Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - ej medhold

J.nr. 19-43344

Den 1. oktober 2018 tiltrådte en kontormedhjælper en fleksjobstilling hos en virksomhed.

Den 29. april 2019 blev kontormedhjælperen afskediget, da virksomheden stod over for at blive opkøbt og videreført på anden vis.

Den 14. maj 2019, inden fratrædelsesdatoen, blev kontormedhjælperen bortvist, da hun ikke mødte på arbejde.

Kontormedhjælperen oplyste, at den chauffør fra virksomheden, der skulle hente hende, ikke dukkede op.

Nævnet vurderede, at kontormedhjælperen ikke havde påvist faktiske omstændigheder.

Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om baggrunden for kontormedhjælperens manglende fremmøde ikke var understøttet af sagens øvrige omstændigheder.

Under sagens behandling blev virksomheden taget under konkursbehandling.

Kurator ønskede ikke, at konkursboet skulle indtræde i sagen for ligebehandlingsnævnet.

Kontormedhjælperen fik ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med bortvisningen af en kontormedhjælper.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev bortvist fra sin stilling som kontormedhjælper.

Sagsfremstilling

Ved brev af 22. december 2014 blev klager bevilget fleksjob af sin bopælskommune, da hendes arbejdsevne som følge af hendes helbredsforhold var varigt nedsat til under halvdelen.

Ved brev af 4. juli 2018 blev klager af sin bopælskommune bevilget personlig assistance til kørsel hjem fra arbejde.

Den 1. oktober 2018 tiltrådte klager i en fleksjobstilling som kontormedhjælper hos den indklagede virksomhed.

Ved brev af 29. april 2019 blev klager præventivt afskediget med følgende begrundelse

”Da virksomheden står over for store forandringer, og muligvis bliver solgt eller opkøbt, opsplittes eller

overdraget/videreført på afgørende anden vis, opsiges du efter gældende regler.

Sidste arbejdsdag er derfor 31. juli 2019

Opsigelsen er foreløbig, da der ikke er taget stilling til medarbejdersammensætningen efter 1.8.2019.

Det

er dog overvejende sandsynligt at opsigelsen trækkes tilbage, og du vil blive tilbudt ansættelse i den nye

virksomhedsstruktur.

”

Ved brev af 14. maj 2019 blev klager bortvist med øjeblikkelig virkning.

Om begrundelsen fremgår følgende

”Grundet manglende fremmøde d.d. uden lovlig grund, meddeles det dig hermed at ansættelsesforholdet afsluttes med øjeblikkelig virkning.

Du har tilkendegivet at du ikke vil være i stand til at arbejde i det aftalte omfang, fremadrettet.

Beklageligvis kan der ikke accepteres en nedsættelse af din arbejdstid, til et lavere niveau, end den nuværende aftalte.

”

Klager har for nævnet oplyst, at indklagede den 14. maj 2019 blev informeret om, at den chauffør, som virksomheden skulle stille til rådighed, udeblev den pågældende dag, hvorfor klager ikke kunne møde på arbejde.

Ved brev af 12. juli 2019 rejste den indklagede virksomhed et økonomisk krav mod klager i forbindelse med ansættelsesophøret.

Ved brev af 15. juli 2019 ophørte klagers personlige assistance som følge af bortvisningen.

Ved brev af 6. august 2019 rejste klager et økonomisk krav mod virksomheden som følge af uberettiget bortvisning og manglende udbetaling af løn.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. september 2019.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 47.874 kr. – 63.538 kr. svarende til 9-12 måneders løn.

Den 30. august 2019 blev indklagede erklæret konkurs.

Kurator oplyste ved e-mail af 18. marts 2020, at konkursboet ikke ønskede at indtræde i sagen.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at bortvisningen af hende var i strid med forskelsbehandlingsloven, idet bortvisningen var begrundet i, at hun ikke mødte frem på arbejde.

Klager kunne ikke møde frem på arbejde, idet chaufføren, der skulle hente hende, udeblev.

Bortvisningen af klager var derfor begrundet i hendes handicap.

I forbindelse med bevillingen af personlig assistance til kørsel blev der indgået en aftale mellem klager, bopælskommunen og den indklagede virksomhed om, at virksomheden stillede en bil og en chauffør til rådighed mod udbetaling af tilskud fra kommunen, således at klager kunne varetage sit arbejde.

Indklagede var bekendt med, at såfremt de undlod at stille bilen og chaufføren til rådighed, så kunne klager ikke møde på arbejde.

Der henvises til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sag nr. 19-18146.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev ved brev af 14. maj 2019 bortvist med øjeblikkelig virkning med henvisning til, at hun ikke var mødt på arbejde samme dag.

Det fremgår tillige af brevet, at klager havde tilkendegivet, at hun ikke længere kunne arbejde i samme omfang som aftalt.

Klager har oplyst, at chaufføren, der skulle hente hende, udeblev den 14. maj 2019, hvorfor hun ikke kunne møde på arbejde.

Klager har tillige oplyst, at hun informerede den indklagede virksomhed herom den samme dag.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Nævnet lægger vægt på, at klagers oplysning om baggrunden for det manglende fremmøde ikke ses understøttet af sagens øvrige oplysninger.

Endvidere lægger nævnet vægt på, at klagers eventuelle handicap i øvrigt ikke ses at være indgået i grundlaget for bortvisningen af klager.

Nævnet finder det herefter ikke nødvendigt at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Efter sagens udfald har nævnet ikke fundet anledning til at tage stilling til, om klager på afskedigelsestidspunktet havde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<19-43344>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde