Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold

J.nr. 19-20109

Den 1. april 2012 tiltrådte en skolesekretær en fleksjobstilling på 14 timer om ugen på en skole.

Skolesekretæren blev ved brev af 27. august 2018 afskediget som følge af omstrukturering af skolens administration.

På afskedigelsestidspunktet var skolesekretæren sygemeldt som følge af stresssymptomer.

Skolesekretærens beskæftigelse i fleksjobbet skulle tilgodese hendes skånehensyn i forhold til timetal og struktur.

Skolen oplyste for nævnet, at fordelingen af skolesekretærens opgaver som følge af hendes sygemelding førte til en erkendelse af behovet for omstruktureringen.

Det fremgik af afskedigelsesbrevet bl.a., at skolen i stedet for skolesekretærens stilling ville oprette en ny stilling som skolesekretær med en arbejdstid på 20-25 timer om ugen.

Skolesekretæren kunne som følge af sit handicap ikke arbejde i dette omfang.

Nævnet vurderede, at skolesekretæren på den baggrund havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Det fremgik af et referat fra et møde afholdt den 5. juli 2018, at sekretærens opgaver i den nye struktur fremover skulle løses af skolelederen, der ville få flere administrationstimer, samt af den nye eksterne bogholder.

Sekretærens stilling ville blive reduceret til telefonbetjening.

Det fremgik tillige, at skolen i stedet skulle ansætte en kommunikationsmedarbejder.

Skolen oplyste, at omstruktureringen var begrundet i et voksende børnetal og flere ansatte, hvilket fordrede en ændring af skolens administration, og at skolesekretæren ikke havde de relevante kompetencer til at arbejde med kommunikation.

Nævnet vurderede på den baggrund, at skolen havde godtgjort, at afskedigelsen af sekretæren ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Skolesekretæren fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en skolesekretær blev afskediget fra sin fleksjobstilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin fleksjobstilling.

Sagsfremstilling

Klager er uddannet sekretær.

I oktober 2006 var klager involveret i et færdselsuheld, hvor hun fik et piskesmæld.

I ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 29. februar 2008 blev følgende konkluderet om klagers helbredstilstand

”…

Hun pådrager sig herved en forvridning af nakke og lænd.

…

Skadelidte har ganske betydelige ryggener som forværres ved den mindste form for belastning.

Herudover klager hun over hovedpine af spændingskarakter, samt søvnproblemer, koncentrationsbesvær, svimmelhed og træthed.

…

Skadeslidtes klager er forenelig med etableret whiplash-syndrom baseret på en forvridning af såvel hals- som lændehvirvelsøjlen.

…

Tilstanden må dog stort set betragtes som værende stationær.

…”

Ved afgørelse af 11. februar 2010 blev klager vurderet berettiget til fleksjob af sin bopælskommune.

Afgørelsen henviste til, at følgende fremgår af ressourceprofilen

”Konklusionen er her samlet, at du fortsat kan udføre arbejdsopgaver indenfor kontor- og administrationsområdet såsom bl.a. at ordne post, skrive efter diktafon, receptionsarbejde, personlig betjening og telefonpasning, samt specifikke arbejdsopgaver såsom eks.

registrering i elektronisk klientsystem, registrere indgået post, oprette sager, klargøre sager til sagsbehandling, arkivere sager m.v..

”

I udtalelse af 11. marts 2010 vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at klagers méngrad var 20 procent, og at hun havde et erhvervsevnetab på 60 procent.

Den 1. april 2012 tiltrådte klager en fleksjobstilling som bogholder på den indklagede friskole.

Den ugentlige arbejdstid var 14 timer.

Arbejdsopgaverne var ifølge ansættelseskontrakten: ”Bogholderi, lønninger, personale/elevadministration, telefon samt forefaldende kontorarbejde”.

Om klagers skånehensyn fremgår følgende af tilbud om ansættelse i fleksjob fra klagers bopælskommune vedlagt som bilag til ansættelseskontrakten

”Skånehensyn for hårdt fysisk arbejde, strukturerede arbejdsopgaver, den nedsatte arbejdstid er et skånehensyn i sig selv.

”

Den 1. september 2014 fik klager en lønforhøjelse med henvisning til hendes funktion og arbejdsopgaver som bogholder.

Den 30. november 2017 afholdt klager og indklagede møde om klagers arbejdsforhold.

Ifølge referatet fra mødet efterspurgte klager mere struktur, så der blev tid til hasteopgaver.

Indklagede har for nævnet oplyst, at klager på mødet gav udtryk for, at hun havde for mange arbejdsopgaver.

Dette fremgår dog ikke af referatet fra mødet.

Klager har for nævnet oplyst, at hun i flere år havde haft flere arbejdsopgaver, end hun kunne nå at udføre inden for sin arbejdstid.

