Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0491

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0491

Ej kritik af Netavisen Gribskov for kritisk omtale af formand

Netavisen Gribskov bragte i april 2020 omtale af, at en formand i en kommune benægtede, at hun havde udtalt sig til avisen omkring en konkret byggesag, der krævede ændring af lokalplanen.

Som dokumentation for, at formanden tidligere havde udtalt sig om sagen, bragte netavisen en lydfil med interviewet.

Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og skadelig information om hende, som ikke var blevet forelagt for hende forud for offentliggørelsen.

Klagen omfattede også, at avisen ikke havde fået samtykke til at bringe lydfilen, samt at avisen ikke havde bragt et uredigeret genmæle.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der var egnet til at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for formanden.

Nævnet fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik af netavisen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var dækning for oplysningerne, samt at formanden måtte være forberedt på, at interviewet kunne optages og bruges som dokumentation.

Netavisen havde derudover i tilstrækkelig grad forsøgt at kontakte formanden for at få en kommentar til artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Kommunen] formand fanget i løgn: Lyt med her” bragt den 30. april 2020 på netavisengribskov.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen og overskriften indeholder ukorrekt information, som ikke blev forelagt hende forud for offentliggørelsen.

Klagen omfatter endvidere, at Netavisen Gribskov har bragt en lydfil uden [Klager]s samtykke, samt at avisen har bragt et ufyldestgørende genmæle.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Den 10. oktober 2019 bragte Netavisen Gribskov artiklen ” Byggesag kan skabe præcedens: “Det kan åbne Pandoras æske” artiklen havde underrubrikken

”[Kommunen]: Både politikere og en byggesagkyndig ryster på hovedet over en politisk beslutning omkring en række ulovlige bygninger på en sommerhusgrund i [Bynavn], som de frygter kan danne præcedens for flere tusinde sommerhusejere med lignende ulovligt byggeri .

”

Af artiklen fremgik herefter blandt andet følgende

[…]

Der var stor uenighed blandt medlemmerne, da [Udvalget] for nylig behandlede en byggesag om en sommerhusejer på [Adresse], der har byggeri alt for tæt på sit skel.

En stor del af sommerhuset ligger for tæt på skel.

[…]

[Kommunen]-formand: Ingen problemer

Formanden for planudvalget, [Kommunen]s [Klager], ser helt anderledes på sagen.

Hun mener ikke, at der for eksempel er tale om at der kan skabes præcedens.

– Det mener jeg ikke, man gør, svarer hun og uddyber

– Retsstillingen er ikke sådan, at det giver præcedens.

Det skaber ikke problemer, at vi et sted vælger at lave lokalplan, og ikke andre steder.

Sådan fungerer det ikke.

Vi mener, at det her er et område, hvor det er en god ide at kigge på det.

Nu starter vi en almindelig lokalplansproces med høring, så folk får mulighed for at give indsigelser, forklarer hun.

[…]

Formand: “Det handler om udvikling”

Formanden peger på, at der er andre interesser på spil end mere arbejde på rådhuset.

Kommunen har indtil flere områder med sommerhuse, som har utidssvarende lokalplaner – til skade for kommunens ambition om at være en attraktiv tilflytterkommune.

– Her har man et område med nogle lange smalle grunde, og det kombineret med, at man i dag har ønsker om at bygge større, gør, at det kan være en god ide med en lokalplan, der muliggør det.

Ellers er frygten, at vi så har områder uden mulighed for at udbygge i forhold til, hvad der er standard i dag, forklarer [Klager] til Netavisen Gribskov.

Hun peger på, at der reelt kun var to muligheder at vælge mellem.

– Der er kun to muligheder i sagen her.

Man kunne enten vælge at sige, at der skal fysisk lovliggørelse til, eller at der skulle laves ny lokalplan.

Det er en vurdering fra sag til sag.

Og det betyder som sagt ikke, at det nu bare er OK at bygge noget uden at have tilladelser, siger formanden.

Administrationen på rådhuset har advaret mod, at en beslutning om at tillade tættere bebyggelse nær skel kan give sommerhusområderne karakter af at være tæt bebyggelse.

Det frygter formanden ikke bliver et problem.

– Det vigtige er, at vi skal følge med tiden, lyder svaret.

[…]

Sagen kort

Sagen drejer sig om flere bygninger på grunden, som er placeret for tæt på naboskel.

Der er blandt andet et skur og brændeskur som ligger henholdsvis 1,5 og 0,5 meter fra naboskel.

Sådanne bygninger må ikke placeres nærmere end 2,5 meter fra skel.

Bygningerne bidrager endvidere til reglen om, at der inden for en afstand af 5 meter fra skel ikke må opføres mere end 12 meter bygninger målt i facadelængde.

Og både skur og brændeskur bidrager til at bryde reglen om mere end 12 meters bygninger i skel.

Der er i alt 13,8 meter.

[…]

Og advarslerne slutter ikke her.

For gives der tilladelse til at man må bygge klods op af hinanden, så risikerer det lokale brandvæsen at få ekstra travlt

“Da der – hvis der gives en bibeholdelsesdispensation i denne sag – vil skabes en præcedens i området, vil der fremover ske en bygningsmæssig fortætning i området.

Der vil derfor være en øget risiko for brandspredning mellem bygninger og matrikler i området”, advarer administrationen.

Igangsættelse af lokalplanen forventes at kunne ske tidligst i sidste halvdel af 2020”.

