Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0477
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0477
Ej kritik for artikel om kommunalvalg.
Citater.
Facebook.
Berigtigelse.
Sjællandske bragte i februar 2020 omtale af nogle kommunalpolitiske forhold.
En person, der var blevet valgt som formand for kredsbestyrelsen i den pågældende kommune, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om ham, og at artiklens omtale var en krænkelse af hans privatliv.
Pressenævnet udtalte ikke kritik af Sjællandske for at bringe oplysningerne og lagde blandt andet vægt på, at Facebook-opslaget, som Sjællandske havde gengivet i artiklen, var taget fra personens åbne Facebook-profil, hvor personen selv havde ”tagget” journalisten i opslaget.
Sjællandske havde endvidere ladet personen gennemse artiklen inden offentliggørelsen, hvor han kom med rettelser, som Sjællandske imødekom.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Lokal [Partiet]-mand i nyt frontalangreb på partiet: ”Inkompetent ledelse af [Partiet] i [Bynavn B]””, bragt henholdsvis den 18. februar 2020 i den trykte udgave og den 19. februar 2020 på Sjællandskes netavis sn.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklen krænker hans privatliv og indeholder ukorrekte oplysninger.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Sjællandske har fremsendt et skærmbillede til Pressenævnet, der viser en korrespondance mellem [Klager] og Sjællandske.
Det fremgår heraf, at Sjællandske den 11. februar 2019 blandt andet skrev følgende til [Klager]
”Hej [Klager].
Her kommer artiklen, som du medvirker i.
Den er i avisen og på nettet i morgen.
[…]”
Samme dag svarede [Klager] følgende
”Mange tak.
På nær sætningen med: ”Som et plaster på såret blev [Klager] valgt som formand for kredsbestyrelsen – som afløser for [Partiforeningsformanden].
En post som han havde i meget få dage.
” Så er det fint med mig.
[…]”
Sjællandske bragte den 12. februar 2019 artiklen ”Valget banker på – men: Kaos og uro truer [Partiet] i [Bynavn B] ” i den trykte avis i sektion 1, side.
2.
Artiklen har følgende underrubrik
”Tidligere borgmester [Den tidligere borgmester] under hårdt angreb fra tidligere næstformand [Klager], som efter at have tabt intern magtkamp om formandsposten i [Partiet]s lokale partiforening valgte at trække sig som formand for kredsbestyrelsen.
”
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”POLITIK Først stillede han op som modkandidat til den i efteråret nyvalgte formand.
Og tabte.
Siden blev han valgt som formand for partiets kredsbestyrelse.
Og valgte at træde tilbage.
Men ikke nok med det.
[Klager], der indtil den dramatiske generalforsamling 23. januar var næstformand i [Partiet]s partiforening i [Bynavn A Kommune], leverer i denne uges udgave af Det Grønne Område et hårdt angreb på partiets tidligere borgmester, gruppeformand i kommunalbestyrelsen, [Den tidligere borgmester], som han beskylder for løgn og tilsvining.
Og på Facebook kom [Klager] et par dage efter generalforsamlingen med et opslag, hvor han udtrykte dyb skuffelse over en unavngiven person, som han i mere end 10 år har støttet.
Denne person er [Den tidligere borgmester], forklarer [Klager] til Det Grønne Område.
[…]
Savner en stærk formand
Men den detroniserede næstformand, [Klager], der i en periode på et par år midt i 00'erne var formand for partiet, mener ikke, at han efter at have tabt formandsvalget er blevet inkluderet ordentligt i bestyrelsens arbejde.
For den pressemeddelelse, som [Partiet] sendte ud efter generalforsamlingen, blev han ikke informeret om på forhånd.
Og det undrer ham, fortæller han
[…]
Der er brug for en stærk formand, der ikke lader sig styre af vores politisk valgte, men som kan styre partiet,” siger [Klager] og forklarer
”Jeg var formand efter valget i 2005, hvor [Partiet] gik tilbage.
Det var første gang, [Den tidligere borgmester] var spidskandidat.
Jeg overtog en gæld på 3.-400.000 kroner i foreningen.
Jeg var formand i 2-3 år og var næstformand ved valget i 2009.
Det lykkedes at få banket gælden af, og der var penge at gå til valg på.
Det gik godt i 2009, hvor vi fik borgmesterposten.
Da jeg holdt op, er det gået tilbage for [Partiet] med pladser i kommunalbestyrelsen.
Der er brug for stærk ledelse.
”
På spørgsmålet, om partiets nuværende formand er styret af [Den tidligere borgmester], svarer [Klager]
”Jeg ved det ikke.
”
[Partiforeningsformanden] afviser at være styret.
Hun siger
”Jeg er ikke styret af nogen, men har et godt samarbejde med dem, der vil samarbejde.
”
Blev angrebet
Ifølge [Klager] blev han på generalforsamlingen angrebet, inden han kunne nå at præsentere sig selv for de fremmødte medlemmer
”Inden vi kunne præsentere, hvad vi ville stå for, kom der en svada af et angreb mod mig.
En af dem var [Den tidligere borgmester].
Han løj decideret om mig og insinuerede, at jeg havde modarbejdet, at han skulle blive borgmester.
Jeg har været loyal over for ham.
Han truede generalforsamlingen ved at sige, at han ville trække sig fra politik, hvis jeg blev valgt som formand.
