Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0478

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0478

Berlingske får ikke kritik efter berigtigelse kort efter offentliggørelse

Berlingske bragte i marts 2020 omtale af, at en politisk demonstration havde fundet sted foran en muslimsk barnebegravelse.

Lidt over en time efter offentliggørelsen modtog Berlingske en indsigelse fra en person om, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om, at personen havde været til stede ved den pågældende demonstration.

Berlingske bragte straks herefter en rettelse i artiklen.

Personen klagede til Pressenævnet over de ukorrekte oplysninger, og at der ikke var bragt et genmæle.

Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om, at personen var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse, var egnet til at være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at Berlingske bragte den ukorrekte oplysning.

Nævnet lagde i den forbindelse særligt vægt på den korte tid, der forløb, fra personen rettede henvendelse til Berlingske, til rettelsen blev bragt.

Nævnet fandt derudover ikke, at personen var berettiget til at få bragt et genmæle, allerede fordi Berlingske havde bragt en rettelse, som tilnærmelsesvis lignede det genmæle, personen havde formuleret.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Optrin foran moske: Mand angriber [Klager] ” bragt på Berlingskes netavis berlingske.dk den 20. marts 2020, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

[Klager] har endvidere klaget over, at Berlingske har afvist at bringe et genmæle.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Berlingske bragte den 28. februar 2020 artiklen ”Mysteriet om den hvide barnekiste - her er den fulde historie ” på netavisen berlingske.dk.

Artiklen er bag betalingsmur.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

To steder på samme tid

Faderen til det døde barn, [Faderen], siger, at han ikke så demonstranterne fra [Partiet], da han forlod moskeen for at begrave sin søn.

Han har kun læst om det efterfølgende, for den fredag handlede alt om hans lille søn.

Men noget ved tidspunkterne stemmer heller ikke.

[Faderen] begravede sin søn klokken cirka 14 - måske nogle minutter før - og begravelsen var overstået senest 14.16.

[Partiet]s demonstration begyndte cirka klokken 13 ved [Adresse A] på [Bydelen] i København.

Derefter gik demonstranterne mod [Vejnavn], hvor moskeen og [Trossamfundet] har lokaler.

Afstanden er cirka 1,2 kilometer.

[…]

Berlingske kontakter pressesekretæren [Pressesekretæren] [fra [Trossamfundet], Pressenævnet ], som siger, at han »ved, der var en begravelse dén dag,« og han tilføjer

»Mere ved jeg ikke.«

Du har oplyst, at der var en begravelse på »samme tidspunkt«?

»Det er dét, jeg fik at vide, men jeg var ikke til stede den dag, så jeg kan ikke redegøre for tidspunkterne og rækkefølgen.

Jeg har fået at vide, at der var et barn, der skulle begraves, og at barnet var 11 måneder.

Det er dét, jeg ved.

Du kan ringe til formanden.«

[Formanden] er formand for [Trossamfundet] og siger, at »der var en begravelse - det ved jeg«.

Var der flere begravelser den dag?

»Det ved jeg ikke.«

Skete det samtidig med [Partiet]-demonstrationen?

»Det ved jeg ikke - det har ikke noget med os at gøre.

Du skal have fat i begravelsestjenesten.

Prøv at ringe til [Person B].«

[Person B] fra [Begravelsesfonden] kan ikke hjælpe: »Jeg kan ikke sige noget .

.

.

der var en barnebegravelse.

Det var der.

Men jeg kan ikke sige mere.«

Var der flere børnebegravelser den dag?

»Det ved jeg ikke .

.

.

jeg har kun lavet papirer på ét barn.«

Kan der være andre bedemænd, der forestår muslimske begravelser?

»Ja, sagtens - der er masser.«

Berlingske opsøger moskeen, hvor administrationen i [Trossamfundet] undersøger detaljerne om sagen og bekræfter, at der kun fandt én begravelse sted fredag den 14. februar 2020, og at chaufføren kun har transporteret én afdød den dag, hvilket skete i forbindelse med begravelsen af det lille dødfødte barn.

Det står således klart, at den kiste, chaufføren havde i sin rustvogn, da han parkerede ved moskeen fredag den 14. februar 2020 klokken 14.40, må have været være tom og begravelsen overstået.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor rustvognschaufføren parkerede foran [Partiet]-aktivisterne og åbnede bagdøren, så alle kunne se den lille kiste.

Berlingske har opsøgt rustvognens chauffør for at spørge, hvorfor han åbnede bagsmækken og viste den tomme kiste.

Han afviser at svare på Berlingskes spørgsmål og henviser til sin chef, [Person B] fra [Begravelsesfonden], som vi kontakter igen

»Jeg vil ikke svare på spørgsmål.«

Men vi kommer til at skrive, at kisten var tom?

¬»Du kan skrive, hvad du vil.«

Men vi er ikke helt ved vejs ende endnu.

»Nu skal du høre - det er en begravelse, der er ved at ske nu«

Hvorfor hævder Københavns Politi på den video, der af [Partiet] er optaget foran moskeen, at der skal foregå en begravelse, og at [Partiet] derfor skal trække sig tilbage?

En time og 33 minutter inde i videoen - altså klokken 15.18 - siger en politimand til [Partiet]-demonstranter

»Nu skal du høre - det er en begravelse, der er ved at ske nu.«

Kameramanden [Kameramanden]: »Ja, det ved jeg godt.«

Politimand: »Nu kommer du til at stå henne ved den cykel her.

Og du må ikke komme tættere på end den cykel.

Jeg vil ikke have, at du forstyrrer begravelsen.«

Kameramand: »Jeg filmer ikke den begravelse.«

Politimand: »Nej, du forstyrrer begravelsen.«

Kameramand: »Vi står helt stille så.«

Politimand: »Nej, det er for sent.«

Kameramand: »Hvornår starter den?

«

Politimand: »Det kan jeg ikke sige«

En anden demonstrant fra [Partiet]: »Hvornår må vi komme tilbage igen, så?

«

Politimand: »Du skal bare blive stående dér« .

Politiet har ikke ønsket at stille op til interview, men i et svar skriver presseafdelingen i Københavns Politi

»Begravelser skal ikke anmeldes til politiet, og derfor agerede betjentene ud fra de omstændigheder, de observerede på stedet - blandt andet at der holdt en rustvogn med en barnekiste parkeret.

På den baggrund foretog de en politifaglig vurdering i situationen ved at rykke [Partiet]-demonstranterne nogle meter væk.«

»Når man ser en barnekiste, får man lige et gisp«

Hele forløbet ændrer ikke ved, at [Partiet]-medlemmerne ikke vidste, at kisten var tom.

Tværtimod fremgår det af videoen, at [Kameramanden], der filmede demonstrationen, siger, at der »ligger et lille barn« med henvisning til kisten i rustvognen.

Alligevel råbte han efterfølgende hen over rustvognen.

»Når man ser en barnekiste, får man lige et gisp.

Det er tegn på én, der ikke har levet ret længe, og det er jo forfærdeligt,« siger [Kameramanden] til Berlingske om episoden: »Men der gik ikke ret lang tid - da jeg lige fik tænkt mig om et kort sekund: Hele forløbet stemte ikke overens.«

På videoen lyder det, som om du tror, der ligger et barn.

Hvorfor råber du ind over kisten alligevel?

»Fordi jeg hurtigt tænker, at dét her ikke er en rigtig begravelse.

[Trossamfundet] havde anmeldt en moddemonstration med 600 mennesker.

Det ville de da ikke gøre, hvis der var begravelse samme dag.

Og bedemanden parkerer først på den anden side af vejen, og da han så har konfereret med nogle af de andre på gaden, kører han bilen over ved siden af os.

Det virker unaturligt.« Der går cirka fem minutter, før du råber igen - efter at have set kisten.

På de minutter - uden at have talt med nogen - når du at vurdere, at der ikke er en begravelse?

»Det tager mig ikke lang tid at tænke igennem, og jeg havde ikke nogen mulighed for at kommunikere med dem på den anden side.

Vi måtte ikke gå tættere på.« ¬[Partiet]-demonstrant

[…]

»Fordi i det her liv er der jo ikke noget, som er 100 procent sikkert.«

Det er vel netop pointen.

Du kan ikke være sikker på, at der ikke ligger et dødt barn ved siden af dig.

Hvorfor råber du alligevel?

»For det ikke er mig, der sætter en rustvogn dér, hvor vi skal demonstrere.

Vi har anmeldt en fuld lovlig demonstration.

Hvis de vil have fred og ro, kunne de køre den ind i gården.« ¬ »Min søn er død«

Tilbage hos [Faderen] og [Moderen] er der ikke meget forståelse.

De forstår ikke, hvorfor alt dette skulle overskygge deres lille søns begravelse.

Uanset om barnet lå i kisten på tidspunktet for demonstrationen, siger [Faderen]: »Jeg forstår ikke, hvorfor de skal sige den slags ting om vores religion og om os.

Min søn er død.

Hvorfor sætter de spørgsmålstegn ved det?

«

Den påklagede artikel

Berlingske bragte den 20. marts 2020 kl.

19.47 artiklen ”Optrin foran moske: Mand angriber [Klager]” på netavisen berlingske.dk.

Artiklen har underrubrikken

”[Klager] er blevet overfaldet ved moskeen på [Vejnavn] i København, fremgår det af en video, som han selv har lagt ud på Youtube.

”

Af artiklen fremgår herefter følgende

”[Klager], stifter af partiet [Partiet], er blevet overfaldet ved moskeen på [Adresse B] i København.

