Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0496

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0496

NørrebroLIV får ikke kritik for omtale af demonstration

NørrebroLIV bragte i februar 2020 omtale af en politisk demonstration.

En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen og overskriften indeholdt ukorrekte oplysninger om, at demonstrationen var foregået på samme tid og sted som en muslimsk barnebegravelse.

Nævnet udtalte ikke kritik af NørrebroLIV for at bringe omtalen, idet nævnet, på grund af de begrænsende muligheder for at føre bevis for nævnet, ikke kunne tage stilling til, hvilke faktuelle omstændigheder der var de rigtige.

Nævnet bemærkede hertil, at NørrebroLIV gengav personens kommentar om, at han var uenig i, at en begravelse fandt sted samtidig med demonstrationen.

[Klager] har på egne vegne og på vegne af partiet [Partiet] klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Partiet] demonstrerede midt i muslimsk barne-begravelse”, bragt den 17. februar 2020 på NørrebroLIVs netavis ugeavisen.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen og overskriften indeholder ukorrekte oplysninger, som mediet ikke har berigtiget.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

NørrebroLIV bragte den 17. februar 2020 artiklen ” [Partiet] demonstrerede midt i muslimsk barne-begravelse ”.

Af artiklen fremgår følgende

”En åben rustvogn med en barnekiste af den mindste størrelse fik ikke demonstranter fra [Partiet] til at skrue ned for tilråb, slagord og vrede diskussioner, da de fredag eftermiddag demonstrerede foran [Trossamfundet] på [Vejnavn A] i [Bydel A].

’Fejring af aflivningen af [Person A]’ kaldte partiet demonstrationen, der på fem års dagen for [Person A]s terrorangreb på synagogen i Krystalgade og ’Krudttønden’ på Østerbro, skulle markere og fejre terroristens død.

Efter at have stået tæt på [Stationen] og talt gennem en megafon bevægede nogle af demonstranterne sig ad [Vejnavn B] og ned til [Vejnavn A].

Her stillede de sig foran [Trossamfundet] og filmede.

Midt i demonstrationen trillede en rustvogn ind på [Vejnavn A] og parkerede ved kantstenen to meter fra [Partiet]s demonstration, lige over for [Trossamfundet]s lokaler.

Her skulle der være fredagsbøn og begravelse af et lille barn.

De fremmødte demonstranter fra [Partiet] fortæller i videoen, at de gik til [Vejnavn A], fordi der skulle være en demonstration.

De virkede noget overraskede, da den lille hvide kiste kom til syne, idet bagsmækken på rustvognen blev åbnet.

Dette kan ses og høres 01:18:38 inde i videoen.

Umiddelbart efter bad en politibetjent de demonstrerende fra [Partiet] om at trække sig lidt tilbage for at vise respekt, når begravelsesoptoget skulle begynde lidt senere.

Dette indvilligede demonstranterne i.

»Nej til sharia i Danmark«

Men respekten blev hurtigt glemt.

”Nej til sharia i Danmark” gjaldede det to gange hen over rustvognen mod de fremmødte på den anden side af gaden, inden et flere minutter langt skænderi med flere af gæsterne fra [Trossamfundet] satte lydkulissen klods op af den åbne rustvogn.

Sideløbende befandt forældrene til det afdøde barn sig inde i bygningen, hvor de tog imod kondolencer fra de fremmødte.

Det bekræfter [Trossamfundet] over for Nørrebro Nordvest Bladet.

[Klager]: Helt rimelig opførsel

Ifølge lederen af [Partiet] måtte han ikke være på [Vejnavn A], fordi det ikke var sikkert for ham.

Partilederen havde angiveligt fået at vide, at der var anmeldt en stor demonstration, og politiet kunne ikke varetage hans sikkerhed.

Det har ikke været muligt at få det bekræftet af politiet.

»Jeg tror ikke en tøddel på, at det var en begravelse.

Man lader ikke en rustvogn stå åben uden at tilse den,« siger han og fortæller videre, at hans folk på stedet havde samme opfattelse af, at det ikke var en begravelse, men et politisk setup.

»Derfor mener jeg også, at det er helt rimeligt, at de (partimedlemmerne, red.) råbte ‘Nej til sharia’, mens de stod tæt på rustvognen«.

Københavns Politi lader i første omgang demonstranterne stå.

Senere beder de dem om trække sig helt fra stedet, hvilket gruppen gør.