Den 29. april 2020 bragte Netavisen Gribskov artiklen ” [Kommunen] vender på tallerken: Stemmer nu nej til ny lokalplan i [Bynavn]” .

Artiklen havde underrubrikken

”[Kommunen]: Spurgte man formanden for planudvalget oktober sidste år, så var der stort set ingen vej uden om at tillade en lokalplan for et stort sommerhusområde i [Bynavn].

I dag er talen en ganske anden.

Samme formand har netop stemt nej til lokalplanen.

”

Af artiklen fremgik herefter blandt andet følgende

”[…]

Når Donald Trump kan, hvorfor så ikke [Kommunen]?

Formanden for [Udvalget], [Kommunen]s [Klager], har vendt på en tallerken.

Hvor hun sidste sommer udtalte til Netavisen Gribskov, at det var noget nær nødvendigt at lave en ny lokalplan der tillader sommerhuse og udbygninger langt tættere på skelgrænser, siger hun nu klart nej og ligefrem glæder sig over beslutningen om at stemme imod.

Ja, de politiske bølger har gået højt i sagen om en ny lokalplan for et større sommerhusområdet i [Bynavn].

Arealet omfatter 864 sommerhusgrunde på et 123 hektar stort areal, og her var en lokalplan i spil, som ville tillade bygninger langt tættere på skelgrænserne og med fare for at skabe præcedens i resten af kommunen.

Da vi spurgte udvalgsformand [Klager] sidste sommer var holdningen ellers klar.

Formanden pegede på, at kommunen har indtil flere områder med sommerhuse, som har utidssvarende lokalplaner – til skade for kommunens ambition om at være en attraktiv tilflytterkommune.

Derfor gjaldt det om at stemme ja til lokalplanen.

Og partiet stemte da også tilbage i oktober 2019 ja til at starte udarbejdelsen af en ny lokalplan for området, som ville lovliggøre tilsvarende bebyggelse i hele sommerhusområdet.

Ja stemte dengang [Kommunen], Venstre, Konservative og Socialdemokraterne.

Kun [Viceborgmesteren], Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte dengang imod.

Dengang lød begrundelsen fra [Kommunen]s udvalgsformand som følger

“Her har man et område med nogle lange smalle grunde, og det kombineret med, at man i dag har ønsker om at bygge større, gør, at det kan være en god ide med en lokalplan, der muliggør det.

Ellers er frygten, at vi så har områder uden mulighed for at udbygge i forhold til, hvad der er standard i dag”, forklarede [Klager] til Netavisen Gribskov tilbage i oktober sidste år.

Ny pibe, ny lyd

Nu har piben fået en anden lyd.

I en nyligt udsendt pressemeddelelse fra [Kommunen], oplyser formanden, at partiet nu har stemt forslaget ned.

“Politik er jo kompromisernes kunst, men selve oplægget til en ny lokalplan har vi i [Kommunen] hele tiden været bekymret for af nogle helt principielle grunde”, oplyser hun nu og forklarer, at det ligefrem er en stor glæde, at de nu siger nej

“Derfor er det også en stor glæde for os, at hele udvalget har valgt at lytte til høringssvarene der er indkommet i forbindelse med forslaget til ny lokalplan – også kendt som lokalplansforslag 340.03.

Det betyder at udvalget har valgt ikke at stemme for den ny lokalplan i området, og det er rigtig positivt”, konkluderer hun”

[…]”.

Facebook-kommentar

Netavisen Gribskov har fremsendt et skærmbillede til Pressenævnet, hvor det fremgår, at [Klager] den 29. april 2020 skrev en kommentar til ovenstående artikel på Netavisen Gribskovs Facebook-side.

[Klager] skrev blandt andet følgende

”Kære Alle.

Det er i artiklen gengivet at jeg sidste sommer skulle have givet et interview til Netavisen angående denne sag.

Jeg kan oplyse igangsættelse af lokalplanen blev behandlet på udvalgsmødet den 14. januar 2020, og jeg har derfor ikke udtalt mig om denne sag tidligere.

Jeg kan endvidere oplyse, at det aldrig er [Kommunen] alene der kan igangsætte en lokalplan, det sker af et flertal i et udvalg.

[.

.

.

] Bedste hilsner [Klager].

”

Netavisen Gribskov har endvidere fremsendt et skærmbillede af SMS’er, journalisten fra Netavisen Gribskov har sendt til [Klager].

Dette var forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel, og efter at journalisten havde forsøgt at ringe til [Klager].

Det fremgår heraf, at journalisten den 30. april 2020 kl.

13.23 skrev følgende til [Klager]

” Hej [Klager].

Ring gerne.

Vil lige have afklaret hvad du mener med ikke at have udtalt dig før vedr lp [Bynavn].

Mvh [Journalist 2].

”

Samme dag klokken 13.43 skrev journalisten følgende til [Klager]

”Skal jeg forstå det manglende respons som at du ikke ønsker at kommentere din påstand?

”

Den påklagede artikel

Netavisen Gribskov bragte den 30. april 2020 artiklen ” [Kommunen] formand fanget i løgn: Lyt med her”.

Artiklen har underrubrikken

”REDAKTIONEL LEDER: De amerikanske tilstande fortsætter i [Kommunen].

Nu nægter formand for [Udvalget], [Klager], at hun sidste år skulle have udtalt sig til Netavisen Gribskov om sommerhussagen i [Bynavn], der førte til at kommunen efterfølgende har brugt op mod 100.000 kroner på en ny lokalplan.