Jeg var utrolig skuffet over den opførsel og over, at man skamløst lyver,” fortæller han
”Jeg er dybt frustreret over, hvad der sker for [Partiet], som jeg i rigtig mange år har kæmpet for.
Jeg har også i mange år accepteret, at vi alle har menneskelige fejl, men en af de ting, jeg bryder mig mindst om, er, når folk er uærlige - og når de så er det for at svine mig til, så hører min overbærenhed op.
Jeg har brugt ufatteligt mange timer sammen med [Den tidligere borgmester].
Jeg har delt i tusindvis af hans materiale ud.
Jeg har over for andre mennesker skulle forklare nogle af de ting, [Den tidligere borgmester] har sagt.
”
Efter det, som er gengivet som en ophedet debat, blev [Partiforeningsformanden] genvalgt som formand med 59 procent af stemmerne mod 41 procent til [Klager].
Stemmefordelingen var 17-12.
[…]
Som et plaster på såret blev [Klager] valgt som formand for kredsbestyrelsen - som afløser for [Partiforeningsformanden].
En post, som han havde i meget få dage.
Ifølge den omstridte pressemeddelelse meddelte [Klager] efter det konstituerende møde, at han af tidsmæssige årsager måtte trække sig som kredsformand.
I stedet blev næstformand [Konstitueret kredsformand] konstitueret som kredsformand.
[…]
Fremtiden
[Klager] er gået som kredsformand, men han bliver i bestyrelsen, fortæller han
”Jeg vil arbejde for de ting, der er bedst for [Partiet].
Jeg er ikke illoyal, men altid åben om tingene.
[Partiforeningsformanden] kender min holdning til hende som formand.
Det ved hun godt.
Det lægger jeg ikke skjul på.
Spørgsmålet er, hvordan hun vil bruge det - og de erfaringer, jeg har.
”
Men det virker til, at [Klager] vil arbejde for at skubbe [Den tidligere borgmester] væk fra posten som partiets lokale spidskandidat.
Han siger
”Efter vores sidste valg synes jeg, at jeg har hørt, at han ikke skal stå i spidsen for [Partiet] mere.
Han sagde også, at han tog ansvar for vores valgresultat.
Tre ud af de fire kommunalvalg, [Den tidligere borgmester] har stillet op til, er han gået tilbage.
Siden han var borgmester, er det stort set kun gået tilbage fra [Partiet],” siger [Klager]
”Der bliver nødt til at ske noget i [Partiet].
Vi kan ikke fortsætte sådan her.
Vi skal have snakket meget mere politik med medlemmerne.
Vi skal være klarere i vores politik og sige, hvad [Partiet]s vision for kommunen er.
Vi skal ikke pege fingre ad de ting, der går galt.
Vi skal ikke dvæle ved de ting og vi skal sige, hvad vi vil.
Jeg håber, at vi kan få flere medlemmer og flere, der vil stemme på [Partiet].
[…]
Ingen kommentarer
[Den tidligere borgmester] ønsker ikke at kommentere de beskyldninger, [Klager], kommer med, og han ønsker heller ikke at løfte sløret for, hvad hans politiske fremtid kommer til at indeholde
”Jeg vil gerne kommentere på, at [Partiforeningsformanden] blev valgt som formand.
Kampvalg er en god ting.
Det skal man aldrig have et problem med.
Partiet vælger den formand, som man mener, er bedst.
Der var et kampvalg, og [Partiforeningsformanden] blev valgt.
Men hvad der sker på generalforsamlingen, kommenterer jeg ikke på.
Det gør jeg ikke af respekt for generalforsamlingen, så [Klager]s beskyldninger må stå for hans egen regning.
Det kommenterer jeg ikke på.
Har han behov for det, er det fint med mig.
”
-Men hvordan har du det med, at der nu er uro i partiet?
”Jeg oplever ikke noget uro.
”
-Hvad er dine fremtidsplaner rent lokalpolitisk?
Stiller du op til næste kommunalvalg?
”Det ved jeg ikke på nuværende tidspunkt.
Det drøfter vi i partiet, og så tager vi den derfra.
”
[Klager] siger, at han har hørt dig sige, at du ikke vil være spidskandidat ved næste valg.
Hvad er din kommentar til det?
”Jeg citerer ikke fra interne møder i [Partiet].
”
[…].
”
Den 26. februar 2019 skrev [Klager] følgende til formanden for [Partiet] [Bynavn A Kommune] med redaktøren fra Sjællandske som cc på mailen
”Kære [Partiforeningsformanden]
Jeg har sat [Journalisten] på cc for at undgå unødig mange e-mails.
¬Jeg kan forstå at du, bl.a. på mine vegne, har skrevet til [Journalisten] omkring citater i artiklen, som vi havde et langt møde om for nyligt.
Jeg fortalte på vores møde, at jeg havde fået artiklen til gennemsyn, før den kom i trykken.
Da jeg fik artiklen til gennemsyn kommenterede jeg et par punktet men gjorde ikke [Journalisten] opmærksom på ikke ordrette citater.
[Journalisten] har naturligvis ikke bevist skrevet urigtige citater i artiklen.
Da jeg på vores møde gjorde opmærksom på, at ikke alt var ordret citeret, var du ikke videre interesseret i dette emne.
Hvis du fremover henvender dig til pressen eller andre på mine vegne, så giv mig venligst besked.
¬Mvh [Klager]”
Til dette svarede Sjællandske den 27. februar 2019 følgende
”Kære [Partiet],
Jeg deltager i denne tydeligvis interne strid af én grund: Min og Det Grønne Områdes troværdighed er blevet beklikket, og det kan jeg ikke acceptere.
