Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0402

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0402

Ej kritik til A4 Arbejdsliv for omtale af løbehjulsindsamleres arbejdsforhold

A4 Arbejdsliv bragte i november 2019 en artikelserie vedrørende kritisable arbejdsforhold for dem, der indsamler el-løbehjul.

I artiklen udtalte blandt andet politikere og fagforeningsrepræsentanter sig kritisk om sagen.

Direktøren for en transportvirksomhed klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt og skadelig information om virksomheden.

Pressenævnet fandt, at A4 Arbejdsliv ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret ved at medtage de påklagede udsagn, idet det tydeligt fremgik af artiklerne, at der var tale om subjektive vurderinger på baggrund af de faktiske omstændigheder.

Nævnet bemærkede, at direktøren for virksomheden forud for offentliggørelsen af artiklerne fik lejlighed til at besvare den fremsatte kritik.

Nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager] har ved [Direktøren] klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Afsløring: Timeløn på 58 kr. holder el-løbehjulsbranche kørende”, ”Indsamler el-løbehjul til 58 kroner i timen: Politikere forargede men magtesløse” og ”Indsamlere af el-løbehjul får bøde på 3.000 kr. ved sygdom” bragt henholdsvis den 6., 7. og 10. november 2019 på netavisen A4Arbejdsliv.dk , idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Forud for offentliggørelsen var [Direktøren], der er administrerende direktør i [Klager], i korrespondance med A4 Arbejdsliv på mail.

[Direktøren] har tilsendt en kopi af korrespondancen til Pressenævnet.

Det fremgår heraf, at A4 Arbejdsliv den 14. oktober 2019 skrev følgende til [Direktøren]

”Hej

Jeg er journalist hos A4 Medier og vi er igang med at skrive en længere artikel-serie om de muligheder og udfordringer internettet og apps har givet det danske arbejdsmarked.

I den forbindelse er jeg igang med at kortlægge ansættelsesforholdene for, dem der samler [Virksomhed A] og [Virksomhed B]s løbehjul sammen.

Jeg har fået at vide hos dem, at I står for de fleste af brugerne, der samler løbehjulene sammen, og har i den forbindelse nogle spørgsmål om, hvordan det foregår.

- Er folk ansat hos jer som tredje-parts-firmaer og selvstændige eller?

- Hvor mange har I ansat til at samle [Virksomhed A] og [Virksomhed B]s løbehjul sammen?

- Hvor meget betaler I indsamlerne for deres arbejde?

Altså hvor meget i timen/per løbehjul?

- Hvordan sikre I dem der indsamler løbehjulene har ordenlige forhold?

Hvis I har uddybende spørgsmål, så skal I endeligt bare ringe.

Jeg har deadline onsdag eftermiddag.

mvh

[Journalisten]

Journalist”

Den 15. oktober 2019 genfremsendte A4 Arbejdsliv mailen af 14. oktober 2019 til [Direktøren].

Den 17. oktober 2019 skrev A4 Arbejdsliv videre til [Klager]

”Hej

Jeg har lige været i kontakt med en af jeres medarbejdere og gjort klart, at vi har en deadline i morgen aften.

Som jeg forklarede jeres medarbejder, så har jeg følgende forhold, jeg vil høre, om I har en kommentar på vedrørende dem i betaler for at samle løbehjul ind for [Virksomhed A] og [Virksomhed B].

- En timeløn på 34 kr.

Eftersom at man får 30 kroner per løbehjul, og de kilder vi har snakket med, der samler ind for [Virksomhed A], har vist, at de i gennemsnit samler 35 løbehjul, og at halvdelen hurtigt går på udgifter til varevognen, så er de efterladt med 525 kroner for en ni timers vagt, fra de begynder at samle ind til de har sat dem ud igen.

Timelønnen er altså 58,3, men hvis vi så skal fraregne, feriepenge, pension og andre sociale ydelser, som på baggrund af [Fagforeningen]s overordnet transportaftale, også gælder for andre der til dagligt kører med varevogn, er på 31%, så er de efterladt med en timeløn på 34 kroner.

Synes [Klager], dette er en fair løn for nattearbejde?

- Kontrakt mellem [Klager] og indsamlerne

De indsamlere, vi har været i kontakt med, har givet udtryk for, at der ikke eksistere en kontrakt mellem dem og [Klager] for det arbejde, de laver for [Virksomhed A].

Hvis sådan en kontrakt eksisterer, så vil vi gerne se en standard og ikke udfyldt udgave af den.

Ellers vil vi høre, om [Klager] mener, det er ok, at folk arbejder uden kontrakt?

- Bødesystem

De indsamlere vi har været i kontakt med, har leveret os en række bøder, de har fået af [Klager] for forskellige forhold.

En af dem, er en bøde på 3000 kroner for at ikke melde sig syg 48 timer før.

Mener [Klager] denne bøde er proportional?

Specielt i forhold til lønniveauet.

Og mener [Klager], at det er ok at tvinge folk til at arbejde, selv hvis man er syg?

En anden typisk bøde er for ikke at stille løbehjulene korrekt.

Selvom at man skal tage billeder af løbehjulene, så leveres der aldrig dokumentation på ved disse bøder.

Finder [Klager] dette rimeligt?

Kun en af de fire indsamlere vi har været i kontakt med, har prøvet at have en to ugers periode uden en bøde.

Når man får bøder så ofte, virker det som en form for lønregulering, mener [Fagforeningen].

finder I det rimeligt?

[Fagforeningen] og [Advokaten] fra [Advokatfirmaet] har kommenteret på, at bøder i størrelsesordenen af 3000 kroner virker uproportionel og kan være i strid med dansk lov.

Har [Klager] en kommentar på det?

mvh

[Journalisten]

Journalist”.

Den 18. oktober 2019 svarede [Direktøren] følgende til A4 Arbejdsliv

”Jeg er på ferie, hvorfor jeg ikke har forholdt mig til din indledende mail (vedhæftet).

Lad mig starte med at understrege, at vi ikke udleverer detaljer fra samarbejdsaftaler med vores kunder, da der er fortrolighedsklausuler heri.

Vi sender heller ikke den slags på mail og udleverer udelukkende den type informationer, som du efterspørger, til myndighederne (herunder priser, afregningsmodeller, indkomstopgørelser, skatteforhold, personoplysninger, mv.).

Dernæst, så benyttes kun professionelle underleverandører til håndtering af de omtalte kunder.

Forholdene er fuldt ud i overensstemmelse med dansk lovgivning, og jeg kender reglerne særdeles godt, da jeg var udpeget medlem i Varevognsudvalget under Transportminister [Navn A] og senere [Navn B], hvor vi netop lagde rammerne for den lov, der nu er gældende.

Afslutningsvis, så er ingen af påstandene i nedenstående mail korrekte.

Det kan jeg dokumentere, ligesom vi fører detaljerede logs omkring alle forhold vedrørende kunder og underleverandører.