Planen er nu blevet pure afvist – til stor glæde for [Kommunen].

Vi bringer her et lydklip, som beviser at vi talte med hende.

”

Af artiklen fremgår herefter følgende

”[Klager] fra [Kommunen] anklager nu Netavisen Gribskov for at have opdigtet citater i en artikel fra sidste år.

I artiklen ytrer hun sig om en lovliggørelse af et sommerhus på [Adresse], som i så fald ville kræve en ny lokalplan.

Lokalplanen ville tillade byggeri langt tættere på skel-linjer end nuværende lokalplan og skabte frygt hos andre partier for at ville danne præcedens.

Det var formanden ikke enig i dengang, hvilket hun gjorde udtryk for i artiklen fra sidste år som kan læses herunder

Artiklen blev skrevet 10. oktober sidste år og rummer indtil flere citater fra [Klager];

citater som hun nu vurderer som pure opspind.

På Facebook skriver hun følgende under en aktuel artikel, som beskriver netop formandens kovending

“Kære Alle, det er i artiklen gengivet at jeg sidste sommer skulle have givet et interview til Netavisen angående denne sag.

Jeg kan oplyse at igangsættelse af lokalplanen blev behandlet på udvalgsmødet den 14.

Januar 2020, og jeg har derfor ikke udtalt mig om denne sag tidligere”, oplyser hun i en kommentar til vores seneste artikel om sagen på Facebook, som fortsætter ufortrødent

“Jeg kan endvidere oplyse at det aldrig er [Kommunen] alene der kan igangsætte en lokalplan, det sker af et flertal i et udvalg.

Når en lokalplan så sættes i høring så skal der lyttes til høringssvar og det skete i denne sag fra et helt udvalgs side, hvorfor det også var et enigt udvalg der i går besluttede ikke at gå videre med denne lokalplan”, slutter hendes kommentar.

Lyt selv

At citaterne skulle være opspind kan vi hurtigt afvise.

Som eksempel bliver hun i artiklen fra 10. oktober sidste år citeret for at have sagt følgende

– Der er kun to muligheder i sagen her.

Man kunne enten vælge at sige, at der skal fysisk lovliggørelse til, eller at der skulle laves ny lokalplan.

Det er en vurdering fra sag til sag.

Og det betyder som sagt ikke, at det nu bare er OK at bygge noget uden at have tilladelser, siger formanden.

Vi bringer her et uddrag af ovenstående citat fra samtalen sidste år og som beviser at samtalen rent faktisk fandt sted.

Vi bringer kun et kort uddrag, da vi her på avisen ikke ønsker at udstille formanden yderligere end højest nødvendigt.

Lydafspiller

https://www.netavisengribskov.dk/wp-content/uploads/2020/04/Citat-[Klager].

mp3

Formand: Ingen yderligere kommentarer

Netavisen Gribskov har uden held gennem dagen forsøgt at indhente en uddybende kommentar til, hvorfor hun pludselig nægter at skulle have givet et interview med avisen om emnet.

Hun har heller ikke valgt at slette sit indlæg fra Facebook.

Hun påstår i sit Facebook-opslag korrekt – og til hendes forsvar – at lokalplanen først var i behandling 14. januar 2020.

Vi forholder os dog til hendes udtalelser dagen efter den politiske behandling 8. oktober 2019 af lovliggørelsen af det sommerhus som skabte baggrund for det nyligt forkastede lokalplansforslag – et forslag som i øvrigt ifølge viceborgmester [Viceborgmesteren] har kostet kommunen op til 100.000 kroner og som han sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten gennem hele forløbet har påberåbt var aldeles unødvendig.

Sagen fra sidste år, pkt. 222 på dagsordenen, kan du læse et referat af her: REFERAT 8.

OKTOBER 2019 KL.

17.00 – Udvikling, By og Land – Rådhuset, Byrådssalen.

”

Øverst i artiklen er indsat et billede af [Klager].

Derudover er indsat et link til en lydfil, hvoraf fremgår følgende

[tidskode 00:00-00:36]

”[Klager]: ”Jamen du kan sige, der er jo, i den her sag er der jo kun to muligheder.

Man kan enten, så kan man, så kunne man vælge at sige, at der skulle være fysisk lovliggørelse til.

Det er jo det, der bliver lagt op til os.

Altså det er jo en mulighed at sige, jamen der skal det fysisk lovliggøres i forhold til det, og det her, det er jo noget byggeri, som har ligget der i rigtig mange år.

Vi siger, vi er i hvert fald tilbage til en gang midt i 70’erne, hvor det blev bygget.

Øhm, og har reglerne været anderledes på det tidspunkt, det har det måske nok, jeg ved det ikke.

Jeg kan bare konstatere, at der i hvert fald et byggeri, der så skal rives ned.

”

Efter offentliggørelsen

Netavisen Gribskov bragte den 30. april 2020 artiklen ”Borgmester til forsvar for formand: “Der er ingen der lyver!

”.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

“Der er ingen der lyver!

” Sådan indleder borgmester [Borgmesteren] en mail sendt til redaktionen her til aften.

Mailen forsøger at kaste tvivl over Netavisens påstand om, at udvalgsformand [Klager] lyver, når hun på Facebook nægter at have udtalt sig sidste år til avisen om et dengang kommende lokalplansforslag for et sommerhusområde i [Bynavn].

Borgmester [Borgmesteren] har her til aften sendt et borgmestersvar på en artikel vi har bragt tidligere i dag.