Den 20. april 2018 blev klager fritaget fra at udføre visse opgaver, hvorefter hun sygemeldte sig.

Klager har for nævnet oplyst, at sygemeldingen var stressbetinget.

Den 17. maj 2018 blev klagers sygemelding forlænget i yderligere to måneder.

Ved sms af 28. juni 2018 oplyste klager skolelederen om, at hun kunne påbegynde sit arbejde igen med en rolig opstart.

Klager efterspurgte et møde herom.

Skolelederen svarede hertil, at hun ville vende tilbage i slutningen af den efterfølgende uge.

På forretningsudviklingsmøde den 5. juli 2018 besluttede den indklagede skole at ændre på strukturen for skolens administration.

” 2.

Administrationen - opgaver, fordeling og fremtid.

Som opfølgning på tidligere samtaler, så er det et ønske, at alle de opgaver, som forretningsudvalgets (FU)medlemmerne i dag udfører, bliver mindre i fremtiden.

Baggrunden er, at i takt med at skolen er vokset fra tidligere 30 elever, så er FUs opgaver også vokset.

I det samme tidsrum er Fus primære arbejde begyndt at tage mere tid, hvorved der ikke længere er den samme tid til det frivillige arbejde det laves i FU.

Samtidig med dette har vi tidligere talt om at i takt med at skolen vokser, så også et øget behov for en bedre og udvidet kommunikation med alle skolens interessenter og "samarbejdspartnere".

Især Kompleksiteten i forældresamarbejdet kræver en meget mere styret og bevist kommunikation for at vi kan få en positiv vækst og arbejdsplads.

På baggrund af vores tidligere samtaler i FU og med [Faglig Organisation], så blev det besluttet at

A

De bogførings- og regnskabsmæssige opgaver som løses af FU skal overdrages til en bogholder.

På sigt skal denne bogholder også overtage alle lønopgaver, da vi herved vil kunne spare et betydeligt

beløb, som i dag betales til revisoren for dette arbejde.

Vi søger en ekstern bogholder, som kan sende os regninger for udført arbejde.

B

Vi skal søge en kommunikationsmedarbejder, som får til hovedopgave, at stå for kommunikationen mellem skolen og forældre, offentlige myndigheder, men især også løse kommunikationsopgaver for Skolelederen og FU/bestyrelsen.

Der ud over er der et akut behov for at få ændret Skolens hjemmeside, så den er "up-to-date", men også

overholder gældende lovgivning og krav.

3.

[Klager]

[Klager] er sygemeldt og opgaverne bliver pt.

løst af hhv.

Skoleleder og lærere samt FU.

Mange af opgaverne vil fremadrettet kunne løses af [skolelederen], da hun skal have flere administrationstimer

næste skoleår.

Der vil også være en del opgaver der ikke længere vil være relevante, da der f.eks ikke længere vil være behov for at videregive eks.

lønoplysninger til revisor, da den kommende bogholder vil stå for "hele processen".

Der vil fremover ikke være nogen af [Klagers] opgaver tilbage ud over at tage telefonen.

Alternative opgaver for [Klager] kunne være fondsansøgning.

Det vil være et fokuseret område for skolen i de kommende år, nu hvor vi har byggeplaner.

Vi aftalte, at vi skulle finde ud af hvor mange timer en sådan stilling ville kunne oppebære, og om der var andre alternative opgaver som ville være passende for [klager]

Samtidig er der behov for at den kommende kommunikationsmedarbejder får ca. 25 timer om ugen,

hvorfor der ikke vil være økonomi til at beholde den nuværende skolesekretærstilling.

…”

Ved e-mail af 12. juli 2018 blev klager påtænkt afskediget som følge af ovennævnte strukturelle ændringer.

Ved brev af 27. august 2018 blev klager afskediget.

Om begrundelsen fremgår følgende

”…

Begrundelsen for opsigelsen er, at den sekretærstilling du bestrider nedlægges i forbindelse med en omstrukturering af skolens administration.

Baggrunden for omstruktureringen er dels at skolen er vokset i de senere år.

Elevtallet er således dobbelt så stort som da du tiltrådte og antallet af medarbejdere er også øget.

Det betyder dels at arbejdsmængden er øget, dels at der kommer nye og mere komplekse opgaver til herunder at kravene til betjeningen af skolens ledelse og bestyrelse er ændret og øget i forbindelse med at en større skole medfører en øget professionalisering af drift og ledelse.

For at sikre sammenhæng, overblik og kvalitet har skolen besluttet at de administrative opgaver skal samles hos skolesekretæren.

Hidtil har en række opgaver, såsom ajourføring af elevregister, pbs, budget og visse kontoropgaver været varetaget af skoleleder og bestyrelse.

Der er således tale om en helt ny stilling såvel i indhold som omfang.

