det oplevede [Pressefotografen] blandt andet, da han var ude til en episode i Nyhavn den 26. januar, hvor en mand var faldet i vandet.

”Jeg kom lidt sent, så manden var hevet op af vandet, da jeg ankom.

Jeg kunne se en af de fotografer, der står helt oppe ved siden af ambulancen og tager billeder.

Jeg ser lægen tage fat i hans kamera og skubbe det væk,” fortæller han og tilføjer

”Det ødelægger al den tillid, vi har opbygget til de her folk.

”

Drak øl med unge 40 meter fra ulykke

Et tredje kritikpunkt handler om, at fotograferne fra [Klager] fjoller og opfører sig upassende på ulykkessteder.

Som eksempel fortæller [Freelancefotografen] om en dykkerulykke i Øresund i juli sidste år, hvor [Klager] ifølge ham stillede med syv fotografer, der stod sammen og grinede.

Det skulle senere vise sig, at dykkeren var omkommet ved ulykken.

”Så er der en af dem, som får kontakt til nogle unge mennesker, der sidder og drikker øl.

Og så får han en øl af dem.

Så sidder han 40 meter fra, hvor redningsmandskabet arbejder, og drikker øl og fjoller med nogle unge,” siger [Freelancefotografen] og fortsætter

”Det er der, jeg får lyst til at køre min vej.

Jeg synes, man har respekt, når nogen er kommet til skade.

”

[Klager] bliver også kritiseret for altid at kreditere [Ejeren] på deres billeder, også når fotografen er en helt anden.

”Det er et problem for troværdigheden,” siger [Pressefotografen].

Indehaver afviser kritik

Selv afviser [Ejeren], at der er et problem.

Han vil ikke afvise, at en fotograf på et tidspunkt har grinet, men understreger, at alle på hans hold er blevet undervist i etik.

Han ser det ikke som problematisk, hvis [Klager] sender mange fotografer til et ulykkessted.

”Af og til har vi folk med, fordi det, vi laver, er interessant.

Det kan være praktikanter, kærester eller venner, men alle, der kører med, skal følge samme retningslinjer som fotograferne,” siger [Ejeren].

Og mange fotografer samme sted giver bedre billeder, siger han.

”Jeg har ikke set noget sted, at der står, at man maks må være to fra samme sted.

”

Han er også uenig i, at hans fotografer skulle gå for tæt på redningsarbejdere på ulykkessteder.

”De følger retningslinjerne og ved, at de ikke må gå i vejen,” siger [Ejeren].

”Det er mig, der har leveret billederne”

Han er helt uforstående over for beskrivelsen af, hvordan fotograferne opførte sig ved dykkerulykken i Øresund.

”Selvfølgelig drikker vi ikke øl på et gerningssted, men lad mig svare alligevel.

Vi underviser i, hvor man må stå, og hvordan man opfører sig.

Vi kan selvfølgelig hverken acceptere grin eller øl på et gerningssted.

Det er så absurd, at det er svært at forholde sig til spørgsmålet,” siger [Ejeren].

Det er til gengæld korrekt, at billederne enten står krediteret med hans navn eller med ’[Klager]’.

”Det er ikke noget, vi som medie går så meget op i.

Det er op til medierne, hvad de vælger.

Det er mig, der har leveret billedet, selv om det ikke er mig, der har taget det,” siger han og tilføjer

”Hvis du kan dokumentere, det er et problem, så gør vi noget ved det.

”

Ifølge [Ejeren] er hans fotografer drevet af at fortælle historier.

”Det her er ikke et spørgsmål om adrenalin og at få et kick.

Vi vil fortælle historier med respekt for alle,” siger han – og afviser, at der skulle være et problem med formuleringen fra hans hjemmeside om at ”få et adrenalinkick” ud af at blive fotograf hos [Klager].

”De andre synes også, blå blink er spændende.

Ellers var de blevet bryllupsfotografer,” siger han.

”

Den 19. februar 2020 kl.

13:58 skrev Journalisten videre til [Klager]

”Kære [Ejeren],

Som min kollega [Journalist A] skrev til dig i går, vil vi meget gerne have dine kommentarer til kritikken vedrørende fotograferne fra [Klager] og deres brug af pressekortet.

Vi forventer at bringe vores artikel om emnet i morgen dansk tid.

Fristen for svar fra dig er i morgen kl.

8, dansk tid.

Har du tid til et tlf.interview eller vil du svare per mail.

Vi beklager, vi forstyrrer i din ferie.

Mvh.

[Journalist B] og [Journalist A].

”

Den 19. februar 2020 kl.

15:06 svarede [Klager] følgende

”Kære [Journalist A].

Tak for din opfølgende mail.

Hvis du har noget akut, så smid mig en sms.

Jeg er – som du også selv skriver – på ferie, og derfor meget begrænset ved computer/mail.

Jeg skal her gøre mit til at besvare dine spørgsmål :-)

1.

Jeg mener ikke at [Klager] er med til at underminere pressekortet.

Overhovedet ikke.

Vi er med til at dokumentere hverdagen, som den udspiller sig.

Hverken [Pressefotografen], [Fotograf A], [Fotograf B], [Fotograf C], [Freelancefotografen] mfl kan dække, hvad der sker – heller ikke selvom de slår sig sammen.

Der skal flere fotografer til at få fortalt alle de mindre historier, eller de historier der udspiller sig, når nogen af ovenstående holder fri og ferie.

Det er vigtigt for en alsidig dækning og samfundsdebat, at også folk uden mange-årig journalistisk baggrund kan indgå i den opgave, det er at berette om hverdagens hændelser.

2.

Jeg mener ikke det er for nemt at få pressekort.

3.

Jeg mener det vil være problematisk for samfundet, hvis udstedelse af officielle pressekort monopoliseres.

Det gælder i øvrigt med alle andre ydelser i erhvervslivet, og af samme grund har man konkurrencestyrelsen for at sikre en fri konkurrence.

4.

Jeg ser ikke udfordringer for [Klager] i forhold til pressekort og/eller udstedelse, men jeg ser en udfordring for den alsidige dækning af samfundshændelser, hvis pressekort-udstedelse alene tillægges en enkelt forening.

5.

De fotografer, der leverer til [Klager] har enten pressekort i forvejen (via [Brancheorganisationen] eller [Forbundet]) og i de tilfælde de ikke har pressekort i forvejen, så bistår vi dem med ansøgning efter 3 måneder, hvor der er kontinuerligt dækket lokal- og regionalstof.

Man kan således ikke starte og få et pressekort efter en uge (som vi ser at vores kolleger i branchen tilbyder – ingen nævnt, ingen glemt).

Vi har en stramt politik om hvor og hvornår vi tilbyder pressekort til vores tilknyttede fotografer.

Som en fodnote vil jeg indskyde at det er påfaldende at en [Billedbureauet]-fotograf kan underskrive kritikken om brud af mobiltelefon og underminering af fotograf-hvervet.

[Billedbureauet] er synonym med at alle med en mobiltelefon skal levere billeder og fortælle historier.

[Billedbureauet] tilbyder push-beskeder til deres brugere, således at hr.

og fru Hansen kan slukke kogepladen og rende ned på gaden og fotografere, hvis der eks er sket et terrorangreb.

Uden træning i brug af telefonen.

Uden oplæring i etik og moral.

Uden sikkerhed for hvem der tager billederne (det kræver en facebook at oprette en konto).

Med betalinger fra udenlandske bankkonti.