Til orientering, så vil vi øjeblikkeligt køre en sag i Pressenævnet samt udnytte vores juridiske muligheder til fulde, hvis du eller dit medie vælger at skrive en artikel, der omhandler ukorrekte oplysninger omkring [Klager].

Med venlig hilsen

[Direktøren]

Adm.

Direktør”.

Senere samme dag skrev A4 Arbejdsliv følgende

”Hej [Direktøren]

Vi har noteret dit svar.

mvh

[Journalisten]

Journalist”

De påklagede artikler

A4 Arbejdsliv bragte den 6. november 2019 artiklen ”Afsløring: Timeløn på 58 kr. holder el-løbehjulsbranche kørende” på netavisen A4Arbejdsliv.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”Såkaldte indsamlere af elektriske udlejningsløbehjul i København arbejder for en timeløn på 58 kroner.

Melder de sig syge, risikerer de at få store bøder.

58 kroner i timen, tvivlsomme ansættelsesforhold uden pension og løn under sygdom, samt bøder på op til 3.000 kroner for at melde sig syg.

Det er forholdene for de folk, der hver eneste aften og nat kører rundt i København for at indsamle de populære el-løbehjul, så løbehjulene bliver genopladet, og som tidligt om morgenen kører ud igen og placerer de opladte el-løbehjul i gadebilledet, så folk kan transportere sig hurtigt rundt i byen.

Hos el-løbehjulsfirmaerne [Virksomhed A] og [Virksomhed B] har man uddelegeret opgaven med at indsamle og oplade el-løbehjul til udbringningsfirmaet [Klager].

Det bekræfter begge firmaer på mail.

A4 Arbejdsliv har interviewet seks af de indsamlere, der samler el-løbehjul ind for blandt andet [Virksomhed A] i København, men som reelt får deres løn og arbejdsopgaver af [Klager].

Flere af dem fortæller, at jobbet er en af få muligheder for at finde arbejde i Danmark.

- Jeg leder efter andet arbejde, men det er svært, så jeg bliver nødt til at blive i det her stressende job.

Der er ikke ordentlige forhold hverken hos [Virksomhed C] eller [Virksomhed A], siger en indsamler, der ønsker at være anonym, til A4 Arbejdsliv.

Han mener, at firmaerne nærmest spekulerer i, at de mange indsamlere ikke har et alternativ til jobbet som indsamler.

- De ved godt, at jeg ikke har andre steder at gå hen lige nu.

Så jeg bliver nødt til at acceptere, at jeg i nogle uger skal betale for brændstof til min varevogn med min opsparing, fordi jeg ikke har råd til det med den løn, jeg får.

Det er næsten som om, de ønsker, at vi arbejder sort, fordi det ellers ikke kan betale sig for os, siger indsamleren.

Hos fagforeningen [Fagforeningen] finder man forholdene for indsamlerne af udlejningsløbehjul stærkt problematiske.

- Det er ren løndumping og spekulation i svage grupper af lønmodtagere.

Når man ser på indsamlernes lønsedler og arbejdsforhold, er det tydeligt, at firmaerne ikke tænker på hverken at give dem en ordentlig løn eller ordentlige arbejdsforhold, siger [Forhandlingssekretæren], der er forhandlingssekretær for [Fagforeningen]s transportgruppe.

Han hæfter sig også ved, at indsamlerne selv skal betale udgifter til brændstof og forsikring af bil.

Derudover får de hverken pension eller feriepenge.

- Hvis man fraregner de sociale ydelser, som de ville kunne få, hvis de var ansat under en [Fagforeningen]-overenskomst, så ender den reelle timeløn jo med at være markant lavere, siger [Forhandlingssekretæren].

Den lave løn er dog langtfra det eneste ved [Klager]s metoder, der ifølge [Fagforeningen] er kritisabelt.

Det er firmaets hyppige brug af bøder til indsamlerne også.

For eksempel koster det en bøde på 3.000 kroner, hvis en indsamler ikke sygemelder sig mindst 48 timer før, personen reelt er syg.

Og hvis en indsamler ikke stiller de opladede el-løbehjul op på korrekt vis, så bliver vedkommende trukket op til 1.500 kroner i sit honorar.

Ifølge [Forhandlingssekretæren] er bøder i den størrelsesorden formentlig i strid med aftaleloven.

- Det er forargelige metoder.

Her i landet er det kun politiet, der giver bøder.

Hvis en arbejdsgiver vil irettesætte en arbejdstager, så sker det altså gennem advarsler eller fyringer, ikke gennem en udhuling af deres indkomst, siger han.

Både [Virksomhed A] og [Klager] er blevet præsenteret for A4 Arbejdslivs afdækning af indsamlernes lønniveau og kontraktforhold samt [Klager]s brug af bøder.

[Person A], general manager for [Virksomhed A] i Norden, forklarer, at firmaet har igangsat en undersøgelse på baggrund af oplysningerne.

- Vi har taget kontakt til [Klager] for at få alt belyst.

Fremstillingen i de eksempler her er et uacceptabelt brud på værdierne hos [Virksomhed A].

Så det er en meget alvorlig sag for os, og vi forventer at få en forklaring fra [Klager] hurtigst muligt, der udelukker enhver tvivl om, at alle forhold er i orden, skriver han i en mail.

Også hos el-løbehjulsfirmaet [Virksomhed B] vil man igangsætte en undersøgelse af forholdene hos [Klager].

[Klager]s adm.

direktør, [Direktøren], understreger i en mail, at [Klager] kun bruger professionelle underleverandører til håndtering af el-løbehjulene, og at der ikke foregår noget ulovligt.

- Forholdene er i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Jeg kender reglerne særdeles godt, da jeg var medlem af Varevognsudvalget under transportminister [Navn A] og senere [Navn B], hvor vi netop lagde rammerne for den lov, der nu er gældende, skriver han.

”

A4 Arbejdsliv bragte den 7. november 2019 artiklen ”Indsamler el-løbehjul til 58 kroner i timen: Politikere forargede men magtesløse” på netavisen A4Arbejdsliv.dk.

Artiklen har underrubrikken

”Politikerne i København er på tværs af partier forargede over forholdene for de folk, der indsamler elektriske udlejningsløbehjul i hovedstaden.

Teknik- og miljøborgmester, [Teknik- og miljøborgmesteren] [Parti A], mener, at politikerne skal have mere indflydelse på udvælgelsen af de firmaer, der bruger byens gader til at udleje løbehjul.

”

Af artiklen fremgår herefter følgende

”Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation er magtesløse i forhold til at gribe ind overfor den underbetaling og de dårlige arbejdsvilkår, som el-løbehjulsfirmaerne bruger til at drive deres forretning på i hovedstaden.

Sådan lyder meldingen fra teknik- og miljøborgmester [Teknik- og miljøborgmesteren] efter A4 Arbejdslivs afsløringer af, at indsamlerne af el-løbehjul i Københavns Kommune ofte arbejder i nattevagter på op til ni timer til en timeløn helt ned til 58 kroner.

Derudover bliver indsamlerne straffet økonomisk med bøder på op til 3.000 kroner, hvis de ikke melder sig syge mindst 48 timer før en vagt.