Den kan du læse her: [Kommunen]-formand fanget i løgn: Lyt med her.

I artiklen angriber vi et postulat fra formanden for kommunens udvalg for Udvikling, By og Land, [Kommunen]s [Klager], som hun bragte på Facebook.

I indlægget påstår formanden, at hun ikke sidste oktober skulle have udtalt sig til Netavisen Gribskov vedrørende hendes holdninger til en sag om et lovliggørelse af et sommerhusbyggeri i [Bynavn].

Borgmester-dementi

Vi bringer herunder borgmesterens mail i uredigeret form

“ Der er ingen der lyver!

Jeg kan konstatere at Netavisen endnu engang er ude med riven, efter en af byrådets medlemmer.

Det er ikke første gang, men det er selvfølgelig også altid pressens opgave at være kritisk, også overfor lokalpolitikere.

Det der desværre sker så ofte når netavisen går igang, er at de ikke er kritiske overfor deres egen etik.

I denne sag er det så oveni også ganske enkelt en forkert historie.

Alle lokale partier kæmper med at få kandidater til at stille op til byrådet, men hvis man bliver udstillet som løgner og optaget uden man er orienteret, ja så er det nok ikke så underligt, at det kan være vanskeligt at få nye og unge folk i lokalpolitik.

Jeg opfordrer netavisen til lidt ordentlighed, til glæde for os alle, også for lokaldemokratiet.

Når det så er sagt, og det gør sådan set hjemmesidens historie endnu mere problematisk, så er den baseret på forkerte oplysninger.

Derfor denne tidslinje nedenfor.

Tidslinje

29/4-20 kl 11.42 Netavisen Gribskov ligger artikel op, hvori det fremgår at jeg ([Klager], red.) sidste sommer skulle have givet interview til Netavisen Gribskov om lokalplan i [Bynavn].

Samme dag min kommentar om at jeg ([Klager], red.) ikke sidste sommer (Vi oplyser korrekt øverst i artiklen, at interviewet fandt sted oktober 2019.

Længere nede i artiklen skriver vi dog, at det fandt sted sidste sommer, hvilket er en fejlbedømmelse af årstiden.

Sommeren sluttede officielt 23. september 2019, red.) havde givet interview til Netavisen Gribskov, og at lokalplanen først igangsættes 14, januar 2020.

Samme dag en [Journalist 1] i en kommentar linker et interview jeg ([Klager], red.) har givet til [Avisen] 22.

Februar 2020.

Samme dag kommentere (sic.) jeg ([Klager], red.) [Journalist 1]s kommentar med et tak om at dette netop er et interview jeg ([Klager], red.) har givet etc. 30/4-2020 Artikel med overskriften ‘[Kommunen] Formand fanget i løgn‘ med tilhørende lydfil der skulle bevise et interview – en samtale med [Journalist 2] i oktober 2020 (2019, red.) jeg ([Klager], red.) ikke vidste blev optaget på lydfil – men det beviser jo ikke at jeg ([Klager], red.) skulle have givet interview i sommeren 2019 som netop er det jeg ([Klager], red.) pointere (sic.) i min kommentar….

.

Tidslinje slut: Se fakta nedenfor!

Lad os holde os til fakta.

Tak til alle mine kollegaer i byrådet, der bruger mange timer og hele og halve liv, for arbejdet med at udvikle vores kommune.

Tak fordi i gør det, med sådanne overskrifter og påstande til trods.

Jeg håber at netavisen vil give min Udvalgsformand en undskyldning.

Det ville være på sin plads.

[Borgmesteren]

Borgmester”

Artiklen fortsætter

”Redaktionel note: Et underligt dementi

Vi har valgt at bringe borgmesterens mail uredigeret som ønsket, men vi forbeholder os dog ret til at stille nogle spørgsmål i følgende redaktionelle note

Såfremt borgmesteren mener oktober 2019, så er det korrekt, at avisen havde et interview med udvalgsformanden 10. oktober 2019 kl.

11.30;

et interview vi linker til i artiklen d. 29. april i år, hvor det også øverst i underrubrikken oplyses, at det fandt sted sidste oktober.

Det er også korrekt, at udvalgsformanden kort efter skriver på Facebook, at hun aldrig har givet det omtalte interview – en alvorlig påstand som slår tvivl om avisens hæderlighed.

Formanden skriver ellers direkte: “[…] Jeg har derfor ikke udtalt mig om denne sag tidligere”;

en påstand, som formanden og borgmesteren åbenbart nu dobler op på.

Det skal hertil siges, at vi udover formanden også interviewede viceborgmester [Viceborgmesteren] og byrådsmedlem for Dansk Folkeparti [Byrådsmedlemmet] om samme emne den samme hedengangne oktober-dag.

Men tilsyneladende ikke formanden, altså ifølge [Kommunen].

Vi har beviserne i orden

Vi vil derfor gerne – til trods for både borgmester og udvalgsformands modsatrettede påstande – her på redaktionen kategorisk slå fast, at samtalen vitterligt fandt sted 10. oktober kl.

11.30 i det herrens år 2019.

Det kan vi bevise, så der ingen tvivl hersker, blandt andet ved at bringe et mere end 15 minutters langt båndet interview med formanden.

Interviewet havde gennem de 15 minutter udelukkende fokus på hendes holdninger til, og mulige konsekvenser ved, at udfærdige en ny lokalplan for et større sommerhusområde i [Bynavn] i et forsøg på at lovliggøre et enkelt sommerhusbyggeri placeret for tæt på naboskel.