I [Klager]s svar kan jeg se, at jeg har citeret [Klager] forkert i artiklen.
Det har jeg ikke.
[Klager] fik umiddelbart efter vores interview mine notater til gennemlæsning og godkendelse.
Bortset fra en enkelt rettelse godkendte han mine notater.
Det har jeg naturligvis på skrift.
Da jeg så havde skrevet artiklen, sendte jeg den til [Klager] (inden den gik i trykken).
Han havde kun problemer med min formulering omkring, at han var blevet kredsformand som et plaster på såret.
Resten sagde han god for.
Det har jeg også på skrift.
Han har således i to omgange skriftligt sagt god for de citater, som han nu mener er forkert.
Havde han, da han havde tingene til gennemsyn, gjort opmærksom på, hvad han mente var forkert, havde jeg rettet det.
Men det gjorde han ikke.
I har desuden bedt mig oplyse, om jeg har kontaktet [Den tidligere borgmester] eller [Klager] først.
Det ønsker jeg ikke at svare på, da jeg i videst mulig udstrækning ønsker at beskytte mine kilder.
Bedste hilsner [Journalisten]”.
Samme dag svarede [Klager]
”Kære [Journalisten]
At jeg ikke gjorde dig opmærksom på fejlcitat betyder ikke nødvendigvis at du ikke har bragt et fejlcitat.
I det afsnit, hvor jeg mener at være fejlciteret, henviste jeg dig faktisk til en kilde, som du ikke havde tid til eller ønskede at tale med.
Jeg påtager mig stadig ansvar for fejlcitatet, da jeg ikke gjorde dig opmærksom på det.
Jeg skal fremadrettet nok være mere grundig i mit arbejde.
Det er helt korrekt, at jeg kun kom med to kommentarer, og at du efterkom det ene ønske om ændring.
Jeg beklager at du blandes ind i denne sag.
Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at mailen fra [Partiforeningsformanden] ikke er en henvendelse fra den samlede bestyrelse, da jeg ikke har sagt god for den.
Jeg vil også gerne endnu engang gøre opmærksom på, at [Partiforeningsformanden] var oplyst om, at jeg havde godkendt artiklen før den blev trykt.
Mvh
[Klager]”
Til dette svarede Sjællandske følgende
”Kære [Klager],
Jeg har sagt det, jeg har brug for at sige i denne sag.
Hvis jeg havde citeret dig forkert, kunne du have sagt det.
Det er ikke klædeligt, at du efterfølgende skal beklikke min og avisens troværdighed.
Slut herfra.
Bedste hilsner
[Journalisten]”
Facebook-opslag
[Klager] skrev den 16. februar 2020 et opslag på sin åbne Facebook-profil.
Af opslaget fremgik blandt andet følgende
”Resultatet af inkompetent ledelse i [Partiet] i [Bynavn A Kommune].
Hvorfor er [Partiet] i [Bynavn A Kommune] ([Bynavn A Kommune]) endt i denne uheldige situation?
Én af de to, der sidder i kommunalbestyrelsen (KMB) for [Partiet] har nu forladt partiet.
Det samme har ligeledes både 1. suppleant og 3. suppleant.
Samtidig har flere medlemmer forladt [Partiet] i [Bynavn A Kommune].
Starten
Det hele startede for ca. 1 år siden, da jeg lavede en fejl, en stor fejl.
Jeg udtalte mig til @[Journalisten] Redaktør fra Det Grønne Område omkring forhold i partiet, som jeg burde have fået afløb for internt.
Grunden til min udtalelse skyldtes en henvendelse fra DGO omkring en pressemeddelelse fra bestyrelsen, som jeg ikke var blevet informeret om, selv om jeg var nævnt heri.
Jeg har adskillige gange undskyldt og beklaget over for bestyrelsen og flere, at jeg lavede fejlen.
Jeg var dog ikke den eneste, der begik fejl.
Og siden min udtalelse, har der været utrolig megen uro i [Partiet] i [Bynavn A Kommune].
Da der nu er gået ca. 1 år og jeg stadig bliver konfronteret med sagen, vil jeg gerne gøre nogle ting helt klart.
Der er nemlig sagt og skrevet en hel del, som samlet set ikke helt har givet et klart billede af, hvad der egentlig er foregået i det uheldige forløb, hvor [Partiet] flere gange har haft dårlig omtale i pressen.
Mistillid til formanden
Sagen har hele tiden drejet sig primært om manglende ledelse samt mistillid til formanden i bestyrelsen, hvilket rent faktisk startede medio 2018, da @[Partiforeningsformanden] overtog formandskabet.
[Partiforeningsformanden] viste sig ikke at magte opgaven ved bl.a. at sende mails i en uvenlig tone til bestyrelsens medlemmer, mens hun ved selve møderne udviste høj grad af konfliktsky og passivitet.
Efter opfordringer valgte jeg derfor at tilbyde at indtræde som formand.
Et valg jeg dog tabte til et knebent flertal på generalforsamlingen i starten af 2019.
Selve generalforsamlingen havde en meget ubehagelig drejning, hvor der blevet smidt rundt med tilsvininger af både den ene og den anden.
For mig blev det for meget, da gruppeformanden for [Partiet], @[Den tidligere borgmester], påstod, at jeg i forbindelse med kommunalvalget i 2009 som formand skulle have modarbejdet, at [Partiet] fik borgmesterposten.