I en video på Youtube, som han selv har lagt ud, ses det, hvordan en mand kører frem til moskeen i en bil, hvorefter han træder ud og går direkte hen til [Klager] for at overfalde ham.

Han slår ud mod [Klager], men bliver hurtigt standset af to mænd, som i videoen omtaler sig selv som »politiet«.

Berlingske forsøger at få en kommentar fra Københavns Politi til optrinnet.

Manden forsøger at slippe fri af de to mænds greb, men bliver lagt ned på jorden og derefter lagt i håndjern.

I en tekst, der hører til videoen, skriver [Klager], at han »som journalist for Frihedens Stemme var taget til moskeen på [Adresse B] med sin kameramand og en produktionsassistent for at afdække, om forsamlingsforbuddet blev overholdt.«

I en mail til Berlingske skriver [Klager]

»Jeg kom på skadestuen og blev undersøgt og fik en stivkrampe vaccination.

Gerningsmanden lavede to kradsemærker på min nakke.

De er blevet sprittet og vasket.

De to, som hiver manden væk, er to livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste.«

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan en [Partiet]-demonstration i sidste måned medførte massiv kritik af [Klager] fra flere sider.

[Klager] var mødt op ved moskeen på [Vejnavn], hvor der samme dag var begravelse for et dødfødt barn.

En ligvogn stod åben foran moskeen med en hvid barnekiste indeni, hvilket ikke fik [Klager] til at stoppe demonstrationen.

Demonstrationen vakte stor interesse, fordi der efterfølgende gik rygter om, at begravelsen var sat op for at sætte [Klager] i et dårligt lys.

Berlingske har afdækket hele sagen og forsøgt at få svar på, om barnekisten var ægte eller ej.

Hele historien kan læses her.

”

Øverst i artiklen var indsat et billede af [Klager].

Efter offentliggørelsen

Berlingske og [Klager] havde efter offentliggørelsen brevveksling via mail.

Pressenævnet har modtaget en kopi af korrespondancen, hvor det fremgår, at [Klager] den 20. marts kl.

20.53 blandt andet skrev følgende til Berlingske

”Jeg kræver dette genmæle

”Det er usandt, når Berlingske Tidende skriver, at jeg var ved moskeen den 14. februar 2020.

Jeg var ikke i nærheden af moskeen den dag.

Der foregik ingen begravelse ved moskeen, mens [Partiet] demonstrerede ved moskeen.

Barnekisten var tom.

””

Samme dag kl.

21.02 svarede Berlingske følgende

”Tak for din mail.

Det er en fejl.

Den retter vi.

[…]”

Berlingske rettede den 20. marts 2020 kl.

21.08 artiklen, og ”[Klager]” blev udskiftet med ”[Partiet]”

”[Partiet] var mødt op ved moskeen på [Vejnavn], hvor der samme dag var begravelse for et dødfødt barn.

En ligvogn stod åben foran moskeen med en hvid barnekiste indeni, hvilket ikke fik [Klager] til at stoppe demonstrationen.

Demonstrationen vakte stor interesse, fordi der efterfølgende gik rygter om, at begravelsen var sat op for at sætte [Klager] i et dårligt lys.

”

Berlingske indsatte samme dag i slutningen af den påklagede artikel følgende rettelse fremhævet med kursiv

”Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at [Klager] var til stede ved begravelsen.

Det er ikke korrekt.

Medlemmer af [Partiet] var til stede.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. marts 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, idet det fremgår, at han var ved moskeen på [Vejnavn] den 14. februar 2020, hvilket aldrig har været tilfældet.

[Klager] har endvidere anført, at der slet ikke var nogen barnebegravelse på det tidspunkt, hvor [Partiet] demonstrerede.

Det er derfor fordrejende, at Berlingske i artiklen har henvist til, at læserne kan få afklaret, hvorvidt der var en barnebegravelse eller ej, i en artikel der er bag betalingsmur, i stedet for blot at skrive, at der ikke var nogen barnebegravelse, da [Partiet] var ved moskeen.

Genmæle

[Klager] har anført, at Berlingske har afvist at bringe hans genmæletekst.

Af teksten fremgår følgende

”Det er usandt, når Berlingske Tidende skriver, at jeg var ved moskeen den 14. februar 2020.

Jeg var ikke i nærheden af moskeen den dag.

Der foregik ingen begravelse ved moskeen, mens [Partiet] demonstrerede ved moskeen.

Barnekisten var tom.

”

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information

Berlingske har erkendt, at artiklen indeholdt en passage med den beklagelige fejloplysning, at [Klager] skulle have været til stede ved moskéen den 14. februar 2020 i forbindelse med, at [Partiet]-demonstrationen fandt sted.

Berlingske har anført, at de kl.

