DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0411
Table of Provisions (51)
Statutory Text (51 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0411
Ej kritik til Børsen for omtale af politiets efterforskning af webshops
Børsen bragte i oktober og november 2019 flere artikler om det, som Børsen betegnede som en ”webshopkarrusel” og politiets efterforskning af et sagskompleks med 50 politianmeldelser vedrørende internethandel.
Børsen omtalte og navngav i den forbindelse blandt andre to personer, ligesom Børsen omtalte de to personers selskaber og webshops.
De to personer klagede til Pressenævnet over omtalen og anmodede i den forbindelse også om at få bragt et genmæle i forhold til en række af oplysningerne i omtalen.
De to personer afviste, at de eller deres selskaber skulle være en del af det omtalte sagskompleks.
Pressenævnet fandt, at et sagskompleks med 50 politianmeldelser vedrørende internethandel er af væsentlig almen interesse af hensyn til de mange forbrugere, der gør brug af internethandel.
Efter en samlet vurdering udtalte Pressenævnet heller ikke kritik af Børsen for at nævne de to personer og deres selskaber i tilknytning til omtalen, blandt andet fordi det fremgik af omtalen, at hverken Børsen eller politiet var bekendt med, om de to personer og deres selskaber var en del af omtalte sagskompleks på 50 politianmeldelser.
Pressenævnet fandt heller ikke, at de to personer var berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til Børsens omtale.
[Klager 1] og [Klager 2], indehavere af selskaberne [Selskab A] og [Selskab B], har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Politiet efterforsker [Egn] webshopkarrusel for svindel: Vi kan selvfølgelig genkende navne ”, ”Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen” og ” Politianmeldt webshop sat til salg for 16 mio. - ejere står bag mulig abonnementsfælde i Storbritannien ” bragt i Børsen henholdsvis den 31. oktober 2019 og den 3. og 5. november 2019, fordi de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen vedrører også Børsens afslag på genmæle.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt og krænkende information om dem og deres selskaber og har klaget over Børsens afslag på genmæle.
1 Sagsfremstilling
Børsen bragte i perioden fra den 29. oktober 2019 til den 17. november 2019 flere artikler om det, som Børsen betegner som en ”[Egn] webshopkarrusel”, og den ifølge Børsen, på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse efterforskning heraf ved Østjyllands Politi.
Den 29. oktober 2019 bragte Børsen artiklen ” [Egn]-netværk står bag webshopkarrusel ” på side 6-8 i den trykte udgave af Børsen.
Af artiklen fremgik blandt andet følgende
”[…]
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) er blevet forelagt en lang række eksempler på netværkets hjemmesider og markedsføring.
“Det her er virkelig ødelæggende for e-handlen i hele Danmark.
Her har vi nogle, som driver, hvad der ligner et rent bondefangeri og svindelforetagende.
Det ødelægger fuldstændig tilliden til, at man kan handle på nettet.
Det er katastrofalt,” siger adm.
direktør [Person 1].
[…]
De fortæller alle, at de ikke driver forretning med andre end de direkte forretningspartnere, og at de oplever at have langt flest glade kunder.
“Jeg kan sagtens forstå – og med god grund – at man har forbundet de forskellige forretninger med hinanden, bl.a. fordi vi kender hinanden.
Det har på mange måder været den samme forretningsstrategi, som folk har taget i brug.
Og produktsiden og hjemmesiderne minder måske lidt om hinanden.
Man er måske inspireret af hinanden, men vi driver ikke forretning sammen, og der er ikke noget økonomisk imellem os,” siger [Klager 2] fra [webshop A].
[…]”
Den 31. oktober 2019 bragte Børsen artiklen ” Politiet efterforsker [Egn] webshopkarrusel for svindel: Vi kan selvfølgelig genkende navne ” på hjemmesiden borsen.dk og i den trykte udgave af Børsen på side 14-15.
Artiklens underrubrik lyder således
”Et [Egn]-baseret netværk af webshop-ejere efterforskes nu af Østjyllands Politi som en samlet enhed.
Bag 50 konkrete anmeldelser ligger bl.a. mistanke om brud på straffeloven”
Af selve artiklen fremgår blandt andet følgende
”Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) har samlet 50 anmeldelser på tværs af et netværk af webshop-ejere og sendt dem til efterforskning som én samlet sagspakke hos Østjyllands Politi.
Det fortæller centerchef i LCIK [Person 2] i forbindelse med, at Børsen tirsdag kunne kortlægge, hvordan de samme otte bekendte står bag en regulær webshop-karrusel.
Her åbner og lukker de webshops på stribe med et spor af vrede kunder i kølvandet.
[…]
Kendt for champagne
Centralt i netværket står den tidligere profilerede unge champagneiværksætter [Person 3], der som 19-årig stod frem og fortalte, at han på få måneder havde omsat for mio. med [webshop B].
Sammen med sin mor, [Person 4], står han bl.a. bag tøjbutikken [webshop C].
[Klager 2] og [Klager 1], der bl.a. sælger påstået holdningskorrigerende
tøj på [webshop D].
[Person 5] og [Person 6], der bl.a. sælger hjemmetandblegning på
[webshop E].
Samt [Person 7], der bl.a. sælger hudplejeprodukter på [webshop F].
Efter at være blevet forelagt en række eksempler på netværkets webshops og markedsføring, sagde adm.
direktør for Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)
[Person 1] tirsdag, at webshop-karrusellen er ødelæggende for e-handlen i hele
Danmark.
”Her har vi nogle, som driver, hvad der ligner et rent bondefangeri og svindelforetagende.
Det ødelægger fuldstændig tilliden til, at man kan handle på nettet.
Det er
katastrofalt,” udtalte [Person 1].
LCIK's centerchef fortæller, at sagspakken både indeholder mulige brud på markedsføringsloven og straffeloven.
[…]
Kigger på personkreds
Efterforskningsleder i Østjyllands Politi [Person 8] vil ikke udtale sig ret meget om sagspakken fra LCIK med henvisning til, at der er tale om en igangværende efterforskning.
”Nu skal vi kigge ind i sagen med henblik på gerningsindholdet, personkredsen, firmaer, webadresser osv., og så skal vi overveje, hvilke skridt vi vil tage derfra,” siger [Person 8].
[Person 2] fra LCIK vil ikke uddybe, præcis hvilke hjemmesider, selskaber og personer fra det af Børsen kortlagte netværk, der indgår i sagskomplekset på 50 sager.
Hun henviser til, at det er Østjyllands Politi, som skal afdække det reelle ansvar.
[…]
Hos selskabet bag [webshop D] ringer [Klager 2] sent onsdag og fortæller, at han netop har været forbi Østjyllands Politi, hvor han har fået at vide, at der ikke ligger sager knyttet til hans person.
Østjyllands Politi oplyser efterfølgende til Børsen, at det ikke nødvendigvis betyder, at han og [Klager 1]s selskaber og hjemmesider ikke er en del af sagspakken fra LCIK, da den først er på vej gennem systemet.
Skulle der ligge nogen politianmeldelser mod hans forretninger i LCIK-pakken, tror [Klager 2], at der kan være tale om helt naturlige fejl.
”Det kan være at en kunde har opgivet en forkert adresse.
Så har de kontaktet os via mail, men kan ikke få fat på os fordi de måske har skrevet et punktum forkert.
Så ringer de til mig privat, og jeg tager altid min telefon.
Og så prøver jeg at gøre alt for at finde ud af, hvad der er gået galt.
Men der er altså også folk, som slet
ingen tålmodighed har og lægger en politianmeldelse med det samme.
”
[…]
Siden Børsens første henvendelse til netværket torsdag i sidste uge er adskillige hjemmesider blevet lukket ned.
”
Afslutningsvis i artiklen er der indsat en figur over de selskaber og hjemmesider, som den omtalte kreds af personer, ifølge Børsen, står bag eller har stået bag.
Figuren indledes med følgende tekst
”Her er [Egn]-netværkets mange webshops
I omtrent et halvt år har Børsen kortlagt, hvordan et netværk af venner fra [Egn]-området åbner og lukker webshops på stribe med en skare af rasende kunder i kølvandet, som mener at være blevet snydt og bedraget.
Der kan være tale om flere end de listede, ligesom der findes adskillige fra tidligere år, som ikke er taget med, da Børsen ikke selv har besøgt dem, mens de var aktive.
”
[Klager 1] og [Klager 2] er nævnt blandt de 8 personer, som Børsen nævner i figuren.
Det fremgår af figuren, at [Klager 1] og [Klager 2] står bag selskaberne ”[Selskab C] og [Selskab D]”, hvorunder selskaberne ”[Selskab A], [Selskab B], [Selskab E], [Selskab F] og [Selskab G] er oplistet og herunder ses 11 danske domæner tilknyttet.
To af domænerne er lukket ned, mens et domæne har skiftet hjemmeside.
Den 31. oktober 2019 bragte Børsen derudover artiklen ” Forbrugervagthund undersøger klager på tværs af netværk” i den trykte udgave af Børsen på side 15.
Af artiklen fremgik blandt andet følgende
”[…]
Tidligere i år valgte Forbrugerombudsmanden at politianmelde [Klager 1] og [Klager 2]s [Selskab B] på baggrund af 19 klager.
Den sag ligger nu – ikke at forveksle med de 50 anmeldelser, som LCIK har samlet – hos Østjyllands Politi.
[…]
Hos Østjyllands Politi ønsker efterforskningsleder [Person 8] heller ikke at sige ret meget om anmeldelsen med henvisning til, at der er tale om en igangværende efterforskning.
”Jeg kan bekræfte, at vi har en anmeldelse af [Selskab B], som vi er ret langt med, og hvor vi mener, at der er en overtrædelse af markedsføringsloven.
Det er egentlig det, jeg kan sige om den sag,” siger politiets efterforskningsleder.
[…]
[Klager 2] og forretningspartneren [Klager 1] anerkender, at de i denne sag har brudt markedsføringslovens ved i sommeren 2018 at have haft et nedtællingsur øverst på [webshop D] med en rabat, som startede forfra, hver gang tiden løb ud.
[…]”
Den 1. november 2019 bragte Børsen artiklerne ” Jurister: Webshopkarrusel ligner bedrageri ” og ” Falske anmeldelser: Magasiner pudser advokater på webshop ” på side 6-7 i den trykte udgave af Børsen.
Af artiklen ” Jurister: Webshopkarrusel ligner bedrageri ” fremgik blandt andet følgende
” […]
Bagmænd afviser svindel
[Klager 2] bag bl.a. [webshop A] mener bestemt ikke, at han og [Klager 1] bedrager folk.
“Jeg er med på, at vi er gået ud over markedsføringsloven med nogle specifikke ting, som vi tydeligvis kommer til at bøde for.
Vi er jo selvlysende og har lige været i DR Kontant.
Men at det skulle være systematisk bedrageri.
Det mener jeg selvfølgelig overhovedet ikke, at det er,” siger [Klager 2] og fortsætter: “Det ser selvfølgelig dårligt ud, at vi er så mange, der kender hinanden privat, som har arbejdet i samme felt og lidt på samme måde.
Derfor kan det selvfølgelig godt ligne et stort organisatorisk komplot mod branchen.
[…]”
Af artiklen ” Falske anmeldelser: Magasiner pudser advokater på webshop ” fremgik blandt andet følgende
“[…]
Vi lægger os ret flad ned.
Ja, vi har brudt markedsføringsloven, og vi har gjort rigtig dumme ting.
Det har vi gjort, fordi vi har vækstet rigtig hurtigt og haft øjnene på forretningen.
Nogle gange har man haft øjnene på omsætning, og det har gjort, at man – jeg vil ikke sige aktivt brugt kneb, man ikke må – men i hvert fald ikke tænkt så meget over det.