Det samme gælder, hvis en indsamler stiller løbehjulene et forkert sted - så vanker der også bøder på op til 1.500 kroner.

Men selvom udlejerne af de populære elektriske løbehjul skal have tilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen for at sætte deres løbehjul ud i gaderne, har politikerne ingen muligheder for at stille krav til de arbejdsforhold, som firmaerne og deres samarbejdspartner, udbringningsvirksomheden [Klager], byder deres indsamlere.

Det siger teknik- og miljøborgmester [Teknik- og miljøborgmesteren] [Parti A], der er forarget over metoderne.

- Det er ikke ordnede og rimelige forhold, som de folk arbejder under.

Jeg ville ønske, at vi kunne gøre noget ved det, men desværre handler kommunens tilladelse alene om, hvorvidt elløbehjulsvirksomhederne overholder vejloven, siger [Teknik- og miljøborgmesteren].

Teknik- og miljøborgmesteren forklarer, at det derfor ikke er muligt for kommunen at stille krav om, at udlejningsfirmaerne eksempelvis skal overholde sociale klausuler, der skal forhindre social dumping, som man blandt andet kender det fra de kommunale udbud.

Regler er ikke gode nok

Det er ikke [Virksomhed A] selv, der står for at hyre og organisere den daglige indsamling af firmaets el-løbehjul.

Den opgave har man ligesom el-løbehjulsfirmaet [Virksomhed B], hvis løbehjul også kører rundt i København, outsourcet til [Klager].

Det er således [Klager], der aflønner og uddeler bøder til indsamlerne, der i overvejende grad kommer fra EU-lande i Øst- og Sydeuropa.

Men eftersom det er [Virksomhed A], som har fået tilladelsen, mener [Teknik- og miljøborgmesteren], at det fremover skal være muligt for kommunen at stille krav om, at det også er [Virksomhed A]s ansvar at sikre, at arbejdsforholdene hos deres samarbejdspartnere er i orden, hvis de får en kommunal tilladelse til opstilling af deres udlejningsløbehjul.

- De nuværende regler er ikke gode nok, fordi vi ikke kan kræve, at der er ordentlige arbejdsvilkår hele vejen rundt for at få en tilladelse.

Det vil kun være rimeligt, at vi som politikere har mulighed for at vægte løn og vilkår, når vi bestemmer, hvem der skal levere el-løbehjul til københavnerne, siger hun.

Politikere vil stramme op

På tværs af kommunens teknik- og miljøudvalg er der bred enighed om, at der skal strammes op, hvis [Virksomhed A] og andre udlejningsfirmaer skal kunne fortsætte med at have løbehjul i de københavnske gader.

[Politiker A] fra [Parti B] peger på, at el-løbehjulsfirmaerne tilsyneladende ser stort på, at de selvfølgelig har et socialt ansvar.

- Det er ikke en sympatisk måde at drive virksomhed på.

Det er ikke den retning, som København skal gå i som by.

Vi skal være en socialt ansvarlig by, og det skal alle de aktører, der samarbejder med kommunen, leve op til, siger hun.

[Politiker B] fra [Parti C] mener ligeledes, at der skal sættes ind overfor elløbehjulsfirmaer, der gør brug af Københavns gader, men ikke giver deres indsamlere ordentlige arbejdsforhold.

- Det er ikke forhold, vi skal acceptere, siger han.

'Vi er tandløse'

Også [Parti D] i Borgerrepræsentationen mener, at det er problematisk, at man ikke kan sætte ind over for løbehjulsfirmaernes dårlige arbejdsvilkår.

[Politiker C] [Parti D], der ligeledes sidder i teknik- og miljøudvalget, så gerne, at man introducerede en 'code-of-conduct' for alle el-løbehjulsfirmaerne, som de skal skrive under på.

- Hvis vi gik i dialog med løbehjulsoperatørerne, så er jeg sikker på, at vi kunne få dem til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Men jeg synes, at flertallet i udvalget har gået for konfrontatorisk til værks.

Det betyder, at vi nu står i en situation, hvor vi er tandløse over for operatørernes metoder, fordi de ikke behøver lytte til os i kommunen og bare skal overholde vejloven, siger han.

”

Herefter var der yderligere mail-korrespondance mellem [Klager] og A4 Arbejdsliv.

Det fremgår heraf, at [Direktøren] den 8. november 2019 skrev følgende til A4 Arbejdsliv

”Tak for samtalen i går.

Husk at sende dine spørgsmål forud for vores aftale på mandag.

Desuden, så må du gerne sende evt.

dokumentation eller informationer som du måtte ligge inde med, der kan hjælpe os med at sikre ordnede løn og arbejdsforhold, hos de ansatte hos vores underleverandører.

Med venlig hilsen

[Direktøren]

Adm.

Direktør”

Samme dag svarede A4 Arbejdsliv

”Hej [Direktøren]

Selv tak.

Her er min spørgeramme for på mandag

- Professionelle underleverandører: Hvem er de?

Hvordan organiserer I deres arbejde?

Hvad får I ud af denne form for struktur?

- I nævner, at de har underskrevet kontrakter, hvor det fremgår, hvilke forhold de ansatte af "underleverandørerne" skal arbejde under, vil I fortælle om disse forhold kontrakten indeholder?

- Lønningsstrukturen: Hvordan bliver jeres "underleverandører" betalt?

Er det 30 kroner per el-løbehjul?

Eller hvordan aflønninger i jeres "underleverandører"?

- Jeres undersøgelser: Vil I skitsere den undersøgelse, I lavede første gang, jeg kontaktede jer?

Og vil I uddybe omkring den undersøgelse I nu har igangsat?

- Bøderne: Hvordan fungere jeres "bøde-system"?

Hvad får "bøder" for?

Finder I bøderne proportionale i forhold til de "misligholdelser" de gives for?

Angående dokumentationen så er jeg forpligtet til at beskytte mine kilder.

Men jeg har her vedhæftet en beskåret screenshot af [Virksomhed A]-appen, der viser, at indsamlerne tjener 30 kroner per løbehjul.

Yderligere er der et billede af en af bøderne, der er retoucheret for at beskytte mine kilder.

Jeg ser frem til at mødes med jer på mandag.

Mvh”

Samme dag svarede [Direktøren] følgende

”Hej [Journalisten],

Tak for dette.

Hvis du har materialer eller information om, at vores underleverandører betaler 58 kr. i timen til deres ansatte eller noget, der indikerer, at vores underleverandører trækker 3.000 kr. i løn for sygdom, eller andet af den slags, må du meget gerne sende det så hurtigt som muligt?

Også hvis du har information om, at vores underleverandører skulle behandle deres ansatte dårligt helt generelt?

Det er vigtigt for os, så vi kan tage hånd om det og få gjort noget ved det i en fart!

Med venlig hilsen

[Direktøren]

Adm.

Direktør”

Den 9. november 2019 svarede A4 Arbejdsliv

”Hej [Direktøren]

Jeg vil bare lige gøre klart, at det er [Klager], som i følge min research, giver bøderne og [Klager]s aflønning, der efterlader indsamler med 58 kroner i timen.