Dette var nemlig ikke sandt.
Jeg var for det første ikke formand ved kommunalvalget i 2009 og for det andet var jeg på ingen måde involveret i konstitueringsaftalerne.
Og hvem ville dog modarbejde en borgmesterpost efter at have knoklet i over 3 år for partiet?
Formandskabet valgte efter generalforsamlingen at udsende en pressemeddelelse, hvori jeg var nævnt, men som jeg ikke blev informeret om.
Da jeg bliver kontaktet af DGO for en udtalelse, er mine udtalelser om formandsskabet og [Den tidligere borgmester] derfor selvsagt ikke positive efter disse oplevelser.
Jeg var dybt skuffet og rystet over formandskabets ageren og ikke mindst [Den tidligere borgmester]s usande beskyldninger på generalforsamlingen.
Der har været skrevet og sagt en del om, hvad jeg skulle have sagt og ikke sagt, og noget har været modstridende.
Det er blevet insinueret flere gange, at jeg skulle have kaldt gruppeformanden [Den tidligere borgmester] alt muligt.
Lad mig gøre det helt klart, at jeg ikke har kaldt [Den tidligere borgmester] noget som helst.
Det hemmelige møde
Jeg har flere gange indrømmet, at jeg lavede en stor fejl.
Første gang jeg beklagede fejlen, var godt 1 uge efter artiklen i DGO, da jeg havde et ca. 3 timer langt møde med formanden og næstformanden for [Partiet] i [Bynavn A Kommune].
Formanden sendte en kort mail, hvor der blot stod, at hun og næstformanden ville have et møde med mig.
På selve mødet var formanden utrolig tavs og ville knap nok svare på mine spørgsmål.
Det kom dog frem, at formanden havde spredt usandheder om, hvad jeg skulle have gjort op til generalforsamlingen tidligere på året.
Mødet bar præg af dårlig forberedelse fra formanden og næstformanden.
Da vi havde snakket i ca. 2 timer, kom næstformanden pludselig i tanke om, at de gerne ville have et referat fra mødet.
Det var også tydeligt, at formanden enten ikke havde læst artiklen i DGO eller kunne forstå, hvornår noget var citeret efter mig og hvornår noget, var redaktørens egne analyser af situationen.
Jeg måtte således forklare, at jeg ikke var enig i alle analyser i artiklen og forklarede også, at jeg havde fortalt dette til redaktøren.
Jeg fortalte også, at ikke alle citater var 100% korrekte.
Jeg havde haft artiklen til gennemsyn og fik rettet noget af det, som jeg bad om at få rette.
Jeg overså imidlertid en fejl i et af citaterne.
Hverken formanden eller næstformanden synes dog interesseret i at vide, hvad der ikke var korrekt citeret.
På mødet tilkendegav næstformanden, at han hellere ikke brød sig om [Den tidligere borgmester]s angreb mod mig på generalforsamlingen.
Jeg blev på mødet bedt om at gå til DGO og dementere alt det jeg havde sagt.
Hverken formanden eller næstformanden kom dog med et eneste eksempel på fejl i mine udtalelser til DGO.
På mødet tilbød jeg at skrive til samtlige medlemmer og undskylde for mine udtalelser.
Hverken formanden eller næstformanden ønskede dog dette.
Jeg spurgte til sidst, hvem de ville sende referatet til.
Det skulle ifølge næstformanden ikke videredistribueres.
Jeg bad derefter om at blive informeret, såfremt det skulle blive sendt til nogen.
Hverken jeg, formanden eller næstformanden krævede, at referatet skulle være fortroligt eller krævede, at det ikke blev videresendt til nogen.
Jeg bad om at få sendt referatet ud til medlemmerne inden den ekstraordinære generalforsamling.
Dette modsatte næstformanden sig.
På den ekstraordinære generalforsamling fremlagde næstformanden det som om jeg ikke ønskede at referatet skulle sendes til medlemmerne.
Dette var og er på ingen måder tilfældet, og jeg deler det gerne med interesserede.
Medlemmerne på den ekstraordinære generalforsamling fik således desværre ikke fuld indsigt i forløbet.
[Partiet]s svage ledelse i [Bynavn A Kommune]
Jeg anser ledelsen i [Partiet] i [Bynavn A Kommune] for at være svag.
Der mangler basal kendskab til ledelse, samt evnen til at forene fløje.
Uenighed løses ifølge bestyrelsen ikke ved dialog, men med trusler og irettesættelser fra ledelsen.
Nogle af medlemmerne i bestyrelsen udviser en form for passivitet, som [Partiet] i [Bynavn A Kommune] ikke har brug for.
Der er personer i ledelsen, som ikke vil anerkende egne fejl eller lære af dem.
Begår andre fejl, så skal der skældes ud, irettesættes og i nogle tilfælde også ske en eller anden form for straf.
Jeg har også måttet konstatere, at flere i ledelsen har talt usandt.
Om de har en dårlig hukommelse eller gør det bevidst ved jeg ikke.
Men det er dybt problematisk, når man ikke kan have tillid til det, som bliver sagt.
En del har haft den forståelse, at sagen har drejet sig om uoverensstemmelser mellem [Den tidligere borgmester] og jeg.
Dette er ikke korrekt.
Jeg har altid givet min opbakning til [Partiet]s medlemmer i kommunalbestyrelsen uanset uenigheder.
DGO fremhævede i deres artikel i februar 2019, at jeg ikke er positivt stemt for den kommende Letbane.
At [Den tidligere borgmester] og jeg har forskellige holdninger til Letbanen er ikke noget nyt.
Det har vi begge og mange andre vidst siden jeg første gang ytrede mig om letbanen som kandidat for [Partiet] i 2005.
Jeg har altid anerkendt [Den tidligere borgmester]s store arbejde politisk og har selv brugt meget tid på at hjælpe [Den tidligere borgmester] i forbindelse med valgkampe, både til kommunalvalg, folketingsvalg og regionsrådsvalg.
Eskalering af sagen
Men efter mange år i [Partiet] burde jeg vide bedre.
[Den tidligere borgmester]'s ego tåler ikke offentlig kritik.
Derfor er jeg sikker på, at bestyrelsen instrueret i, at han skulle "renses" for beskyldningerne.
Og derfor blev jeg indstillet til at skulle ekskluderes for udadtil at vise, at jeg havde handlet forkert nu jeg ikke ville gå ud og dementere det jeg allerede havde sagt.
Det kom dog ikke hertil da [Partiet]s] hovedkontor blev blandet ind i sagen.
Jeg tilbød at udsende en undskyldning til [Partiet]s] medlemmer.
Ikke for indholdet i mine udtalelser, men for måden at gøre det på.
Tiden gik og det var nu efterhånden 3 måneder siden min udtalelse i DGO.
Var det ikke bedre at komme videre og undgå at blive ved med at bære brænde til bålet?
Det mente bestyrelsen (med [Den tidligere borgmester] for bordenden) ikke.
Så de udsendte egenrådigt en pressemeddelelse få dage før Folketingsvalget.
En pressemeddelelse, som rippede op i sagen og endnu engang skabte dårlig omtale af [Partiet].
På et rigtig dårligt tidspunkt.
[…]
Jeg har valgt ikke at være medlem af [Partiet] i [Bynavn A Kommune], men er nu medlem af [Partiet] i en anden kommune.
Skulle der en dag komme en ny og bedre bestyrelse, så deltager jeg gerne igen aktivt i [Partiet]s arbejde i [Bynavn A Kommune].
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.
”
Den påklagede artikel
Sjællandske bragte den 18. februar 2020 artiklen ”Lokal [Partiet]-mand i nyt frontalangreb på partiet: "Inkompetent ledelse af [Partiet] i [Bynavn B]"” på Sjællandskes netavis sn.dk.
Enslydende artikel blev bragt den 19. februar 2020 i den trykte avis i sektion 1, side 7.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Klager], der efter kritik af [Den tidligere borgmester] var tæt på at blive ekskluderet, skyder igen på partiet.
Med spredehagl.
Læs her hele hans udfald mod den lokale partiledelse.
Han lagde det op som opslag på Facebook i søndags.
”
Af artiklen fremgår herefter følgende
”Den interne krise i [Partiet] i [Bynavn A Kommune] vil bare ikke forsvinde.
Sidste år var forhenværende borgmester og nuværende gruppeformand, [Den tidligere borgmester], og vælgerforeningens formand, [Partiforeningsformanden], under voldsom beskydning fra deres egne.
En enkelt, fremtrædende kritiker meldte sig ud, en anden valgte at gå op imod formanden og endte med at være tæt på at blive ekskluderet.
Det var partiets tidligere lokale formand, [Klager], som så valgte at skrifte forening, så han nu er medlem af [Partiet] i [Bynavn C].
Siden valgte først kommunalbestyrelsesmedlem [Kommunalbestyrelsesmedlemmet] og førstesuppleant [Første suppleanten] at melde sig ud af partiet, da førstnævnte ikke blev valgt som partiets spidskandidat til kommunalvalget i 2021.
Denne faneflugt har nu fået [Klager] til at gå i krig igen.
I et frontalangreb på formanden, næstformanden, gruppeformanden og partiets nyvalgte spidskandidat, [Kandidaten], fortalte han på Facebook søndag sin side af den sag, som bare ikke vil dø ud.
[KLAGER]S INDLÆG
[Sjællandske har herefter gengivet [Klager]s Facebook-opslag af 16. februar 2020 i sin helhed, Pressenævnet ]
Reaktion fra [Partiet] i [Bynavn A Kommune]
Hos [Partiet] i [Bynavn A Kommune] har man læst [Klager]s udfald på Facebook.
Formand [Partiforeningsformanden] siger til Det Grønne Område.
”I [Partiet] kigger vi fremad - også i [Bynavn A Kommune].
Vi har, modsat [Klager] ikke et behov for offentlig udhængning af gammelt vasketøj, der for længst må være tørt.
”
-I forsøgte at få [Klager] ekskluderet sidste år.
Giver det her anledning til at få rejst en ny eksklusionssag mod ham?
Han er medlem i en anden forening nu, men skal der være så højt til loftet i [Partiet], at der er plads til sådanne personangreb?
Han går også efter [Den tidligere borgmester], jeres næstformand og jeres nye spidskandidat.
”Med hensyn til eksklusion, så ligger det ikke under os, da han ikke er medlem i [Bynavn A Kommune].
Det må være helt op til [Partiet], så dertil har jeg ingen kommentarer," svarer formanden, som ikke finder, at den langvarige sag giver anledning til selvransagelse internt i den lokale partiledelse.
-Giver denne sag jer stof til eftertanke?
Er der noget, I kunne have gjort anderledes fra den lokale partiledelses side?
