Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - påklædning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - påklædning - ej medhold

J.nr. 19-39246

En kvinde mødte op i et svømmebad uden top.

Svømmebadet vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt, at kvinden gik topløs rundt i svømmebadet, hvorfor de bad hende om at tage en top på.

Kvinden havde ikke medbragt en top.

Svømmebadet tilbød kvinden, at hun kunne låne en top af dem.

Dette ønskede kvinden ikke.

Svømmebadet tilbød derefter kvinden, at hun kunne opholde sig i svømmebadets udeanlæg med sauna og spa.

Svømmebadet henviste desuden til svømmebadets arrangementer med badetøjsfri aftener som et muligt alternativ.

Kvinden ønskede dog i stedet at få refunderet sin entrebillet, hvilket svømmebadet accepterede.

Kvinden placerede sig dog senere i et boblebad, hvorefter svømmebadet igen pointerede, at kvinden ikke kunne sidde der, når hun var topløs.

Kvinden forlod derefter svømmebadet.

Kvinden gjorde gældende, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede oplyste for nævnet, at de generelt beder alle deres gæster om at bære badetøj.

Nævnet vurderede, at svømmebadets praksis, hvorefter alle gæster – uanset køn - som udgangspunkt skal bære badetøj, er en tilsyneladende kønsneutral praksis.

Nævnet vurderede videre, at udformningen af badetøj til mænd og kvinder er baseret på, at mænd og kvinder som udgangspunkt har forskellig fysisk fremtoning, og at denne forskellige udformning må antages at være begrundet i blufærdighedshensyn.

Endelig vurderede nævnet, at kvinden ikke i den konkrete situation blev udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.

Nævnet lagde ved vurderingen heraf blandt andet vægt på, at svømmebadet havde tilbudt kvinden at låne en badedragt eller bikinitop, samt opholde sig i svømmebadets udeanlæg.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kvinde ønskede at bade topløs i et svømmebad.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det indklagede svømmebad handlede ikke i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

Klager besøgte det indklagede svømmebad, hvor hun forlod omklædningsrummet topløs.

Klager var i svømmehallen sammen med sin mand.

Klager havde forinden kontaktet det indklagede svømmebad telefonisk for at spørge, om man måtte bade topløs i svømmebadet.

Efter oplysningerne i sagen er parterne ikke enige om, hvordan indklagede besvarede klagers forespørgsel.

Da klager ca. en uge senere besøgte svømmebadet og kom ud fra omklædningsrummet, spurgte en mandlig ansat hos indklagede, om det var hende, han havde snakket i telefon med tidligere.

Dette bekræftede klager.

Klager har oplyst, at hun herefter fik lov at bade, men at hun fik besked på, at hun skulle holde sig væk fra en gruppe unge nordmænd, der opholdt sig i svømmebadet.

Indklagede har oplyst, at de tilstedeværende medarbejdere vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt, at klager gik topløs rundt i svømmebadet, og at de derfor bad hende om at tage en top på.

Klager havde ikke medbragt en top til sin bikini.

Indklagede tilbød derfor, at klager kunne låne en top eller badedragt fra svømmebadets café og butik.

Dette ønskede klager ikke.

Indklagede tilbød herefter klager og hendes mand, at de kunne opholde sig i svømmebadets udeanlæg med sauna og spa.

Indklagede henviste desuden til svømmebadets arrangementer med badetøjsfri aftener som et muligt alternativ.

Klager ønskede dog i stedet at få refunderet beløbet for billetterne, hvilket indklagede accepterede.

Indklagede oplyste, at klager og hendes mand kunne henvende sig i caféen, når de var færdige med at bade på terrassen, hvor indklagede ville refundere deres penge.

Kort tid efter gik klager og hendes mand ind i wellness-afdelingen, hvor de placerede sig i et boblebad hos en gruppe ældre mennesker fra genoptræningen.

Medarbejderen hos indklagede kontaktede igen klagers mand og spurgte, om de ikke havde en aftale.

Medarbejderen sagde i den forbindelse, at indklagede var nødt til at pointere, at klager og hendes mand ikke kunne sidde der, når klager var topløs.

Klager og hendes mand forlod herefter svømmebadet.

Klager og hendes mand fik refunderet beløbet for deres billetter.

Indklagede beklagede, at svømmehallen ikke kunne tilbyde klager at bade topløs, men oplyste, at klager og hendes mand var velkomne på de dage, hvor det var muligt.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. august 2019.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Indklagede har under sagens behandling fremlagt diverse materiale.

Det fremgår af materialet bl.a., at svømmebadet i en årrække ikke har haft nedskrevne ordensregler.

Indklagede har oplyst, at følgende punkter fremgår af svømmebadets hjemmeside og ved alle døre ind mod svømmebadet

”For din sikkerhed

Har du en smitsom sygdom, må du ikke bade.

Det kan være diarré, øjenbetændelse, betændelse i huden eller gulsot (hepatitis A) i den smitsomme fase.

Har du fodvorter eller fodsvamp, må du bade, hvis du er under lægebehandling for det.

Babyer skal bære bade‐blebukser.

Efter endt besøg på toilettet, i saunaen eller dampsaunaen skal du vaske dig igen inden badning.

Hele kroppen uden badetøj skal sæbes ind og skylles af.

Makeup og lignende fjernes inden badning.

Du skal vaske håret eller bruge badehætte.

Badetøjet skal være rent og egnet.

Brug ikke undertøj.

Du må ikke forurene vandet ved spytning, næsepudsning eller urinering.

Brug ikke udendørs fodtøj i barfodsområdet.

Opdager du afføring i vandet, skal du straks forlade bassinet og tilkalde personalet”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er ikke rigtigt, at klager fik oplyst et generelt svar, da hun kontaktede svømmebadet via telefon.

Klager blev meget venligt mødt med, at hun gerne måtte bade topløs, og at hun skulle være velkommen, hvis hun havde lyst til dette.

På selve dagen, hvor klager ankom, blev hun flere gange antastet af bademesteren.

Først var alt i orden, men pludseligt fik klager at vide, at hun skulle gå hjem.

Klager fik at vide, at hun kunne komme tilbage på andre tidspunkter, hvor der var mulighed for at bade nøgen.

Klager er en pige på 24 år, og det er efter hendes opfattelse uacceptabel behandling at bede hende om at komme på tidspunkter, hvor hun skal bade sammen med nøgne mænd.

Klager føler, at hun blev narret til at komme topløs i svømmebadet.

Hun blev gjort offentligt til grin og seksuelt nedgjort ved, at indklagede sagde til hende, at hun bare kunne komme, når der var nøgenbadning.

Alt dette skete efter klagers opfattelse, for at bademesteren kunne se hende nøgen og stå meget tæt på hende.

Klager følte sig seksuelt krænket i forbindelse med episoden.

Klager er offer alene grundet sit køn.

Klager har ret til at bade topløs.

Det indklagede svømmebad påstår frifindelse.

¬Det er korrekt, at svømmebadet blev kontaktet ugen op til klagers besøg.

Klager spurgte, om man måtte bade topløs i en svømmehal.

Hos indklagede opfattede man dette som et åbent og mere generelt spørgsmål.

Medarbejderen hos indklagede refererede derfor til Frank Hedegaard fra SF, som i 2008 kæmpede for, at det skulle være lovligt at bade topløs i kommunale svømmehaller.

Medarbejderen refererede også til en artikel fra Politiken, hvori det blev beskrevet, at det altid har været tilladt at bade topløs i de københavnske svømmehaller.

Medarbejderens svar til klager var således åbent og generelt.

Indklagedes svar gik på, at det var lovligt at bade topløs i de københavnske svømmehaller, men at det nok ikke var en god idé i den by, hvor det indklagede svømmebad ligger.

De generelle retningslinjer for badetøj i svømmebadet er, at indklagede beder deres gæster om at bære badetøj.

Indklagede har mange gæster med forskellige neurotiske handicaps.

Indklagede kan derfor ikke undgå, at enkelte af disse kommer i uegnet påklædning.

Her er det op til livredderen at vejlede gæsten efter indklagedes grundvision.

Indklagede kan således både formidle og udlåne badetøj til de personer, der skulle have brug for dette.

Foruden straffelovens regler bruger indklagede således kun fornuft og anbefalinger.

På dagen for klagers besøg havde indklagede et særligt stort besøg af helt unge mennesker fra en norsk svømmeklub.

Indklagede vurderede derfor, at det ikke var hensigtsmæssigt, at klager gik rundt topløs i svømmehallen.

Indklagede bad derfor klager om at tage en top på.