Og med en ”kontrakt” med ”fotografen” på mere end 20 sider (tætskrevet engelske, til danske fotografer), hvoraf 70% er ansvarsfraskrivelse fra [Billedbureauet].

Vil I fortælle en god historie, så er der i hvertfald noget at tage fat på der….

Jeg fortsætter meget gerne dialogen, men venter helst til efter min ferie :-).

Ha en dejlig da.

vh

[Ejeren]

Ps.

Send mig gerne kopi af den nye artikel til samlingen også :-)”

Den 19. februar 2020 kl.

15:54 svarede Journalisten

”Hej igen,

Mange tak!

Vi skriver til dig, hvis der er mere.

De bedste hilsner

[Journalist A]”

Journalisten bragte den 20. februar 2020 kl.

12:32 artiklen ”Kritik fra fotografer: Det er for nemt at få og misbruge et pressekort” på Journalistens netavis journalisten.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Er det for let at få pressekort?

Ja, mener seks fotografer, som har kritiseret andre 112-fotografer for respektløs opførsel på ulykkessteder.

Nej, mener [Brancheorganisationen], der får kritik for at udstede pressekort for nemt”

Af artiklen fremgår følgende

”Seks fotografer har sammen rejst kritik af fotograferne fra fototjenesten [Klager] for respektløs opførsel på ulykkessteder.

En del af problemet er ifølge fotograferne, at det er for nemt at få pressekort.

I et brev, som de seks fotografer alle har underskrevet og sendt til blandt andet [Forbundet] og Journalistens redaktion, skriver de

”De opfører sig ofte uanstændigt og kører vanvittigt, mens de vifter med deres pressekort udstedt af [Brancheorganisationen].

[Forbundet] har før kæmpet for, at pressekortet ikke skulle være allemandseje og kun til dem, der havde en reel brug af kortet.

Dette bliver totalt undermineret, når [Klager] kan få pressekort til fotografer, som møder op med en telefon og ingen viden har om presseetik, gebærden på skadessted, censurering osv.”

Indehaver af [Klager] [Ejeren] har over for Journalisten klart afvist kritikken af fotografernes manglende respekt og etik på ulykkessteder over for Journalisten.

”Vi har et stramt etisk regelsæt, som alle fotografer skal leve op til.

De ved, hvordan de skal opføre sig,” har han sagt i interview til Journalisten.

[Brancheorganisationen]: Pressekortets eksklusivitet må ikke misbruges

Brancheorganisationen [Brancheorganisationen] udsteder pressekort til journalister og fotografer, hvis de kan dokumentere, at de laver journalistisk eller fotografisk arbejde enten som hoved- eller bibeskæftigelse.

Når man søger om pressekort, skal man blandt andet dokumentere, hvor man arbejder.

Administrerende direktør i [Brancheorganisationen] [Direktør A] mener, at kritikken fra de seks fotografer og deres eksempler på dårlig opførsel fra fotograferne fra [Klager], er ”bekymrende”.

”Et pressekort har en eksklusivitet, som ikke må kunne misbruges.

Og her har vi en konkret sag, hvor der åbenbart er nogen, der har misforstået, hvad det vil sige at have et pressekort, og det bør ikke kunne ske,” siger hun.

Vil fremover informere om etik

[Brancheorganisationen] vil som konsekvens af sagen begynde at informere mere proaktivt om reglerne for god presseskik, når de udleverer pressekort.

Enten på [Brancheorganisationen]s hjemmeside eller i trykt form, når de sender brevene med pressekort ud til modtagerne.

”Lige for øjeblikket gør vi ikke opmærksom på de presseetiske regler, når vi sender kortene.

Men vi vil se på, hvordan vi kan udbygge vores information,” siger [Direktør A].

Selve systemet for at få pressekort er der ikke noget galt med, mener hun.

Hun synes generelt, at journalister og fotografer opfører sig meget ansvarligt.

”Vi har jo ikke mulighed for at gå ind og vurdere etisk på hver enkelt ansøger.

Det er arbejdsgiverens, mediets eller bureauets ansvar at sikre, at de lever op til de grundlæggende etiske standarder,” siger [Direktør A].

Kan man forestille sig, at I gør det mere restriktivt at få pressekort fra jer?

”Nej, for jeg mener grundlæggende ikke, det er der, problemet ligger,” siger [Direktør A].

Drøfte med ny rigspolitichef

For [Forbundet]’s formand, [Formanden], giver sagen anledning til at drøfte pressekort med rigspolitichefen, når stillingen er besat, siger hun.

”Jeg er bekendt med, at der findes alle mulige andre typer – og her bruger jeg citationstegn – ”pressekort”.

Det er vores opgave at tale med Rigspolitiet om, at der er stor forskel på de her kort og på, hvordan man identificerer et ”rigtigt” pressekort,” siger [Formanden].

Hun nævner, at [Forbundet] har strammet op på kriterierne for at få et [Forbundet]-pressekort.

For eksempel er der indført en karensperiode, så man skal have været medlem i tre måneder, før man kan få et.

Ligesom [Forbundet] sender en pamflet om ret og pligt i forbindelse med pressekort med i kuverten, når de sender nye pressekort.

”Men presseetik er én ting – dårlig opførsel er noget andet.

Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at skærpede regler for pressekortet vil kunne få alle til at opføre sig bedre,” siger [Formanden].

Vigtigt for alsidig dækning

[Ejeren], indehaver af det omstridte billedbureau [Klager], skriver på mail fra sin ferie i Miami, at han ikke mener, det er for let at få et pressekort, eller at fotograferne fra [Klager] er med til at underminere pressekortet.

”Overhovedet ikke.

Vi er med til at dokumentere hverdagen, som den udspiller sig,” skriver han i mailen og tilføjer

”Det er vigtigt for en alsidig dækning og samfundsdebat, at også folk uden mangeårig journalistisk baggrund kan indgå i den opgave, det er at berette om hverdagens hændelser.

”

Han skriver også i mailen, at alle fotografer, som leverer til [Klager], enten har pressekort eller får hjælp til at søge om det.

”Vi har en stram politik om, hvor og hvornår vi tilbyder pressekort til vores tilknyttede fotografer,” skriver han.

”

Den 26. februar 2020 kl.

12:42 skrev Journalisten på ny

”Kære [Ejeren],

Vi kommer med en opfølgende artikel om krediteringen af fotos på [Klager].

Artiklen skal publiceres i morgen klokken 14 dansk tid.

Jeg sender dig her den kritik, du skal have mulighed for at forholde dig til.

Hvis du stadig er i Miami, så kan du svare på mail inden i morgen klokken 13 dansk tid.

Ellers kan vi ringes ved?

I artiklen bruger vi et par citater fra den anden artikel, det er følgende

[Ejeren] har bekræftet, at billederne fra [Klager] enten står krediteret i hans navn eller i fototjenestens navn.

”Det er ikke noget, vi som medie går så meget op i.

Det er op til medierne, hvad de vælger.

Det er mig, der har leveret billedet, selv om det ikke er mig, der har taget det,” har han sag til Journalisten og tilføjet

”Hvis du kan dokumentere, at det er et problem, så gør vi noget ved det.

”

Derudover må du gerne svare på og forholde dig til følgende

Er det en aftale, I har med fotograferne, at deres navne ikke står på billederne?

Hvorfor skriver I ikke fotografernes egne navne på billederne?

Hvorfor skriver i dit navn på?

Hvorfor skriver i bureauets navn på?