Hvis du vil fremvise en kontrakt eller lignende, der viser, at [Klager] ikke står bag dette, så vil jeg gerne se det inden på mandag.

Mvh”

[Direktøren] var herefter i videre korrespondance med A4 Arbejdsliv via mail om hans indsigelser mod omtalen.

A4 Arbejdsliv bragte den 10. november 2019 artiklen: ” Indsamlere af el-løbehjul får bøde på 3.000 kr. ved sygdom” på netavisen A4Arbejdsliv.

Artiklen har underrubrikken

”Firmaet [Klager], der står for indsamlingen af de populære elektriske udlejningsløbehjul i København, udskriver bøder på op til en uges løn, hvis deres indsamlere ikke melder sig syge senest 48 timer før en vagt.

- Den er jo helt gal, siger advokat med speciale i ansættelsesret.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Det virker umiddelbart som et absurd krav.

Ikke desto mindre forlanger udbringningsfirmaet [Klager] af sine indsamlere af elektriske udlejningsløbehjul, at de skal melde sig syge mindst 48 timer før en vagt.

Hvis ikke det sker, vanker der en bøde på 3.000 kroner til indsamleren.

Der vanker også store bøder, hvis en indsamler kommer til at stille de opladede løbehjul udenfor de særlige områder i gadebilledet, hvor løbehjulene skal placeres.

Her er der eksempler på indsamlere, der er blevet trukket i deres honorar med op til 1.500 kroner for at stille 6 el-løbehjul et forkert sted.

- [Klager] overlever på at sende os bøder.

Det værste er, at vi ikke kan gøre noget ved det.

De trækker bare bøderne fra vores honorar uden at informere os, siger en indsamler.

A4 Arbejdsliv beskrev torsdag de løn- og arbejdsforhold, som indsamlerne arbejder under.

Her kom det frem, at en indsamler på en gennemsnitlig nitimers vagt, når udgifter til varevogn, brændstof og forsikring er betalt, tjener helt ned til 58 kroner i timen før skat.

Det fik fagforeningen [Fagforeningen] til at kalde [Klager]s metoder for ren løndumping og spekulation i svage grupper af lønmodtagere.

Bange og frustrerede indsamlere

Det er i overvejende grad folk fra andre EU-lande, der arbejder for [Klager].

Arbejdet består i at samle strømade el-løbehjul ind i aften- og nattetimer, køre dem til opladning, og derefter i de tidlige morgentimer at placere de køreklar el-løbehjul rundt omkring på gader og stræder i centrum af hovedstaden.

A4 Arbejdsliv har mødt og interviewet flere personer, der lever af at indsamle el-løbehjul for [Klager] rundt omkring i København.

De ønsker alle at optræde anonymt, men vi har set deres kontrakter og udbetalinger, der dokumenterer [Klager]s omfattende brug af bøder.

Flere indsamlere fortæller, at de er bange og frustrerede over [Klager]s bødemetoder.

- Det første, der kommer op i mit hoved, når jeg vågner, er en frygt for, at der er kommet endnu en bøde, der gør, at jeg ikke kan betale mine regninger.

Jeg er bange i min hverdag, siger en anden indsamler.

[Klager] udlejer ikke selv el-løbehjulene, men er hyret af firmaerne [Virksomhed A] og [Virksomhed B] til at stå for indsamling, opladning og genplacering.

De indsamlere, der medvirker i denne artikel, indsamler alle el-løbehjul fra [Virksomhed A].

Advokat: Den er jo helt gal

[Advokaten], advokat hos [Advokatfirmaet], har beskæftiget sig med ansættelses- og arbejdsret i over 30 år.

Han mener, at metoderne er på kanten af aftaleloven.

- En aftale, der siger, at man bliver trukket 3.000 kroner i honorar, hvis man ikke melder sig syg med 48 timers varsel, er jo helt gal.

Man kan jo ikke gardere sig imod at blive syg, og man kan slet ikke vide det på forhånd, siger han.

Advokaten peger desuden på, at bøder i den størrelsesorden ikke er i nærheden af at være proportionale med det påståede aftalebrud.

Det samme gælder ifølge ham de bøder på op til 1.500 kroner for at stille 6 el-løbehjul uden for de udpegede områder.

[Klager]s brug af bøder får også [Fagforeningen] til at finde de hårde gloser frem.

- Det er forkasteligt.

Den slags bøder er så godt som aldrig set før i Danmark.

Her i landet er det kun politiet, der giver bøder.

Hvis en arbejdsgiver vil irettesætte en arbejdstager, så sker det normalt gennem advarsler eller fyringer, ikke gennem en udhuling af deres indkomst, siger [Forhandlingssekretæren], forhandlingssekretær for [Fagforeningen]s transportgruppe.

Udover at en bøde på 3.000 kroner stort set svarer til det beløb, som en indsamler kan tjene før skat på en hel arbejdsuge, så er flere indsamlere utilfredse med den måde, som [Klager] uddeler bøderne på.

Det gælder for eksempel bøder på op til 1.500 kroner for at placere 6 opladede el-løbehjul et forkert sted.

Det sker nemlig ofte uden skyggen af dokumentation, fortæller flere indsamlere.

”De presser bare penge ud af mig”

Når en indsamler stiller et eller flere opladede løbehjul på et af de godkendte steder, skal de samtidig tage et foto af løbehjulene og deres placering og sende det til [Virksomhed A] som dokumentation.

[Virksomhed A] har imidlertid ikke medarbejdere, der tager ud og tjekker, om løbehjulene så også står korrekt.

Samtidig fortæller flere indsamlere, at de sjældent bliver præsenteret for fotos eller anden dokumentation - udover det foto, de selv har sendt ind til [Virksomhed A] - der dokumenterer, at de har sat løbehjulene et forkert sted.

Med andre ord er den eneste dokumentation, der eksisterer, det foto som indsamlerne selv tager.

Det udelukker selvfølgelig ikke, at indsamlerne laver fejl.

Men her er problemet ifølge indsamlerne, at [Klager] ikke altid sender det foto, som indsamlerne selv har taget, retur med en forklaring om, hvorfor de har fået en bøde.

Tværtimod er det mere reglen end undtagelsen, fortæller flere indsamlere, at [Klager] bare trækker dem op til 1.500 kroner i deres honorar uden, at [Klager] dokumenterer hvorfor.

- Lad mig gøre mit job, og hvis jeg laver en fejl, så fair nok.

Men så vis mig, hvad jeg gør forkert.

Lige nu virker det jo bare som om, de presser penge ud af mig, siger en indsamler.

Kan miste en ugeløn

Det er dybt problematisk, at det ikke dokumenteres ordenligt, når der gives bøder på denne måde, mener [Fagforeningen].

- Prøv at holde det op mod det beløb, de får udbetalt.

De mister hurtigt en dagsløn, nogle gange en ugeløn, og det sker på grund af forhold som ikke dokumenteres.

Det er helt urimeligt, siger [Forhandlingssekretæren].