Fra skolens side forventer vi at den nye stilling vil være 20-25 timer om ugen, og at der i takt med at skolen vokser vil være behov for at øge det ugentlige timetal.

I forbindelse med, at bestyrelsen har truffet beslutning om at omstrukturere skolens administration, har vi undersøgt i hvilket omfang det - under hensyn til de skånehensyn din

fleksjobstilling indebærer - ville være muligt at omplacere dig til andre opgaver på skolen.

Her har vi ikke kunnet finde relevante muligheder.

Vi har også overvejet om det ville være muligt, at du kunne fortsætte med nogle af de opgaver du løser nu.

Det anser vi imidlertid for urealistisk og økonomisk urimeligt byrdefuldt i forhold til skolens behov for at samle alle administrative opgaver hos en person.

…”

Med ansøgningsfrist den 15. september 2018 søgte den indklagede friskole en kommunikationsmedarbejder, assistent og facilitator.

Det fremgår af opslaget bl.a., at medarbejderen skulle støtte skolen i administrative og kommunikative opgaver.

Arbejdspladsen var skolens kontor, hvor medarbejderen ville blive informationskoordinator for skoleleder, bestyrelse, forældre og offentlige instanser.

Der var ifølge opslaget tale om en deltidsansættelse uden angivelse af timetal.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. april 2019.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 315.791,73 kr. svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen af hende er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager har, på grund af følgerne af færdselsuheldet, varige begrænsninger i sin arbejdsevne og har behov for kompensation, herunder i form af nedsat arbejdstid.

Klagers begrænsninger gjorde det umuligt for hende at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Klager havde derfor et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager blev afskediget, da indklagede ønskede at øge indholdet og dermed arbejdstimerne i hendes stilling.

Som følge af sit handicap kunne klager ikke dette.

Der er derfor påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at klager blev udsat for forskelsbehandling.

Klager havde som følge af sin uddannelse som advokatsekretær samt tidligere ansættelser en ganske bred og omfattende erfaring med diverse administrative opgaver.

Klager modtog aldrig påtaler, advarsler eller lignende.

Det må derfor lægges til grund, at hun var kompetent, egnet og disponibel.

Det er ej heller dokumenteret, at klager med sin brede administrative erfaring ikke kunne bestride de nye dele af stillingen.

Klagers arbejdsopgaver var langt mere komplicerede og med langt større ansvar, end hvad indklagede anfører.

Indklagedes påstand i afskedigelsesbrevet om, at det ville være urimeligt byrdefuldt for dem at ansætte endnu en administrativ medarbejder på deltid, er hverken dokumenteret eller undersøgt nærmere.

Klager kunne f.eks. være tilbudt en stilling på færre timer.

Det er ikke korrekt, når indklagede anfører, at klager ikke magtede arbejdet som bogholder.

Hun fik bl.a. et funktionstillæg for det arbejde, hun udførte ud over at være bogholder.

Klager var kompetent til at kunne varetage opgaverne i kommunikationsstillingen.

Indklagede respekterede ikke sin tilpasningsforpligtelse ved f.eks. at tilbyde klager en stilling på færre timer.

Indklagedes reelle lønudgift til klager udgjorde alene 5.688,50 kr. om måneden.

Klager reagerede ikke på den påtænkte afskedigelse som følge af sin stresssygdom samt på grund af sin velbegrundede opfattelse af, at indklagede ikke ønskede at afklare, om klager fortsat kunne være ansat.

Der ses ikke at være behov for at foretage vidneafhøringer som anført af indklagede.

Indklagede påstår frifindelse.

Subsidiært påstår indklagede, at en eventuel godtgørelse bør udmåles til et beskedent beløb, idet klager ikke besvarede høringen om den påtænkte afskedigelse og dermed ikke var interesseret i dialog om et alternativ hertil.

Mere subsidiært gør indklagede gældende, at sagen bør afvises fra behandling af Ligebehandlingsnævnet.

Der er uenighed mellem parterne om, hvilket arbejde klager udførte.

Det fremgår klart af referatet af 30. november 2017, at klager ikke stod for bogholderiet.

En nærmere belysning af omfanget af og karakteren af klagers arbejde kan ikke ske uden personel bevisførelse.

Afskedigelsen af klager skete, fordi indklagede besluttede at ændre rammerne for tilrettelæggelse af det administrative arbejde, samtidig med at der blev oprettet en ny stilling som kommunikationsmedarbejder.

Ved ansættelsen af klager havde den indklagede skole ca. 30 elever og 9 ansatte.

Skolen har i dag ca. 90 elever og 18 ansatte.

Dette stillede større krav til administrativ styrke.

Klagers arbejde var enkle og overskuelige sekretæropgaver.

Bogholderiet blev ført hos et bestyrelsesmedlem og revisoren kørte lønkørsel.