Formand for [Forbundet] [Formanden] siger i artiklen, at hun ikke mener, at det er godt nok, at der enten krediteres med [Ejeren] eller [Klager].

”Når vi i [Forbundet] arbejder rigtigt meget for en korrekt kreditering af indhold, her af billeder, så handler det ikke bare om fotografens rettigheder.

Det handler også om etik.

For når man lægger navn til et værk, et produkt, så tager man ansvar for det.

Derfor bør de her billeder være krediteret med navnet på den fotograf, som har taget dem,” siger [Formanden].

Hvad siger du til den kritik?

Derudover kritiserer fotograf [Pressefotografen]

”Når du ikke ved, hvem der har taget billeder, er der en masse troværdighed, man mister.

Det er et problem for os andre i branchen,” siger [Pressefotografen].

Er det ikke et problem for troværdigheden i branchen, at det ikke er det rette navn, der står på billedet?

Hvorfor/hvorfor ikke?

[Pressefotografen] siger, at manglen på gennemsigtighed skaber undren.

”Hvad er grunden til, at de ikke selv står på som kreditering?

Du skal ikke komme og sige, at det er af sikkerhedsmæssige hensyn.

”

Ifølge ham kan der i enkelte tilfælde være gode grunde til, at man ikke skriver en fotografs navn på et billede.

Det kan være, når man tager billeder af hooligans eller kriminelle handlinger, hvor det kan være farligt for fotografen, at blive genkendt.

”I de 12 år jeg har leveret til Ekstra Bladet, kan det tælles på én hånd, hvor mange gange det har været nødvendigt.

Ved en demonstration eller et færdselsuheld eller et drab, kan jeg ikke forstå argumentet,” siger [Pressefotografen].

Hvad er argumentet for at anonymisere fotografen, når det ikke handler om sikkerhed.

Altså ved færdselsuheld, demonstrationer, på gerningssteder mm.

Steder hvor fotografen ikke kan være i fare, fordi billederne kommer ud med deres navne?

[Pressefotografen] fortæller, at de tilfælde, hvor han har oplevet at få fjernet sit navn, har det været alvorlige sager, og der skrev man ikke et andet navn, der skrev man Ekstra Bladet som kreditering.

Han henviser til, at der i nogle tilfælde står [Ejeren] som kreditering og ikke [Klager].

”Det er enormt utroværdigt at [Ejeren] står på billeder taget på Sjælland, Fyn og i Nordjylland inden for en time.

”

Hvad mener du om den kritik?

Bedste hilsner

[Journalist A]”

Den 26. februar 2020 kl.

19:43 svarede [Klager] følgende

”Kære [Journalist A].

Tak for din mail.

Som lovet hermed mine kommentarer – se nedenfor.

Hvis du bringer citater, skal det foregå i hele linker fra punktum til punktum – der må ikke klippes i svarene.

1.

Aftalen med fotografer under [Fototjeneste B], [Klager] og [Fototjeneste A] må antages at ligne hinanden, idet alle publicerer billeder uden offentliggørelse af navn på fotografen.

Jeg antager, at [Klager] aftale ligner [Fototjeneste B] og [Fototjeneste A] aftale, og det således er en indgået aftale der ligger til grund for manglende offentliggørelse.

2.

[Fototjeneste B], [Klager] og [Fototjeneste A] har alle en politik om at fotografen forbliver anonym.

Hos [Klager] kan redaktioner/journalister henvende sig 24 timer i døgnet og tale med fotografen til de billeder der bringes.

Vi oplyser både telefonnummer og navn på fotografen, således at journalisterne kan få direkte øjenvidneberetninger.

3 + 4.

Se svar 2+3.

5. vedrørende kritik fra [Formanden].

[Fototjeneste A], [Klager] og [Fototjeneste B] står hver især til ansvar for de billeder der publiceres, ikke fotografen.

Det er det publicerede medie, der tilser at billeder der offentliggøres følger god presseskik og standard.

6.

Hvis dette svar skal bruges – så er det hele svaret, ikke dele deraf.

Det er lidt sødt, at [Pressefotografen] vælger at kritisere manglen på kreditering ved navn.

[Pressefotografen] ses som regel i følgeskab med både [Fototjeneste A] og med [Fototjeneste B].

Ingen af disse nævnte firmaer krediterer deres fotografer med navn, og selvom både [Fotograf D] fra [Fototjeneste A] og [Fotograf E] fra [Fototjeneste B] publicerer i formaets navne ser [Pressefotografen] ikke anledning til at kritisere deres manglende kreditering med navn.

Det kunne være interessant at spørge [Pressefotografen] hvorfor han ikke udtaler sig om [Fototjeneste B] og [Fototjeneste A], som han samarbejder og kører sammen med, men alene retter kritik af [Klager].

7.

Se svar 2.

8.

[Pressefotografen] må mene om [Fototjeneste B], [Klager] og [Fototjeneste A] hvad han vil.

Hvis han retter kritik af manglende navn under billederne kan han rette en samlet kritik af alle de bureauer og platforme, der sælger billeder i firmaets eller synonymers navn.

Jeg forestiller mig dog ikke at nogen af de nævnte bureauer vil ændre praksis på baggrund af [Pressefotografen]s eller [Formanden]s kritik.

Jeg håber at svarene er fyldestgørende og ellers er du altid velkommen retur.

God aften :-)

vh

[Ejeren]”

Den 27. februar 2020 kl.

10:56 skrev Journalisten herefter

”Kære [Ejeren],

Jeg synes ikke, du svarer på mine spørgsmål.

Jeg spøger ikke ind til, hvad andre bureauer gør, men hvad I gør.

Spørgsmål jeg blandt andet ikke får svar på

Er det ikke et problem for troværdigheden i branchen, at det ikke er det rette navn, der står på billedet?

Hvad er argumentet for at anonymisere fotografen, når det ikke handler om sikkerhed.

Altså ved færdselsuheld, demonstrationer, på gerningssteder mm.

Steder hvor fotografen ikke kan være i fare, fordi billederne kommer ud med deres navne?

Ligesom jeg ikke får svar på, hvorfor I skriver dit navn på, og ikke bureauets.

Er du stadig i Miami?

I så fald, kan vi ringes ved, når du vågner?

Med hensyn til, hvordan vi bringer citater, så forstår jeg selvfølgelig godt, at det er vigtigt for dig, at vi citerer loyalt, men vi har som medie redigeringsret.

Du kan læse Journalistens citatregler her

https://journalisten.dk/etik-og-citatregler/

Bedste hilsner

[Journalist A]”

Den 27. februar 2020 kl.

11:02 skrev Journalisten følgende til [Klager] via SMS

”Hej [Ejeren],

Er du stadig i Miami?

Vi vil gerne lave et mundtligt interview med dig, da du ikke svarer fyldestgørende på de spørgsmål jeg har stillet på mail.

Jeg har sendt uddybende på mail.

Kan vi ringes i dag?

Bedste hilsner

[Journalist A]

Journalisten”

[Klager] svarede samme dag følgende

”Hej [Journalist A].

Tak for din mail – jeg har læst den.

Jeg synes ikke du/I har været fair i jeres artikler, derfor foretrækker jeg mail.

Mht manglen på svar på dine spørgsmål – jeg svarer på alle spørgsmål du stiller, men jeg mener det bør være en general debat fremfor en heksejagt.

De kolleger jeg gentagne gange nævner anvender samme modus som vi, men friholdes totalt fra kritik fra journalisten, hvilket ikke er fair, rimeligt eller korrekt.

Jeg stiller gerne op til live-interview hvor der ikke kan sakses i svar.

Kan I ikke bruge mine svar i mailen, så beklager jeg

God dag trods alt :-)

Vh

[Ejeren]”

Den 27. februar 2020 kl.

16:06 skrev Journalisten på ny

”Kære [Ejeren],

Vi bringer i morgen kl.

8.30 på Journalisten.dk artiklen om kreditering af billeder fra [Klager].

I artiklen kommer det til at fremgå, at vi har sendt dig en række spørgsmål på mail, som du efter vores bedste opfattelse ikke svarer direkte på.

Derfor citerer vi dig ikke for de fleste af dem.

Vi citerer dig indirekte for, at andre fototjenester gør det samme, og at man kan kontakte fotograferne på [Klager] for en øjenvidneberetning.

Vi citerer dig desuden direkte for en del af svaret på [Formanden]s kritik af, at det er vigtigt at have den rette, navngivne fotograf på billederne.

Vi citerer dig for

”Det er det publicerede medie, der tilser, at billeder, der offentliggøres, følger god presseskik og standard.

”

Du skriver i din mail, at Journalisten skal citere dig fra punktum til punktum.

Dette krav kan vi ikke imødekomme.

Det ligger inden for Journalistens ret som medie at redigere den tekst, vi bringer, og den ret afgiver vi ikke.

Ligeledes ønsker vi heller ikke at lave et opfølgende interview med dig på telefonen, når kravet er, at ”der ikke kan sakses i svar”.

Hvis vi accepterer den præmis, giver vi igen køb på vores redigeringsret.

Det kan vi ikke.

Du kan læse nærmere om det i Journalistens citatregler her.

https://journalisten.dk/etik-og-citatregler/

Med venlig hilsen

[Nyhedschefen]

Nyhedschef på Journalisten”

Journalisten bragte den 28. februar 2020 artiklen ”Hård kritik af fototjeneste for misvisende kreditering af billeder – sætter ejers navn på andres fotos” på Journalistens netavis journalisten.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Klager] får hård kritik for ikke at kreditere alle fotos med den rette fotografs navn.

Uetisk og problematisk, lyder det fra fotograf og [Forbundet].

Fototjenestes ejer afviser kritikken”

Af artiklen fremgår følgende

”Fototjenesten [Klager] er kommet under hård kritik fra seks uafhængige fotografer, der kritiserer fototjenestens fotografer for respektløs opførsel ved ulykkessteder.

Det kunne Journalisten skrive i sidste uge, hvor fototjenestens ejer afviste kritikken.

Men der er også problemer med fototjenestens kreditering af billeder, lyder kritikken nu.

Når der bringes billeder taget af fotografer fra [Klager], er det nemlig ikke den rigtige fotograf, der har taget billedet, hvis navn står under billederne.

I stedet står der navnet på fototjenestens indehaver ’[Ejeren]’ eller ganske simpelt ’[Klager]’.

”Når du ikke ved, hvem der har taget billedet, er der en masse troværdighed, man mister.

Det er et problem for os andre i branchen,” siger [Pressefotografen], der er en af de seks fotografer, som kritiserer [Klager].

Fotograf kan ikke forstå argumentet

De seks fotografer har sendt Journalisten en række links til artikler med billeder, som ifølge dem er taget, uden [Ejeren] var til stede, men hvor krediteringen alligevel er i hans navn, eller hvor der står [Klager].

[Pressefotografen] siger, at manglen på gennemsigtighed skaber undren.

”Hvad er grunden til, at de ikke selv står på som kreditering?

Du skal ikke komme og sige, at det er af sikkerhedsmæssige hensyn.

”

Ifølge ham kan der i enkelte tilfælde være gode grunde til, at man ikke skriver en fotografs navn på et billede.

Det kan være, når man tager billeder af hooligans eller kriminelle handlinger, hvor det kan være farligt for fotografen at blive genkendt.

”I de 12 år, jeg har leveret til Ekstra Bladet, kan det tælles på én hånd, hvor mange gange det har været nødvendigt.

Ved en demonstration eller et færdselsuheld eller et drab kan jeg ikke forstå argumentet,” siger [Pressefotografen].

”I de tilfælde, hvor jeg har oplevet, at vi har fjernet mit navn, har det været alvorlige sager, og der skrev vi ikke et andet navn, der skrev vi Ekstra Bladet som kreditering.

”

Han henviser til, at der i nogle tilfælde står [Ejeren] som kreditering og ikke [Klager].

”Det er enormt utroværdigt, at [Ejeren] står på billeder taget på Sjælland, Fyn og i Nordjylland inden for en time.

”

[Klager] bekræfter praksis

[Ejeren] har over for Journalisten bekræftet, at billederne fra [Klager] enten står krediteret i hans navn eller i fototjenestens navn.

”Det er ikke noget, vi som medie går så meget op i.

Det er op til medierne, hvad de vælger.

Det er mig, der har leveret billedet, selv om det ikke er mig, der har taget det,” har han sagt til Journalisten og tilføjet

”Hvis du kan dokumentere, at det er et problem, så gør vi noget ved det.

”

Hos [Fotobureauet], der nogle gange køber billeder af [Klager], fortæller direktør [Direktør B], at bureauet helt bevidst krediterer ’[Klager]’ og ikke en navngiven fotograf, når de videreformidler billeder fra [Klager].

Sådan har det været siden i sommer.

”I sommer blev vi gjort opmærksomme på, at billeder sendt fra [Ejeren]s mail ikke nødvendigvis er taget af [Ejeren] selv.

Da vi blev opmærksomme på det, ændrede vi praksis,” siger [Direktør B].

”Vi har valgt at kreditere indhold fra [Klager] – medmindre vi får en ophavsmand at vide – som [Klager].

Det, synes vi, er det rigtige,” siger han.

[Fotobureauet] ser ikke problem

Når [Fotobureauet] krediterer bureauet frem for navngivne fotografer, skyldes det ifølge ham et ønske fra fotograferne selv.

”Ophavsmanden har krav på at blive nævnt, men kun al den stund, han vil nævnes.

Det her er jo et lidt specielt stofområde, hvor ophavsmanden meget ofte ikke vil nævnes, hvilket man jo godt kan forstå.

”

Kan du ikke lige uddybe – hvorfor vil fotografen ofte ikke nævnes?

”Der kan være alle mulige gode grunde til, at man ikke har lyst til at have sit navn i fotokreditering.

Vi kender det lidt selv, når vi er ude og dække for eksempel fodboldoptøjer.

Der kan vores fotografer godt føle sig truet en gang imellem.

Det kan godt være utrygt at få en kreditering på,” siger [Direktør B].

”Som stofområde forstår jeg godt, at der er nogle ophavsmænd, der ikke har ønsket at blive nævnt.

Der hvor det ikke nævnes, så forholder vi os til en korrekt kildeangivelse, som jo er vores leverandør på det her, det vil sige [Klager].

”

[Forbundet]: Det er etisk problematisk

Formand for [Forbundet] [Formanden] mener ikke, det er godt nok, at billederne enten krediteres med [Ejeren] eller [Klager].

Hun mener heller ikke, det er tilstrækkeligt, når [Fotobureauet] krediterer ’[Klager]’.

”Der bør stadig være én, som er ansvarlig for billedet og ansvarlig for, under hvilke omstændigheder et billede er blevet til.