21.08 samme aften den 20. marts 2020 opdaterede den påklagede artikel, rettede den forkerte oplysning, og tilføjede artiklen en passus, der synliggjorde, at rettelsen var foretaget.

Berlingske mener på den baggrund til fulde at have levet op til de presseetiske regler.

Berlingske har henvist til, at de har afdækket hele forløbet i artiklen ”Mysteriet om den hvide barnekiste – her er en fulde historie” , der blev bragt den 28. februar 2020 på netavisen berlingske.dk.

I denne artikel fremgår det, at der fandt en begravelse af et barn sted på dagen for [Partiet]-demonstrationen, men at der sandsynligvis ikke var et barn i kisten, da demonstrationen fandt sted, idet barnet på dette tidspunkt var begravet (hvilket ikke skete i en kiste).

Det vidste [Partiet]-demonstranterne imidlertid ikke, da rustvognen med barnekisten kørte op foran moskeen.

Oplysningerne i denne artikel står Berlingske ved.

Genmæle

Berlingske har anført, at der efter deres opfattelse ikke er grundlag for genmæle i denne sag, idet der var tale om en banal fejl, som ikke var skadelig eller krænkende for [Klager], og som de rettede så snart han gjorde dem opmærksomme på det.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

[Klager] var mødt op ved moskeen på [Vejnavn], hvor der samme dag var begravelse for et dødfødt barn.

En ligvogn stod åben foran moskeen med en hvid barnekiste indeni, hvilket ikke fik [Klager] til at stoppe demonstrationen.

Demonstrationen vakte stor interesse, fordi der efterfølgende gik rygter om, at begravelsen var sat op for at sætte [Klager] i et dårligt lys.

[…]”

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han var ved moskeen på [Vejnavn] den 14. februar 2020 og demonstrerede ved en barnebegravelse.

[Klager] har desuden klaget over, at det er ukorrekt, at der var en barnebegravelse på det tidspunkt, hvor [Partiet] demonstrerede ved moskeen.

Som sagen er oplyst for nævnet, har Berlingske erkendt, at oplysningen om, at [Klager] var til stede ved barnebegravelsen, er ukorrekt.

Parterne har dog afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der i det hele taget fandt en begravelse sted den dag, hvor [Partiet] demonstrerede.

Således som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt denne del af artiklen er korrekt.

Nævnet bemærker, at spørgsmålet heller ikke er afklaret i den artikel, der er linket til i den påklagede artikel, idet denne alene rejser spørgsmål om hændelsesforløbet, men ikke giver endegyldige svar i forhold til den påklagede artikel.

Berlingske har erkendt, at oplysningen om, at [Klager] var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse, var ukorrekt.

Så snart Berlingske blev bekendt med fejlen, rettede Berlingske artiklen og indsatte den 20. marts 2020 kl.

21.08 følgende rettelse fremhævet med kursiv i slutningen af artiklen

”Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at [Klager] var til stede ved begravelsen.

Det er ikke korrekt.

Medlemmer af [Partiet] var til stede.

”

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Under hensyn til, at artiklen blev offentliggjort den 20. marts 2020 kl.

19.47, og at Berlingske – efter at have modtaget [Klager]s indsigelse samme dag kl.

20.53 – allerede samme dag kl.

21.08 rettede den ukorrekte oplysning, finder nævnet, at Berlingske har foretaget en behørig berigtigelse af forholdet, så snart Berlingske fik kendskab hertil.

Pressenævnet finder på den ene side, at den ukorrekte oplysning om, at [Klager] var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse, kan virke agtelsesforringende for ham.

På anden side finder nævnet, at Berlingske meget hurtigt efter offentliggørelsen bragte en rettelse og samtidig tilføjede en note til artiklen om denne rettelse.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, henset til den korte tid, der forløb før rettelsen blev bragt, at der ikke er grundlag for at kritisere, at Berlingske bragte den ukorrekte oplysning om, at [Klager] var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse.

Genmæle

[Klager] har klaget over, at Berlingske har afvist at bringe hans genmæletekst.

Af teksten fremgår følgende

”Det er usandt, når Berlingske Tidende skriver, at jeg var ved moskeen den 14. februar 2020.

Jeg var ikke i nærheden af moskeen den dag.

Der foregik ingen begravelse ved moskeen, mens [Partiet] demonstrerede ved moskeen.

Barnekisten var tom.

”

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse, er en faktisk oplysning, som ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig.

Da oplysningen er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning, er [Klager] som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle over for denne oplysning.

Da parterne som tidligere nævnt har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der fandt en begravelse sted den dag, hvor [Partiet] demonstrerede, kan nævnet ikke tage stilling til denne oplysning.

Allerede fordi Berlingske har bragt en rettelse på berlingske.dk, som tilnærmelsesvis ligner det genmæle, [Klager] har formuleret, finder Pressenævnet ikke, at [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 15. september 2020