I interviewet udtaler formanden flere gange, at hun ikke så de store problemer ved at udfærdige en ny lokalplan, som kunne give præcedens for samtlige sommerhusejere i lokalplanens dækningsområde.

Dette til trods for at [Viceborgmesteren], Enhedslisten og Dansk Folkeparti allerede dengang pegede på, at det var spild af både tid og penge.

Det skal hertil siges, at også Venstre, Konservative og Socialdemokraterne dengang stemte ja til at udfærdige et nyt lokalplansforslag.

Ingen af de andre partier har dog efterfølgende været ude at forfatte en pressemeddelelse, hvor de som formanden postulerer hele tiden at have haft sine bekymringer.

Eller som hun postulerer ordret i den udsendte pressemeddelelse

“[…] Selve oplægget til en ny lokalplan har vi i [Kommunen] hele tiden været bekymret for, af nogle helt principielle grunde”.

Og ja, så går det jo ikke, at man som politiker dagen efter kan læse, at der skam findes en ældre artikel, hvor man citeres for at ytre sin opbakning til det kommende lokalplansforslag.

Eller som hun slog fast i artiklen fra sidste oktober

“Her har man et område med nogle lange smalle grunde, og det kombineret med, at man i dag har ønsker om at bygge større, gør, at det kan være en god ide med en lokalplan, der muliggør det.

Ellers er frygten, at vi så har områder uden mulighed for at udbygge i forhold til, hvad der er standard i dag”.

Må en journalist optage et interview på diktafon?

At vi har optaget samtalen bliver der også harceleret over.

Borgmester og udvalgsformand er tilsyneladende ganske chokerede over, at en journalist kan finde på at optage et interview på en diktafon, et redskab som netop er der for at sikre, at politikeren bliver korrekt citeret.

En lignende sag blev for et par år siden indkaldt for Pressenævnet.

[En forening] havde blandt andet havde klaget over, at TV 2 havde optaget en samtale med foreningens kommunikationsdirektør, hvilket stationen senere bragte dele af i dokumentarprogrammet.

“Det er […] Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen lydoptages.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd,” hedder det i afgørelsen.

Så at opleve en borgmester kritisere en journalist for at føre redeligt diktat under et interview synes en smule fjollet – for at sige det pænt.

Vi kan i tillæg oplyse, at vi har fungeret som daglig, samfundskritisk avis i [Kommunen] Kommune i mere end fem år, og til trods for i bogstaveligste forstand at have skrevet tusindvis af samfundskritiske artikler, har vi endnu til gode at blive meldt til Pressenævnet.

Ja, vi laver fejl i ny og næ;

det gør alle i branchen.

Men vi er her på avisen aldrig sene til at bringe et dementi, såfremt det er nødvendigt.

Det mener vi dog ikke, der er i dette tilfælde”.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. april 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og overskriftens dækning [Klager] har anført, at artiklen og dens overskrift indeholder ukorrekt information om, at hun har talt usandt, fordi hun i en kommentar på Netavisen Gribskovs Facebook-side gjorde opmærksom på, at der i en anden artikel fra samme medie stod, at hun skulle have udtalt sig om en specifik sag i sommeren 2019.

[Klager] gjorde i sin kommentar opmærksom på, at det ikke er korrekt, at hun har udtalt sig om sagen, eftersom sagen først skulle behandles efterår/vinter 2019/2020.

Det er derfor uklart, hvad [Klager]s løgn skulle bestå i.

På denne baggrund er det uetisk, at avisen hænger lokalpolitikere ud som løgnere og kalder det ”amerikanske tilstande” mv.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at hun ikke har fået mulighed for at forholde sig til de urigtige oplysninger, der fremgår af artiklen.

Hendes telefon havde kun et enkelt ubesvaret opkald fra [Journalist 2], dette var kl.

13.22, hvor hun ikke var i stand til at besvare sin telefon grundet arbejde.

På hendes telefonsvarer fremgår det, at der ikke kan lægges beskeder samt en opfordring til, at der skrives en mail eller sendes en sms.

Der var imidlertid ingen sms fra [Journalist 2] eller andre fra Netavisen.

[Klager] har i forlængelse heraf oplyst, at hun normalt besvarer sms’er og mails, hvorfor det også er uhensigtsmæssigt, at mediet ikke sendte en mail.

Offentliggørelse af lydfil

[Klager] har anført, at det er uetisk, at avisen til artiklen har bragt en lydfil, som hun ikke kendte noget til.

Ufyldestgørende genmæle

[Klager] har anført, at Netavisen Gribskov har nægtet at bringe genmælet, sådan som borgmesteren fremsendte det.

Netavisen bragte det, men som en del af en artikel, hvor Netavisen fortsatte de urigtige postulater.

2.2 Netavisen Gribskovs synspunkter

Korrekt information og overskriftens dækning

Netavisen Gribskov har anført, at det mindre end 40 sekunder inde i interviewet (i lydfilen) fremgår, at [Klager] blev interviewet om udvalgets dengang nylige beslutning vedr.

pkt. 222 i den politiske dagsorden fra d. 8. oktober 2019, som omhandler lovliggørelsen af et sommer-hus på [Adresse], hvilket blandt andet kræver en ny lokalplan.

I interviewet gav hun udtryk for at bakke op om forslaget om en ny lokalplan for området.