Når medier køber og videreudnytter de her billeder, og når de bringer dem, så skal de også vide, hvem det er, der har stået på et ulykkessted og taget det billede, for det er sådan, man tager ansvaret på sig,” siger [Formanden].

Hun fortæller desuden, at [Forbundet] i forbindelse med kritikken fra de seks fotografer af [Klager] har været i kontakt med [Ejeren], indehaver af [Klager].

”Det handler også om etik.

Når man lægger navn til et værk, et produkt, så tager man ansvar for det.

Derfor bør de her billeder være krediteret med navnet på den fotograf, som har taget dem,” siger [Formanden].

[Direktør B], direktør hos [Fotobureauet], ser ikke et problem.

”Enhver fotograf såvel som journalist har retten til at blive nævnt, ligesom de har retten til ikke at blive nævnt.

Uanset, er det afgørende, at vi altid sikrer troværdigheden og i denne sammenhæng er det både korrekt og troværdigt at byline vores leverandør, såfremt fotografen ikke ønsker at blive nævnt.

”

[Klager]: Det publicerende medie har ansvaret for etik

Journalisten har foreholdt [Ejeren] kritikken på mail, da han har oplyst Journalisten, at han er på ferie i Miami.

Journalisten har her blandt andet spurgt ham.

Hvorfor skriver I ikke fotografernes egne navne på billederne?

Hvorfor skriver I dit navn på?

Hvorfor skriver I bureauets navn på?

De spørgsmål svarer [Ejeren] ikke direkte på.

I stedet skriver han, at andre navngivne fototjenester gør det samme, og at det altid er muligt for redaktioner og journalister at kontakte fotograferne hos [Klager] for en øjenvidneberetning.

På [Formanden]s kritik svarer han

”Det er det publicerende medie, der tilser, at billeder, der offentliggøres, følger god presseskik og standard.

”

Journalisten har valgt ikke at bringe hans svar direkte, da han efter Journalistens vurdering ikke svarer på spørgsmålene.

Han har desuden i mailen betinget sig, at Journalisten skal bringe alle hans svar fra punktum til punktum.

Det krav kan Journalisten ikke efterleve, da vi i så fald afgiver vores redigeringsret.

Efterfølgende har Journalisten bedt om et opfølgende telefoninterview med [Ejeren] på sms.

Han har her stillet som krav for et interview, at ”der ikke kan sakses i svar”.

Dette har Journalisten også takket nej til.

”

Øvrig korrespondance

[Klager] var forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler i korrespondance med [Konsulenten], politisk konsulent i [Forbundet], via mail, og efter offentliggørelsen af de påklagede artikler i korrespondance med [Journalist C], journalist hos Journalisten, via mail.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 12. maj 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har indledningsvis oplyst, at de er en mindre virksomhed, som har eksisteret siden 2010.

[Klager] sælger fotos til de danske medier blandt andet B.

T., TV 2 og lokalaviser.

[Klager] har desuden leveret fotos til TV til brug for dokumentarudsendelser, undervisningsfilm, nyheder og breaking news, samt fast leveret fotos til flere udenlandske medier.

[Klager] har gennem årene vokset sig større og gradvist fået en større andel i salget af nyhedsbilleder til medierne.

Samtidig har [Klager] oplevet hård og sund konkurrence fra en række andre fototjenester.

[Klager] har endvidere oplyst, at de på tidspunktet for offentliggørelsen af de påklagede artikler havde valgt ikke at søge medlemskab hos [Forbundet], hvilket betyder, at deres pressekort er udstedt af [Brancheorganisationen].

[Klager] arbejder efter et stramt etisk regelsæt, som alle tilknyttede fotografer skal følge.

Dette regelsæt beskriver meget præcist, hvordan de etiske spilleregler på blandt andet skadessteder skal efterleves.

Desuden har [Klager] politikker om, hvor man må stå på et skadessted, hvem der skal sløres, hvilke hensyn, der skal tages osv. Regelsæt, som en række andre fototjenester ikke har på samme vis.

[Klager] bestræber sig meget hårdt på at være ”de gode i klassen” og har et godt forhold med redningsmandskab, politi med flere.

[Klager]s succes har dog faldet en del af deres konkurrenter for brystet, og der har længe været ”muggen i krogene” blandt de fotografer, der har været mange år i branchen.

De er sure og trætte af at se sig løbet over ende af friske, nye kræfter, der formår at finde de historier, de selv overser.

Derfor oplever [Klager] også at blive holdt uden for fællesskabet, når de dagligt træffer kolleger (konkurrenter) på skadessteder og rundt i byerne.

Korrekt information, vinkling mv.

[Klager] har anført, at Journalisten har valgt at fejlcitere og undlade at citere dem, herunder at deres svar er blevet beskåret, censureret og omskrevet, så de passer bedst muligt til vinklen, der skal få [Klager] til at miste kunder.

Journalisten har bedrevet en utilstedelig ”heksejagt”, hvor de med alle midler har søgt at ødelægge forretningen for [Klager].

Journalisten har valgt udelukkende at fokusere på [Klager] og kontakte deres faste kunder, fremfor at tage en saglig debat om branchen generelt.

[Klager] har endvidere anført, at Journalisten har bragt urigtige og udokumenterede påstande fremsat af [Forbundet]s egne medlemmer og abonnenter af Journalisten.

De påklagede artikler er således ikke nyhedsartikler, men snarere udtryk for sladder-journalistik, da der ikke er substans i det, der er skrevet.

I artiklen ”Hård kritik af fototjeneste: Fotografer fjoller og går for tæt på ulykkessteder” fremsættes der udokumenterede påstande om, at [Klager]s fotografer fjoller og går for tæt på ulykkessteder, at fotograferne drikker sig fulde på skadessteder og møder for talstærkt op.

Artiklen er blevet til på baggrund af en spørgeramme fra Journalisten, som blev fremsendt til [Klager] den 17. februar 2020 og et telefoninterview samme dag, som tog 33 minutter og 45 sekunder.

Journalisten har i artiklen udeladt vigtige besvarelser fra telefoninterviewet og fejlciteret [Klager].

Journalisten fremsendte herefter tre siders citater til gennemsyn.

Heraf fremgår en del mere fra telefoninterviewet, blandt andet at fotografer undervises i etik, at de lærer førstehjælp, og at de ved, hvordan de skal opføre sig, og baggrunden for at sende flere fotografer til samme uheld/ulykke/skadested.

Det fremgår endvidere, hvordan fotografer ikke må stå på skadessteder, og at [Klager] bruger en stor del af deres indtægt på velgørenhed.

Det fremgår desuden, at [Klager] gerne vil gøre en forskel, at fotograferne har et godt forhold til politi og redning, og at [Klager] har en anonymitetspolitik.

Intet af ovenstående, som blev sendt til gennemsyn og godkendelse hos [Klager], er blevet bragt.

I afsnittet efter underrubrikken ”Læge skubbede kamera væk” har Journalisten givet taletid til medlem af [Forbundet] [Pressefotografen], der postulerer, at [Klager] får skubbet deres kamera væk af en læge og går for tæt på et ulykkessted.

[Pressefotografen] får også lov til at udtale om [Klager], at ”det ødelægger al den tillid, vi har opbygget til de her folk.

” Hvem er ”vi” og hvilke ”folk”?

[Klager]s svar på dette postulat varede seks minutter og 20 sekunder i telefoninterviewet, men svaret fra [Klager] er ikke medtaget i artiklen.

I afsnittet efter underrubrikken ”Drak øl med unge 40 meter fra ulykke” har Journalisten givet plads til medlem af [Forbundet] [Freelancefotografen], der udtaler

”Så sidder han 40 meter fra, hvor redningsmandskabet arbejder, og drikker øl og fjoller med nogle unge.

Samtidig har Journalisten givet plads til, at [Freelancefotografen] kan postulere, at [Klager] ikke har respekt for tilskadekomne/redningspersonel

”Det er der, jeg får lyst at køre min vej.

Jeg synes, man har respekt, når nogen er kommet til skade.

”

I telefoninterviewet har [Klager] brugt ca. tre minutter på at besvare postulaterne.

[Klager] har blandt andet under interviewet oplyst, at [Klager] har et stramt etisk regelsæt, som fotograferne skal vedgå for være en del af [Klager], der blandt andet indeholder

redningspersonel overtager.

Det, som [Klager] er blevet citeret om de krænkende postulater, er

”Han er helt uforstående over for beskrivelsen af, hvordan fotograferne opførte sig ved dykkerulykken i Øresund.

”

Herefter følger kort

”Selvfølgelig drikker vi ikke øl på et gerningssted, men lad mig svare alligevel.

Vi underviser i, hvor man må stå, og hvordan man opfører sig.

Vi kan selvfølgelig hverken acceptere grin eller øl på et gerningssted.

Det er så absurd, at det er svært at forholde sig til spørgsmålet.

”

Med så grove postulater, som Journalisten har givet [Pressefotografen] og [Freelancefotografen] plads til at fremsætte, burde Journalisten havde givet mere plads til modsvar fra [Klager].

I afsnittet efter underrubrikken ”Det er mig, der har leveret billederne” har Journalisten alene valgt at gengive følgende som svar fra [Klager] om kreditering

”Det er ikke noget vi som medie går så meget op i.

Det er op til medierne, hvad de vælger.

Det er mig, der har leveret billedet, selv om det ikke er mig, der har taget det.

”

Hertil kommer

”Hvis du kan dokumentere, det er et problem, så gør vi noget ved det.

”

I telefoninterviewet har [Klager] brugt seks minutter på at svare.

Her nævnte [Klager] blandt andet, at de står på mål for de billeder, der offentliggøres, og hvorfor [Klager] gør, som de gør.

[Klager] beskrev endvidere, hvilke tanker, der er bag, og pointerede, hvordan blandt andet [Fototjeneste A], [Billedbureauet], [Fototjeneste C] mfl.

gør på samme vis.

Såfremt Journalisten afspillede telefoninterviewet igen, ville de bemærke, at de har fejlciteret [Klager].

Journalisten har (bevidst) udskiftet ”godtgøre” med ”dokumentere”.

Det har stor effekt på måden, man læser svaret på, og det bør rettes.

Journalisten har fejlciteret igen i sidste afsnit af artiklen

”De andre synes også, blå blink er spændende.

Ellers var de blevet bryllupsfotografer,” siger han.

”

Her har Journalisten udskiftet ”portrætfotografer” med ”bryllupsfotografer”.

I artiklen ”Kritik fra fotografer: Det er for nemt at få og misbruge et pressekort” har Journalisten indledt med 15 linjers tilsvining af [Klager], såsom

”De opfører sig ofte uanstændigt og kører vanvittigt, mens de vifter med deres pressekort udstedt af [Brancheorganisationen].

”

[…]

”Dette bliver totalt undermineret, når [Klager] kan få pressekort til fotografer, som møder op med en telefon og ingen viden om presseetik, gebærden på skadessted, censurering osv.”

Herefter følger to linjer, hvor [Klager] udtaler

”Vi har et stramt etisk regelsæt, som alle fotografer skal leve op til.

De ved, hvordan de skal opføre sig.

”

Det er en ganske ulige tilsvining og mangel på svar på angreb, særligt i en artikel, der skal foregive at handle om et generelt emne om, at ”det er for nemt at få og misbruge et pressekort.

” Det ”rimelige” forhold i [Klager]s mulighed for at besvare kritikken, er, at med mere end 80 linjer med ukorrekte påstande, tilsvininger og nedsættende kommentarer om [Klager], så har [Klager] alene fået 9 linjer, hvori [Klager] afviser kritikken.

Journalisten har udeladt meget i artiklen blandt andet generelle betragtninger, som er højaktuelle i forhold til drøftelsen af retten til at udstede og anvende pressekort.

Det er endnu en del af føljetonen, hvor [Forbundet] og Journalisten har løbet medlemmer af [Forbundet]s ufine ærinde med tilsvininger og udokumenterede påstande, der skal ødelægge forretningen for [Klager].

I artiklen har Journalisten valgt at bringe [Brancheorganisationen] i spil for at se, om de kan ødelægge forholdet mellem [Klager] og [Brancheorganisationen].

Dette gøres bedst ved at viderebringe udokumenterede påstande omkring dårlig opførsel hos [Klager].

I artiklen Hård kritik af fototjeneste for misvisende kreditering af billeder – sætter ejers navn på andres fotos” har Journalisten aktivt medvirket til et ufint forsøg på at knægte [Klager].

Artiklen er udtryk for en heksejagt på [Klager] startet af og orkestreret af seks medlemmer af [Forbundet].

Hvis det var en artikel om en generel betragtning fra [Forbundet] og seks udvalgte [Forbundet]-fotografer om, at det er problematisk, at der ikke krediteres med den enkelte fotografs navn, så burde overskriften være anderledes.

[Klager] har bemærket, at det er påfaldende, at Journalisten/[Forbundet] ikke har fundet anledning til at rette samme kritik af for eksempel [Fototjeneste B] eller [Fototjeneste A].

Det er endvidere påfaldende, at en af de fotografer, der gives taletid, er ansat ved [Billedbureauet].

[Billedbureauet] proklamerer med, at alle med en smartphone kan tage billeder til pressen, at alle med en smartphone (uanset baggrund) kan acceptere ”assignments” på [Billedbureauet]-appen og blive sendt til færdselsuheld, terrorangreb og ildebrande – alt sammen uden, at [Billedbureauet] ved, hvem der er bag kameraet, da det blot kræver en Facebook-profil at tilmelde sig programmet.

[Klager] har i deres svar til Journalisten gentagne gange gjort opmærksom på, at den praksis, som [Klager] har angående kreditering, følger skik fra blandt andet de to nævnte konkurrenter, der har større erfaring i fotobranchen end [Klager].

[Klager] har mistænkt, at baggrunden for den usaglige kritik af alene [Klager] skyldes, at de seks fotografer er medlem af [Forbundet].

[Pressefotografen] ses som regel i følgeskab med [Fototjeneste B] og [Fototjeneste A].

Ingen af disse nævnte firmaer krediterer deres fotografer med navn, men [Pressefotografen] ser ikke anledning til at kritisere deres manglende kreditering med navn.

[Pressefotografen] må mene om [Klager], [Fototjeneste B] og [Fototjeneste A], hvad han vil.

Hvis han retter kritik af manglende kreditering under billederne, kan han rette en samlet kritik af alle de bureauer og platforme, der sælger billeder i firmaets eller synonymers navne.

Af artiklen fremgår det også, at [Formanden] fra [Forbundet] udtaler, at [Forbundet] har været i kontakt med [Klager] i forbindelse med klagen fra de seks fotografer.

Det er ikke korrekt.