Måske ikke lige haft styr på, hvad der egentlig er okay og ikke okay.
Måske 50 pct. fordi man er ung og 50 pct., fordi man bliver grådig,” siger [Klager 2].
Konfronteret med de mange lovovertrædelser på [webshop G], svarer han: “Jamen det er jo fejltagelser, vi har lavet.
Hvad skulle jeg ellers sige.
Jeg kan jo ikke stå og sige, at det ikke har været der, du har jo tydeligvis gjort dit arbejde i forhold til at få nogle ting frem.
Hvad skulle jeg sige til dig.
Det er stupidt hvad der
har stået på den side.
” Om de falske anmeldelser specifikt lyder det, at de har lavet dem fordi, de på et tidspunkt godt ville have de anmeldelser.
“Så laver man det i starten og sætter live og ser om det kan sælge, og så får man det ikke lige fjernet igen.
Og det kan også være, at noget af det har været grådighed, fordi det ser skide godt ud for kunderne.
Men jeg vil pointere, at det er ikke noget, vi gør mere.
”
[…]”
Den 3. november 2019 bragte Børsen artiklen ”Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen” på hjemmesiden borsen.dk og i Børsens trykte udgave.
På forsiden af den trykte udgave var et helsidebillede af en af de andre nævnte personer i det omtalte netværk med en kort gengivelse af sagen samt en henvisning til side 4-13, hvor hele artiklen var trykt.
Artiklen har følgende underrubrik
”Et netværk af bekendte fra [Egn]-området åbner og lukker webshops på stribe.
Selvom det udadtil ligner selvstændige forretninger, kan der både privat og forretningsmæssigt trækkes linjer på kryds og tværs mellem dem.
Centralt står bl.a. [Person 3], der som ung blev kendt via salg af champagne på sin webshop [webshop B]”
Af artiklen fremgår
””Skagen blev afstraffet på alle tænkelige måder i går af det her skarpe hold.
”
På [Person 5]s billede fra i sommer står de der på rad og række i matchende lyserøde Ralph Lauren skjorter.
[Person 3], [Klager 2], [Person 5] selv og [Klager 1].
Det er uge 29.
Ugen hvor de rige og kendte år efter år indtager Skagen.
Blandt de mange festende er et for offentligheden hidtil ukendt [Egn]-netværk af jævnaldrende venner på omtrent 25 år.
Gruppen står foran en Audi R8 Spyder, [Klager 1]s Mercedes-Benz AMG GT S og to Lamborghini Huracan.
Efter billedet er taget, går turen videre til såkaldt rosé brunch på restauranten Hyttefadet i Gammel Skagen.
Det udvikler sig hurtigt til alt andet end klassisk brunch.
En træbåd fyldt med rosévin og roséchampagne bæres ind af fire mand.
SU'en burde sættes ned,” skriver [Person 3] på en video, da rosévin er byttet ud med champagne, og [Klager 2] og [Klager 1] bevæbnet med regulære champagnekanoner tømmer flaskerne med de eksklusive dråber op i luften og ud over en forsamling af feststemte mennesker - herunder [Person 5], der dansende lader sig oversprøjte.
Det går ikke stille for sig, når overklassen giver den gas i uge 29.
Åbner og lukker webshops i hobetal
De jævnaldrende venner i Skagen beskæftiger sig alle med det samme.
De driver webshops.
I stort flertal.
En række af stærkt kritiserede webshops med et spor af vrede kunder i hælene - i nogle tilfælde fra hele Europa - som mener at være blevet snydt og bedraget af alt fra ulovlig markedsføring til værdiløse og defekte kopivarer.
Udadtil ligner det selvstændige forretninger med et spindelvæv af udenlandske undersider.
Børsens kortlægning viser dog en regulær webshopkarrusel, der hænger langt tættere sammen, end hidtil antaget.
Centralt i kortlægningen står otte personer.
[…]
[Klager 1] og [Klager 2], der står bag alt fra påståede holdningskorrigerende T-shirts til elektriske mavebælter, alt-i-en-hårtørrere, silikoneplastre mod rynker, appelsinhudsfjernere og en såkaldt massagepistol som det nyeste påfund.
[…]
De bestrider ikke, at de kender hinanden på kryds og tværs.
Nogle er naturligvis tættere end andre.
Samstemmigt fortæller de, at de ingen forretning laver med hinanden udover med deres direkte forretningspartnere.
Mens champagnedråberne skudt afsted fra [Klager 1] og [Klager 2] regnede ned over jetsettet samlet i det nordligste af Danmark, flød der på tværs af de kortlagte personer, selskaber og hjemmesider anmeldelser ind hos politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK).
Her har de samlet 50 anmeldelser til én samlet sagspakke, der er blevet sendt videre efterforskning hos Østjyllands Politi - bl.a. med mistanke om brud på straffeloven.
De 18 af sager relaterer sig til [Person 3] og [Person 4]s [webshop C]-forretning.
Præcis hvilke af de andre kortlagte hjemmesider, selskaber og personer resten knytter sig til, vil politiet endnu ikke sige.
Der kan derfor være personer i netværket, som ikke er en del af sagspakken.
At dele af netværket hænger så tæt sammen, at de mødtes og gav den gas i Skagen i uge 29 er ikke noget enkeltstående tilfælde.
To uger senere er det Mallorca, som står for skud.
Her må selv de sprøjtende champagnekanoner fra Skagen melde pas.
Nu er der en, som snupper kreditkortet
”Nu er der en, som snupper [Klager 1]s kreditkort," skriver [Person 3] på sin Instagram-story fra den eksklusive [strandklub], mens der på en video kommer en større dragefigur kørende langs poolkanten.
På ryggen sidder seks kimonoklædte kvinder.
På den synlige venstre side af den trillede figur står 46 flasker champagne.
Det såkaldte champagneshow er ikke på den faste menu, men er tilgængeligt for gæster, der ønsker at gøre deres ophold særlig mindeværdigt, oplyser en medarbejder i en mail til Børsen.
Et show som den kørende drage på videoen koster op mod 75.000 kr., lyder det endvidere.
Størstedelen af champagnen er ikke kørt ind for at blive drukket.
”Hvad fuck foregår der.
Hvad foregår der,” udbryder [Klager 2] og slår ud med armene på en optagelse med skriften ”champagne madness” henover billedet, da en våd krig med champagnesprøjt til alle sider bryder ud.
”Hold nu sunshine [strandklub] fik en over nakken,” konstaterer [Klager 1] på sit efterfølgende Instagram-opslag til et fællesbillede med ham, [Person 3], [Klager 2] og deres kærester.
Hjemme fra Danmark trækker billedet likes fra både [Person 5] og [Person 7].
Sådan kan eksemplerne fortsættes.
Northside, private middage, Restaurant Anker, Norsminde Kro, MASH og Kähler Spisesalon.
[Person 5] i både Italien og Grækenland med [Klager 2] og [Klager 1] tidligere i år.
[Klager 2], der drikker øl med [Person 7].
”Worki med [Klager 1]”
Og det er langt fra kun festerne, de fælles rejser og et sammenhold på sociale medier, der binder klumperne af forretningspartnere sammen.
På Krak deler [Klager 2] og [Person 5] således adresse i midten af [Egn].
[Klager 2] bor der dog ikke i øjeblikket.
Af erhvervsdatabaser fremgår det, at [Klager 2]s [Selskab D] holdt til på adressen indtil januar i år, hvorefter [Person 5]s [Selskab H] flyttede til adressen i marts.
I en 21 uger gammel Instagram-story filmet af [Person 5], sidder han og en solbrilleklædt [Klager 1] på et kontor ved hver sin computer.
”Worki med [Klager 1],” skriver [Person 5], selvom de ingen selskaber eller forretninger driver sammen.
”Eftersom vi er så gode venner har vi en åben dialog om, hvis der er nogle markedsføringsting, der fungerer godt for dem.
Det er klart, at der er noget vidensdeling på tværs.
Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at der ikke var.
Men at det skulle være organiseret, det er altså ikke sådan det fungerer.
Vi sidder to vidt forskellige steder og driver tingene med hver vores partnere,” siger [Person 5], da Børsen spørger ham ind til situationen.
[Person 5] og [Klager 1] har imidlertid både boet og drevet forretning sammen tidligere.
De var begge involveret i et selskab, der efter syv navneskift og tre binavne på under to år gik konkurs i februar 2017 under navnet [Selskab P].
Der er heller ikke langt mellem [Person 3] og vennerne [Klager 1] og [Klager 2].
Blandt det tocifrede antal selskaber, [Person 3] har været involveret i, ejer han [Selskab I] med [Person 9].
Samme [Person 9] stiftede i 2015 [Selskab J] sammen med bl.a. [Klager 1].
Ligeledes førte det [Person 3]-ejede domæne [webshop H] - der nu er lukket - ind til en hjemmeside, hvis formål var at lede den besøgende videre ind på [Klager 2] og [Klager 1]s [webshop D], hvorfra de sælger påstået holdningskorrigerende tøj.
Solgte fup-ure købt af [Person 5]
[…]
I samme periode solgte en ung mand ved navn [Person 10] webshoppen [webshop I] til [Person 3].
Både før og efter salget til [Person 3] blev Réves-urene også solgt til [webshop I].
I maj 2015 afslørede Metroxpress, at urmærket slet ikke var eksklusive ure med en værdi på mange tusinde kroner.
Urmærket var derimod opfundet af to handelsskolestudenter, som selv havde fået produceret urene.
Reelt havde de påstået eksklusive ure en værdi på højst 100 kr.
Leverandøren af fup-urene til [Person 3]s [webshop I] viste sig at være [Person 5].
[…]
Fælles ven udbetaler løn
Den samme [Person 10], som i 2015 solgte [webshop I] til [Person 3], har desuden hængt ved.
Han popper jævnligt op på kryds og tværs i det netværk af webshop-ejere, Børsen har kortlagt.
Inden fup-urene kom på banen, havde han i 2013-2014 to selskaber med [Person 5].
Så sent som i starten af oktober i år var han på bøfrestauranten MASH med bl.a. [Klager 1] bag [webshop D] og spise Rossini Caviar.
I dag ejer [Person 10] selskabet [Selskab K], der blev stiftet i marts.
Selvom det på papiret intet har at gøre med [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger, er Børsen i besiddelse af dokumentation for, at ansatte hos [Klager 1] og [Klager 2]s selskaber har fået løn udbetalt af [Selskab K].
[Klager 1] og [Klager 2] fortæller, at de godt kan forstå, at det ser mærkeligt ud, da det selvsagt er deres firma som er ansvarlig for lønudbetalinger til ansatte.
Forklaringen på, at [Selskab K] står bag lønudbetalinger til deres ansatte lyder, at [Klager 1] og [Klager 2]s selskaber forudbetaler for ydelser hos [Person 10]s selskab.
Derfor har de nogle gange haft tilgodehavende hos [Selskab K], som er blevet nedbragt ved, at dette selskab har betalt løn til [Klager 1] og [Klager 2]s ansatte.
De oplyser til Børsen, at denne praksis ikke bliver brugt længere.
Rasende kunder vælter ind
Mens Østjyllands Politi nu skal efterforske sagspakken fra LCIK, og mens Forbrugerombudsmanden er ved at samle en sag mod [Person 3] og [Person 4]s [webshop C]-forretning, allerede har politianmeldt [Klager 1] og [Klager 2]s [Selskab B] og ser på en række klager mod [Person 5] og [Person 6]s selskab, fortsætter de vrede kunder på tværs af netværkets mange webshops med at poppe frem på b.la.
Trustpilot.
Vendinger som ”svindelfirma,” ”scam”, ”de har trukket mine penge, men jeg har ikke fået min vare”, ”de hverken ringer eller skriver tilbage”, ”man kan ikke komme igennem til dem”, ”den værste service jeg nogensinde har oplevet” og ”nu vil jeg anmelde dem” går hyppigt igen.