Et andet problem er, at indsamlerne oplever bødestørrelsen som vilkårlig.

En indsamler har både oplevet at få en bøde på 500 kroner for at have sat 5 løbehjul forkert og en bøde på 1.500 kroner for at have sat 6 løbehjul forkert.

- Vi forstår ikke, hvorfor vi får de bøder, vi gør.

Det giver ikke mening, at de varierer så meget.

Når jeg får min udbetaling, kan jeg aldrig se en sammenhæng mellem, hvor mange løbehjul jeg har samlet ind, og hvor mange penge jeg får udbetalt, siger en indsamler.

Alle de indsamlere, som A4 Arbejdsliv har talt med, modtager hyppigt bøder fra [Klager].

Kun en enkelt indsamler har oplevet, at der er gået mere end to uger, uden at han har fået en bøde for at stille elløbehjul forkert.

- [Klager] overlever på at sende bøder til os.

Det værste er, at vi ikke kan gøre noget ved det.

De trækker bare bøderne fra vores løn, så det eneste, vi kan gøre for at sikre os mod, at de snyder os, er at blive ved med at klage over det.

Men det er hårdt at skulle gøre det hver uge, siger en indsamler.

Alternativ lønregulering

Hos [Fagforeningen] er man rystet over omfanget af bøder.

[Forhandlingssekretæren] vil ikke spekulere i [Klager]s bevægegrunde for at give så mange bøder, som indsamlerne fortæller om, men han vurderer, at det virker som bevidst planlægning fra [Klager]s side.

- Umiddelbart lyder det som om, at disse bøder gives for at regulere lønnen for dem, der samler løbehjulene ind.

Det kan selvfølgelig ikke bevises, men med sådanne bøder kan et firma sikre sig et overskud måned efter måned ved simpelthen at skære i lønnen til indsamlerne gennem bøder, siger han.

[Klager]s adm.

direktør, [Direktøren], ønsker ikke at udtale sig til A4 Arbejdsliv, men skriver i en mail, at han ikke mener, at [Klager] gør noget ulovligt.

Endvidere forklarer han, at de beskrivelser af arbejdsforholdene, som A4 Arbejdsliv har foreholdt ham, er forkerte.

[Virksomhed A] og [Virksomhed B] har begge på baggrund af A4 Arbejdsliv oplysninger igangsat en undersøgelse af forholdene for el-løbehjulsindsamlerne.

”

Øvrige oplysninger

A4 Arbejdsliv har over for Pressenævnet fremlagt eksempler på gebyrer (”bøder”) udstedt af [Klager].

Af det fremlagte fremgår f.eks. følgende

”Vi har desværre registreret en afvigelse fra vores betingelser på din tur med ID på grund af udeblivelse fra en aftale.

Gebyr for afvigelsen vil blive fratrukket udbetalingen af dit næste honorar.

[…]

Årsag: Udeblivelse fra en aftale

Gebyr: 3000 kroner.

”

Af et andet udskrift fremgår følgende

Ӂrsag: udeblivelse fra en aftale

Gebyr: 3000 kr.

Udvidet beskrivelse: Driver did not show up at [Virksomhed A] warehouse before starting this trip

[…]”

A4 Arbejdsliv har endvidere fremlagt et udskrift fra den app, som underleverandørerne bruger til at indsamle el-løbehjulene.

Af udskriften fremgår et kort, hvor der står ”30 kroner” på de forskellige opsamlingssteder.

Derudover har A4 Arbejdsliv fremlagt et udskrift fra appen, hvoraf følgende fremgår: ¬

”[Klager]: Everyone has to clean their own area first.

If drivers go to other areas than their own and pick up before talking to [Klager], it’s a fine of 500 kr.”

A4 Arbejdsliv har videre fremlagt en kopi af en kontrakt, som er indgået med [Klager], hvoraf blandt andet fremgår følgende

” Operations Partner Agreement

Service Level Agreement

This Operations Partner Agreement – Service Level Agreement (“SLA”) are effective as of 1 July 2019

Between [Klager], a Danish limited liability company, having its registered office at [Adressen] in Denmark with VAT-number [Nr.] (“[Klager]”) and a company providing services to [Klager] in connection with handling of rental machinery (“Operations Partner” or “OP”).

[…]

This Service Level Agreement as issued by [Klager] is an offer by [Klager].

[…]

The OP agrees that [Klager] will set off contractual penalties and other claims that may result from the parties corporation in amounts due to the OP.

[…]

For each assignment, which is not activated within 30 minutes in advance of the start of the assignment, the OP is obliged to pay a contractual penalty of 250 DKK.

2.2 No-Show

If the assignment has not been commenced in the designated geographical area and activated in the mobile application, the assignment is considers “no-show” and the OP is obliged to pay a contractual penalty of 3,000 DKK and the assignment is forwarded to another operations partner without compensation to the OP.

2.3 Register with the onsite [Klager] Supervisor

When arriving at [Klager]’s facilities the OP must always register with the onsite [Klager] Supervisor before commencing or finalizing the Services.

For each incident the OP have not registered at the [Klager] Supervisor, the OP is obliged to pay a contractual penalty of 500 DKK.

[…]

2.13 eScooters picked up before assignment in the App

For each eScooter the OP picks up before the assignment in the App, the OP is obliged to pay [Klager] a contractual penalty of the Service Fee for each calendar day plus additional penalty of 500 DKK.

2.14 Deviating from designated Region

For each instance, which the OP deviates from the designated Region or city area without prior-consent or instruction from [Klager], the OP is obliged to pay a contractual penalty of 1000 DKK.

[…]

2.16 Appearance of personnel

Anyone who performs Services for [Klager] must appear professional and service-oriented, clearly wear [Klager] workwear (Pants and outerwear), be well-groomed and at least speak and understand either Danish or English.

If the OP deviates from wearing [Klager] workwear the OP is obliged to pay a penalty of 250 DKK pr. Missing workwear.

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 19. november 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at A4 Arbejdslivs artikler er i strid med god presseskik.

Artiklerne har store konsekvenser for [Klager], både økonomisk og for deres omdømme og medarbejderes trivsel, idet artiklerne nu benyttes som referencepunkt for flere af [Klager]s kunder samt af andre medier.

[Klager] har henvist til en mail-korrespondance mellem ham og en journalist fra Berlingske, hvori journalisten direkte henviser til at have ”læst det i andre medier” .

[Klager] har bemærket, at artiklen fremstår på A4 Arbejdslivs hjemmeside til at være opdateret den 8. november 2019.

Det er imidlertid [Klager]s opfattelse, at artiklen er opdateret igen efter sagen er optaget i Pressenævnet.

[Klager] er desværre ikke i besiddelse af en version af artiklen fra perioden i mellem 8. november 2019 til d.d., men henleder til, at Pressenævnet kigger på dette forhold.

Korrekt information

[Klager] har anført, at A4 Arbejdsliv har fordrejet og udeladt udtalelser fra [Klager] i artiklerne.