Politiet vil ikke fortælle, om [Partiet] og eller [Trossamfundet] havde anmeldt demonstrationer på stedet, men de oplyser til Nørrebro Nordvest Bladet, at enhver umiddelbart har ret til at stå på offentlig vej og ytre sig.

Politiet havde inden deadline ikke mulighed for at svare på, hvorfor [Partiet]-sympatisørerne får lov at blive stående til at starte med, men efterfølgende bliver gennet væk.

”

Under artiklen er indsat en fakta-boks med overskriften ”Nedslagspunkter i video fra demonstrationen”.

Fakta-boksen har følgende indhold

”00:55:18 Rustvogn ankommer.

01:18:38 Rustvogn åbnes, og deltagere i demonstration konstaterer, at der er en barnekiste i rustvognen.

01:21:10 Betjent appellerer til, at demoen trækker lidt tilbage, når begravelsesoptoget skal begynde om lidt – dette indvilliger kameramanden i.

01:23:53 Kameramand/demonstrant råber to gange »Nej til sharia i Danmark« ind over den åbne rustvogn til bygningen og menneskene overfor.

01:32:50 Kameramand/demonstrant råber igen højlydt ind over rustvognen til folk ovre på den anden side af gaden: »Du skal ikke blive ved med det der sharia!

«

01:33:29 Betjente beder demoen om at rykke tilbage, nu da begravelsesoptog skal til at begynde.

Demo rykker tilbage, og der er herefter ikke flere råb eller diskussioner.

”

Efter offentliggørelsen

Berlingske bragte den 28. februar 2020 artiklen: ”Mysteriet om den hvide barnekiste - her er den fulde historie ” på netavisen berlingske.dk.

Artiklen, der er fremsendt til sagen af NørrebroLIV, er bag betalingsmur.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

To steder på samme tid

Faderen til det døde barn, [Faderen], siger, at han ikke så demonstranterne fra [Partiet], da han forlod moskeen for at begrave sin søn.

Han har kun læst om det efterfølgende, for den fredag handlede alt om hans lille søn.

Men noget ved tidspunkterne stemmer heller ikke.

[Faderen] begravede sin søn klokken cirka 14 - måske nogle minutter før - og begravelsen var overstået senest 14.16.

[Partiet]s demonstration begyndte cirka klokken 13 ved [Adresse] på [Bydel B] i København.

Derefter gik demonstranterne mod [Vejnavn A], hvor moskeen og [Trossamfundet] har lokaler.

Afstanden er cirka 1,2 kilometer.

[…]

Berlingske kontakter pressesekretæren [Pressesekretæren] [fra [Trossamfundet]], som siger, at han »ved, der var en begravelse dén dag,« og han tilføjer

»Mere ved jeg ikke.«

Du har oplyst, at der var en begravelse på »samme tidspunkt«?

»Det er dét, jeg fik at vide, men jeg var ikke til stede den dag, så jeg kan ikke redegøre for tidspunkterne og rækkefølgen.

Jeg har fået at vide, at der var et barn, der skulle begraves, og at barnet var 11 måneder.

Det er dét, jeg ved.

Du kan ringe til formanden.«

»Jeg kan ikke sige noget .

.

.

der var en barnebegravelse.

Det var der.

Men jeg kan ikke sige mere«

[Formanden] er formand for [Trossamfundet] og siger, at »der var en begravelse - det ved jeg«.

Var der flere begravelser den dag?

»Det ved jeg ikke.«

Skete det samtidig med [Partiet]-demonstrationen?

»Det ved jeg ikke - det har ikke noget med os at gøre.

Du skal have fat i begravelsestjenesten.

Prøv at ringe til [Person B].«

[Person B] fra [Begravelsesfonden] kan ikke hjælpe: »Jeg kan ikke sige noget .

.

.

der var en barnebegravelse.

Det var der.

Men jeg kan ikke sige mere.«

Var der flere børnebegravelser den dag?

»Det ved jeg ikke .

.

.

jeg har kun lavet papirer på ét barn.«

Kan der være andre bedemænd, der forestår muslimske begravelser?

»Ja, sagtens - der er masser.«

Berlingske opsøger moskeen, hvor administrationen i [Trossamfundet] undersøger detaljerne om sagen og bekræfter, at der kun fandt én begravelse sted fredag den 14. februar 2020, og at chaufføren kun har transporteret én afdød den dag, hvilket skete i forbindelse med begravelsen af det lille dødfødte barn.