[Klager] har henvist til mailkorrespondancen med [Konsulenten], hvoraf det fremgår, at [Forbundet] ikke har haft kontakt med [Klager] omkring brevet fra de seks fotografer, men fordi [Konsulenten] anklagede [Klager] for dokumentfalsk for alene at være medlem af [Brancheorganisationen] og ikke [Forbundet].

Journalisten har i svaret til Pressenævnet anført, at [Klager] ikke har besvaret spørgsmålene stillet af Journalisten.

Alle spørgsmål er blevet besvaret af [Klager], hvilket fremgår af mailkorrespondancen.

Det fremgår tydeligt, at der er besvaret samtlige spørgsmål fremsendt af Journalisten.

Det forhold, at Journalisten ikke er tilfreds med svarene, ændrer ikke ved, at spørgsmålene er besvaret.

[Klager] har endvidere henvist til en korrespondance med [Journalist C], journalist hos Journalisten, der har tænkt at fortsætte heksejagten i maj måned.

Journalisten har skrevet og ringet med vidneudsagn om, at en af [Klager]s fotografer er blevet set på et skadested, og at fotografen har opført sig utilstedeligt.

Fotografen har de facto ikke været på stedet og dækket den omtalte opgave.

[Klager] har påtalt dette over for Journalisten og oplyst, at en af deres konkurrenter har dækket denne, og at hans billeder afspejler det vidneudsagn, som de forsøger at hænge [Klager] op på.

Journalisten blev herefter ubehagelig i sit sprogbrug.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at [Klager] har stævnet Journalisten for brug af [Klager]s billede, uagtet at [Klager] via telefon og mail har afvist at sælge billedet til Journalisten.

Journalisten har på denne baggrund valgt at hyre en ekstern advokat, idet [Klager], der nu også er blevet medlem af [Forbundet], er blevet rådgivet af [Forbundet] om at udtage stævning mod det medie, der uretmæssigt vælger at overtræde loven om copyright.

Juristerne hos [Forbundet] skal nu bistå [Klager] i at udtage stævning mod Journalisten, der er [Forbundet]s eget medlemsblad, og som af den grund har måttet antage den eksterne advokat [Advokaten].

2.2 Journalistens synspunkter

Korrekt information, vinkling mv.

Journalisten har indledningsvis oplyst, at Journalisten er et medie for journalister, fotografer og kommunikationsfolk i mediebranchen.

Journalisten udgives af [Forbundet], men redigeres uafhængigt af særinteresser hos nogen gruppe i forbundet.

Journalisten skriver om hele medie- og kommunikationsbranchen.

Det gælder for eksempel medier, kommunikationsbureauer, [Forbundet], forbundets medlemmer og private fototjenester, når det er relevant.

Journalisten har ikke adgang til [Forbundet]s medlemskartotek, og redaktionen ved således ikke, om de personer, de henvender sig til, er medlemmer af forbundet eller ej.

Journalisten spørger heller ikke til kilders eventuelle medlemskab af [Forbundet].

Journalisten har afvist at have bedrevet en ”heksejagt” mod [Klager].

Journalisten har i tre nyhedsartikler skrevet om en kritik fremsat af en gruppe fotografer, hvor [Klager] har haft mulighed for at svare på kritikken.

De påklagede artikler forsøger netop ikke at belyse hele branchen af 112-fotografer, men omhandler en konkret kritik af [Klager] – en kritik, som er blevet forelagt [Klager].

I de tre artikler har Journalisten præsenteret [Klager] for kritikken, så de har haft mulighed for at svare i samme artikel, som kritikken blev fremsat.

[Klager] har fået citater fra interviews til citattjek med mulighed for at påpege eventuelle faktuelle fejl eller misforståelser.

Journalisten har anført, at det er nyhedsmediernes ret at bestemme, hvad de ønsker at bringe og stå til ansvar for, og at det publicerede indhold er en fair gengivelse af interviewpersonens holdning.

Journalisten har med henvisning til redigeringsretten ikke accepteret [Klager]s krav om at bringe deres udtalelser uforkortet.

[Klager] har anført, at Journalistens nyhedschef har oplyst, at Journalisten ikke vil lave et interview, ”når der stilles krav om korrekt citering”.

Dette er lodret forkert og ikke dokumenteret i klagen.

I mailen af 27. februar 2020 har nyhedschef [Nyhedschefen] skrevet, at Journalisten har redigeringsretten.

Journalistens regler for citattjek kan læses her: https://journalisten.dk/etik-og-citatregler/

Journalisten har bemærket, at [Klager] ikke tidligere har henvendt sig til Journalisten med indsigelsen om, at de er fejlciteret i artiklen ”Hård kritik af fototjeneste: Fotografer fjoller og går for tæt på ulykkessteder” .

[Klager] har forklaret, at Journalisten har forvekslet ”portrætfotograf” med ”bryllupsfotograf” i dette citat

”De andre synes også, blå blink er spændende.

Ellers var de blevet bryllupsfotografer,” siger han.

”

Journalisten har henvist til, at det fremgår af mailkorrespondancen den 17. februar 2020, at [Klager] ikke havde indvendinger i forbindelse med citattjekket.

I artiklen kritiserer seks fotografer [Klager], som er ejet af [Ejeren].

[Klager] har fået mulighed for at svare i samme artikel, som kritikken fremsættes

Kritik: De seks fotografer mener, at der kommer for mange fotografer fra [Klager] til

ulykkessteder.

Svar: [Ejeren] ser det ikke som problematisk, hvis [Klager] sender mange fotografer til et ulykkessted.

Kritik: [Klager] kritiseres for at gå tæt på ved ulykker.

Svar: [Ejeren] er uenig i, at hans fotografer skulle gå for tæt på redningsarbejdere på ulykkessteder.

”De følger retningslinjerne og ved, at de ikke må gå i vejen,” siger [Ejeren].

Kritik: Fotografer fra [Klager] kritiseres for at fjolle og opføre sig upassende på

ulykkessteder.

Svar: [Ejeren] vil ikke afvise, at en fotograf på et tidspunkt har grinet, men understreger, at alle på hans hold er blevet undervist i etik.

Kritik: De seks fotografer kritiserer, at alle billeder krediteres ”[Ejeren]” eller ”[Klager]” – men ikke altid den konkrete fotograf.

Svar: [Ejeren] siger om kreditering: ”Det er ikke noget, vi som medie går så meget op i.

”

Kritik: En af kritikerne, fotografen [Freelancefotografen], siger, at en fotograf fra [Klager] drak øl og fjollede tæt på en drukneulykke.

Svar: [Ejeren] siger, at fotografer fra [Klager] selvfølgelig ikke drikker øl på et gerningssted.

”Vi kan selvfølgelig hverken acceptere grin eller øl på et gerningssted.

”

[Klager] har kaldt artiklen ”Kritik fra fotografer: Det er for nemt at få og misbruge et pressekort” en tilsvining og mangel på svar fra [Klager].

De seks fotografer udtrykker – med henvisning til [Klager] – bekymring for, at det er for nemt at få et pressekort.

De pressekort, som [Klager]s fotografer benytter, er udstedt af brancheorganisationen [Brancheorganisationen].

[Klager] får mulighed for at svare i samme artikel, som kritikken fremsættes

Kritik: De seks fotografer mener, at det er for nemt at få et pressekort, når fotografer fra [Klager] kan få pressekort uden at have viden om fx presseetik og opførsel på skadesstedet.

Svar: [Ejeren] svarer i en mail, at han ikke mener, det er for let at få et pressekort, eller at fotograferne fra [Klager] er med til at underminere pressekortet.