Er der ting, I nu vil ændre på baggrund af denne sag?
”Nej, vi får stadig utrolig mange indmeldelser og har ikke haft så mange medlemmer, som vi har nu, i rigtig mange år.
Det er vi dybt taknemmelige for, og det viser vel, at vi er på vej i den rigtige retning: Fremad,” siger [Partiforeningsformanden].
Kommentar fra Det Grønne Område
På Det Grønne Område kan vi ikke helt genkende [Klager]s udlægning.
I to omgange har [Klager] sagt god for de citater, som han mener, er forkerte.
Havde han, da han havde tingene til gennemsyn, gjort opmærksom på, hvad han mente var forkert, havde jeg rettet det.
Men det gjorde han ikke.
Det har vi naturligvis skriftlig dokumentation for.
[Journalisten], redaktør, Det Grønne Område”
Efter offentliggørelsen
Sjællandske bragte den 1. april 2020 en rettelse i sektion 1, øverst i højre hjørne på side 2, i den trykte avis.
Af rettelsen fremgår følgende
”Rettelse: I det grønne område 19. februar 2020 skrev vi, at [Klager] havde meldt sig ind i [Partiet]s partiforening i [Bynavn C].
[Klager] oplyser, at dette ikke er rigtigt.
Vi beklager.
”
Sjællandske opdaterede endvidere artiklen på netavisen sn.dk, således at sætningen
”Det var partiets tidligere lokale formand, [Klager], som så valgte at skrifte forening, så han nu er medlem af [Partiet] i [Bynavn C]”
blev erstattet med sætningen
”Det var partiets tidligere lokale formand, [Klager], som så valgte at melde sig ud af [Partiet] i [Bynavn A Kommune].
Han ønsker ikke at oplyse, hvilken forening han siden har meldt sig ind i.
”
Øvrige oplysninger
”Det Grønne Område” er en del af Sjællandske og dækker [Bynavn A Kommune]/[Bynavn C]-delen af [Bynavn D Kommune].
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 19. marts 2020.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Privatlivets fred
[Klager] har anført, at Sjællandske i artiklen har gengivet hans Facebook-opslag af 16. februar 2020, uden at han har givet samtykke hertil.
Korrekt information
- Medlem af [Partiet] i [Bynavn C]
[Klager] har anført, at oplysningen om, at han var medlem af [Partiet] i [Bynavn C], ikke var korrekt.
Den ukorrekte oplysning blev rettet på netavisen, men fastholdt i den trykte avis.
Der er ikke angivet kilde til den oplysning, så hvorvidt journalisten fra Sjællandske blot kom med et gæt uden at oplyse om dette, eller om journalisten har brugt en utroværdig kilde, vides ikke.
Journalisten kunne blot have spurgt [Klager] ad, inden han skrev artiklen.
Af rettelsen fremgår det, at avisen havde skrevet, at [Klager] var medlem af ”[Partiet]s partiforening i [Bynavn C]”.
Det er ikke korrekt.
Sjællandske skrev, at [Klager] var medlem af ”[Partiet] i [Bynavn C]”.
[Partiet] i [Bynavn C] er en af de to vælgerforeninger, som [Partiet] i [Bynavn D] har.
Partiet [Partiet] har hovedkontor og adresse i [Bynavn C], og samtlige medlemmer i partiet [Partiet] er således medlem af [Partiet]s partiforening i [Bynavn C], men altså ikke nødvendigvis medlem af [Partiet] i [Bynavn C].
[Klager] har bemærket, at det havde været rart, hvis han var blevet oplyst direkte om, at den ukorrekte oplysning var blevet rettet i artiklen, og at det ikke fremgår af rettelsen, hvorfor Sjællandske i første omgang bragte den ukorrekte oplysning.
- Citater og påpegning af fejl
[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han skulle have sagt god for nogle citater, der var forkerte.
[Klager] har tydeligt skrevet og sagt til journalisten fra Sjællandske, at han overså en fejl i et citat.
Der er vel en væsentlig forskel i at overse et fejlagtigt citat eller overse flere fejlagtige citater.
Såfremt journalisten blot havde læst [Klager]s Facebook-opslag, inden har gengav det i artiklen, ville journalisten kunne se, at det kun drejede sig om et citat.
[Klager] har endvidere anført, at det er ukorrekt, at Sjællandske ville have rettet eventuelle fejl, som [Klager] kunne have påpeget over for Sjællandske.
Han påpegede over for journalisten, at artiklens fremstilling af valg af kredsformand var ukorrekt, men han fastholdt dog denne fremstilling.
Sjællandske kunne have spurgt formanden for [Partiet] i [Bynavn A Kommune] eller enhver anden, som deltog i den pågældende generalforsamling, og samtlige kunne have oplyst journalisten om, at fremstillingen ikke var korrekt.
2.2 Sjællandskes synspunkter
Privatlivets fred
Sjællandske har anført, at [Klager] i sit Facebook-opslag har ”tagget” redaktør [Journalisten]s journalistprofil på Facebook.
Sjællandske har opfattet dette som en invitation/pressemeddelelse, som mediet frit kunne citere fra.
Korrekt information
- Medlem af [Partiet] i [Bynavn C]
Sjællandske har anført, at den ukorrekte oplysning om, at [Klager] var medlem af [Partiet] i [Bynavn C], blev rettet på netavisen, straks efter [Klager] gjorde Sjællandske bekendt med fejlen.