Det står således klart, at den kiste, chaufføren havde i sin rustvogn, da han parkerede ved moskeen fredag den 14. februar 2020 klokken 14.40, må have været være tom og begravelsen overstået.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor rustvognschaufføren parkerede foran [Partiet]-aktivisterne og åbnede bagdøren, så alle kunne se den lille kiste.

Berlingske har opsøgt rustvognens chauffør for at spørge, hvorfor han åbnede bagsmækken og viste den tomme kiste.

Han afviser at svare på Berlingskes spørgsmål og henviser til sin chef, [Person B] fra [Begravelsesfonden], som vi kontakter igen

»Jeg vil ikke svare på spørgsmål.«

Men vi kommer til at skrive, at kisten var tom?

»Du kan skrive, hvad du vil.«

Men vi er ikke helt ved vejs ende endnu.

»Nu skal du høre - det er en begravelse, der er ved at ske nu«

Hvorfor hævder Københavns Politi på den video, der af [Partiet] er optaget foran moskeen, at der skal foregå en begravelse, og at [Partiet] derfor skal trække sig tilbage?

En time og 33 minutter inde i videoen - altså klokken 15.18 - siger en politimand til [Partiet]-demonstranter

»Nu skal du høre - det er en begravelse, der er ved at ske nu.«

Kameramanden [Kameramanden]: »Ja, det ved jeg godt.«

Politimand: »Nu kommer du til at stå henne ved den cykel her.

Og du må ikke komme tættere på end den cykel.

Jeg vil ikke have, at du forstyrrer begravelsen.«

Kameramand: »Jeg filmer ikke den begravelse.«

Politimand: »Nej, du forstyrrer begravelsen.«

Kameramand: »Vi står helt stille så.«

Politimand: »Nej, det er for sent.«

Kameramand: »Hvornår starter den?

«

Politimand: »Det kan jeg ikke sige«

En anden demonstrant fra [Partiet]: »Hvornår må vi komme tilbage igen, så?

«

Politimand: »Du skal bare blive stående dér« .

Politiet har ikke ønsket at stille op til interview, men i et svar skriver presseafdelingen i Københavns Politi

»Begravelser skal ikke anmeldes til politiet, og derfor agerede betjentene ud fra de omstændigheder, de observerede på stedet - blandt andet at der holdt en rustvogn med en barnekiste parkeret.

På den baggrund foretog de en politifaglig vurdering i situationen ved at rykke [Partiet]-demonstranterne nogle meter væk.«

»Når man ser en barnekiste, får man lige et gisp«

Hele forløbet ændrer ikke ved, at [Partiet]-medlemmerne ikke vidste, at kisten var tom.

Tværtimod fremgår det af videoen, at [Kameramanden], der filmede demonstrationen, siger, at der »ligger et lille barn« med henvisning til kisten i rustvognen.

Alligevel råbte han efterfølgende hen over rustvognen.

»Når man ser en barnekiste, får man lige et gisp.

Det er tegn på én, der ikke har levet ret længe, og det er jo forfærdeligt,« siger [Kameramanden] til Berlingske om episoden: »Men der gik ikke ret lang tid - da jeg lige fik tænkt mig om et kort sekund: Hele forløbet stemte ikke overens.«

På videoen lyder det, som om du tror, der ligger et barn.

Hvorfor råber du ind over kisten alligevel?

»Fordi jeg hurtigt tænker, at dét her ikke er en rigtig begravelse.

[Trossamfundet] havde anmeldt en moddemonstration med 600 mennesker.

Det ville de da ikke gøre, hvis der var begravelse samme dag.

Og bedemanden parkerer først på den anden side af vejen, og da han så har konfereret med nogle af de andre på gaden, kører han bilen over ved siden af os.

Det virker unaturligt.« Der går cirka fem minutter, før du råber igen - efter at have set kisten.

På de minutter - uden at have talt med nogen - når du at vurdere, at der ikke er en begravelse?

»Det tager mig ikke lang tid at tænke igennem, og jeg havde ikke nogen mulighed for at kommunikere med dem på den anden side.

Vi måtte ikke gå tættere på.« [Partiet]-demonstrant

[…]

»Fordi i det her liv er der jo ikke noget, som er 100 procent sikkert.«

Det er vel netop pointen.