Denne problemstilling skrev avisen om den 10. oktober 2019, hvor [Klager] sammen med to andre lokale politikere blev citeret fra telefoninterviews, som blev foretaget samme dag.

I artiklen blev [Klager] blandt andet citeret for at mene, at der er gode grunde til at lave en ny lokalplan.

Netavisen Gribskov har henvist til referatet af udvalgets beslutning.

Flere måneder senere og kort efter, at lokalplanen politisk blev enstemmigt stemt ned, bragte Netavisen Gribskov en ny artikel, hvor de reagerede på, at [Klager] i en kommentar på Facebook ordret skrev, at hun sidste år ikke har udtalt sig til avisen om sagen.

Samme dag, som [Klager] bragte sin kommentar, svarede en journalist på avisens vegne under kommen-taren blandt andet med et link til den tidligere artikel fra oktober 2019.

Avisen påpegede, at [Klager] har udtalt sig om denne sag før 14. januar 2020.

Netavisen Gribskov har erkendt, at de efterfølgende kunne konstatere, at sommeren sidste år sluttede 22. september, hvorfor det ganske korrekt er faktuelt forkert, at [Klager] skulle have udtalt sig sidste sommer .

Dette har dog ikke relevans for påstanden om, at interviewet, som de skriver i underrubrikken, blev foretaget i oktober 2019.

Hvorfor [Klager] hæfter sig ved, at det ikke var sommer sidste oktober, kan avisen kun gisne om.

Forelæggelse

Netavisen Gribskov har anført, at de tre gange samme dag, som artiklen blev bragt, forsøgte at hente en kommentar fra [Klager].

Først via et telefonopkald den 30. april kl.

13.22, hvor der ikke blev svaret.

Herefter sendte Netavisen Gribskov en sms kl.

13.23 til samme nummer, hvor de bad hende ringe op med henblik på en afklaring til hendes påstand på Facebook.

Avisen sendte endnu en sms kl.

14.43, hvor de spurgte, om den manglende respons skal for-stås som et ønske om ikke at kommentere.

Det var ikke muligt at lægge en besked på hendes telefonsvarer.

Netavisen valgte herefter kl.

18.05, næsten fem timer efter første opkald, at bringe artiklen.

I artiklen oplyste de nederst, at avisen forgæves havde forsøgt at indhente en kommentar fra [Klager].

Netavisen Gribskov har bemærket, at [Klager] endnu ikke har taget kontakt til Netavisen Gribskov for at svare på avisens henvendelser om en uddybende kommentar til sin påstand om, at hun sidste år ikke har udtalt sig til avisen vedrørende lokalplansforslaget i [Bynavn].

Netavisen Gribskov har derfor hele vejen igennem været nødt til at forholde sig til [Klager]s usande og skadelige påstand på Facebook, som hun endnu ikke har fjernet eller redigeret.

Offentliggørelse af lydfil

Netavisen Gribskov har oplyst, at det ikke er første gang, at de har gemt interviews og referater til senere dokumentation, hvis de skulle blive beskyldt for at skrive usandt.

Ufyldestgørende genmæle

Netavisen Gribskov har anført, at de ikke har modtaget et genmæle fra [Klager].

Avisen har derimod modtaget en mail fra borgmester [Borgmesteren] 30. april kl.

20.15 med

”DEMENTI” stående i emnefeltet.

Netavisen Gribskov har henvist til, at de samme aften valgte at bringe borgmesterens mail stort set uredigeret, dog med en redaktionel note, ligesom avisen gjorde læserne opmærksomme på et række grammatiske fejl fra borgmeste-ren.

Blandt andet har avisen rettet de steder, hvor borgmesteren skrev ”jeg”, da det fremgår tydeligt, at han kun kunne mene [Klager].

Avisen gjorde også læserne opmærksom på en fejlagtig dato i borgmesterens indlæg samt Pressenævnets tidligere beslutning om, at politikere må formode, at deres interviews bliver optaget, ligesom medierne har ret til at bringe interviewet i lydform, hvis mediet beslutter det.

Netavisen Gribskov har bemærket, at de ingen yderligere kommentarer har til [Klager]s krav om, at de skal bringe borgmesterens mail som et genmæle uredigeret på vegne af hende.

[Klager] har desuden valgt at klage til Pressenævnet uden først at kontakte avisen direkte og uden at respondere på avisens gentagne forsøg på at få en præciserende udtalelse fra hende.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet, og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information og overskriftens dækning

[Klager] har klaget over, at artiklen og overskriften ” [Kommunen] formand fanget i løgn: Lyt med her” indeholder ukorrekt og skadelig information.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkterne A.

1. og A.

6.

Det bemærkes generelt, at det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af artiklen fra 10. oktober 2019 fremgår blandt andet følgende

” […]

[Kommunen]-formand: Ingen problemer

Formanden for planudvalget, [Kommunen]s [Klager], ser helt anderledes på sagen.

Hun mener ikke, at der for eksempel er tale om at der kan skabes præcedens.

– Det mener jeg ikke, man gør, svarer hun og uddyber

– Retsstillingen er ikke sådan, at det giver præcedens.

Det skaber ikke problemer, at vi et sted vælger at lave lokalplan, og ikke andre steder.

Sådan fungerer det ikke.

Vi mener, at det her er et område, hvor det er en god ide at kigge på det.

Nu starter vi en almindelig lokalplansproces med høring, så folk får mulighed for at give indsigelser, forklarer hun.

[…]

Formand: “Det handler om udvikling” Formanden peger på, at der er andre interesser på spil end mere arbejde på rådhuset.

Kommunen har indtil flere områder med sommerhuse, som har utidssvarende lokalplaner – til skade for kommunens ambition om at være en attraktiv tilflytterkommune.

– Her har man et område med nogle lange smalle grunde, og det kombineret med, at man i dag har ønsker om at bygge større, gør, at det kan være en god ide med en lokalplan, der muliggør det.

Ellers er frygten, at vi så har områder uden mulighed for at udbygge i forhold til, hvad der er standard i dag, forklarer [Klager] til Netavisen Gribskov.

Hun peger på, at der reelt kun var to muligheder at vælge mellem.

– Der er kun to muligheder i sagen her.

Man kunne enten vælge at sige, at der skal fysisk lovliggørelse til, eller at der skulle laves ny lokalplan.

Det er en vurdering fra sag til sag.

Og det betyder som sagt ikke, at det nu bare er OK at bygge noget uden at have tilladelser, siger formanden.

Administrationen på rådhuset har advaret mod, at en beslutning om at tillade tættere bebyggelse nær skel kan give sommerhusområderne karakter af at være tæt bebyggelse.

Det frygter formanden ikke bliver et problem.

– Det vigtige er, at vi skal følge med tiden, lyder svaret.

[…]”

Af den påklagede artikel fremgår blandt andet følgende

”[…]

[Klager] fra [Kommunen] anklager nu Netavisen Gribskov for at have opdigtet citater i en artikel fra sidste år.

I artiklen ytrer hun sig om en lovliggørelse af et sommerhus på [Adresse], som i så fald ville kræve en ny lokalplan.

Lokalplanen ville tillade byggeri langt tættere på skel-linjer end nuværende lokalplan og skabte frygt hos andre partier for at ville danne præcedens.

Det var formanden ikke enig i dengang, hvilket hun gjorde udtryk for i artiklen fra sidste år som kan læses herunder

Artiklen blev skrevet 10. oktober sidste år og rummer indtil flere citater fra [Klager];

citater som hun nu vurderer som pure opspind.

På Facebook skriver hun følgende under en aktuel artikel, som beskriver netop formandens kovending

“Kære Alle, det er i artiklen gengivet at jeg sidste sommer skulle have givet et interview til Netavisen angående denne sag.

Jeg kan oplyse at igangsættelse af lokalplanen blev behandlet på udvalgsmødet den 14.

Januar 2020, og jeg har derfor ikke udtalt mig om denne sag tidligere”, oplyser hun i en kommentar til vores seneste artikel om sagen på Facebook, som fortsætter ufortrødent

“Jeg kan endvidere oplyse at det aldrig er [Kommunen] alene der kan igangsætte en lokalplan, det sker af et flertal i et udvalg.

Når en lokalplan så sættes i høring så skal der lyttes til høringssvar og det skete i denne sag fra et helt udvalgs side, hvorfor det også var et enigt udvalg der i går besluttede ikke at gå videre med denne lokalplan”, slutter hendes kommentar.

Lyt selv

At citaterne skulle være opspind kan vi hurtigt afvise.

Som eksempel bliver hun i artiklen fra 10. oktober sidste år citeret for at have sagt følgende

– Der er kun to muligheder i sagen her.

Man kunne enten vælge at sige, at der skal fysisk lovliggørelse til, eller at der skulle laves ny lokalplan.

Det er en vurdering fra sag til sag.

Og det betyder som sagt ikke, at det nu bare er OK at bygge noget uden at have tilladelser, siger formanden.

Vi bringer her et uddrag af ovenstående citat fra samtalen sidste år og som beviser at samtalen rent faktisk fandt sted.

[…]

Netavisen Gribskov har uden held gennem dagen forsøgt at indhente en uddybende kommentar til, hvorfor hun pludselig nægter at skulle have givet et interview med avisen om emnet.

Hun har heller ikke valgt at slette sit indlæg fra Facebook.

Hun påstår i sit Facebook-opslag korrekt – og til hendes forsvar – at lokalplanen først var i behandling 14. januar 2020.

Vi forholder os dog til hendes udtalelser dagen efter den politiske behandling 8. oktober 2019 af lovliggørelsen af det sommerhus som skabte baggrund for det nyligt forkastede lokalplansforslag

[…].

”

Som sagen er oplyst for nævnet, lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i oktober 2019 deltog i et interview med Netavisen Gribskov, som blev offentliggjort i artiklen ” Byggesag kan skabe præcedens: “Det kan åbne Pandoras æske” den 10. oktober 2019.

På denne baggrund finder nævnet, at der er dækning for oplysningen om, at [Klager] sidste år udtalte sig om byggesagen.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at avisen har skrevet, at [Klager] udtalte sig om sagen sidste ”sommer”, selvom interviewet blev foretaget i oktober, idet oplysningen ikke kan anses for væsentlig i sammenhængen.

Nævnet finder endvidere, at overskriften, herunder at [Klager] var ”fanget i en løgn”, er et udtryk for mediets vurdering af de faktiske forhold, samt at overskriften ikke går ud over, hvad der er dækning for i artiklen og ikke overskrider rammerne for redaktørens ret til redigering.

Det er samtidig nævnets opfattelse, at [Klager] som en offentlig person må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af sin person og handlinger.

Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Netavisen Gribskov for at bringe oplysningerne.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Netavisen Gribskov ikke har forelagt artiklen for hende forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringede for [Klager].