A4 Arbejdsliv udviser en generel tilsidesættelse af fakta, eller ønske om at finde fakta, i dialogen med [Klager] og i artikler om [Klager].

A4 Arbejdsliv inddrager advokater, fagforeninger og politikere til at udtale sig om [Klager]s forretning og arbejdsgange, men udtalelserne er baseret på ukorrekt information.

- Løn på 58 kr. i timen

[Klager] har anført, at de udsagn, der indgår i artiklen, fra en advokat med speciale i ansættelsesret, en borgmester og en fagforening, ved første øjekast lader læseren forstå, at der skulle være tale om et ansættelsesforhold mellem [Klager] og underleverandørerne.

Den årvågne læser vil dog bemærke, at A4 Arbejdsliv ikke direkte skriver, at indsamlerne er ansatte hos [Klager], men at det er små, selvstændige og CVR-registrerede personligheder, der selv kører rundt og samler løbehjul for [Klager].

A4 Arbejdsliv får det til at fremstå som om, at [Klager] bevidst forsøger at omgå ansættelsesforhold.

A4 Arbejdsliv har oplyst [Klager] om sin kilde, der er et registreret og professionelt selskab, med mere end fem ansatte samt andre transportkunder end blot [Klager].

Den pågældende virksomhed havde på daværende tidspunkt en månedlig omsætning, alene fra [Klager], på mere end 200.000 kr. plus moms.

Artiklerne lader også forstå, at der udbetales ”løn på 58 kr. i timen” men A4 Arbejdsliv har ikke dokumentation for udbetaling af løn til chauffører.

[Klager] har gentagne gange efterlyst dokumentation for dette forhold.

Det har A4 Arbejdsliv ikke fremsendt.

A4 Arbejdsliv har således benyttet en proxyberegning, der er baseret på udokumenterede antagelser, herunder, at der opsamles 35 løbehjul på en vagt, at vagter er på 9 timer samt at omkostningen til en varevogn udgør 525 kr. [Klager] kan dog dokumentere, at der i gennemsnit indsamles mange flere løbehjul, at en aftenvagt udgør ca. 3 timer, og at en morgenvagt udgør under 2 timer.

[Klager] kan desuden dokumentere, at vognene kører under 35 km på en vagt og at omkostningen for en varevogn, der også benyttes til andre opgaver i løbet af dagen, derved maksimalt udgør 250 kr. for denne opgave.

[Klager] kan altså dokumentere, at underleverandører på denne opgave i gennemsnit får udbetalt mere end 280 kr. pr. time.

- Bøder på grund af sygdom

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at der udbetales ”bøder ved sygdom”.

[Klager] engagerer alene professionelle underleverandører med flere ansatte til at udføre de aftalte opgaver.

I aftalegrundlaget er [Klager] underlagt forpligtelser over for leverandøren, ligesom leverandøren er underlagt forpligtelser over for [Klager].

Da det er et professionelt forhold med leverandører, der har flere ansatte, er der konsekvens ved gentagne afvigelser.

På samme måde er [Klager] underlagt konsekvenser fra sine kunder ved afvigelser fra det aftalte samt en administrationsbyrde for udbedring af disse.

[Klager] forholder sig ikke til baggrunden for afvigelserne.

Desuden har [Klager] vedhæftet dokumentation for, at den omtalte bøde blev annulleret den 9. oktober 2019, altså fem dage forinden, at A4 Arbejdsliv rettede den første kontakt til [Klager] den 14. oktober 2019.

[Klager] har videre anført, at udtalelsen fra [Fagforeningen] om, at underleverandørerne hurtigt mister en dagsløn og nogle gange en ugeløn, og at det sker på grund af forhold, som ikke kan dokumenteres, er ukorrekt.

Den omtalte underleverandør har en månedlig omsætning, alene hos [Klager], på mere end 200.000 kr. Denne underleverandør har samlet modtaget ”bøder” på under 2 % af dennes samlede omsætning hos [Klager].

Alle afvigelser og forhold dokumenteres og deles med underleverandører.

[Klager] kan altså dokumentere, at der ikke gives ”bøder på grund af sygdom”, samt at der ikke er tale om ”dagsløn” eller ”ugeløn”.

- Medvirke til interview

[Klager] har anført, at oplysningen om, at han ikke ønskede at medvirke i interview, er ukorrekt.

[Klager] har anført, at grunden til at han aflyste mødet med journalisten den 11. november 2019 var den uprofessionelle og usaglige tilgang fra A4 Arbejdsliv, samt at de ikke håndterer fortrolige oplysninger varsomt.

Mediets handlemåde

[Klager] har anført, at A4 Arbejdsliv har udleveret fortrolige kilders identitet til [Klager].

A4 Arbejdsliv har kommanderet [Klager] til ikke at rette henvendelse til udleverede kilder, på trods af, at de udgør hele grundlaget for A4 Arbejdslivs artikelserie.

2.2 A4 Arbejdslivs synspunkter

A4 Arbejdsliv har afvist, at artiklerne er bragt i strid med de vejledende regler for god presseskik.

Korrekt information

A4 Arbejdsliv har anført, at der er dokumentation for oplysningerne i artiklerne.

- Løn på 58 kr. i timen

I artiklen har A4 Arbejdsliv beskrevet, hvordan de på baggrund af deres kilders udsagn om arbejdstid og produktivitet kan udregne, hvor meget kilderne i gennemsnit tjener i timen.

Belægget for at konstatere denne timeløn er lagt åbent frem i artiklerne.

Oplysningen om, at [Klager]s underleverandører får 30 kr. per el-løbehjul, har A4 Arbejdsliv fået bekræftet fra to forskellige underleverandører af el-løbehjul for [Klager].

A4 Arbejdsliv har henvist til en udskrift fra den app, som underleverandørerne bruger til at indsamle el-løbehjulene.

Udskriften viser, at en underleverandør får udbetalt 30 kr. per el-løbehjul.

A4 Arbejdsliv har på intet sted i de pågældende artikler omtalt [Klager]s underleverandører som ”ansatte” hos [Klager].

A4 Arbejdsliv har omtalt dem som ”indsamlere” gentagne gange.

- Bøder på grund af sygdom

A4 Arbejdsliv har interviewet tre forskellige underleverandører for [Klager].

De har samstemmende fortalt over for A4 Arbejdsliv, at det er almindelig procedure at udstede bøder på 3.000 kr. for at melde sig syg - eller ikke møde op til en vagt.

A4 Arbejdsliv er i besiddelse af en bøde udstedt af netop denne årsag.

A4 Arbejdsliv har henvist til de fremlagt bilag, der viser, at [Klager] har udstedt bøder på 500 kr. og 3.000 kr. til leverandører for ikke at møde på ved varehuset før en vagt.

A4 Arbejdsliv har endvidere henvist til den kontrakt, som en af deres kilder fik udleveret af [Klager].

Kontrakten viser en lang række bøder for forskellige forhold, som i kontrakten kaldes ”contractual penalty”.

- Medvirke til interview

A4 Arbejdsliv har anført, at de havde en mailkorrespondance i oktober 2019 med [Direktøren], hvor han ikke ville kommentere på flere af de spørgsmål, som A4 Arbejdsliv stillede.

A4 Arbejdsliv har henvist til, at det fremgår af artiklen fra 7. november 2019, at [Direktøren] ikke ønskede at udtale sig til A4 Arbejdsliv, men at han skrev i en mail, at han ikke mener, at [Klager] gør noget ulovligt, og at de beskrivelser af arbejdsforholdene, som A4 Arbejdsliv har foreholdt ham, er forkerte.

A4 Arbejdsliv har endvidere anført, at [Direktøren] og journalisten fra A4 Arbejdsliv også aftalte et møde den 11. november 2019 om eftermiddagen, men dette møde aflyste [Direktøren] den 10. november 2019 via mail.

[Direktøren] har haft mindst tre lejligheder til at kommentere til citat på forholdene for [Klager]s underleverandører og give sin udlægning: Første gang da A4 Arbejdsliv henvendte sig til ham i oktober 2019, anden gang til et telefonisk interview den 7. november 2019, og igen ved et møde den 11. november 2019, som han aflyste.

[Klager] har således haft mulighed for at kommentere artiklerne og de angivne vilkår for underleverandører.

Mediets handlemåde

Mediet ses ikke at have kommenteret klagepunktet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

De påklagede artikler blev offentliggjort den 6., 7. og 10. november 2019 på A4 Mediers hjemmeside A4Arbejdsliv.dk.

A4Arbejdsliv.dk var på daværende tidspunkt ikke tilmeldt Pressenævnet, idet A4Medier først den 3. september 2020 anmeldte hjemmesiden A4Arbejdsliv.dk til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

A4Arbejdsliv.dk – der udelukkende er et onlinemedie – var således ikke (formelt) underlagt medieansvarslovens ansvarsområde på offentliggørelsestidspunktet.

Af A4 Mediers hjemmeside A4Arbejdsliv.dk fremgår det blandt andet, at A4 Arbejdsliv er en del af A4 Medier, som er anmeldt til Pressenævnet.

Derudover fremgår Pressenævnets logo af hjemmesiden A4Arbejdsliv.dk.

På denne baggrund lægger nævnet til grund, at det var mod hensigten, at der ikke var sket anmeldelse af hjemmesiden A4Arbejdsliv.dk før artiklernes offentliggørelse.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at A4 Medier/A4Arbejdsliv.dk i forløbet før og efter indgivelsen af klagen til Pressenævnet har ageret, som havde hjemmesiden A4Arbejdsliv.dk været tilmeldt Pressenævnet ved offentliggørelsen.

Da klager samtidig må anses for at have en berettiget forventning om, at klagen over ugeavisen.dk behandles i Pressenævnet, realitetsbehandles klagen.

God presseskik

Korrekt information

[Direktøren] har som direktør for virksomheden [Klager] klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A2.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede af [Klager]s forretningsmetoder.

- Løn på 58 kr. i timen

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at underleverandørernes løn er på 58 kr. i timen,

Af artiklen ” Afsløring: Timeløn på 58 kr. holder el-løbehjulsbranche kørende ” fremgår blandt andet følgende

”[…]

Hos fagforeningen [Fagforeningen] finder man forholdene for indsamlerne af udlejningsløbehjul stærkt problematiske.

- Det er ren løndumping og spekulation i svage grupper af lønmodtagere.

Når man ser på indsamlernes lønsedler og arbejdsforhold, er det tydeligt, at firmaerne ikke tænker på hverken at give dem en ordentlig løn eller ordentlige arbejdsforhold, siger [Forhandlingssekretæren], der er forhandlingssekretær for [Fagforeningen]s transportgruppe.

Han hæfter sig også ved, at indsamlerne selv skal betale udgifter til brændstof og forsikring af bil.

Derudover får de hverken pension eller feriepenge.

- Hvis man fraregner de sociale ydelser, som de ville kunne få, hvis de var ansat under en [Fagforeningen]-overenskomst, så ender den reelle timeløn jo med at være markant lavere, siger [Forhandlingssekretæren].

Den lave løn er dog langtfra det eneste ved [Klager]s metoder, der ifølge [Fagforeningen] er kritisabelt.

Det er firmaets hyppige brug af bøder til indsamlerne også.

For eksempel koster det en bøde på 3.000 kroner, hvis en indsamler ikke sygemelder sig mindst 48 timer før, personen reelt er syg.

Og hvis en indsamler ikke stiller de opladede el-løbehjul op på korrekt vis, så bliver vedkommende trukket op til 1.500 kroner i sit honorar.

Ifølge [Forhandlingssekretæren] er bøder i den størrelsesorden formentlig i strid med aftaleloven.

- Det er forargelige metoder.

Her i landet er det kun politiet, der giver bøder.

Hvis en arbejdsgiver vil irettesætte en arbejdstager, så sker det altså gennem advarsler eller fyringer, ikke gennem en udhuling af deres indkomst, siger han.

Både [Virksomhed A] og [Klager] er blevet præsenteret for A4 Arbejdslivs afdækning af indsamlernes lønniveau og kontraktforhold samt [Klager]s brug af bøder.

[Person A], general manager for [Virksomhed A] i Norden, forklarer, at firmaet har igangsat en undersøgelse på baggrund af oplysningerne.

- Vi har taget kontakt til [Klager] for at få alt belyst.

Fremstillingen i de eksempler her er et uacceptabelt brud på værdierne hos [Virksomhed A].

Så det er en meget alvorlig sag for os, og vi forventer at få en forklaring fra [Klager] hurtigst muligt, der udelukker enhver tvivl om, at alle forhold er i orden, skriver han i en mail.

Også hos el-løbehjulsfirmaet [Virksomhed B] vil man igangsætte en undersøgelse af forholdene hos [Klager].

[Klager]s adm.

direktør, [Direktøren], understreger i en mail, at [Klager] kun bruger professionelle underleverandører til håndtering af el-løbehjulene, og at der ikke foregår noget ulovligt.

- Forholdene er i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Jeg kender reglerne særdeles godt, da jeg var medlem af Varevognsudvalget under transportminister [Navn A] og senere [Navn B], hvor vi netop lagde rammerne for den lov, der nu er gældende, skriver han.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at oplysningerne om timelønnen i artiklerne er udregnet af A4 Arbejdsliv på baggrund af kildernes udsagn om arbejdstid og produktivitet samt på baggrund af oplysninger fra den app, som løbehjuls-indsamlerne bruger i forbindelse med arbejdet.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra de anonyme kilder.

Det forhold, at A4 Arbejdsliv har taget udgangspunkt i oplysninger fra kilder, der er, eller har været, indsamlere af løbehjul, gav A4 Arbejdsliv anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Som sagen er oplyst for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om det er en korrekt oplysning, at underleverandørerne får 58 kr. i timen.

Nævnet finder imidlertid, at A4 Arbejdsliv har gjort det klart i artiklen, hvordan de har udregnet timelønnen, ligesom [Klager]s afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen.

Nævnet finder endvidere, at A4 Arbejdsliv ikke har fremstillet det som om, at de omtalte indsamlere er i et ansættelsesforhold med [Klager].

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af A4 Arbejdsliv for at have bragt oplysningerne.

- Bøder på grund af sygdom

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Klager] pålægger deres leverandører bøder på grund af sygdom.

Af artiklen ” Indsamlere af el-løbehjul får bøde på 3.000 kr. ved sygdom” fremgår blandt andet følgende

”Det virker umiddelbart som et absurd krav.

Ikke desto mindre forlanger udbringningsfirmaet [Klager] af sine indsamlere af elektriske udlejningsløbehjul, at de skal melde sig syge mindst 48 timer før en vagt.

Hvis ikke det sker, vanker der en bøde på 3.000 kroner til indsamleren.

Der vanker også store bøder, hvis en indsamler kommer til at stille de opladede løbehjul udenfor de særlige områder i gadebilledet, hvor løbehjulene skal placeres.

Her er der eksempler på indsamlere, der er blevet trukket i deres honorar med op til 1.500 kroner for at stille 6 el-løbehjul et forkert sted.

[…]

A4 Arbejdsliv har mødt og interviewet flere personer, der lever af at indsamle el-løbehjul for [Klager] rundt omkring i København.

De ønsker alle at optræde anonymt, men vi har set deres kontrakter og udbetalinger, der dokumenterer [Klager]s omfattende brug af bøder.

Flere indsamlere fortæller, at de er bange og frustrerede over [Klager]s bødemetoder.

- Det første, der kommer op i mit hoved, når jeg vågner, er en frygt for, at der er kommet endnu en bøde, der gør, at jeg ikke kan betale mine regninger.

Jeg er bange i min hverdag, siger en anden indsamler.

[Klager] udlejer ikke selv el-løbehjulene, men er hyret af firmaerne [Virksomhed A] og [Virksomhed B] til at stå for indsamling, opladning og genplacering.

De indsamlere, der medvirker i denne artikel, indsamler alle el-løbehjul fra [Virksomhed A].

Advokat: Den er jo helt gal

[Advokaten], advokat hos [Advokatfirmaet], har beskæftiget sig med ansættelses- og arbejdsret i over 30 år.

Han mener, at metoderne er på kanten af aftaleloven.

- En aftale, der siger, at man bliver trukket 3.000 kroner i honorar, hvis man ikke melder sig syg med 48 timers varsel, er jo helt gal.

Man kan jo ikke gardere sig imod at blive syg, og man kan slet ikke vide det på forhånd, siger han.

[…]

Udover at en bøde på 3.000 kroner stort set svarer til det beløb, som en indsamler kan tjene før skat på en hel arbejdsuge, så er flere indsamlere utilfredse med den måde, som [Klager] uddeler bøderne på.

Det gælder for eksempel bøder på op til 1.500 kroner for at placere 6 opladede el-løbehjul et forkert sted.

Det sker nemlig ofte uden skyggen af dokumentation, fortæller flere indsamlere.

[…]

Kan miste en ugeløn

Det er dybt problematisk, at det ikke dokumenteres ordenligt, når der gives bøder på denne måde, mener [Fagforeningen].

- Prøv at holde det op mod det beløb, de får udbetalt.

De mister hurtigt en dagsløn, nogle gange en ugeløn, og det sker på grund af forhold som ikke dokumenteres.

Det er helt urimeligt, siger [Forhandlingssekretæren].

Et andet problem er, at indsamlerne oplever bødestørrelsen som vilkårlig.

En indsamler har både oplevet at få en bøde på 500 kroner for at have sat 5 løbehjul forkert og en bøde på 1.500 kroner for at have sat 6 løbehjul forkert.

[…]

Alternativ lønregulering

Hos [Fagforeningen] er man rystet over omfanget af bøder.

[Forhandlingssekretæren] vil ikke spekulere i [Klager]s bevægegrunde for at give så mange bøder, som indsamlerne fortæller om, men han vurderer, at det virker som bevidst planlægning fra [Klager]s side.

- Umiddelbart lyder det som om, at disse bøder gives for at regulere lønnen for dem, der samler løbehjulene ind.

Det kan selvfølgelig ikke bevises, men med sådanne bøder kan et firma sikre sig et overskud måned efter måned ved simpelthen at skære i lønnen til indsamlerne gennem bøder, siger han.

[Klager]s adm.

direktør, [Direktøren], ønsker ikke at udtale sig til A4 Arbejdsliv, men skriver i en mail, at han ikke mener, at [Klager] gør noget ulovligt.

Endvidere forklarer han, at de beskrivelser af arbejdsforholdene, som A4 Arbejdsliv har foreholdt ham, er forkerte.

[Virksomhed A] og [Virksomhed B] har begge på baggrund af A4 Arbejdsliv oplysninger igangsat en undersøgelse af forholdene for el-løbehjulsindsamlerne.

”

Pressenævnet finder, at A4 Arbejdsliv på trods af den valgte kritiske vinkel havde et ansvar for, at det samlede indtryk i artiklen gav et retvisende billede af [Klager].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det fremgår af kontrakten mellem [Klager] og deres underleverandører, at der kan pålægges pønale (straflignende) gebyrer ved eksempelvis udeblivelse.

På denne baggrund finder nævnet, at der er dækning for oplysningen i artiklen.

Pressenævnet finder videre, at A4 Arbejdsliv ikke har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret ved at have medtaget eksperternes og fagforeningens udsagn, herunder udsagnet om, at indsamlerne hurtigt mister en dags- eller ugeløn, idet det tydeligt fremgår af artiklerne, at der er tale om deres subjektive vurderinger på baggrund af de faktiske omstændigheder.

Nævnet bemærker, at [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen har fået lejlighed til at besvare den fremsatte kritik.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Medvirke til interview

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han ikke ville medvirke til interview.

Af artiklen ”Indsamlere af el-løbehjul får bøde på 3.000 kr. ved sygdom ” fremgår blandt andet følgende

”[…]

[Klager]s adm.

direktør, [Direktøren], ønsker ikke at udtale sig til A4 Arbejdsliv, men skriver i en mail, at han ikke mener, at [Klager] gør noget ulovligt.

Endvidere forklarer han, at de beskrivelser af arbejdsforholdene, som A4 Arbejdsliv har foreholdt ham, er forkerte.

[Virksomhed A] og [Virksomhed B] har begge på baggrund af A4 Arbejdsliv oplysninger igangsat en undersøgelse af forholdene for el-løbehjulsindsamlerne

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Direktøren] den 11. november 2019 selv valgte at udeblive fra et møde med journalisten fra A4 Arbejdsliv og ikke i øvrigt har fremlagt dokumentation for, at artiklens oplysninger er ukorrekte.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at oplysningen om, at [Direktøren] ikke ønskede at stille op til interview, har dækning i de faktiske forhold.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af A4 Arbejdsliv for at bringe oplysningen.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af A4 Arbejdslivs handlemåde i forbindelse med de påklagede artikler.

Afgjort den 15. september 2020