Det hele er dog langt fra negativt.
En pige på Trustpilot kan f.eks. ”tydeligt se resultat” efter af have brugt [Person 7]s øjenvippeserum fra [webshop J] og kvitterer med fem stjerner under overskriften ”rigtig god service”.
Den samme Trustpilot-bruger har i alt skrevet fire anmeldelser.
Alle fire er skrevet 9. oktober.
De tre resterende giver fem stjerner til [webshop K], [webshop L] og [webshop F].
Alle sammen forretninger ejet af [Person 7], der adspurgt til det i en mail svarer, at det slet ikke er utænkeligt, at en og samme kunde har købt fra flere af hans koncepter.
”Dette har vi en række tilfælde af.
Dette er slet ikke underligt, da kernesegmentet hos nogle af koncepter i bred udstrækning er det samme,” skriver han.
”
Afslutningsvis i artiklen ses Børsens figur over den omtalte kreds af personers selskaber og hjemmesider.
Den 5. november 2019 bragte Børsen artiklen ” Politianmeldt webshop sat til salg for 16 mio. - ejere står bag mulig abonnementsfælde i Storbritannien ” på hjemmesiden borsen.dk og i den trykte udgave af Børsen på side 6-7.
Til artiklen var bragt et billede af en bygning, hvortil følgende billedtekst stod anført: ”[Klager 1] og [Klager 2] driver deres forretninger fra dette lager i [Bynavn].
”
Underrubrikken til artiklen lyder således
”[webshop D], der udgør en central del af [Egn]-baseret webshopkarrusel, er sat til salg for 16 mio. kr. Det sker, mens myndigheder i flere lande har kikkerten rettet mod den politianmeldte webshop”
Artiklen fortsætter således
””International webshop inden for holdningstøj med stort overskud på 6,4 mio. kr.”
Sådan lyder overskriften på en annonce på Saxis.dk, en portal for køb og salg af bl.a. webshops.
Bag teksten står [Klager 1] og [Klager 2], der nu forsøger at sælge forretningen [webshop D] for 16 mio. kr., hvorfra de i mere end to år har solgt påstået holdningskorrigerende tøj.
De skriver, at [webshop D] er markedsledende med 30 domæner og salg i ni lande, og at man over de første to regnskabsår har omsat for i alt 110 mio. kr. med et resultat før skat på 13,8 mio. kr.
[…]
Central del af netværk
Som Børsen over den seneste uge har kortlagt, står de to forretningspartnere centralt i et netværk af bekendte fra [Egn], der åbner og lukker webshops på stribe med et spor af vrede kunder fra hele Europa efter sig.
Kunder, som mener at være blevet snydt af ulovlig markedsføring og værdiløse varer.
Efter at have set eksempler på netværkets aktiviteter vurderede flere jurister i sidste uge, at der kan være tale om bedrageri efter straffeloven.
Samtidig har politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) samlet 50 anmeldelser på tværs af netværket og sendt dem til efterforskning som én samlet sagspakke hos Østjyllands Politi.
Om [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger indgår i LCIK´s sagspakke, vides endnu ikke.
Sikkert er det dog, at Østjyllands Politi med egne ord er ret langt i efterforskningen af Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af [Selskab B] og mener, at markedsføringsloven er brudt.
Samtidig skal [webshop D] til februar mødes med konkurrenten [Selskab M] i retten for anden gang.
Mens [webshop D]s tøj ikke har nogen dokumenteret effekt, sælger [Selskab M] reelt, medicinsk godkendt, holdningskorrigerende tøj.
[webshop D] er tidligere dømt for at have brugt [Selskab M]s varemærke og er nu stævnet igen med påstand om bl.a. at snylte på og kopiere [Selskab M]s forretning samt vildledning af forbrugerne.
Afviser at de flygter
[Klager 2] afviser på det kraftigste, at salgsplanerne hænger sammen med et voksende pres fra myndigheder og konkurrenter.
”Jeg kan godt forstå, at man kan koble det til, at vi skulle være ved at flygte, men vi
kommer ikke uden om at skulle fortælle en potentiel køber de her ting alligevel.
Og
med én Google-søgning ville man hurtigt kunne finde ud af det, hvilket måske også
er derfor, vi ikke har skrevet særlig meget om lige det i annoncen,” siger [Klager 2].
Også i Storbritannien har myndighederne haft [webshop D] i kikkerten.
I London bekræfter det nationale britiske center for it-kriminalitet Action Fraud, at de i marts
har indsamlet en informationsrapport på [Selskab B], der siden er blevet
sendt videre til National Fraud Intelligence Bureau.
Her mener kunder at være gået i en såkaldt abonnementsfælde, hvor de uden
tilstrækkelig oplysning er blevet tilmeldt et abonnement ved køb af en trøje til 9
pund.
14 dage efter det første køb har kunderne fået hævet 70 pund yderligere og fået tilsendt flere produkter.
[…]
”Vi nåede at få nogle kunder igennem det og nåede frem til der, hvor vi så trak nogle
flere penge for at sende flere genstande, og der måtte vi med det samme bare lægge os fladt ned i forhold til, at vi blev kimet ned, og folk åbenbart slet ikke havde fået med, at det her var et medlemskab,” siger [Klager 2] og påpeger, at det har fremgået, at der var tale om et abonnement.
[…]
Lukket side efter publicering
Efter Børsens publicering af denne artikel, har [Klager 1] og [Klager 2] lukket ned for siden med endelsen ”/clean” i domænenavnet, hvor det kun stod skrevet med meget småt i bunden, at man var på vej ind i et abonnement.
[…]”
Afslutningsvis i artiklen ses Børsens figur over den omtalte kreds af personers selskaber og hjemmesider.
Forløb efter omtalen
[Klager 1] og [Klager 2] anmodede ved mail af 15. november 2019 Børsen om at bringe et genmæle i forhold til flere udsagn i Børsens omtale.
De har i deres mail først oplistet de forhold, de ønsker genmæle i forhold til.
Dernæst følger deres genmæletekst.
Til artiklen ”Politiet efterforsker [Egn] webshopkarrusel for svindel: ”Vi kan selvfølgelig genkende navne”” bragt den 31. oktober 2019 har [Klager 1] og [Klager 2] anmodet om at få bragt nedenstående genmæle til følgende oplysninger i artiklen
”17.
”Efter at være blevet forelagt en række eksempler på netværkets webshops og markedsføring, sagde adm.
direktør for […] (FDIH), [Person 1] tirsdag, at webshopkarrusellen er ødelæggende for e-handlen i hele Danmark.
”
18.
”Her er nogle som driver, hvad der ligner et rent bondefangeri og svindelforetagende…”
Genmæle: ”[Klager 1] og [Klager 2] bliver i en artikel af 31. oktober 2019 omtalt som nogle, der ”driver, hvad der ligner et rent bondefangeri- og svindelforetagende.
” Ingen af de nævnte personer er på noget tidspunkt blevet afhørt, sigtet, tiltalt eller dømt for straffelovsovertrædelser om bondefangeri og svindel.
Hverken Børsen eller Børsens kilde, [Person 1], har fremlagt dokumentation eller har belæg for hans betragtninger om, at dette skulle være tilfældet.
””
I forhold til artiklen ”Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen” bragt den 3. november 2019 har [Klager 1] og [Klager 2] fremhævet 12 sætninger, som de ønsker genmæle for
”1.
” Gruppen står foran en Audi R8 Spyder, [Klager 1]s Mercedes Benz AMg GT S…”
2.
”En række stærkt kritiserede webshops med et spor af vrede kunder i hælene – i nogle tilfælde fra hele Europa – som mener at været blevet snydt og bedraget af alt fra ulovlig markedsføring til værdiløse og defekte kopivarer.
”
Genmæle ”Børsen har intetsteds i en artikel af 3. november 2019 dokumenteret en påstand om, at [Klager 1] og [Klager 2] eller de nævnte personers virksomheder sælger ”værdiløse og defekte kopivarer”.
Virksomhederne sælger ikke værdiløse og defekte kopivarer.
”
3.
” Udadtil ligner det selvstændige forretninger…”
Genmæle: ” Børsen har i en artikel af 3. november 2019 fremsat en påstand om [Klager 1] og [Klager 2] ikke driver selvstændige forretninger.
[Klager 1] og [Klager 2] driver selvstændige virksomheder, og Børsen har ikke på noget tidspunkt fremlagt dokumentation for, at andet skulle være tilfældet.
”
4.
”[Klager 1] og [Klager 2], der står bag alt fra påståede holdningskorrigerende T-shirts til…”
Genmæle: ”Børsen anfører i en artikel af 3. november 2019, at T-shirts webshoppen drevet af [Selskab A] ikke lever op til varedeklarationen.
Børsen har på intet tidspunkt fremlagt dokumentation for, at [Klager 1] og [Klager 2]s T-shirts ikke lever op til det, som webshoppens kunder er stillet i udsigt.
”
5.
” Mens champagnedråberne skudt afsted fra [Klager 1] og [Klager 2] regnede ned over jetsettet samlet i det nordligste af Danmark, flød der på tværs af de kortlagte personer, selskaber og hjemmesider anmeldelser ind hos… (LCIK)”
Genmæle: ”I Børsens artikel af 3. november 2019 fremgår det, at der på ”tværs af kortlagte personer, selskaber og hjemmesider” er sket anmeldelser om kriminelle forhold til Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK).
[Klager 1] og [Klager 2] og deres virksomheder er angivet som del af denne ”kortlægning”, men Børsen har intetsteds i artiklen fremlagt dokumentation for, at [Klager 1] og [Klager 2]s eller deres selskaber har været genstand for anmeldelser ift.
det omtalte sagskompleks på de 50 anmeldelser om kriminelle forhold, som Børsen nævner.
Dette er heller ikke tilfældet.
”
6.
”Hvad fuck foregår der, hvad foregår der,” udbryder [Klager 2] og slår ud med armene på en optagelse med skriften ”Champagne madness”…”
7.
”Hold nu sunshine [strandklub] fik en over nakken,” konstaterer [Klager 1]…
8.
”Sådan kan eksemplerne fortsættes.
Northside, private middage, Restaurant Anker, Norsminde Kro, Mash og Kähler Spisesalon.
”
9.
” [ … ] i starten af oktober i år var han på restauranten MASH med bl.a. [Klager 1] bag [webshop D] og spise Rossini Caviar”
Genmæle: ”I Børsens artikel af 3. november 2019 sammenkædes [Klager 1] og [Klager 2] og deres virksomheder med sagskomplekset vedr.
de 50 politianmeldelser, som Børsen omtaler.
Det er korrekt, at de to nævnte personer kender de navngivne personer, som ifølge Børsen er politianmeldt, men hverken [Klager 1], [Klager 2] eller deres virksomheder er omfattet af sagskomplekset.
Det er heller ikke ulovligt at drikke champagne eller spise kaviar hverken på danske eller udenlandske restauranter.
Børsen blander private bekendtskaber sammen med andres eventuelle sager hos politiet.
”
10.
”Ham og [Klager 1]… De var begge involveret i et selskab, der efter syv navneskift og tre binavne på under to år gik konkurs i februar 2017 under navnet [Selskab P].
”
Genmæle: ”Børsen antyder i en artikel af 3. november 2019, at [Klager 1] og [Klager 2] har handlet i strid med konkursloven.
Ingen af de nævnte personer er på noget tidspunkt blevet mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for noget sådant.
”
11.
”Leverandøren af fup-urene til [Person 3]s…”
12.
”Inden fup-urene kom på banen…”
Genmæle: ”Børsen omtaler i en artikel af 3. november 2019 nogle af produkterne fra [Person 3]s forretninger som ”fup-ure” og sammenkæder denne virksomhed med [Klager 1] og [Klager 2].
[Klager 1] og [Klager 2]s forretninger er selvstændige virksomheder, og ingen af disse webshops sælger ure.
Endvidere har Børsen hverken dokumentation eller belæg for at sammenkæde de nævnte personers forretninger med fupforretninger.
””
I forhold til artiklen ” Politianmeldt webshop sat til salg for 16 mio. - ejere står bag mulig abonnementsfælde i Storbritannien ” bragt den 5. november 2019 har [Klager 1] og [Klager 2] anmodet om nedstående genmæle i forhold til følgende oplysninger i artiklen
”13.
”Politianmeldt Webshop sat til salg for 16 mio.” (overskriften)
14.
”Det sker, mens myndigheder i flere lande har kikkerten rettet mod den politianmeldte webshop.
”
15.
”Efter at have set eksempler på netværkets aktiviteter vurderede flere jurister i sidste uge, at der kan være tale om bedrageri efter straffeloven.
”
16.
”Om [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger indgår i LCIK’s sagspakke vides ikke.
”
Genmæle: ”Hverken [Klager 1] og [Klager 2] eller deres virksomheder indgår i det omtalte sagskompleks, som omtales i en artikel i Børsen den 5. november.
Børsen kunne med blot én opringning til LCIK få bekræftet, at hverken de to ejere eller deres selskaber er afhørt, sigtet, tiltalt eller dømt som følge af efterforskningen af de 50 politianmeldelser, som Børsen har kendskab til.
””
Børsen bragte den 17. november 2020 artiklen ” Efter afdækning: [Egn] webshopejere fortsætter med falske anmeldelser, stjålne videoer og høje førpriser ” på hjemmesiden borsen.dk.
Den 19. november 2019 afviste Børsen [Klager 1] og [Klager 2]s anmodning om genmæle.
Pressenævnet har modtaget [Klager 1] og [Klager 2]s klage over Børsens afvisning den 23. november 2019.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
God presseskik
Politianmeldelser og korrekt information
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Børsen gentagne gange nævner dem og deres selskaber [Selskab A] og [Selskab B] i tæt sammenhæng med Børsens omtale af et større sagskompleks på 50 sager hos Østjyllands Politi.
Ifølge [Klager 1] og [Klager 2] gruppeanklager Børsen en række [Egn] forretningsfolk, herunder dem selv, så læserne får indtryk af, at de forskellige virksomheder har medansvar for hinandens handlinger.
Børsens sammenkædning mellem [Klager 1] og [Klager 2] samt de 50 sager hos Østjyllands Politi er, ifølge [Klager 1] og [Klager 2], misvisende, krænkende og skadelig både økonomisk og for deres renommé.
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at hverken deres virksomheder, deres webshops eller dem selv som personer indgår blandt de 50 anmeldelser i det omtalte sagskompleks hos Østjyllands Politi.
De betragter derfor omtalen som tendentiøs, hensynsløs, fornedrende og uetisk.
De har videre anført, at Børsen ikke har dokumenteret, at de skulle have en relation til de 50 nævnte anmeldelser, og at Børsen tværtimod erkender, at det hverken på tidspunktet for offentliggørelsen eller under sagens behandling i Pressenævnet er kendt i offentligheden, hvilke hjemmesider, selskaber og personer, som indgår i det nævnte sagskompleks hos Østjyllands Politi.
De har i den anledning understreget, at de efterfølgende flere gange har henvendt sig til Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) og forespurgt, om der skulle være nogle anmeldelser mod dem.
Det har politiet hver gang undersøgt og afvist, senest den 4. februar 2020.
Kildekritik
[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til, at Børsen kun har citeret én kilde i forhold til anklagen om ” bondefangeri og svindelforetagende ”, og de vurderer, at Børsen ikke har haft andre kilder end adm.
direktør [Person 1].
De mener, at kildekritik havde været på sin plads.
-Forelæggelse og angreb og svar
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Børsen ikke har efterlevet de presseetiske reglers punkt A3.
og A.
4, hvorefter der skal ske behørig forelæggelse, ligesom angreb og svar skal bringes i sammenhæng.
De finder, at deres svar på Børsens spørgsmål er blevet redigeret i et sådan omfang, at svarene fremstår som et alibi for Børsens angreb mod dem.
[Klager 1] og [Klager 2] har i den anledning anført, at de har bekræftet deres private relationer til de øvrige personer i Børsens såkaldte ”webkarrusel”.
De har dog understreget, at de på ingen måde er en del af et erhvervsmæssigt netværk med de omtalte øvrige personer, som Børsen giver udtryk for.
Genmæle
[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Børsen ikke har fremlagt konkret dokumentation for sine alvorlige, krænkende og skadelige angreb mod dem, hvorfor de ønsker genmæle for flere udsagn efter medieansvarslovens §§ 36-40 og de presseetiske regler om genmæle.
-Artiklen bragt den 31. oktober 2019
I forhold til artiklen ”Politiet efterforsker [Egn] webshopkarrusel for svindel: ”Vi kan selvfølgelig genkende navne”” ønsker [Klager 1] og [Klager 2] genmæle til følgende udsagn
-Artiklen bragt den 3. november 2019
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til følgende udsagn i artiklen ”Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen”
[Klager 1] og [Klager 2] har til støtte for deres anmodning om genmæle henvist til, at deres virksomheder har tusindvis af positive forbrugeranmeldelser på trustpilot, hvis man ellers finder trustpilot troværdig.
De har henvist til et linket https://dk.trustpilot.com/review/[webshop D] .
Via linket ses anmeldelser om hjemmesiden [webshop D].
Det fremgår, at 7 procent har givet gode anmeldelser, 7 procent har givet middel anmeldelser, 7 procent har givet under middel og 80 procent har givet dårlige anmeldelser af hjemmesiden [webshop D].
-Artiklen bragt den 5. november 2019
I forhold til artiklen ” Politianmeldt webshop sat til salg for 16 mio. - ejere står bag mulig abonnementsfælde i Storbritannien ” ønsker [Klager 1] og [Klager 2] genmæle i forhold til følgende udsagn
2.2 Børsens synspunkter
God presseskik
Politianmeldelser og korrekt information
Børsen har indledningsvist fastslået, at det ikke på tidspunktet for offentliggørelsen af de påklagede artikler var offentligt præcis, hvilke hjemmesider, selskaber og personer, som
indgik i det omtalte sagskompleks på cirka 50 sager hos Østjyllands Politi.
Børsen er ikke i besiddelse af oplysninger, som hverken positivt eller negativt afgør, om [Klager 1] og [Klager 2]s virksomheder er en del af den omtalte sagspakke.
Børsen har anført, at Børsen blev oplyst om den omtalte sagspakke efter en konkret henvendelse til Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) på de af Børsens nævnte personer, selskaber og hjemmesider.
Politiet vurderer, ifølge Børsen, at samtlige af de 50 sager i den beskrevne sagspakke vedrører personer, selskaber eller hjemmesider i det af Børsen beskrevne netværk af webshopejere.
Børsen har anført, at nedenstående punkter har været centrale i forhold til afvejningen af at nævne [Klager 1] og [Klager 2]s navne og virksomheder i forbindelse med de 50 sager
”Jeg kan sagtens forstå – og med god grund – at man har forbundet de forskellige forretninger med hinanden, bl.a. fordi vi kender hinanden.
Det har på mange måder været den samme forretningsstrategi, som folk har taget i brug.
Og produktsiden og hjemmesiderne minder måske lidt om hinanden.
Man er måske inspireret af hinanden, men vi driver ikke forretning sammen, og der er ikke noget økonomisk imellem os.
””
Børsen har anerkendt, at medier bør udvise tilbageholdenhed i forhold til at sammenkæde virksomheder eller personer med politianmeldelser, efterforskning eller lignende, men mener at ovenstående punkter berettiger, at det gøres i denne sag.
Samtidig har Børsen fastslået, at Børsen intet steds skriver, at [Klager 1] og [Klager 2]s virksomheder er en del af de 50 anmeldelser.
Børsen har henvist til, at det helt eksplicit gøres opmærksom på, at det ikke er klart præcis hvilke hjemmesider, selskaber og personer, der indgår i sagskomplekset.
Børsen har som eksempel henvist til artiklen af 31. oktober 2019, 3. spalte.
Kildekritik
Børsen har afvist, at Børsen ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik ved at lade adm.
direktør for Foreningen for Dansk Internethandel, [Person 1], udtale sig som anført i artiklen.
[Person 1] udtaler sig på baggrund af sin faglige erfaring med internethandlende, og det fremgår klart af artiklen, at der alene er tale om en vurdering fra hans side jfr.
formuleringen: ” hvad
der ligner ”.
Dertil har Børsen anført, at det også er forklaret, at han baserer sin vurdering på en række eksempler på netværkets webshops og markedsføring, som han er blevet forelagt.
Børsen afviser desuden, at [Person 1] skulle være den eneste kilde, der vurderer, at der kan være tale om ” et rent bondefangeri og svindelforetagende ”.
I samme artikel er centerchef i LCIK [Person 2] citeret for, at sagspakken både indeholder mulige brud på markedsføringsloven og straffeloven.
Endvidere vurderer seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk [Person 11], jurist i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) [Person 12] samt forbrugerombudsmand [Person 13] i den efterfølgende artikel ” Jurister: Webshopkarussel ligner bedrageri ”, at der kan være tale om svindel.
Forelæggelse og angreb og svar
Børsen har understeget, at [Klager 1] og [Klager 2] forud for Børsens artikler har haft mulighed for at kommentere de frembragte oplysninger, og at svarene er medtaget i relevant og omfattende grad.
Børsen har i den forbindelse henvist til, at det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet og fastholder, at klagers kommentarer til påstandene løbende er medtaget i dækningen i fornødent omfang.
Genmæle
-Artiklen bragt den 31. oktober 2019
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om genmæle til følgende udsagn i artiklen ”Politiet efterforsker [Egn] webshopkarrusel for svindel: ”Vi kan selvfølgelig genkende navne””
Børsen har anført, at udtalelserne fra FDIH’s adm.
direktør [Person 1] først og fremmest står for hans egen regning.
Børsen har i den anledning anført, at Børsen som medie har en klar forpligtelse til at efterprøve, at grove anklager ikke er umiddelbart grundløse.
Den meget omfattende research, som ligger til grund for hele artikelserien, samt udtalelser fra andre kilder, som deltager i Børsens artikler, giver Børsen en klar basis for at vurdere, at anklagerne ikke kan afvises som umiddelbart grundløse.
I den nævnte artikel skriver Børsen også eksplicit, at ” Ingen af de nævnte er sigtet eller tiltalt af politiet ”.
-Artiklen bragt den 3. november 2019
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om genmæle til følgende udsagn i artiklen ”Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen”
Børsen har anført, at Børsen ikke opfatter det som problematisk at skrive en faktuel oplysning om, hvad et konkret billede faktisk viser, og som i øvrigt underbygger gruppens relationer og livsstil.
Børsen har anført, at Børsen gengiver kundernes holdning i udsagnet og har anført, at der findes en lang række eksempler på f.eks. platformen Trustpilot, hvor kunder beskriver, at produkter købt hos [Klager 1] og [Klager 2] webshop er defekte eller helt uden virkning.
Børsen har som eksempler vedlagt 11 konkrete anmeldelser af henholdsvis [webshop D], [webshop M], [webshop A] og [webshop N] på Trustpilot, hvoraf følgende overskrifter og udtalelser bandt andet fremgår
”elendig kundeservice, fup og svindel”, ”Scam”, ”Bestil ikke herfra!
”, ”Det virker ikke”, ”En dårlig kvalitet ses tydeligt […]”, ”Minder om svindel”, ”[…] at kvaliteten ikke var lige så god som dem fra [Selskab M].
”, ”Advarsel: Bliv væk fra det firma”, ”DO NOT buy from them it’s a scam fraud”.
Det fremgår derudover af anmeldelserne, at kunderne har haft et stort besvær ved at komme igennem til firmaet og få returneret deres varer.
Børsen har derudover anført, at [Klager 2] i artiklerne bragt den 1. november 2019 har erkendt brud på markedsføringsloven.
Børsen har anført, at Børsens kortlægning viser, at hvad der udadtil ligner selvstændige
forretninger uden nogen forbindelse til hinanden med et spindelvæv af udenlandske
undersider, hænger langt tættere sammen end hidtil antaget og beskrevet.
Børsen har videre anført, at Børsens kortlægning og række af artikler viser en regulær ”webshopkarrusel,” der hænger tæt sammen på kryds og tværs af både professionelle og private relationer mellem de beskrevne personer, ligesom [Klager 1] og [Klager 2] selv anerkender tætte relationer til andre personer i det beskrevne netværk.
Børsen har anført, at [Klager 1] og [Klager 2] sælger deres [webshop D]-tøj med et postulat om, at tøjet er holdningskorrigerende.
Børsen har i den anledning anført, at trøjerne ikke er registrerede eller godkendt til et sådant eller andre formål, hvilket [Klager 1] og [Klager 2] selv bekræfter i Børsens artikler.
Børsen har dertil anført, at der er tale om såkaldte shapewear T-shirts fra Kina, som på ingen dokumenteret måde forbedrer brugerens holdning.
Børsen har derudover omfattende dokumentation for markedsføringsmateriale, hvor [Klager 1] og [Klager 2] har markedsført trøjerne som udviklet i samarbejde med rygeksperter og påstået, at trøjerne både er holdningskorrigerende, helbredende for rygproblemer og kan kurere spændingshovedpine.
Børsen mener på denne baggrund, at det er retvisende at kalde beklædningen for ” påstået holdningskorrigerende ”, da [Klager 1] og [Klager 2] netop påstår at sælge holdningskorrigerende tøj.
Børsen har afvist, at formuleringen skulle være problematisk og har henvist til, at Børsen har set en videooptagelse af [Klager 1] og [Klager 2], der skyder champagnen afsted, samt at de er en del af Børsens kortlægning af det omtalte netværk af webshopejere.
I forhold til udsagn 6-9 har Børsen henvist til Børsens bemærkninger under punktet ” God presseskik ” og underpunktet ” Politianmeldelser og korrekt information ”
Børsen har anført, at oplysningerne i udsagnet er faktuelt korrekte, og at Børsen hverken skriver eller antyder, at [Klager 1] eller [Klager 2] skulle have handlet i strid med konkursloven.
Børsen har afvist at skulle have skrevet, at [Klager 1] og [Klager 2] skulle have været involveret i de beskrevne fup-ure.
Børsen har i den anledning anført, at det var en række andre personer, som var involveret heri.
-Artiklen bragt den 5. november 2019
Børsen har anført følgende i forhold til udsagnene i artiklen ” Politianmeldt webshop sat til salg for 16 mio. - ejere står bag mulig abonnementsfælde i Storbritannien ”
Børsen har anført, at overskriften er korrekt og har henvist til, at det er Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af [Klager 1] og [Klager 2]s [Selskab B], der er selskabet bag salget af [webshop D] t-shirts, som overskriften henviser til.
Børsen har i den forbindelse fremhævet, at der i artiklen specifikt står: ” Om [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger indgår i LCIK’s sagspakke, vides endnu ikke ”.
Børsen har anført, at formuleringen er faktuel korrekt og har henvist til, at der i Børsens dækning er der redegjort for, hvordan både Østjyllands Politi er langt med en konkret efterforskning på baggrund af en anmeldelse fra Forbrugerombudsmanden, samtidig med, at Action Fraud i Storbritannien bekræfter, at de har indsamlet en informationsrapport på forretningen og sendt videre til National Fraud Intelligence Bureau.
Børsen har anført, at juristerne ikke udtaler sig på baggrund af de 50 sager i den omtalte sagspakke hos Østjyllands Politi, men at de udtaler sig efter at være blevet forelagt en lang række eksempler på netværkets mange webshops – herunder [Klager 1] og [Klager 2]s – af Børsen.
Børsen har i den anledning henvist til artiklen ” Jurister om webshopkarrusel: ”Det ligner simpelthen organiseret svindel ” bragt den 1. november 2020.
Børsen har i den forbindelse anført, at argumenteret fra juristerne går på, at der ved bedrageri skal være et formuetab, hvilket de mener, der kan være tale om, hvis en vare er markedsført som værende af en markant højere værdi, end det er tilfældet.
Endvidere har Børsen henvist til en mulig såkaldt ”abonnementsfælde” i Storbritannien, hvor [Klager 1] og [Klager 2] har fået folks kreditkortoplysninger gennem et køb, for så at hæve penge i et abonnement, uden folk lader til at have været klar over, at de tilmeldte sig et sådant.
Børsen har anført, at lignende sager herhjemme tidligere har anmeldt til politiet som værende bedrageri, som forbrugerombudsmand [Person 13] henviser til i Børsens dækning af netværket af webshopejere.
Børsen har henvist til Børsens bemærkninger under punktet ” God presseskik ” og underpunktet ” Politianmeldelser og korrekt information ”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.
Klageberettigelse
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det for hold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke til- strækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Klagen er indgivet af [Klager 1] og [Klager 2], der klager på egne vegne og på vegne af deres selskaber, der er nævnt i Børsens omtale.
De har derfor retlig interesse i, at sagen behandles.
Klagen ses ikke indgivet på vegne af andre af de i omtalen nævnte personer.
Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager 1] og [Klager 2] og deres selskaber.
God presseskik
Politianmeldelser og korrekt information
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Børsen uden dokumentation gentagne gange nævner dem og deres selskaber [Selskab A] og [Selskab B] i tæt sammenhæng med Børsens omtale af et større sagskompleks på 50 anmeldelser hos Østjyllands Politi.
De har også klaget over, at Børsen anklager dem og en række andre [Egn] forretningsfolk på en måde, så læseren får indtryk af, at de er medansvarlige for hinandens handlinger.
[Klager 1] og [Klager 2] har afvist at være en del af det omtalte sagskompleks og finder Børsens omtale for misvisende og skadelig.
Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Det følger endvidere af de vejledende regler om god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.
Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.
Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget jf. punkt A.
1 og C.
7.
På baggrund af sagens oplysninger, lægger Pressenævnet til grund, at det på tidspunktet for Børsens omtale i oktober og november 2019 var korrekt, at Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) havde samlet et sagskompleks på 50 politianmeldelser og sendt det til efterforskning hos Østjyllands Politi.
Børsen har anført, at Børsen på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse ikke var bekendt med, om [Klager 1] og [Klager 2] og deres selskaber og hjemmesider var blandt det omtalte sagskompleks på 50 politianmeldelser.
Af Børsens omtale fremgår blandt andet følgende i artiklen ” Forbrugervagthund undersøger klager på tværs af netværk” bragt den 31. oktober 2019
”[…]
Tidligere i år valgte Forbrugerombudsmanden at politianmelde [Klager 1] og [Klager 2]s [Selskab B] på baggrund af 19 klager.
Den sag ligger nu – ikke at forveksle med de 50 anmeldelser, som LCIK har samlet – hos Østjyllands Politi.
[…]
”Jeg kan bekræfte, at vi har en anmeldelse af [Selskab B], som vi er ret langt med, og hvor vi mener, at der er en overtrædelse af markedsføringsloven.
Det er egentlig det, jeg kan sige om den sag,” siger politiets efterforskningsleder.
[…]
[Klager 2] og forretningspartneren [Klager 1] anerkender, at de i denne sag har brudt markedsføringslovens ved i sommeren 2018 at have haft et nedtællingsur øverst på [webshop D] med en rabat, som startede forfra, hver gang tiden løb ud.
På baggrund heraf, og da oplysningen heller ikke er bestridt af [Klager 1] og [Klager 2], lægger Pressenævnet også til grund, at [Klager 1] og [Klager 2]s selskab [Selskab B] blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden forud for Børsens omtale i oktober og november 2019.
Af Børsens omtale fremgår yderligere i artiklen ” Politiet efterforsker [Egn] webshopkarrusel for svindel: Vi kan selvfølgelig genkende navne ” bragt den 31. oktober 2019
”Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) har samlet 50 anmeldelser på tværs af et netværk af webshop-ejere og sendt dem til efterforskning som én samlet sagspakke hos Østjyllands Politi.
Det fortæller centerchef i LCIK [Person 2] i forbindelse med, at Børsen tirsdag kunne kortlægge, hvordan de samme otte bekendte står bag en regulær webshop-karrusel.
Her åbner og lukker de webshops på stribe med et spor af vrede kunder i kølvandet.
[…]
[Person 2] fra LCIK vil ikke uddybe, præcis hvilke hjemmesider, selskaber og personer fra det af Børsen kortlagte netværk, der indgår i sagskomplekset på 50 sager.
Hun henviser til, at det er Østjyllands Politi, som skal afdække det reelle ansvar.
[…]
Hos selskabet bag [webshop D] ringer [Klager 2] sent onsdag og fortæller, at han netop har været forbi Østjyllands Politi, hvor han har fået at vide, at der ikke ligger sager knyttet til hans person.
Østjyllands Politi oplyser efterfølgende til Børsen, at det ikke nødvendigvis betyder, at han og [Klager 1]s selskaber og hjemmesider ikke er en del af sagspakken fra LCIK, da den først er på vej gennem systemet.
Skulle der ligge nogen politianmeldelser mod hans forretninger i LCIK-pakken, tror [Klager 2], at der kan være tale om helt naturlige fejl.
[…]”
Afslutningsvist i artiklen af 31. oktober 2019 har Børsen indsat en figur over Børsens kortlagte ”netværk” og deres selskaber og hjemmesider.
[Klager 1] og [Klager 2] er nævnt som en del af ”[Egn]-netværket ”.
Figuren indledes med teksten
”Her er [Egn]-netværkets mange webshops
I omtrent et halvt år har Børsen kortlagt, hvordan et netværk af venner fra [Egn]-området åbner og lukker webshops på stribe med en skare af rasende kunder i kølvandet, som mener at være blevet snydt og bedraget.
Der kan være tale om flere end de listede, ligesom der findes adskillige fra tidligere år, som ikke er taget med, da Børsen ikke selv har besøgt dem, mens de var aktive.
”
Af artiklen ”Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen” bragt den 3. november 2019 fremgår det blandt andet
”[…]
”Et netværk af bekendte fra [Egn]-området åbner og lukker webshops på stribe.
Selvom det udadtil ligner selvstændige forretninger, kan der både privat og forretningsmæssigt trækkes linjer på kryds og tværs mellem dem.
[…]
Børsens kortlægning viser dog en regulær webshopkarrusel, der hænger langt tættere sammen, end hidtil antaget.
Centralt i kortlægningen står otte personer.
[…]
De bestrider ikke, at de kender hinanden på kryds og tværs.
Nogle er naturligvis tættere end andre.
Samstemmigt fortæller de, at de ingen forretning laver med hinanden udover med deres direkte forretningspartnere.
”
[…]”
I artiklen beskrives sociale begivenheder i Skagen, Mallorca og på forskellige restauranter, hvor det omtalte ”netværk”, herunder klagerne, har deltaget sammen.
Børsen har undervejs henvist til, at oplysningerne er hentet fra det sociale medie Instagram.
Dernæst beskriver Børsen tidligere forretningsforbindelser på tværs af det omtalte ”netværk”, hvor klagerne også nævnes.