Artiklen skulle derfor være forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet finder endvidere, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Som sagen er oplyst for nævnet, kontaktede Netavisen Gribskov på dagen for offentliggørelsen af artiklen [Klager] både telefonisk og pr. sms, for at indhente kommentarer fra hende til artiklen.

Det fremgår også nederst i artiklen, at avisen forgæves har forsøgt at indhente en kommentar fra hende.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at Netavisen Gribskov har udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af lydfil

[Klager] har klaget over, at Netavisen Gribskov har bragt en lydfil i sammenhæng med den påklagede artikel, som hun ikke var vidende om var blevet optaget.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Af lydfilen fremgår følgende

[tidskode 00:00-00:27]

[Klager]: ”Jamen du kan sige, der er jo, i den her sag er der jo kun to muligheder.

Man kan enten, så kan man, så kunne man vælge at sige, at der skulle være fysisk lovliggørelse til.

Det er jo det, der bliver lagt op til os.

Altså det er jo en mulighed at sige, jamen der skal det fysisk lovliggøres i forhold til det, og det her, det er jo noget byggeri, som har ligget der i rigtig mange år.

Vi siger, vi er i hvert fald tilbage til en gang midt i 70’erne, hvor det blev bygget.

[…].

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 10. oktober 2019 udtalte sig til journalisten fra Netavisen Gribskov.

[Klager] var således fra samtalens begyndelse bekendt med, at hun talte med en journalist.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på at samtalen optages.

Det er videre nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd.

På denne baggrund, og under henvisning til optagelsens karakter, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Netavisen Gribskov for at offentliggøre optagelsen.

Genmæle

[Klager] har klaget over, at Netavisen Gribskov ikke har bragt det genmæle, som borgmesteren sendte på vegne af hende, i sin fulde ordlyd, idet avisen alene bragte det som en del af en artikel, hvor Netavisen selv kommenterede på genmælet.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det fremgår derudover af medieansvarslovens § 39, at genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit og uden unødig forsinkelse og bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.

Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger

Af artiklen ” Borgmester til forsvar for formand: “Der er ingen der lyver!

” fremgår blandt andet følgende

“[…]

Borgmester-dementi

Vi bringer herunder borgmesterens mail i uredigeret form

“ Der er ingen der lyver!

[…]

Jeg opfordrer netavisen til lidt ordentlighed, til glæde for os alle, også for lokaldemokratiet.

Når det så er sagt, og det gør sådan set hjemmesidens historie endnu mere problematisk, så er den baseret på forkerte oplysninger.

Derfor denne tidslinje nedenfor.

Tidslinje

29/4-20 kl 11.42 Netavisen Gribskov ligger artikel op, hvori det fremgår at jeg ([Klager], red.) sidste sommer skulle have givet interview til Netavisen Gribskov om lokalplan i [Bynavn].

Samme dag min kommentar om at jeg ([Klager], red.) ikke sidste sommer (Vi oplyser korrekt øverst i artiklen, at interviewet fandt sted oktober 2019.

Længere nede i artiklen skriver vi dog, at det fandt sted sidste sommer, hvilket er en fejlbedømmelse af årstiden.

Sommeren sluttede officielt 23. september 2019, red.) havde givet interview til Netavisen Gribskov, og at lokalplanen først igangsættes 14, januar 2020.

Samme dag en [Journalist 1] i en kommentar linker et interview jeg ([Klager], red.) har givet til [Avisen] 22.

Februar 2020.

Samme dag kommentere (sic.) jeg ([Klager], red.) [Journalist 1]s kommentar med et tak om at dette netop er et interview jeg ([Klager], red.) har givet etc. 30/4-2020 Artikel med overskriften ‘[Kommunen] Formand fanget i løgn‘ med tilhørende lydfil der skulle bevise et interview – en samtale med [Journalist 2] i oktober 2020 (2019, red.) jeg ([Klager], red.) ikke vidste blev optaget på lydfil – men det beviser jo ikke at jeg ([Klager], red.) skulle have givet interview i sommeren 2019 som netop er det jeg ([Klager], red.) pointere (sic.) i min kommentar….

.

[…]

Redaktionel note: Et underligt dementi

Vi har valgt at bringe borgmesterens mail uredigeret som ønsket, men vi forbeholder os dog ret til at stille nogle spørgsmål i følgende redaktionelle note

Såfremt borgmesteren mener oktober 2019, så er det korrekt, at avisen havde et interview med udvalgsformanden 10. oktober 2019 kl.

11.30;

et interview vi linker til i artiklen d. 29. april i år, hvor det også øverst i underrubrikken oplyses, at det fandt sted sidste oktober.

Det er også korrekt, at udvalgsformanden kort efter skriver på Facebook, at hun aldrig har givet det omtalte interview – en alvorlig påstand som slår tvivl om avisens hæderlighed.

[…] ”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at der er dækning for oplysningen om, at [Klager] i oktober 2019 deltog i interview med Netavisen Gribskov, hvor hun udtalte sig om den omtalte sag.

I den forbindelse finder Pressenævnet det ikke afgørende, om det var sommer eller efterår, da [Klager] udtalte sig.

Nævnet finder således ikke, at Netavisen Gribskovs brug af betegnelsen ”sommer” i artiklen i sig selv er egnet til at påføre [Klager] en sådan økonomisk eller anden skade af betydning, at der er grundlag for at bringe et genmæle.

Pressenævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 20. oktober 2020