Klager havde ikke medbragt en top, og indklagede tilbød hende derfor at låne en top eller en badedragt fra indklagedes café og butik.

Dette ønskede klager ikke.

Da det var indklagedes ønske, at klager og hendes mand skulle have en god oplevelse i svømmebadet, oplyste indklagede, at de kunne opholde sig i udeanlægget med sauna og spa.

Indklagede påpegede, at dette ekstraordinært var muligt trods den manglende top, og at tilbuddet herom udelukkende var tænkt som en positiv løsning på situationen.

Indklagede henviste samtidig til svømmebadets arrangementer med badetøjsfri aftener som et alternativ for klager og hendes mand.

Indklagedes oplysning om muligheden for, at klager og hendes mand kunne komme på en badetøjsfri aften, hvor gæsterne i svømmebadet med indklagedes accept bader uden tøj på, var alene ment som et tilbud.

Klager og hendes mand var allerede bekendt med denne mulighed.

Klager og hendes mand ønskede i stedet at få deres penge retur, hvilket indklagede accepterede.

Indklagede sagde, at klager og hendes mand bare kunne komme ud i caféen og få deres penge refunderet, når de var færdige med at bade på terrassen.

Indklagede handlede korrekt.

Indklagede tilbød klager og hendes mand flere alternativer, som de desværre ikke ønskede at benytte sig af.

Indklagede tilbyder offentlig adgang til svømning uden tøj og retfærdiggør på den måde, at der er plads til alle i svømmebadet.

Tilbuddet om svømning uden tøj på bestemte tidspunkter sikrer samtidig, at der er en løsning, der tilgodeser, at klager kan bade topløs.

Efter indklagedes opfattelse har svømmebadet på ingen måde gjort sig skyldig i forskelsbehandling.

Svømmebadet kan heller ikke beskyldes for at være ansvarlig for, at klager følte sig seksuelt krænket i situationen.

Trods forsøg på at løse sagen fredeligt blev indklagede udsat for en shitstorm på de sociale medier og i pressen.

Senere læste indklagede i den lokale avis, at det blot var et forsøg på en eller anden retfærdighedshævn.

Indklagede har i alle tilfælde levet op til svømmebadets værdigrundlag.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det indklagede svømmebad begrænsede klagers muligheder for at svømme og opholde sig i svømmebadet, fordi hun ønskede at bade uden top.

Indklagede har oplyst, at svømmebadet generelt beder deres gæster om at bære badetøj.

Indklagede har endvidere oplyst, at det af svømmebadets hjemmeside og ved alle døre ind mod svømmebadet fremgår bl.a., at hele kroppen uden badetøj skal sæbes ind og skylles af, og at badetøjet skal være rent og egnet.

Nævnet lægger på den baggrund til grund, at alle gæster som udgangspunkt skal have badetøj på.

Dog tilbyder svømmebadet aftener, hvor gæster kan bade uden badetøj, ligesom svømmebadet – afhængig af situationen – vil forsøge at finde løsninger for gæster, der som klager ikke ønsker at bade med top.

Nævnet vurderer, at indklagedes praksis, hvorefter alle gæster – uanset køn – som udgangspunkt skal have badetøj på i svømmebadet, er en tilsyneladende kønsneutral praksis.

Badetøj til mænd og kvinder er udformet forskelligt.

Badetøj til kvinder er sædvanligvis udformet enten som en badedragt eller som et todelt sæt med en underdel og en overdel.

Udformningen af badetøj til mænd og kvinder er baseret på, at mænd og kvinder som udgangspunkt har forskellig fysisk fremtoning.

Den forskellige udformning af badetøj til mænd og kvinder må antages at være begrundet i blufærdighedshensyn.

I den konkrete situation tilbød svømmebadet, at klager kunne låne en badedragt eller bikinitop.

Svømmebadet tilbød også, at klager kunne opholde sig topløs i svømmebadets udeanlæg med sauna og spa.

Endvidere oplyste svømmebadet klager om, at hun kunne komme på et andet tidspunkt, hvor der var mulighed for at bade i svømmebadet uden badetøj.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke i den konkrete situation på grund af sit køn blev udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.

Nævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at klager i forbindelse med sit besøg hos det indklagede svømmebad blev udsat for sexchikane.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<19-39246>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 2, om behandling af principielle sager

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

-

§ 2 a, om chikane