Du kan ikke være sikker på, at der ikke ligger et dødt barn ved siden af dig.

Hvorfor råber du alligevel?

»For det ikke er mig, der sætter en rustvogn dér, hvor vi skal demonstrere.

Vi har anmeldt en fuld lovlig demonstration.

Hvis de vil have fred og ro, kunne de køre den ind i gården.« »Min søn er død«

Tilbage hos [Faderen] og [Moderen] er der ikke meget forståelse.

De forstår ikke, hvorfor alt dette skulle overskygge deres lille søns begravelse.

Uanset om barnet lå i kisten på tidspunktet for demonstrationen, siger [Faderen]: »Jeg forstår ikke, hvorfor de skal sige den slags ting om vores religion og om os.

Min søn er død.

Hvorfor sætter de spørgsmålstegn ved det?

«

[Klager]s og [Partiet]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. maj 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s og [Partiet]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen er i strid med de vejledende regler for god presseskik, idet artiklen og overskriften ”[Partiet] demonstrerede midt i muslimsk barne-begravelse” , indeholder ukorrekte oplysninger.

[Klager] har henvist til, at det ikke er sandt, at [Partiet] demonstrerede midt i en muslimsk begravelse af et barn.

Derfor er både overskriften og artiklens indhold usandt.

[Klager] har endvidere anført, at Berlingske efterfølgende har afdækket, at der tidligere havde været en begravelse, men den var for længst afsluttet, før [Partiet]s demonstranter ankom.

Der skulle heller ikke begynde noget begravelsesoptog senere, som det fremgår af artiklen.

[Klager] har slutteligt anført, at, at det er i strid med god presseskik, at mediet ikke selv har korrigeret de ukorrekte oplysninger i artiklen.

2.2 NørrebroLIVs synspunkter

Korrekt information

NørrebroLIV har afvist, at artiklen er i strid med de vejledende regler for god presseskik.

NørrebroLIV har anført, at oplysningerne om, at der var en begravelse i gang under [Partiet]s demonstration, og at forældrene til det døde barn opholdt sig i moskéen under demonstrationen, stammer fra pålidelige kilder, der har udtalt sig direkte til NørrebroLIV.

NørrebroLIV har henvist til, at artiklen ”Mysteriet om den hvide barnekiste, her er den fulde historie” fra Berlingske, som [Klager] også har henvist til, alene rejser spørgsmål om hændelsesforløbet, men på ingen måde dokumenterer, at oplysningerne i den påklagede artikel er ukorrekte.

NørrebroLIV har anført, at [Trossamfundet] har bekræftet, at begravelsen fandt sted, mens [Partiet] demonstrerede.

Det skete i en mail, som NørrebroLIV i øvrigt har fremlagt over for Berlingske.

Mailen er afsendt af [Pressesekretæren], pressesekretær i [Trossamfundet], som må anses for en troværdig kilde, og også anvendes i Berlingskes artikel.

NørrebroLIV har endvidere anført, at [Partiet] lagde efter demonstrationen lagde en video op, som nu er fjernet fra YouTube, men som understøtter opfattelsen af, at der var en begravelse i gang, og at der lå et barn i rustvognen.

Der er ikke til NørrebroLIV indgået kendskab til fejl i de bragte oplysninger.

NørrebroLIV har anført, at medier ikke er pålagt at berigtige oplysninger i en artikel, hvis et andet medie beskæftiger sig med samme emne.

NørrebroLIV har henvist til artiklen fra Berlingske, hvor Berlingskes oplysninger tyder på, at et dødfødt barn blev begravet inden demonstrationen begyndte.

I Berlingskes artikel rejses spørgsmål, men der gives ingen svar, som dokumenterer [Klager]s påstand om, at oplysningerne i den påklagede artikel var ukorrekte.

NørrebroLIV har bemærket, at [Klager] har fået lejlighed til at kommentere på sagen i artiklen, hvor han gav udtryk for, at han ikke tror på, at en begravelse var i gang.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Den påklagede artikel blev offentliggjort den 17. februar 2020.

Jysk Fynske Mediers hjemmeside, ugeavisen.dk, var på daværende tidspunkt ikke tilmeldt Pressenævnet, idet Jysk Fynske Medier først den 29. april 2020 anmeldte hjemmesiden ugeavisen.dk til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

Ugeavisen.dk – der udelukkende er et onlinemedie – var således ikke (formelt) underlagt medieansvarslovens ansvarsområde på offentliggørelsestidspunktet.