Til sidst i artiklen henviser Børsen til, at der på tværs af ”netværkets” mange webshops på hjemmesiden trustpilot.dk ses mange utilfredse kunder, der bruger vendinger såsom ”svindelfirma,” ”scam”, ”de har trukket mine penge, men jeg har ikke fået min vare”, ”de hverken ringer eller skriver tilbage”, ”man kan ikke komme igennem til dem”, ”den værste service jeg nogensinde har oplevet” og ”nu vil jeg anmelde dem” .
Af artiklen ” Politianmeldt webshop sat til salg for 16 mio. - ejere står bag mulig abonnementsfælde i Storbritannien ” bragt den 5. november 2019 fremgik blandt andet følgende
”[…]
Central del af netværk
Som Børsen over den seneste uge har kortlagt, står de to forretningspartnere centralt i et netværk af bekendte fra [Egn], der åbner og lukker webshops på stribe med et spor af vrede kunder fra hele Europa efter sig.
Kunder, som mener at være blevet snydt af ulovlig markedsføring og værdiløse varer.
Efter at have set eksempler på netværkets aktiviteter vurderede flere jurister i sidste uge, at der kan være tale om bedrageri efter straffeloven.
Samtidig har politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) samlet 50 anmeldelser på tværs af netværket og sendt dem til efterforskning som én samlet sagspakke hos Østjyllands Politi.
Om [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger indgår i LCIK´s sagspakke, vides endnu ikke.
[…]”
Pressenævnet finder, at det er af væsentlig offentlig interesse, hvis et firma eller en person er blevet politianmeldt for at have snydt forbrugere i forbindelse med internethandel.
Nævnet finder konkret, at et sagskompleks med 50 politianmeldelser vedrørende internethandel, som beskrevet i Børsens omtale, uden tvivl er af væsentlig offentlig interesse af hensyn til de mange forbrugere, der gør brug af internethandel.
På baggrund af oplysningerne i Børsens omtale, herunder ovennævnte citater fra omtalen, finder Pressenævnet, at det på baggrund af Børsens research og oplysninger fremstår som Børsens vurdering, at [Klager 1] og [Klager 2] og deres selskaber og hjemmesider kan være blandt de omtalte 50 politianmeldelser.
Nævnet finder i den forbindelse, at Børsen på tilstrækkelig vis har gjort det klart i omtalen, at hverken politiet eller Børsen er bekendt med, om klagerne er blandt det omtalte sagskompleks på 50 politianmeldelser indsamlet af LCIK.
På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at det omtalte ”netværk” bestående af 8 personer, herunder klagerne, kender hinanden privat.
Dette bestrides ikke af klagerne og understøttes af den eksponering, de gør brug af på de sociale medier, som Børsen henviser til i omtalen.
På baggrund heraf og på baggrund af Børsens observationer om, at personer fra ”netværket” åbner og lukker websshops på stribe efterfulgt af utilfredse kundeanmeldelser, finder nævnet ikke anledning til at kritisere, at Børsen har offentliggjort omtale af deres vurdering af, at der også kan være tale om erhvervsmæssig tilknytning og sparring blandt de omtalte 8 personer, som Børsen betegner som et ”netværk”.
Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på oplysningerne i omtalen om klagernes tidligere erhvervsmæssig tilknytning på tværs i det omtalte netværk.
Endvidere citeres [Klager 2] i artiklen ” [Egn]-netværk står bag webshopkarrusel ” bragt den 29. oktober 2019 for følgende
”Jeg kan sagtens forstå – og med god grund – at man har forbundet de forskellige forretninger med hinanden, bl.a. fordi vi kender hinanden.
Det har på mange måder været den samme forretningsstrategi, som folk har taget i brug.
Og produktsiden og hjemmesiderne minder måske lidt om hinanden.
Man er måske inspireret af hinanden, men vi driver ikke forretning sammen, og der er ikke noget økonomisk imellem os,” siger [Klager 2] fra [webshop A].
”
På baggrund af ovenstående, og da et af klagernes selskaber, [Selskab B], tidligere er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af Børsen for at nævne [Klager 1] og [Klager 2] og deres selskaber i tilknytning til omtalen af det omtalte sagskompleks på 50 politianmeldelser indsamlet af Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK).
Nævnet udtaler ikke kritik i forhold til klagepunktet.
Kildekritik
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Børsen kun har anvendt èn kilde i forhold til anklagen om ” bondefangeri og svindelfortagende ”.
De mener, at Børsen også burde have anvendt andre kilder end adm.
direktør for Foreningen for Dansk Internethandel, [Person 1].
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
2.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
I Børsens artikler ” [Egn]-netværk står bag webshopkarrusel ” og ” Politiet efterforsker [Egn] webshopkarrusel for svindel: Vi kan selvfølgelig genkende navne ” bragt henholdsvis den 29. og 31. oktober 2019 citeres adm.
direktør for Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) [Person 1] for følgende
“Det her er virkelig ødelæggende for e-handlen i hele Danmark.
Her har vi nogle, som driver, hvad der ligner et rent bondefangeri og svindelforetagende.
Det ødelægger fuldstændig tilliden til, at man kan handle på nettet.
Det er katastrofalt,”
Pressenævnet finder, at Børsen ikke har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret ved at have medtaget adm.
direktør for Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) som kilde i den konkrete sammenhæng, der netop vedrører internethandel.
Nævnet har lagt vægt på, at det tydeligt fremgår, at der er tale om direktørens vurdering på bagrund af en række eksempler på det omtalte ”netværks” webshops og markedsføring.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Børsen for at bringe udtalelsen i sammenhængen.
I den forbindelse bemærker nævnet, at Børsen herudover i den påklagede artikel af 31. oktober 2019 har anvendt centerchef i LCIK [Person 2] og efterforskningsleder i Østjyllands Politi [Person 8] som kilder.
Nævnet finder, at der ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik af Børsens kildekritik
Forelæggelse og angreb og svar
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over Børsens forelæggelse og redigering af deres svar til Børsen.
De har i den anledning anført, at de over for Børsen har bekræftet deres private relationer til de øvrige personer i Børsens såkaldte ”webkarrusel”, men har understreget, at de på ingen måde er en del af et erhvervsmæssigt netværk med de omtalte øvrige personer.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Dertil følger det, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.
3 og A.
4
Pressenævnet finder, at oplysningerne om [Klager 1] og [Klager 2] og deres selskaber som de er nævnt i Børsens omtale vedrørende den ” [Egn] netværkskarrusel ” kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne.
Oplysningerne skulle derfor forelæggelse inden offentliggørelse.
Børsen har anført, at der er sket behørig forelæggelse, og at [Klager 1] og [Klager 2]s svar er medtaget i relevant og omfattende grad.
Af artiklen ” [Egn]-netværk står bag webshopkarrusel ” bragt den 29. oktober 2019 fremgik blandt andet følgende citat
“Jeg kan sagtens forstå – og med god grund – at man har forbundet de forskellige forretninger med hinanden, bl.a. fordi vi kender hinanden.
Det har på mange måder været den samme forretningsstrategi, som folk har taget i brug.
Og produktsiden og hjemmesiderne minder måske lidt om hinanden.
Man er måske inspireret af hinanden, men vi driver ikke forretning sammen, og der er ikke noget økonomisk imellem os,” siger [Klager 2] fra [webshop A].
”
Af artiklen ” Jurister: Webshopkarrusel ligner bedrageri ” bragt den 1. november 2019 fremgik følgende delcitat fra [Klager 2]
“Det ser selvfølgelig dårligt ud, at vi er så mange, der kender hinanden privat, som har arbejdet i samme felt og lidt på samme måde.
Derfor kan det selvfølgelig godt ligne et stort organisatorisk komplot mod branchen.
”
Af artiklen ”Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen” bragt den 3. november 2019 fremgik følgende
”[Klager 1] og [Klager 2] fortæller, at de godt kan forstå, at det ser mærkeligt ud, da det selvsagt er deres firma som er ansvarlig for lønudbetalinger til ansatte.
Forklaringen på, at [Selskab K] står bag lønudbetalinger til deres ansatte lyder, at [Klager 1] og [Klager 2]s selskaber forudbetaler for ydelser hos [Person 10]s selskab.
Derfor har de nogle gange haft tilgodehavende hos [Selskab K], som er blevet nedbragt ved, at dette selskab har betalt løn til [Klager 1] og [Klager 2]s ansatte.
De oplyser til Børsen, at denne praksis ikke bliver brugt længere.
”
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Som sagen er forelagt for Pressenævnet, og på baggrund af ovenstående citater fra [Klager 1] og/eller [Klager 2], finder Pressenævnet, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Børsen i forhold til Børsens forelæggelse og redigering af de modtagne svar.
Pressenævnet finder, at der ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik af, at god presseskik er tilsidesat.
Genmæle
Artiklen bragt den 31. oktober 2019
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om at få bragt et genmæle for følgende forhold til artiklen ”Politiet efterforsker [Egn] webshopkarrusel for svindel: ”Vi kan selvfølgelig genkende navne”
Udsagn 17: ”Efter at være blevet forelagt en række eksempler på netværkets webshops og markedsføring, sagde adm.
direktør for […] (FDIH), [Person 1] tirsdag, at webshop-karrusellen er ødelæggende for e-handlen i hele Danmark.
”
Og
Udsagn 18: ”Her er nogle som driver, hvad der ligner et rent bondefangeri og svindelforetagende…” [Sætningen er også taget fra adm.
direktør [Person 1]s udtalelse til Børsen, Pressenævnet ]
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om at få følgende genmæle bragt
”[Klager 1] og [Klager 2] bliver i en artikel af 31. oktober 2019 omtalt som nogle, der ”driver, hvad der ligner et rent bondefangeri- og svindelforetagende.
” Ingen af de nævnte personer er på noget tidspunkt blevet afhørt, sigtet, tiltalt eller dømt for straffelovsovertrædelser om bondefangeri og svindel.
Hverken Børsen eller Børsens kilde, [Person 1], har fremlagt dokumentation eller har belæg for hans betragtninger om, at dette skulle være tilfældet.
”
Det følger af medieansvarsloven, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Et genmæle skal i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, jf. lovens § 36, stk. 1, og § 38, stk. 1.
Pressenævnet finder, at klagernes genmæleanmodning ikke vedrører oplysninger af faktisk karakter.
Udsagnene om, at ” webshop-karrusellen er ødelæggende for e-handlen i hele Danmark.
” og ” Her er nogle som driver, hvad der ligner et rent bondefangeri og svindelforetagende.
” må i den konkrete sammenhæng betragtes som kilden adm.
direktør for FDIH [Person 1]s vurdering.
Klagerne er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til udsagn 17 og 18 i deres genmæleanmodning.
Artiklen bragt den 3. november 2019
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til flere udsagn i artiklen ”Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen”.
Udsagn 1: ”Gruppen står foran en Audi R8 Spyder, [Klager 1]s Mercedes Benz AMg GT S…”
Og
Udsagn 2: ”En række stærkt kritiserede webshops med et spor af vrede kunder i hælene – i nogle tilfælde fra hele Europa – som mener at været blevet snydt og bedraget af alt fra ulovlig markedsføring til værdiløse og defekte kopivarer.
”
Til ovenstående udsagn har klagerne anmodet om at få følgende genmæle bragt
”Børsen har intetsteds i en artikel af 3. november 2019 dokumenteret en påstand om, at [Klager 1] og [Klager 2] eller de nævnte personers virksomheder sælger ”værdiløse og defekte kopivarer”.
Virksomhederne sælger ikke værdiløse og defekte kopivarer.