Sjællandske burde have rettet samme fejl i den trykte avis, hvilket mediet beklager.
Sjællandske har bragt en rettelse i den trykte avis den 1. april 2020.
Den eventuelle forveksling, som [Klager] har fremhævet, var ikke tilsigtet, og Sjællandske tvivler på, at læserne læser teksten på den led, som [Klager] gør.
Sjællandske er helt med på, at [Partiet]s hovedkvarter ligger i [Bynavn C].
Det ændrer ikke på, at Sjællandske ofte omtaler lokalafdelinger som partiforeninger og lokale partiforeninger
- Citater og påpegning af fejl
Sjællandske har henvist til en mailkorrespondancen fra februar 2019 mellem journalisten og [Klager], hvor journalisten på baggrund af et tidligere Facebook-opslag fra [Klager] samt en pressemeddelelse fra [Partiet] om deres generalforsamling sendte ham fem spørgsmål på skrift og tilbød, at han selv kunne bestemme, om han ville svare skriftligt eller telefonisk.
[Klager] bad journalisten ringe ham op.
Straks efter samtalen sendte journalisten sine notater til [Klager] til citattjek.
[Klager] svarede tilbage, at der kun var en lille rettelse med hensyn til noget med nogle medlemmer.
På baggrund af svaret rettede journalisten dette og konkluderede, at resten af notaterne var godkendt.
Journalisten sendte herefter den færdige artikel ” Valget banker på – men: Kaos og uro truer [Partiet] i [Bynavn B]” til [Klager], så han kunne se udtalelserne i sin sammenhæng, inden de blev offentliggjort.
[Klager] skrev, at et afsnit (ikke et citat) var forkert.
Han blev ikke valgt som kredsformand som ”et plaster på såret”.
Sjællandske rettede det til.
Da [Klager] som svar blot sendte et ”thumbs up”, tænkte journalisten, at det var okay.
[Partiet]s formand bad herefter Sjællandske om at bekræfte, at de ikke havde citeret [Klager] præcist.
Det kunne Sjællandske ikke bekræfte, eftersom [Klager] havde sagt god for sine citater.
Sjællandske spurgte derfor [Klager], om de skulle sende bestyrelsen dokumentation, eller om han selv over for bestyrelsen ville trække sin udtalelse om fejlcitat tilbage.
Sjællandske har bemærket, at det er muligt, at der blev skrevet noget upræcist på baggrund af telefoninterviewet med [Klager] den 8. februar 2019.
Det var dog først nogen tid efter, at han gjorde opmærksom på det.
[Klager] fik citaterne til tjek og havde citaterne hele weekenden.
Der gik fra fredag middag til mandag eftermiddag, uden at han reagerede.
[Klager] bad ikke om yderligere rettelser.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.
God presseskik
Privatlives fred
[Klager] har klaget over, at Sjællandske i artiklen har gengivet hans Facebook-opslag af 16. februar 2020, uden at han har givet samtykke hertil.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte
menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1
Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.
Som sagen er oplyst for nævnet, skrev [Klager] Facebook-opslaget på sin åbne Facebook-profil og ”taggede” journalisten fra Sjællandske i opslaget.
Han må derfor antages at have accepteret, at Sjællandske eller andre kunne indsamle hans opslag på Facebook-profilen, og at hans ytringer kunne blive genstand for medieomtale.
Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Sjællandske for at bringe omtalen.
Korrekt information
[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han var medlem af [Partiet] i [Bynavn C], og at han havde godkendt citater, som ikke var korrekte, da han alene har godkendt et fejlcitat, som han har overset.
[Klager] har desuden klaget over, at det er ukorrekt, at Sjællandske ville have rettet eventuelle fejl, som [Klager] kunne have påpeget over for Sjællandske, idet mediet fastholdt en ukorrekt fremstilling.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, at de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A1.
Det følger videre, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.
Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.
7.
Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Citater og meningstilkendegivelser må ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at der tilbage i februar 2019 var korrespondance mellem [Klager] og Sjællandske, hvor [Klager] blandt andet skrev følgende til redaktøren fra Sjællandske
”Kære [Journalisten]
At jeg ikke gjorde dig opmærksom på fejlcitat betyder ikke nødvendigvis at du ikke har bragt et fejlcitat.
I det afsnit, hvor jeg mener at være fejlciteret, henviste jeg dig faktisk til en kilde, som du ikke havde tid til eller ønskede at tale med.
Jeg påtager mig stadig ansvar for fejlcitatet, da jeg ikke gjorde dig opmærksom på det.
Jeg skal fremadrettet nok være mere grundig i mit arbejde.
Det er helt korrekt, at jeg kun kom med to kommentarer, og at du efterkom det ene ønske om ændring.
Jeg beklager at du blandes ind i denne sag.
Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at mailen fra [Partiforeningsformanden] ikke er en henvendelse fra den samlede bestyrelse, da jeg ikke har sagt god for den.
Jeg vil også gerne endnu engang gøre opmærksom på, at [Partiforeningsformanden] var oplyst om, at jeg havde godkendt artiklen før den blev trykt.
Mvh
[Klager]”
Til dette svarede Sjællandske følgende
”Kære [Klager],
Jeg har sagt det, jeg har brug for at sige i denne sag.
Hvis jeg havde citeret dig forkert, kunne du have sagt det.
Det er ikke klædeligt, at du efterfølgende skal beklikke min og avisens troværdighed.
Slut herfra.