Idet mediet var blevet tilmeldt Pressenævnet før tidspunktet for indgivelsen af klagen, lægger nævnet til grund, at det var mod hensigten, at der ikke var sket anmeldelse før artiklens offentliggørelse.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at Jysk Fynske Medier i forløbet før og efter indgivelsen af klagen til Pressenævnet har ageret, som havde avisen ugeavisen.dk været tilmeldt Pressenævnet ved offentliggørelsen.

Da klager samtidig må anses for at have en berettiget forventning om, at klagen over ugeavisen.dk behandles i Pressenævnet, realitetsbehandles klagen.

God presseskik

Korrekt information

[Partiet] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, idet det er ukorrekt, at [Partiet] demonstrerede midt i en muslimsk begravelse af et barn.

[Partiet] har endvidere klaget over, at NørrebroLIV ikke har berigtiget de ukorrekte oplysninger.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

1, A.

6 og A.

7.

Af artiklen fremgår blandt andet

”[…]

Umiddelbart efter bad en politibetjent de demonstrerende fra [Partiet] om at trække sig lidt tilbage for at vise respekt, når begravelsesoptoget skulle begynde lidt senere.

Dette indvilligede demonstranterne i.

»Nej til sharia i Danmark«

Men respekten blev hurtigt glemt.

”Nej til sharia i Danmark” gjaldede det to gange hen over rustvognen mod de fremmødte på den anden side af gaden, inden et flere minutter langt skænderi med flere af gæsterne fra [Trossamfundet] satte lydkulissen klods op af den åbne rustvogn.

Sideløbende befandt forældrene til det afdøde barn sig inde i bygningen, hvor de tog imod kondolencer fra de fremmødte.

Det bekræfter [Trossamfundet] over for Nørrebro Nordvest Bladet.

En åben rustvogn med en barnekiste af den mindste størrelse fik ikke demonstranter fra [Partiet] til at skrue ned for tilråb, slagord og vrede diskussioner, da de fredag eftermiddag demonstrerede foran [Trossamfundet] på [Vejnavn A] i [Bydel A].

’Fejring af aflivningen af [Person A]’ kaldte partiet demonstrationen, der på fem års dagen for [Person A]s terrorangreb på synagogen i Krystalgade og ’Krudttønden’ på Østerbro, skulle markere og fejre terroristens død.

Efter at have stået tæt på [Stationen] og talt gennem en megafon bevægede nogle af demonstranterne sig ad [Vejnavn B] og ned til [Vejnavn A].

Her stillede de sig foran [Trossamfundet] og filmede.

Midt i demonstrationen trillede en rustvogn ind på [Vejnavn A] og parkerede ved kantstenen to meter fra [Partiet]s demonstration, lige over for [Trossamfundet]s lokaler.

Her skulle der være fredagsbøn og begravelse af et lille barn.

[…]

[Klager]: Helt rimelig opførsel

Ifølge lederen af [Partiet] måtte han ikke være på [Vejnavn A], fordi det ikke var sikkert for ham.

Partilederen havde angiveligt fået at vide, at der var anmeldt en stor demonstration, og politiet kunne ikke varetage hans sikkerhed.

Det har ikke været muligt at få det bekræftet af politiet.

»Jeg tror ikke en tøddel på, at det var en begravelse.

Man lader ikke en rustvogn stå åben uden at tilse den,« siger han og fortæller videre, at hans folk på stedet havde samme opfattelse af, at det ikke var en begravelse, men et politisk setup.

»Derfor mener jeg også, at det er helt rimeligt, at de (partimedlemmerne, red.) råbte ‘Nej til sharia’, mens de stod tæt på rustvognen«.

[…]”

Parterne er uenige om, hvorvidt der fandt en begravelse sted den dag, hvor [Partiet] demonstrerede.

På grund af de begrænsende muligheder for at føre bevis for nævnet kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke faktuelle omstændigheder, der er de rigtige.

Nævnet bemærker, at NørrebroLIV gengav [Klager]s kommentar om, at han ikke var enig i, at en begravelse fandt sted samtidig med [Partiet]s demonstration.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af NørrebroLIV for at bringe oplysningerne.

Afgjort den 15. september 2020