”
I forhold til udsagn 3 i klagernes genmæleanmodning: ” Udadtil ligner det selvstændige forretninger…” har klagerne anmodet om følgende genmæle
”Børsen har i en artikel af 3. november 2019 fremsat en påstand om [Klager 1] og [Klager 2] ikke driver selvstændige forretninger.
[Klager 1] og [Klager 2] driver selvstændige virksomheder, og Børsen har ikke på noget tidspunkt fremlagt dokumentation for, at andet skulle være tilfældet.
”
Dertil har klagerne i forhold til udsagn 4 i deres genmæleanmodning: ”[Klager 1] og [Klager 2], der står bag alt fra påståede holdningskorrigerende T-shirts til…” anmodet om at få bragt følgende genmæle
”Børsen anfører i en artikel af 3. november 2019, at T-shirts webshoppen drevet af [Selskab A] ikke lever op til varedeklarationen.
Børsen har på intet tidspunkt fremlagt dokumentation for, at [Klager 1] og [Klager 2]s T-shirts ikke lever op til det, som webshoppens kunder er stillet i udsigt.
”
Pressenævnet finder, at udsagn 1: ” Gruppen står foran en Audi R8 Spyder, [Klager 1]s Mercedes Benz AMg GT S… ” er en faktisk oplysning, der ikke er af en sådan karakter, at den er egnede til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor de ikke er berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til oplysningen.
I forhold til udsagnene 2-4 finder Pressenævnet, at klagernes genmæleanmodninger ikke vedrører oplysninger af faktisk karakter.
Udsagn 2 om, at vrede kunder føler sig snydt og bedraget ” af alt fra ulovlig markedsføring til værdiløse og defekte kopivarer ”, må i den konkrete sammenhæng betragtes som kundernes vurderinger og Børsens vurdering af kundernes udsagn.
Det samme gør sig gældende i forhold til udsagn 3 og 4, hvor det i den konkrete sammenhæng må betragtes som Børsens vurdering på baggrund af Børsens research om ”netværkets” forretningsførelse og oplysninger om de omtalte holdningskorrigerende T-shirts, solgt på klagernes hjemmeside.
Da der således er tale om vurderinger, er [Klager 1] og [Klager 2] ikke berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til udsagn 1-4 i deres genmæleanmodning.
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet at få bragt et genmæle til følgende udsagn
Udsagn 5: ”Mens champagnedråberne skudt afsted fra [Klager 1] og [Klager 2] regnede ned over jetsettet samlet i det nordligste af Danmark, flød der på tværs af de kortlagte personer, selskaber og hjemmesider anmeldelser ind hos […] (LCIK)”
Klagerne har anmodet om at få følgende genmæle bragt i forhold til udsagnet
”I Børsens artikel af 3. november 2019 fremgår det, at der på ”tværs af kortlagte personer, selskaber og hjemmesider” er sket anmeldelser om kriminelle forhold til Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK).
[Klager 1] og [Klager 2] og deres virksomheder er angivet som del af denne ”kortlægning”, men Børsen har intetsteds i artiklen fremlagt dokumentation for, at [Klager 1] og [Klager 2]s eller deres selskaber har været genstand for anmeldelser ift.
det omtalte sagskompleks på de 50 anmeldelser om kriminelle forhold, som Børsen nævner.
Dette er heller ikke tilfældet.
”
Det påklagede udsagn 5 er i artiklen efterfulgt med følgende afsnit
”[…]
Her har de samlet 50 anmeldelser til én samlet sagspakke, der er blevet sendt videre efterforskning hos Østjyllands Politi - bl.a. med mistanke om brud på straffeloven.
De 18 af sager relaterer sig til [Person 3] og [Person 4]s [webshop C]-forretning.
Præcis hvilke af de andre kortlagte hjemmesider, selskaber og personer resten knytter sig til, vil politiet endnu ikke sige.
Der kan derfor være personer i netværket, som ikke er en del af sagspakken.
[…]”
Pressenævnet finder, at de oplysningerne i udsagn 5 om, at [Klager 1] og [Klager 2] fester med champagne på et tidspunkt, hvor der indsamles politianmeldelser hos LCIK, må betragtes som faktiske oplysninger, der isoleret set ikke er forkerte.
Nævnet finder videre, at udsagn 5 i sammenhængen kan give indtryk af, at [Klager 1] og [Klager 2] som en del af det af Børsen kortlagte ”netværk”, kan være blandt de anmeldte personer i den omtalte sagspakke på 50 politianmeldelser, der er sendt til efterforskning hos Østjyllands Politi.
Da det også fremgår af artiklen, at politiet endnu ikke vil udtale sig om, præcis hvilke hjemmesider, selskaber og personer det konkret drejer sig om, og at der kan være personer i netværket, som ikke er en del af sagspakken, fremstår udsagn 5 i sammenhængen som Børsens vurdering.
[Klager 1] og [Klager 2] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til udsagn 5.
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet at få bragt et genmæle til følgende udsagn
Udsagn 6: ”Hvad fuck foregår der, hvad foregår der,” udbryder [Klager 2] og slår ud med armene på en optagelse med skriften ”Champagne madness” […]”
Udsagn 7: ””Hold nu sunshine [strandklub] fik en over nakken,” konstaterer [Klager 1] […]”
Udsagn 8: ”Sådan kan eksemplerne fortsættes.
Northside, private middage, Restaurant Anker, Norsminde Kro, Mash og Kähler Spisesalon.
”
Og
Udsagn 9: ”[…] i starten af oktober i år var han på restauranten MASH med bl.a. [Klager 1] bag [webshop D] og spise Rossini Caviar”
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om at få bragt følgende genmæle i forhold til udsagnene
”I Børsens artikel af 3. november 2019 sammenkædes [Klager 1] og [Klager 2] og deres virksomheder med sagskomplekset vedr.
de 50 politianmeldelser, som Børsen omtaler.
Det er korrekt, at de to nævnte personer kender de navngivne personer, som ifølge Børsen er politianmeldt, men hverken [Klager 1], [Klager 2] eller deres virksomheder er omfattet af sagskomplekset.
Det er heller ikke ulovligt at drikke champagne eller spise kaviar hverken på danske eller udenlandske restauranter.
Børsen blander private bekendtskaber sammen med andres eventuelle sager hos politiet.
”
Pressenævnet finder, at oplysningerne i udsagnene 6-9 er faktiske oplysninger om klagernes deltagelse i sociale begivenheder, som Børsen har hentet fra de sociale medier, og som ikke er bestridt af klagerne som værende faktisk forkerte.
Oplysningerne i udsagnene 6-9 betragtes derfor ikke som forkerte faktiske oplysninger, hvorfor klagerne allerede af den grund ikke er berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til oplysningerne i udsagnene 6-9.
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet at få bragt et genmæle til følgende
Udsagn 10: ”Ham og [Klager 1] […] De var begge involveret i et selskab, der efter syv navneskift og tre binavne på under to år gik konkurs i februar 2017 under navnet [Selskab P].
”
De har anmodet om at få bragt følgende genmæle
”Børsen antyder i en artikel af 3. november 2019, at [Klager 1] og [Klager 2] har handlet i strid med konkursloven.
Ingen af de nævnte personer er på noget tidspunkt blevet mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for noget sådant.
”
Udsagn 10 er bragt i følgende sammenhæng i artiklen
”[…]
”Worki med [Klager 1]”
Og det er langt fra kun festerne, de fælles rejser og et sammenhold på sociale medier, der binder klumperne af forretningspartnere sammen.
På Krak deler [Klager 2] og [Person 5] således adresse i midten af [Egn].
[Klager 2] bor der dog ikke i øjeblikket.
Af erhvervsdatabaser fremgår det, at [Klager 2]s [Selskab D] holdt til på adressen indtil januar i år, hvorefter [Person 5]s [Selskab H] flyttede til adressen i marts.
I en 21 uger gammel Instagram-story filmet af [Person 5], sidder han og en solbrilleklædt [Klager 1] på et kontor ved hver sin computer.
”Worki med [Klager 1],” skriver [Person 5], selvom de ingen selskaber eller forretninger driver sammen.
”Eftersom vi er så gode venner har vi en åben dialog om, hvis der er nogle markedsføringsting, der fungerer godt for dem.
Det er klart, at der er noget vidensdeling på tværs.
Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at der ikke var.
Men at det skulle være organiseret, det er altså ikke sådan det fungerer.
Vi sidder to vidt forskellige steder og driver tingene med hver vores partnere,” siger [Person 5], da Børsen spørger ham ind til situationen.
[Person 5] og [Klager 1] har imidlertid både boet og drevet forretning sammen tidligere.
De var begge involveret i et selskab, der efter syv navneskift og tre binavne på under to år gik konkurs i februar 2017 under navnet [Selskab P].
Der er heller ikke langt mellem [Person 3] og vennerne [Klager 1] og [Klager 2].
[…]”
Børsen har anført, at oplysningerne i udsagn 10 er korrekte faktiske oplysninger, og oplysningerne om [Klager 1]s involvering i det omtalte selskab er ikke bestridt af klagerne.
Oplysningerne i udsagn 10 betragtes således som korrekte faktiske oplysninger, som i sammenhængen er anvendt til at understøtte Børsens vurdering af, at det omtalte ”netværk” har drevet forretning sammen.
Pressenævnet finder, at der i det påklagede udsagn 10 ikke ligger en hentydning til, at klagerne skulle have handlet i strid med konkursloven.
[Klager 1] og [Klager 2] er således ikke berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til udsagn 10 i deres genmæleanmodning.
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet at få bragt et genmæle til følgende
Udsagn 11: ”Leverandøren af fup-urene til [Person 3]s […]”
Udsagn 12: ”Inden fup-urene kom på banen […]”
De har anmodet om at få følgende genmæle bragt
”Børsen omtaler i en artikel af 3. november 2019 nogle af produkterne fra [Person 3]s forretninger som ”fup-ure” og sammenkæder denne virksomhed med [Klager 1] og [Klager 2].
[Klager 1] og [Klager 2]s forretninger er selvstændige virksomheder, og ingen af disse webshops sælger ure.
Endvidere har Børsen hverken dokumentation eller belæg for at sammenkæde de nævnte personers forretninger med fupforretninger.
””
Udsagnene 11 og 12 er bragt i følgende sammenhæng i artiklen
”[…]
Solgte fup-ure købt af [Person 5]
[…]
I samme periode solgte en ung mand ved navn [Person 10] webshoppen [webshop I] til [Person 3].
Både før og efter salget til [Person 3] blev Réves-urene også solgt til [webshop I].
I maj 2015 afslørede Metroxpress, at urmærket slet ikke var eksklusive ure med en værdi på mange tusinde kroner.
Urmærket var derimod opfundet af to handelsskolestudenter, som selv havde fået produceret urene.
Reelt havde de påstået eksklusive ure en værdi på højst 100 kr.
Leverandøren af fup-urene til [Person 3]s [webshop I] viste sig at være [Person 5].
[…]
Fælles ven udbetaler løn
Den samme [Person 10], som i 2015 solgte [webshop I] til [Person 3], har desuden hængt ved.
Han popper jævnligt op på kryds og tværs i det netværk af webshop-ejere, Børsen har kortlagt.
Inden fup-urene kom på banen, havde han i 2013-2014 to selskaber med [Person 5].
Så sent som i starten af oktober i år var han på bøfrestauranten MASH med bl.a. [Klager 1] bag [webshop D] og spise Rossini Caviar.
I dag ejer [Person 10] selskabet [Selskab K], der blev stiftet i marts.
Selvom det på papiret intet har at gøre med [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger, er Børsen i besiddelse af dokumentation for, at ansatte hos [Klager 1] og [Klager 2]s selskaber har fået løn udbetalt af [Selskab K].