Bedste hilsner
[Journalisten]”
Af den påklagede artikel fremgår blandt andet følgende
”Den interne krise i [Partiet] i [Bynavn A Kommune] vil bare ikke forsvinde.
Sidste år var forhenværende borgmester og nuværende gruppeformand, [Den tidligere borgmester], og vælgerforeningens formand, [Partiforeningsformanden], under voldsom beskydning fra deres egne.
En enkelt, fremtrædende kritiker meldte sig ud, en anden valgte at gå op imod formanden og endte med at være tæt på at blive ekskluderet.
Det var partiets tidligere lokale formand, [Klager], som så valgte at skrifte forening, så han nu er medlem af [Partiet] i [Bynavn C].
Siden valgte først kommunalbestyrelsesmedlem [Kommunalbestyrelsesmedlemmet] og førstesuppleant [Første suppleanten] at melde sig ud af partiet, da førstnævnte ikke blev valgt som partiets spidskandidat til kommunalvalget i 2021.
Denne faneflugt har nu fået [Klager] til at gå i krig igen.
I et frontalangreb på formanden, næstformanden, gruppeformanden og partiets nyvalgte spidskandidat, [Kandidaten], fortalte han på Facebook søndag sin side af den sag, som bare ikke vil dø ud.
[KLAGER]S INDLÆG
[Sjællandske har herefter gengivet [Klager]s Facebook-opslag af 16. februar 2020 i sin helhed, Pressenævnet ]
Reaktion fra [Partiet] i [Bynavn A Kommune]
Hos [Partiet] i [Bynavn A Kommune] har man læst [Klager]s udfald på Facebook.
Formand [Partiforeningsformanden] siger til Det Grønne Område.
”I [Partiet] kigger vi fremad - også i [Bynavn A Kommune].
Vi har, modsat [Klager] ikke et behov for offentlig udhængning af gammelt vasketøj, der for længst må være tørt.
”
-I forsøgte at få [Klager] ekskluderet sidste år.
Giver det her anledning til at få rejst en ny eksklusionssag mod ham?
Han er medlem i en anden forening nu, men skal der være så højt til loftet i [Partiet], at der er plads til sådanne personangreb?
Han går også efter [Den tidligere borgmester], jeres næstformand og jeres nye spidskandidat.
”Med hensyn til eksklusion, så ligger det ikke under os, da han ikke er medlem i [Bynavn A Kommune].
Det må være helt op til [Partiet], så dertil har jeg ingen kommentarer," svarer formanden, som ikke finder, at den langvarige sag giver anledning til selvransagelse internt i den lokale partiledelse.
-Giver denne sag jer stof til eftertanke?
Er der noget, I kunne have gjort anderledes fra den lokale partiledelses side?
Er der ting, I nu vil ændre på baggrund af denne sag?
”Nej, vi får stadig utrolig mange indmeldelser og har ikke haft så mange medlemmer, som vi har nu, i rigtig mange år.
Det er vi dybt taknemmelige for, og det viser vel, at vi er på vej i den rigtige retning: Fremad,” siger [Partiforeningsformanden].
Kommentar fra Det Grønne Område
På Det Grønne Område kan vi ikke helt genkende [Klager]s udlægning.
I to omgange har [Klager] sagt god for de citater, som han mener, er forkerte.
Havde han, da han havde tingene til gennemsyn, gjort opmærksom på, hvad han mente var forkert, havde jeg rettet det.
Men det gjorde han ikke.
Det har vi naturligvis skriftlig dokumentation for.
[Journalisten], redaktør, Det Grønne Område”
Sjællandske bragte den 1. april 2020 en rettelse i sektion 1, øverst i højre hjørne på side 2, i den trykte avis.
Af rettelsen fremgår følgende
”Rettelse: I det grønne område 19. februar 2020 skrev vi, at [Klager] havde meldt sig ind i [Partiet]s partiforening i [Bynavn C].
[Klager] oplyser, at dette ikke er rigtigt.
Vi beklager.
”
Sjællandske opdaterede endvidere artiklen på netavisen sn.dk, således at sætningen
”Det var partiets tidligere lokale formand, [Klager], som så valgte at skrifte [skifte, Pressenævnet ] forening, så han nu er medlem af [Partiet] i [Bynavn C]”
blev erstattet med sætningen
”Det var partiets tidligere lokale formand, [Klager], som så valgte at melde sig ud af [Partiet] i [Bynavn A Kommune].
Han ønsker ikke at oplyse, hvilken forening han siden har meldt sig ind i.
”
Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at [Klager] tilbage i 2019 blev interviewet af Sjællandske.
I forbindelse med gennemsyn af journalistens tekst foretog [Klager] visse rettelser, ligesom han anmodede om, at enkelte citater ikke skulle indgå i artiklen.
Sjællandske imødekom disse rettelser og anså herefter citaterne for godkendt.
Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Sjællandske i den påklagede artikel har bragt oplysningerne om, at [Klager] godkendte citater til artiklen i 2019, og at avisen ville have rettet eventuelle fejl, hvis [Klager] havde gjort opmærksom på, at citaterne var forkerte.
For så vidt angår oplysningen om, at [Klager] var medlem af [Partiet] i [Bynavn C], har nævnet lagt til grund, at dette var ukorrekt.
Pressenævnet finder imidlertid, at den ukorrekte oplysning ikke kan anses for væsentlig i sammenhængen.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at Sjællandske efterfølgende berigtigede oplysningen i artiklen.
Pressenævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 20. oktober 2020