Han tilføjer, at alle fotografer, som leverer til [Klager], enten har pressekort eller får hjælp til at søge om det.

”Vi har en stram politik om, hvor og hvornår vi tilbyder pressekort til vores tilknyttede fotografer,” skriver han.

I artiklen ”Hård kritik af fototjeneste for misvisende kreditering af billeder – sætter ejers navn på andres fotos” kritiserer seks fotografer og [Forbundet]s formand, [Formanden], [Klager] for ikke at kreditere alle fotos med den rette fotografs navn.

[Klager] får mulighed for at svare i samme artikel, som kritikken fremsættes

Kritik: De seks fotografer kritiserer [Klager] for misvisende kreditering af billeder ved at sætte [Ejeren]s navn på andres fotos.

Svar: Journalisten spørger per mail [Ejeren]

Hvorfor skriver I ikke fotografernes egne navne på billederne?

Hvorfor skriver I dit navn på?

Hvorfor skriver I bureauets navn på?

De spørgsmål svarer [Ejeren] ikke direkte på.

I stedet skriver han, at andre navngivne fototjenester gør det samme, og at det altid er muligt for redaktioner og journalister at kontakte fotograferne hos [Klager] for en øjenvidneberetning.

Kritik: [Formanden], formand i [Forbundet], siger: ”Det handler også om etik.

Når man lægger navn til et værk, et produkt, så tager man ansvar for det.

Derfor bør de her billeder være krediteret med navnet på den fotograf, som har taget dem.

”

Svar: [Ejeren] svarer: ”Det er det publicerende medie, der tilser, at billeder, der

offentliggøres, følger god presseskik og standard.

”

Ved artiklens tilblivelse ønskede [Klager] kun at svare på spørgsmål via mail.

[Klager] betingede sig, at Journalisten skulle bringe deres svar uforkortet.

Det afviste Journalisten.

Hele det forløb har Journalisten beskrevet sidst i artiklen for at skabe størst mulig transparens om artiklens tilblivelse.

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført, at [Klager] bliver kritiseret for en kreditering, som også benyttes af andre fotografer i branchen.

Det, som ikke fremgår af [Klager]s klage, er, at Journalisten i artiklen netop skriver, at [Klager] oplyser, at andre navngivne fototjenester krediterer på samme måde, som de selv gør.

Det fremgår heller ikke af klagen til Pressenævnet, at en af fotograferne, der står bag kritikken af [Klager], fortæller, at han selv har taget billeder, hvor hans navn ikke figurerede i fotobyline.

Journalisten har endvidere oplyst, at Journalistens henvendelse til fotobureauet [Fotobureauet], som køber billeder fra [Klager], havde klar journalistisk relevans: Journalisten ringede til [Fotobureauet], fordi de kunne se, at bureauet brugte billeder fra [Klager], og at bureauet krediterede, uden at fotografens navn i alle tilfælde fremgik.

I artiklen svarer direktøren fra [Fotobureauet] i øvrigt, at han allerede er opmærksom på det.

Journalisten har afslutningsvis bemærket, at Journalisten har afstået at kommentere korrespondancen mellem [Klager] og konsulent i [Forbundet] [Konsulenten], da det ikke har relevans for Journalisten.

Journalisten har endvidere afstået fra at kommentere korrespondancen mellem journalist [Journalist C] og to fotografer fra [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Korrekt information, vinkling mv.

[Klager] har klaget over artiklernes vinkling, som giver et negativt indtryk af [Klager], herunder at Journalisten har bragt urigtige og udokumenterede påstande fremsat af medlemmer af [Forbundet].

[Klager] har desuden klaget over, at Journalisten ikke imødekom deres anmodning om at bringe deres citater uforkortet, herunder at Journalisten har beskåret, censureret og omskrevet [Klager]s svar.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

4.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 1, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Pressenævnet bemærker herefter generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.

Artiklerne omhandler seks fotografers kritik af fototjenesten [Klager], herunder fototjenestens fotografers adfærd på ulykkessteder, udstedelsen og anvendelsen af pressekort og kreditering af billeder.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Journalisten via mail og telefonisk kontaktede [Klager] med en forespørgsel om et interview.

Det blev aftalt, at [Klager] ville få deres citater til gennemsyn.

Efter interviewet fik [Klager] deres citater til gennemsyn.

Journalisten fremsendte herefter opfølgende spørgsmål til [Klager] via mail, som [Klager] besvarede, hvorefter Journalisten fremsendte supplerende spørgsmål med en forespørgsel om et opfølgende telefonisk interview.

I den forbindelse anmodede [Klager] Journallisten om at bringe deres citater uforkortet eller deltage i et live-interview, hvor der ”ikke kan sakses i svar”, hvilket Journalisten ikke imødekom med henvisning til mediets redigeringsret.

Det er ikke dokumenteret over for Pressenævnet, at parternes aftale om, at [Klager] ville få deres citater til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for [Klager] til at godkende artiklernes indhold, herunder betinge sig, at citaterne skulle bringes uforkortet.

I forhold til Journalistens kildevalg finder Pressenævnet, at kilderne har udtalt sig kritisk omkring [Klager], herunder særligt om [Klager]s fotografers adfærd.

Nævnet finder, at dette gav Journalisten anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilderne er, at de er kritiske over for [Klager], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Hertil kommer, at [Klager] forud for offentliggørelsen har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom deres afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklerne.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Journalisten for at have bragt oplysningerne.

Nævnet finder endvidere, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at vælge i hvilken udstrækning et interview skal gengives i en artikel.

Nævnet finder i den forbindelse, at anvendelsen af ordene ”bryllupsfotograf” i stedet for ”portrætfotograf” og ”dokumentere” i stedet for ”godtgøre” ikke kan anses for at være tilstrækkeligt væsentlige i sammenhængen.

Idet det samtidig bemærkes, at [Klager]s synspunkter ikke fremstår forvanskede, udtaler nævnet ikke kritik af Journalisten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at bringe deres citater uforkortet eller deltage i et live-interview, eller for den valgte vinkling.

Afgjort den 20. oktober 2020

-

Kritik at fotograferne går tættere på end det er nødvendigt og dermed krænker pårørende

-

Opførslen er med til at undergrave den gensidige respekt og tillid der ellers er opbygget mellem forskellige indsatsledere og fotografer, fordi de ikke viser respekt, og alle fotografer bliver behandlet kollektivt?

-

Der er også kritik af at i Krediterer billeder i dit navn, også når det ikke er dig, der har taget dem, er det korrekt?

-

Hvorfor?

-

De har sendt os eksempler, hvor de selv har været til stede, og ved hvem der tog billederne, men hvor det er dig, der er krediteret?

-

Er det ikke et problem for troværdigheden?

-

En anden kritik er, at i viderebringer oplysninger inden de er bekræftet af myndighederne, f.eks. overskriften ”skyderi i Greve” på Facebook

-

Krav om gennemførte førstehjælpskurser ([Klager] tilbyder alle et årligt

-

førstehjælpskursus).

-

Retningslinjer for hvor man må stå i forhold til skadeslidte, redningspersonel mm.

-

Hvad man må fotografere og ikke må fotografere.

-

At man skal respektere pårørende, tilskadekomne, redningspersonel.

-

At man skal følge redningspersonalets anvisninger.

-

At man skal yde førstehjælp, hvis man er først fremme (og lade kamera blive i bilen).

-

At man skal hjælpe med at sikre skadessted/standse trafik osv., indtil professionelt