[…]”
Det fremgår af ovenstående, at udsagn 11 og 12 vedrørende ”fup-urene” ikke omhandler klagerne, men to andre personer i det omtalte ”netværk” blandt andet [Person 10].
I artiklen beskriver Børsen dernæst en tidligere forbindelse mellem selskabet [Selskab K], ejet af [Person 10] og klagerne.
Denne sammenkædning har imidlertid ikke noget med ”fup-urene” at gøre.
Pressenævnet afviser derfor klagernes anmodning om genmæle i forhold til udsagn 11 og 12.
Artiklen bragt den 5. november 2019
I forhold til artiklen ” Politianmeldt webshop sat til salg for 16 mio. - ejere står bag mulig abonnementsfælde i Storbritannien ” har [Klager 1] og [Klager 2] anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til udsagnene 13-16
[Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om at få bragt følgende genmæle i forhold til udsagnene 13-16
”Hverken [Klager 1] og [Klager 2] eller deres virksomheder indgår i det omtalte sagskompleks, som omtales i en artikel i Børsen den 5. november.
Børsen kunne med blot én opringning til LCIK få bekræftet, at hverken de to ejere eller deres selskaber er afhørt, sigtet, tiltalt eller dømt som følge af efterforskningen af de 50 politianmeldelser, som Børsen har kendskab til.
”
Underrubrikken til artiklen lyder således
”[webshop D], der udgør en central del af [Egn]-baseret webshopkarrusel, er sat til salg for 16 mio. kr. Det sker, mens myndigheder i flere lande har kikkerten rettet mod den politianmeldte webshop”
Og i artiklen fremgår følgende
”[…]
Central del af netværk
Som Børsen over den seneste uge har kortlagt, står de to forretningspartnere centralt i et netværk af bekendte fra [Egn], der åbner og lukker webshops på stribe med et spor af vrede kunder fra hele Europa efter sig.
Kunder, som mener at være blevet snydt af ulovlig markedsføring og værdiløse varer.
Efter at have set eksempler på netværkets aktiviteter vurderede flere jurister i sidste uge, at der kan være tale om bedrageri efter straffeloven.
Samtidig har politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) samlet 50 anmeldelser på tværs af netværket og sendt dem til efterforskning som én samlet sagspakke hos Østjyllands Politi.
Om [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger indgår i LCIK´s sagspakke, vides endnu ikke.
Sikkert er det dog, at Østjyllands Politi med egne ord er ret langt i efterforskningen af Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af [Selskab B] og mener, at markedsføringsloven er brudt.
[…]”
Pressenævnet lagde ovenfor til grund, at [Klager 1] og [Klager 2]s selskab [Selskab B] blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden forud for Børsens omtale i oktober og november 2019.
Udsagn 13 udgør en del af overskriften til artiklen, og det allerede i artiklens underrubrik fremgår, at den politianmeldte webshop, der henvises til i overskriften, er hjemmesiden [webshop D] ([Selskab B]), ligesom det fremgår af artiklen, at der er tale om Forbrugerombudsmandens politianmeldelse.
Udsagn 13 betragtes derfor som en korrekt faktisk oplysning, ligesom udsagn 14 om udenlandsk efterforskning omhandler den samme politianmeldte webshop.
Udsagn 15 er Børsens gengivelse af adspurgte juristers vurdering, og der er dermed ikke en forkert faktisk oplysning, der kan berettige et genmæle.
Med udsagn 15 oplyser Børsen, at det endnu ikke vides om [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger indgår i den omtalte sagspakke fra LCIK, hvilket Pressenævnet ikke anser som uden belæg i de faktiske omstændigheder.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Børsen blandt andet i artiklen ”Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen” bragt den 3. november 2019 henviser til, at politiet endnu ikke vil sige, præcis hvilke hjemmesider, selskaber og personer anmeldelserne præcis drejser sig om.
[Klager 1] og [Klager 2] er således ikke berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til udsagnene 13-16 i deres genmæleanmodning.
Pressenævnet finder således samlet set, at [Klager 1] og [Klager 2] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til den påklagede omtale.
Afgjort den 20. oktober 2020
-
Udsagn 17: ”Efter at være blevet forelagt en række eksempler på netværkets webshops og markedsføring, sagde adm.
direktør for […] (FDIH), [Person 1] tirsdag, at webshopkarrusellen er ødelæggende for e-handlen i hele Danmark.
”
-
Udsagn 18: ”Her er nogle som driver, hvad der ligner et rent bondefangeri og svindelforetagende…”
-
Udsagn 1: ”Gruppen står foran en Audi R8 Spyder, [Klager 1]s Mercedes Benz AMg GT S […]”
-
Udsagn 2: ”En række stærkt kritiserede webshops med et spor af vrede kunder i hælene – i nogle tilfælde fra hele Europa – som mener at været blevet snydt og bedraget af alt fra ulovlig markedsføring til værdiløse og defekte kopivarer.
”
-
Udsagn 3: ”Udadtil ligner det selvstændige forretninger […]”
-
Udsagn 4: ”[Klager 1] og [Klager 2], der står bag alt fra påståede holdningskorrigerende T-shirts til […]”
-
Udsagn 5: ”Mens champagnedråberne skudt afsted fra [Klager 1] og [Klager 2] regnede ned over jetsettet samlet i det nordligste af Danmark, flød der på tværs af de kortlagte personer, selskaber og hjemmesider anmeldelser ind hos […] (LCIK)”
-
Udsagn 6: ”Hvad fuck foregår der, hvad foregår der,” udbryder [Klager 2] og slår ud med armene på en optagelse med skriften ”Champagne madness” […]”
-
Udsagn 7: ”Hold nu sunshine [strandklub] fik en over nakken,” konstaterer [Klager 1] […]”
-
Udsagn 8: ”Sådan kan eksemplerne fortsættes.
Northside, private middage, Restaurant Anker, Norsminde Kro, Mash og Kähler Spisesalon.
”
-
Udsagn 9: ”[…] i starten af oktober i år var han på restauranten MASH med bl.a. [Klager 1] bag [webshop D] og spise Rossini Caviar”
-
Udsagn 10: ”Ham og [Klager 1] […] De var begge involveret i et selskab, der efter syv navneskift og tre binavne på under to år gik konkurs i februar 2017 under navnet [Selskab P].
”
-
Udsagn 11: ”Leverandøren af fup-urene til [Person 3]s […]”
-
Udsagn 12: ”Inden fup-urene kom på banen […]”
-
Udsagn 13: ”Politianmeldt Webshop sat til salg for 16 mio.” (overskriften)
-
Udsagn 14: ”Det sker, mens myndigheder i flere lande har kikkerten rettet mod den politianmeldte webshop.
”
-
Udsagn 15: ”Efter at have set eksempler på netværkets aktiviteter vurderede flere jurister i sidste uge, at der kan være tale om bedrageri efter straffeloven.
”
-
Udsagn 16: ”Om [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger indgår i LCIK’s sagspakke vides ikke.
”
-
”Der er en væsentlig almen samfundsmæssig interesse for [Klager 1] og [Klager 2]s rolle i det af Børsens beskrevne netværk af webshopejere, da en lang række kunder mener at være blevet snydt af ulovlig markedsføring og værdiløse eller manglende varer ved køb på [Klager 1] og [Klager 2]s webshop.
Samtidig er Forbrugerombudsmanden opmærksom på partnernes forretningsmetoder og har ved siden af den omtalte sagspakke anmeldt partnernes selskab [Selskab B] til Østjyllands Politi.
-
Det er i almen samfundsmæssig interesse, at medier konkret kan beskrive komplekse sager, der utvetydigt er til potentiel skade for forbrugere og konkurrenter, også i en relativt tidlig fase af sagsforløbet.
-
Tilstedeværelsen af tætte relationer og gensidig inspiration i forhold til forretningsmodel og drift af hjemmesider, som eksisterer på tværs af de webshops, som indgår i sagen og som Børsen beskriver som ”et netværk.
” Det er således klart, at [Klager 2] og [Klager 1]s virksomheder har tætte relationer ind i dette netværk, selvom virksomhederne ikke nødvendigvis er direkte økonomisk forbundet med hinanden.
Der henvises i den forbindelse til dokumentationen i Børsens artikler, herunder også til udtalelse fra [Klager 2] i artiklen den 29. oktober
-
Udsagn 17: ”Efter at være blevet forelagt en række eksempler på netværkets webshops og markedsføring, sagde adm.
direktør for […] (FDIH), [Person 1] tirsdag, at webshopkarrusellen er ødelæggende for e-handlen i hele Danmark.
”
-
Udsagn 18: ”Her er nogle som driver, hvad der ligner et rent bondefangeri og svindelforetagende…”
-
Udsagn 1: ”Gruppen står foran en Audi R8 Spyder, [Klager 1]s Mercedes Benz AMg GT S […]”
-
Udsagn 2: ”En række stærkt kritiserede webshops med et spor af vrede kunder i hælene – i nogle tilfælde fra hele Europa – som mener at været blevet snydt og bedraget af alt fra ulovlig markedsføring til værdiløse og defekte kopivarer.
”
-
Udsagn 3: ”Udadtil ligner det selvstændige forretninger […]”
-
Udsagn 4: ” [Klager 1] og [Klager 2], der står bag alt fra påståede holdningskorrigerende T-shirts til […]”
-
Udsagn 5: ”Mens champagnedråberne skudt afsted fra [Klager 1] og [Klager 2] regnede ned over jetsettet samlet i det nordligste af Danmark, flød der på tværs af de kortlagte personer, selskaber og hjemmesider anmeldelser ind hos […] (LCIK)”
-
Udsagn 6: ”Hvad fuck foregår der, hvad foregår der,” udbryder [Klager 2] og slår ud med armene på en optagelse med skriften ”Champagne madness” […]”
-
Udsagn 7: ”Hold nu sunshine [strandklub] fik en over nakken,” konstaterer [Klager 1] […]”
-
Udsagn 8: ”Sådan kan eksemplerne fortsættes.
Northside, private middage, Restaurant Anker, Norsminde Kro, Mash og Kähler Spisesalon.
”
-
Udsagn 9: ”[…] i starten af oktober i år var han på restauranten MASH med bl.a. [Klager 1] bag [webshop D] og spise Rossini Caviar”
-
Udsagn 10: ”Ham og [Klager 1] […] De var begge involveret i et selskab, der efter syv navneskift og tre binavne på under to år gik konkurs i februar 2017 under navnet [Selskab P].
”
-
Udsagn 11: ”Leverandøren af fup-urene til [Person 3]s […]”
-
Udsagn 12: ”Inden fup-urene kom på banen […]”
-
Udsagn 13: ”Politianmeldt Webshop sat til salg for 16 mio.” (overskriften)
-
Udsagn 14: ”Det sker, mens myndigheder i flere lande har kikkerten rettet mod den politianmeldte webshop.
”
-
Udsagn 15: ”Efter at have set eksempler på netværkets aktiviteter vurderede flere jurister i sidste uge, at der kan være tale om bedrageri efter straffeloven.
”
-
Udsagn 16: ”Om [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger indgår i LCIK’s sagspakke vides ikke.
”
-
Udsagn 1-4
-
Udsagn 5
-
Udsagn 6-9
-
Udsagn 10
-
Udsagn 11-12
-
Udsagn 13: ” Politianmeldt Webshop sat til salg for 16 mio. ” (overskriften)
-
Udsagn 14: ”Det sker, mens myndigheder i flere lande har kikkerten rettet mod den politianmeldte webshop.
”
-
Udsagn 15: ”Efter at have set eksempler på netværkets aktiviteter vurderede flere jurister i sidste uge, at der kan være tale om bedrageri efter straffeloven.
”
-
Udsagn 16: ”Om [Klager 1] og [Klager 2]s forretninger indgår i LCIK’s sagspakke vides ikke.
”