Klager har i sine bemærkninger benyttet beskrivelsen ”administration og administrator” om sit arbejde, hvilket ikke er retvisende.

Klagers arbejde bestod i det væsentligste af almindeligt kontorarbejde under ledelse af skolelederen.

Klager udførte ikke bogholderiarbejde.

Drøftelserne om klagers arbejdssituation førte frem til, at bestyrelsen i april 2018 besluttede at fritage klager for nogle opgaver.

Klager reagerede herpå ved at sygemelde sig.

Som følge af sygemeldingen måtte skolelederen og bestyrelsesmedlemmer udføre samtlige administrative arbejdsopgaver op mod sommerferien 2018.

Dette foranledigede, at skolelederen og bestyrelsen på forretningsudvalgsmøde den 5. juli 2018 besluttede at ændre strukturen for skolens administration.

Skolelederen skulle fritages fra undervisningsopgaver og overtage mere af det administrative arbejde, ligesom skolen kontraherede med en ekstern om bogføringsopgaver.

Bestyrelsen ønskede endvidere at oprette en stilling som kommunikationsmedarbejder på cirka 20 timer ugentligt.

Med denne struktur var der ikke økonomi til at opretholde klagers stilling.

Den nye stilling som kommunikationsmedarbejder var væsentligt forskellig fra klagers stilling.

Klager var ikke kvalificeret til at udføre arbejdet som kommunikationsmedarbejder, der bl.a. selvstændigt skulle varetage udadvendte aktiviteter såsom markedsføring og udarbejdelse af materiale.

Der er samlet set intet grundlag for at antage, at afskedigelsen af klager havde karakter af forskelsbehandling på grund af handicap.

Afskedigelsen var begrundet i saglige og legitime driftsmæssige hensyn.

Det var urealistisk, at den indklagede skole skulle kunne have klager ansat samtidig med en kommunikationsmedarbejder.

Det var urealistisk, at skolen skulle kunne rekruttere en kommunikationsmedarbejder på 6-10 timer.

Indklagede bestrider, at skolen var forpligtet til at tilbyde klager ansættelse på færre timer.

Skolen har begrænsede økonomiske ressourcer, og den fordeling af administrative opgaver, der skete mellem skolelederen, kommunikationsmedarbejderen og enkelte bestyrelsesmedlemmer dækkede skolens behov.

Sagen har intet at gøre med manglende vilje til at iværksætte tilpasningsforanstaltninger.

Ansættelsen af en handicappet medarbejder i fleksjob medfører ikke, at virksomheden ikke kan omlægge driften og prioritere løsningen af andre opgaver.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager var fra 2012 ansat i en fleksjobstilling i administrationen hos den indklagede skole.

Klagers skånehensyn var nedsat arbejdstid, strukturerede arbejdsopgaver og at undgå hårdt fysisk arbejde.

Hun arbejdede 14 timer om ugen.

På denne baggrund vurderer nævnet, at klager har dokumenteret, at hun på afskedigelsestidspunktet som følge af følgerne efter piskesmæld havde sådanne langvarige eller varige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, at hun som følge heraf havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev ved brev af 27. august 2018 afskediget som følge af en omstrukturering af den indklagede skoles administration.

På afskedigelsestidspunktet var klager sygemeldt som følge af stresssymptomer.

Inden sygemeldingen havde klager oplyst indklagede om, at hun havde for mange opgaver.

På mødet den 30. november 2017 efterspurgte klager mere struktur.

Klagers beskæftigelse i fleksjobbet skulle tilgodese hendes skånehensyn i forhold til timetal og struktur.

Indklagede har for nævnet oplyst, at fordelingen af klagers opgaver som følge af hendes sygemelding førte til en erkendelse af behovet for omstruktureringen.

Det fremgår af afskedigelsesbrevet bl.a., at den indklagede skole i stedet for klagers stilling ville oprette en ny stilling som skolesekretær med en arbejdstid på 20-25 timer om ugen.

Klager kunne som følge af sit handicap ikke arbejde i dette omfang.

Nævnet vurderer, at klager på den baggrund har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke blev krænket.

Det fremgår af referatet fra mødet af 5. juli 2018, at klagers opgaver i den nye struktur fremover skulle løses af skolelederen, der ville få flere administrationstimer, samt af den nye eksterne bogholder.

Klagers stilling ville blive reduceret til telefonbetjening.

Det fremgår tillige, at den indklagede skole i stedet skulle ansætte en kommunikationsmedarbejder.

Indklagede har oplyst, at omstruktureringen var begrundet i et voksende børnetal og flere ansatte, hvilket fordrede en ændring af skolens administration.

Indklagede har tillige oplyst, at klager ikke havde de relevante kompetencer til at arbejde med kommunikation.

På denne baggrund har indklagede godtgjort, at afskedigelsen af klager ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<19-20109>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2 a, om tilpasning

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde